EU-note - 2023-24 - E 9: EU-nyt om Europa-Parlament der kræver omfattende reformer af EU’s traktatgrundlag

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2022-2023 │

│

24. NOVEMBER 2023

Europa-Parlament kræver

omfattende reformer af EU’s

traktatgrundlag

Europa-Parlamentet har vedtaget forslag om at sætte

gang i forhandlingerne om en reform af EU’s

beslutningsgange og kompetencer. EU-landene skal

nu tage stilling til forslaget.

Udsigterne til en potentiel kommende udvidelse af EU med bl.a. Ukraine,

Moldova m.fl. nødvendiggør ifølge Europa-Parlamentet betydelige reformer

af EU’s traktatgrundlag for at gøre EU mere beslutningsdygtig og

demokratisk. Parlamentet opfordrer derfor EU-landenes stats- og

regeringschefer til at iværksætte en omfattende traktatreform i EU.

Europa-Parlamentet lægger med sit udspil op til ikke mindre end 245

konkrete ændringer af traktaterne, som nu sendes videre til Rådet. De

mange forslag handler bl.a. om

institutionelle reformer

og en

revision af EU’s

kompetencer.

Omfanget af de foreslåede traktatændringer betyder, at der vil

skulle indkaldes et særligt konvent

–

sammensat af repræsentanter for de

nationale parlamenter og regeringer, Europa-Parlamentet og Kommissionen

–

til at forberede disse reformer. Beslutningen om at indkalde et konvent skal

dog først træffes af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, som

træffer afgørelse med et simpelt flertal på 14 af de 27 medlemsstater.

Trods de omfangsrige forslag til traktatændringer er Parlamentets

ambitionsniveau dog skruet noget ned i forhold til det udkast, som Europa-

Parlamentets forfatningsudvalg havde udarbejdet forud for plenarmødet.

Bl.a. er forslag om afholdelsen af europæiske folkeafstemninger, generel

EU-note - 2023-24 - E 9: EU-nyt om Europa-Parlament der kræver omfattende reformer af EU’s traktatgrundlag

indførelse af simpelt flertal i Rådet og flertal på direkte og indirekte skatter

gledet ud. Parlamentet overlader dog stadig ikke meget til tilfældighederne,

idet Parlamentet med sin beslutning præsenterer 245 konkrete forslag til

traktatændringer, som det ønsker behandlet i konventet.

Europa-Parlamentets

afgørelse

blev vedtaget onsdag den 22. november

med et snævert flertal, hvor 291 parlamentsmedlemmer stemte for, 274 imod

og 44 undlod at stemme. Blandt de danske medlemmer af Parlamentet blev

beslutningen støttet af Morten Helveg (RV), Magrethe Auken (SF) og Karen

Melchior (Uden for grupperne).

Alle øvrige danske MEP’er

stemte imod, med

undtagelse af Kira Marie Peter-Hansen (SF), som ikke var til stede.

Hvad foreslår Europa-Parlamentet?

Institutionelle reformer

Et centralt element i Parlamentets udspil er, at al EU-lovgivning i fremtiden

skal vedtages i et lovgivende tokammersystem bestående af Europa-

Parlamentet og Rådet. Parlamentet lægger samtidig op til at omdanne

Kommissionen til en lille effektiv form for europæisk regering, som skal

fungere som

EU’s udøvende myndighed.

Endelig skal også EU-Domstolen

have styrket sine beføjelser.

Rådet og Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet lægger generelt op til, at man reducerer anvendelsen af

enstemmighed i Rådet og udvider brugen af forskellige former for flertal

betydeligt. Parlamentet foreslår, at Rådet som udgangspunkt skal træffe

afgørelse med et kvalificeret flertal, men på udvalgte områder skal kunne gå

over til simpelt flertal. Bl.a. foreslår Parlamentet, at Rådet skal gå fra

enstemmighed til kvalificeret flertal, når man vedtager

EU’s flerårige

budgetter, og når EU skal vedtage beskyttelse af personer mod forskellige

typer af forskelsbehandling. Parlamentet foreslår også, at der indføres

kvalificeret flertal i Rådet, når det handler om den fælles udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik. Endelig foreslår Parlamentet, at Rådet med

kvalificeret flertal skal kunne vedtage, at en medlemsstat groft og

vedvarende

overtræder EU’s værdier –

herunder retsstatsprincippet. I dag

ligger denne beføjelse hos Det Europæiske Råd, som træffer afgørelse med

enstemmighed.

Europa-Parlamentet foreslår desuden, at dets egen rolle som EU-lovgiver

styrkes på en række punkter. Bl.a. foreslås det, at Parlamentet ligesom

Kommissionen skal kunne fremsætte forslag til EU-lovgivning, ligesom det

skal gøres til Rådets medlovgiver på et betydeligt antal samarbejdsområder,

hvor det i dag kun er høringsberettiget. Parlamentet foreslår samtidig, at det

skal godkende alle beslutninger om den fælles udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik.

Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tildele sig selv beføjelser til at

afskedige enkelte EU-kommissærer. I dag har Parlamentet alene mulighed

for at vedtage mistillidsvotum til den samlede Kommission.

EU’s udøvende

myndighed

Europa-Parlamentet foreslår at omdanne Europa-Kommissionen til en lille

effektiv udøvende myndighed i en slags europæisk

”regering”

sammensat af

højst 15 medlemmer, herunder en fælles EU-udenrigsminister og en fælles

EU-finansminister. Parlamentet foreslår, at Kommissionen omdøbes til

”Den

EU-note - 2023-24 - E 9: EU-nyt om Europa-Parlament der kræver omfattende reformer af EU’s traktatgrundlag

Europæiske Udøvende Myndighed”. Parlamentet foreslår, at formanden for

denne myndighed nomineres af Europa-Parlamentet og godkendes af EU-

landenes stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd (altså modsat af i

dag). Formålet med dette forslag er at øge Europa-Parlamentets indflydelse

på valget af Kommissionens formand, så det i højere grad kommer til at

afspejle udfaldet af europaparlamentsvalget.

De 15 medlemmer af

EU’s udøvende

myndighed skal udpeges på baggrund

af et forslag fra den (af Europa-Parlamentet) nominerede formand for

myndigheden og ikke som i dag på baggrund af forslag fra EU-landene.

Kommissionsformanden skal nominere dem på grundlag af politiske

præferencer, samtidig med at vedkommende skal sørge for geografisk og

demografisk balance i det samlede kollegie. Kommissionsformanden vil

fortsat skulle sikre, at kommissionsmedlemmerne vælges på baggrund af en

ligelig rotationsordning mellem EU-landene. Parlamentet foreslår dog, at der

udvælges

såkaldte ”undersekretærer” eller ”juniorkommissærer”

fra de EU-

lande, som ikke får deres egen kommissær. Den samlede Kommission

godkendes af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd med simpelt

flertal.

EU-Domstolen

Også EU-Domstolens beføjelser skal ifølge Europa-Parlamentet styrkes.

Bl.a. foreslår Parlamentet, at Domstolen skal have beføjelser til at fortolke og

kontrollere den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket den eksplicit er

afskåret fra i dag.

Parlamentet foreslår desuden, at Domstolen skal have kompetence til at

fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder EU’s værdier –

herunder retsstatsprincippet. I dag er det kun Det Europæiske Råd, som har

beføjelser til at gøre dette, men på grund af et krav om enstemmighed har

dette vist sig umuligt i de verserende sager om Polen og Ungarn.

Nationale parlamenters rolle i EU

Europa-Parlamentet foreslår, at nationale parlamenter fremover skal have

øget den tid, de har til at kontrollere EU-forslags overholdelse af

nærhedsprincippet fra de nuværende 8 uger til 12 uger. Derudover foreslår

Parlamentet, at de nationale parlamenter får en traktatfæstet ret til at bede

Kommissionen om at fremsætte forslag til EU-lovgivning

–

også kaldet det

grønne kort.

Traktatrevisioner

Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at det ikke kun skal være

medlemsstaterne, som skal godkende traktatrevisioner, men også Europa-

Parlamentet skal sige ja til traktatændringer, før de kan træde i kraft. I dag

godkendes traktatændringer gennem fælles overenskomst mellem

medlemsstaterne på en regeringskonference med efterfølgende national

ratifikation i hvert enkelt EU-land.

Parlamentet foreslår samtidig, at Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal

skal kunne ændre traktaten, så der kan indføres kvalificeret flertal i Rådet på

samarbejdsområder, hvor der i dag er krav om enstemmighed.

Kompetencer

Europa-Parlamentet foreslår,

at EU’s kompetencer udvides på en

lang

række samarbejdsområder.

EU-note - 2023-24 - E 9: EU-nyt om Europa-Parlament der kræver omfattende reformer af EU’s traktatgrundlag

Bl.a. foreslår man, at EU får enekompetence til at vedtage lovgivning, når

det handler om miljø, biodiversitet og klimaforandringer.

Parlamentet foreslår, at beskyttelsen mod forskelsbehandling i EU udvides til

også at gælde for socialt køn, social oprindelse, sprog, politisk holdning og

tilhørsforhold til et nationalt mindretal. Ligestilling mellem mænd og kvinder

erstattes af ligestilling mellem kønnene i hele traktaten.

Derudover foreslår Parlamentet, at EU får styrkede kompetencer på nogle af

de områder, som i dag primært ligger hos medlemsstaterne, nemlig

folkesundhedsområdet, industri og uddannelse. På uddannelsesområdet

ønsker Parlamentet navligt at styrke EU’s beføjelser,

når det gælder

grænseoverskridende spørgsmål som gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser, karakterer, kompetencer og kvalifikationer.

Hertil kommer, at Parlamentet foreslår delt kompetence på områder som

energipolitik, udenrigsanliggender, ekstern sikkerhed og forsvar.

Parlamentet foreslår, at EU opretter en forsvarsunion, bl.a. med militære

enheder og en permanent kapacitet til hurtig deployering

under EU’s

operative kommando. Parlamentet foreslår desuden, at fælles indkøb og

udvikling af forsvarsmateriel skal finansieres af EU gennem et særskilt

budget, som Europa-Parlamentet er medlovgiver på og udøver kontrol med.

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent, (3337 3695)