Færøudvalget 2023-24
FÆU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2849784_0001.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Færøudvalget 2023-24
(Omtryk - 11-04-2024 - Yderligere bilag vedlagt) FÆU Alm.del - Bilag 24
Offentligt
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender
Sagsnr.:
Dato:
Sagsbehandler: SM
Kontrolleret:
27.02.2024
22/03502
08.02.2024
Beslutningsforslag om
Færøernes arktiske politik 2024
Lagtinget støtter, at landsstyret i sin kontakt og sit samarbejde med andre regeringer,
mellemstatslige organisationer og samarbejder om arktiske forhold lægger vægt på at udmønte
målsætninger og tiltag i Færøernes arktiske politik 2024 med afsæt i otte hovedpunkter.
1. Sikkerhed, fred og stabilitet
•
Færøerne arbejder for, at Arktis forbliver sikkert, fredeligt og stabilt
2.
Mellemstatsligt samarbejde
•
Færøerne arbejder målbevidst for, at mellemstatsligt samarbejde foregår på
reguleret vis og på basis af international lov
Miljø, natur og klima
•
Færøerne arbejder for, at temperaturen i det arktiske område ikke stiger, at
udledningen af forurenende og skadelige stoffer reduceres, og at biodiversi-teten
får gode vilkår og bliver beskyttet mod menneskeskabt udryddelse.
3.
4. Forskning, vidensudvikling og uddannelse
•
Færøerne arbejder for at styrke forskningssamarbejde, vidensudvikling og
uddannelse i arktisk sammenhæng. Forskning i Arktis bør først og fremmest
komme befolkningerne i området til gode.
5. Beredskab
•
Færøerne arbejder for et effektivt beredskab og en stærk modstands-dygtighed
inden for sikkerhed til søs, redning og miljøforurening i Arktis.
1/5
 FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2849784_0002.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
6. Fiskeri
•
Færøerne arbejder for, at alle havets ressourcer fanges på et bæredygtigt
grundlag og udnyttes fuldt ud
7. Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
•
Færøerne arbejder for at skabe gode rammer for erhvervsmuligheder, iværksætteri og
innovation
8. Kultur og samfund
•
Færøerne arbejder for, at kultur, kunst, kulturarv og fritidsliv prioriteres højt i
arktisk sammenhæng
1. Bemærkninger til beslutningsforslaget
Færøernes arktiske politik bygger på princippet om demokratisk bæredygtighed. Det er
befolkningen i Arktis og Nordhavet, der har ansvaret for og beslutningsretten i alt, der foregår
og som med direkte og selvstændig repræsentation i relevant samarbejde og aftaler skal forme
udviklingen i området. Dette skal udmøntes i de otte hovedpunkter. Formålet med den
opdaterede arktiske politik er at sætte den udenrigspolitiske kurs for Færøerne som et land i
Arktis og belyse de målsætninger, som Færøerne arbejder for at nå i regionale mellemstatslige
organisationer og i bred international sammenhæng. Samtidig peger politikken på tiltag, som
kan prioriteres og iværksættes fra færøsk side for at nå de mål, som har betydning for
udviklingen i Arktis og for os, der bor i området.
Der er tale om en fusioneret udenrigspolitisk plan, der kræver politisk opbakning for at kunne
gennemføres. Derfor bør Lagtinget få mulighed for at drøfte og beslutte den opdaterede
arktiske politik, der bygger på den arktiske politik, som det tidligere landsstyre offentliggjorde i
oktober 2022.
1.1 Proces
På et landsstyremøde 30. marts 2020 blev man i landsstyret enige om at gå i gang med at
udarbejde en arktisk strategi, og efter at være blevet forelagt planen blev Lagtingets
udlandsudvalg den 3. juni 2020 ligeledes enigt om at støtte den. Der blev afholdt høringsmøder
med relevante interessegrupper, og de andre landsstyreområder har bidraget til politikken på
hver deres område og er derefter blevet hørt igen. Den arktiske politik blev opdateret i efteråret
2023. Alle landsstyreområder har haft mulighed for at kommentere og opdatere forslaget.
Landsstyret godkendte planen i december 2023. Den opdaterede arktiske politik er en fusion af
overordnede mål og målsætninger, prioriteringer, anbefalinger og tiltag. Hensigten er, at den
arktiske politik skal danne grundlag for en mere detaljeret handlingsplan, hvor tidsramme,
finansiering og ansvarsfordeling bliver nærmere beskrevet.
1.2 Økonomiske og administrative konsekvenser
Den arktiske politik er ikke juridisk eller økonomisk bindende og har derfor i sig selv ingen
økonomiske og administrative konsekvenser. Men for at kunne føre en aktiv og effektiv
udenrigspolitik kræver det, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer på de forskellige sags-
områder for at nå målene og sikre nødvendig deltagelse i relevante faglige og politiske
samarbejder.
2/5
 FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2849784_0003.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
De enkelte mål og tiltag omfatter en række forskellige sagsområder. Ansvaret for at skaffe
finansiering hertil ligger hos de relevante landsstyremedlemmer. De tiltag, som kræver
Lagtingets deltagelse for at blive gennemført, bliver forelagt Lagtinget.
1.3 Konklusion
Den arktiske politik omfatter otte hovedpunkter.
1) Sikkerhed og stabilitet i en usikker verden
Færøerne støtter tiltag, der dæmmer op for utilsigtet eskalering og som styrker NATO’s
afskrækningsevne i de nordiske egne.
Den ændrede verdenspolitiske situation kræver, at de arktiske lande forholder sig til en
uforudsigelig sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor Rusland har udfordret status quo. Der kan
derfor som et forsvarsmæssigt modsvar fra NATO-landene forventes øget militær aktivitet i
vores egne. I denne sammenhæng er det væsentligt, at Færøerne er med i de processer og
beslutninger, som vedrører forsvarspolitiske tiltag i de nordlige have.
2) Mellemstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde inden for organisationer og samarbejde mellem landene er afgørende
nødvendigt for at imødegå de mange udfordringer, som verden står overfor i Arktis og over hele
kloden. For Færøerne er deltagelse i organisationer og samarbejde med andre lande en
forudsætning for at kunne løfte i flok med verdens nationer og er samtidig fora, hvor Færøerne
kan gøre sin indflydelse gældende på en måde, der flugter med egne interesser. Færøerne
varetager næsten alle de sagsområder, som samarbejdet i Arktisk Råd omfatter, og som øvrige
samarbejder i Arktis omfatter. Det drejer sig om områder af betydning for fortsat bæredygtig
udvikling på Færøerne og i Arktis som helhed. Derfor arbejder Færøerne for at opnå en
selvstændig stemme i alle relevante samarbejder og organisationer.
Foruden arbejde i organisationer er det vigtigt, at Færøerne fortsat styrker forholdene til de
andre lande i det arktiske område, særligt Norge, Island, Grønland, Danmark, USA og Canada.
Det er også afgørende fortsat at styrke forholdene til de lande, som viser interesse for det
arktiske område. Det gælder bl.a. Storbritannien, herunder også Skotland, Japan, Sydkorea,
Kina, Indien, EU og EU´s medlemslande.
3) Forskning, vidensudvikling og uddannelse
En afgørende forudsætning for at tage nødvendige beslutninger, der vedrører natur og miljø i
Arktis, er forskningsbaseret viden.
Forskning og videnskab er med til at sikre bæredygtig udvikling, der gør det muligt at leve og
skabe vækst i Arktis.
Mellemstatsligt forskningssamarbejde, vidensudvikling og uddannelse i arktisk sammenhæng
og forskning om Arktis bør komme befolkningen i området til gode.
Færøerne har i mange år været aktive i mellemstatslige forskningssamarbejder, der vedrører
Arktis. Færøerne ligger derfor inde med megen relevant viden og store mængder data, som kan
være et værdifuldt bidrag til fortsat forskning og vidensudvikling i Arktis. Eksempelvis på
havområdet, inden for folkesundhed og i relation til måling af mængden af bestemte stoffer i
luft, hav og dyre- og planteliv.
4) Miljø, natur og klima
Klimaforandringer er vores tids alvorligste internationale udfordring. Alle verdens lande må
stå sammen om at imødegå denne udfordring. Klimaforandringerne er særligt tydelige i det
arktiske område, hvor sod lægger sig på sneklædte landskaber, gletsjere og isbjerge. Gletsjerne
3/5
 FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2849784_0004.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
smelter hurtigere og hurtigere, og havets temperatur stiger. Klimaforandringerne, der sker
hurtigere i de arktiske egne end andre steder, påvirker befolkning, levevilkår, biodiversitet,
natur og miljø, og betingelserne for at leve og arbejde i Arktis ændrer sig.
Det er derfor afgørende for Færøerne fortsat at deltage i forskningssamarbejdet inden for natur,
miljø og klima, så vi også bliver bedre i stand til at ruste vores borgere, erhverv og samfund til
at imødegå de udfordringer, som opstår på grund af klimaforandringerne. Færøerne arbejder
for, at temperaturen i det arktiske område ikke stiger, at den biologiske mangfoldighed skal
have gode livsbetingelser og beskyttes imod menneskeskabt udryddelse, og at udledningen af
miljøforurenende stoffer skal reduceres.
5) Beredskab
Den tiltagende skibstrafik i området stiller store krav til behovet for mellemstatsligt samarbejde om fly-
og søredning og beredskab i forbindelse med miljøforurening. Området er vidtstrakt, egnene
fjerntliggende og beredskabsressourcerne begrænsede. Det stærkeste redskab i beredskabssammenhæng
er derfor oplysning og forebyggelse foruden krav til dem, der sejler og har aktiviteter i vores område og i
det arktiske havområde.
Færøerne arbejder blandt andet for at udvikle beredskabet imod olie- og kemikalieforurening, at sikre
opdaterede og præcise søkort og at styrke tilsynet med skibstrafikken for i større grad at konstatere, om
skibe opfylder de færøske og internationale krav om udledning, sikkerhed og fiskeri. Færøerne skal fortsat
deltage aktivt i beredskabssamarbejdet i arktisk sammenhæng.
6) Havets ressourcer
De levende havressourcer er hovedfundamentet under økonomien i store dele af det arktiske
område. For Færøerne har fiskeriet en afgørende økonomisk og samfundsmæssig betydning.
Derfor arbejder Færøerne for, at alle havets ressourcer fanges på et bæredygtigt grundlag og
udnyttes fuldt ud. Færøerne er en hovedsamarbejdspartner i mellemstatslig sammenhæng i
Nordhavene, når det gælder forvaltningen af nogle af verdens største migrerende fiskebestande.
I arktisk sammenhæng danner fiskeriet rammen om talrige muligheder for en bæredygtig
økonomisk udvikling og for forskningssamarbejder og viden om havet og livet i havet.
Mellemstatsligt fiskerisamarbejde bør forvalte fiskeri på bæredygtig vis og samtidig sikre, at
der tages de nødvendige hensyn til beskyttelse af selve havmiljøet og livet i havet.
7) Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
Forudsætningen for dynamiske og gode levevilkår i Arktis er diversificerede
erhvervsmuligheder og job, der får folk til at flytte hertil og blive boende. Med et Arktis i
forandring gælder det om at vende udfordringer til muligheder. Det har det færøske erhvervsliv,
som er aktivt i hele verden og er visionært, innovativt og udviklende, solide og gode erfaringer
med. Både når det gælder om at udvikle specifikke lokale løsninger til forholdene i et ø-
samfund, og når det gælder om at tilpasse særlige færøske løsninger efterspørgslen på
verdensmarkedet. Det er nødvendigt at øge investeringer i lokale løsninger, der sikrer en fortsat
bæredygtig udvikling.
Turisme, lakse- og tangopdræt, serviceerhverv, byggeri, kommunikationsteknologi og shipping
er blandt de brancher, som er relevante at fremhæve i relation til Arktis.
8) Kultur og samfund
Kultur har stor betydning for samfundsudviklingen i Arktis. Befolkningstallet i området stiger
støt, og en stærk kulturel bevidsthed i tillæg til kultursamarbejder er med til at sikre denne
udvikling. Kultur, kulturarv, kunst og skabende erhverv bør derfor prioriteres højt i arktisk
sammenhæng.
4/5
 FÆU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2849784_0005.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender, 27. februar 2024
Høgni Hoydal
landsstyremedlem
/Herálvur Joensen
Bilagsoversigt:
Bilag 1: Færøernes arktiske politik 2024
5/5