EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 8
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget

EU-udvidelse

Det er i år 50 år siden, EU gennemførte den første EU-udvidelse med

Danmark, Storbritannien og Irland. Herefter er der gennemført i alt seks

udvidelsesrunder.

EU’s udvidelsesproces anses som et væsentligt instrument til at fremme

stabilitet, velstand og øget sikkerhed på det europæiske kontinent. Især

den store udvidelse i 2004 med ti lande (og to nye lande i 2007) er blevet

hyldet som en af Unionens største udenrigspolitiske triumfer. Udvidelsen

blev forhandlet på plads under det danske formandskab i december

2002.

Appetitten på udvidelse har imidlertid været noget afdæmpet siden Kroa-

tien blev optaget i EU-fællesskabet i 2013. Derfor fremlagde Kommissio-

nen i 2020 en revideret metode for udvidelsesprocessen for at genoplive

optagelsesprocessen. Senest har Ruslands angrebskrig mod Ukraine sat

voldsomt skred i udvidelsesprocessen med Ukraine og Moldova, der på

rekordtid er blevet tildelt kandidatstatus.

Denne note giver et overblik over EU’s udvidelsesproces –

med fokus på

den reviderede udvidelsesmetode fra 2020 og en statusoversigt over

kandidatlandene på deres vej mod optagelse.

24. november 2023

Det Internationale

Sekretariat

Christine Islann Farbøl

& Mathias Grønbek

Lydholm

EU-konsulenter

Side 1 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

EU’s udvidelsesproces

Tiltrædelseskriterier

Artikel 49

i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter,

hvilke lande der kan ansøge. Et land, som ønsker at blive medlem

af EU, skal

1) være en europæisk stat

2) respektere Unionens fælles værdier (Artikel 2 i TEU)

og for-

pligte sig til at fremme dem.

EU optager nye medlemmer gennem udvidelsesprocessen, når de

har opfyldt en række politiske og økonomiske betingelser. Tiltræ-

delseskriterierne (også kaldet Københavnskriterierne blev fastlagt

af det Europæiske Råd på et topmøde i 1993) er de væsentlige be-

tingelser, som alle kandidatlande skal opfylde for at blive EU-med-

lemsstat. De er følgende:

•

Politiske kriterier:

institutionel stabilitet, der sikrer demo-

krati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og be-

skyttelse af mindretal.

Økonomiske kriterier:

en fungerende markedsøkonomi og

evnen til at kunne klare konkurrencepresset og markeds-

kræfterne inden for EU.

Hidtidige EU-udvidelsesrunder

1973: Danmark, Storbritannien

og Irland

1981: Grækenland

1986: Portugal og Spanien

1995: Finland, Sverige og Østrig

2004: Cypern, Estland, Letland,

Litauen, Malta, Polen, Slovakiet,

Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

2007: Bulgarien og Rumænien

2013: Kroatien

•

Administrativ og institutionel kapacitet

til effektivt at gennemføre gæl-

dende EU-ret og evnen til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-

medlemskab.

Ifølge Københavnskriterierne skal EU’s evne til at fungere effektivt og sam-

menhængende også indgå i overvejelserne om at optage et nyt medlems-

land. Det kaldes EU’s

»absorptionskapacitet« eller »optagelsesevne«. Derud-

over blev Det Europæiske Råd i december 2006 enig om en fornyet konsen-

sus om udvidelsesstrategien, baseret på principper om

”konsolidering,

kondi-

tionalitet og kommunikation” samt

EU’s optagelsesevne.

I tillæg til Københavnskriterierne stilles der særlige krav for landene på Vest-

balkan, som skal møde de betingelser, som EU opstiller i det, der kaldes sta-

biliserings- og associeringsprocessen fra 1993 (SAP)

. SAP danner rammen

for

EU’s generelle politik over

for det vestlige Balkan og indeholder gensidige

rettigheder og forpligtelser mellem EU og Vestbalkan.

Artikel 49 i TEU lader det stå åbent om denne betingelse (”europæisk stat)” vedrører geografi-

ske, kulturelle, historiske eller andre elementer.

Kellerbauer, Manuel et al

“The

EU Treaties and the Charter of Fundamental Rights: A Com-

mentary”

(2019) Artikel 49 TEU

Side 2 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Endelig kan landespecifikke betingelser afrunde de ovennævnte generelle

betingelser.

Sammenfatning af de overordnede trin i udvidelsesprocessen (inklusive be-

slutningsprocedurer)

Trin 1:

Ansøgerlandet indgiver sin ansøgning om EU-medlemskab til Rådet

Trin 2:

Rådet anmoder Kommissionen om at udarbejde en vurdering og afgive

såkaldt ”udtalelse”

, som er en politisk og teknisk vurdering af, om ansøger-

landet er klar til at indgå i formelle forhandlinger om medlemskab.

Trin 3:

Hvis Kommissionens udtalelse er positiv, træffer Det Europæiske Råd

(via enstemmighed) afgørelse om,

hvorvidt ansøgerlandet skal tildeles ”kandi-

datstatus”

. Kandidatstatus giver ikke automatisk landet ret til at blive medlem

af EU

–

et kandidatland kan kun blive optaget, hvis det opfylder alle kriteri-

erne for medlemskab. Jævnfør TEU artikel 49 er det formelt Rådet, der træf-

fer beslutning om optagelse

. I realiteten er der dog tale om en så stor beslut-

ning, at det er Det Europæiske Råd, der træffer beslutningen. Rådet imple-

menterer så efterfølgende beslutningen.

Fra Trin 3

indgår Kommissionens ”årlige udvidelsesrapporter” og Rådets

kon-

klusioner herom centralt i optagelsesprocessen

. Hvert efterår fremlægger Kom-

missionen

udvidelsesrapporter

(som også refereres til som

”fremskridtsrappor-

ter”)

med landerapporter for hvert land i udvidelsesprocessen. Rapporterne in-

deholder en detaljeret vurdering af hvert ansøgerlands status og fremskridt og

Kommissionens anbefalinger til Rådet. Det kan f.eks. være en anbefaling om

at tildele et specifikt land kandidatstatus, indlede tiltrædelsesforhandlinger eller

åbne specifikke kapitler (forhandlingsområder, se

trin 6).

På basis af Kommis-

sionens udvidelsesrapporter vedtager Rådet (hver december) rådskonklusioner

om udvidelsen, og stabiliserings- og associeringsprocessen. Det er således Rå-

det, der beslutter om Kommissionens anbefalinger skal føres ud i livet. Rådet

konkluderer (ved enstemmighed) på udvidelsesprocessen som helhed, vurderer

situationen for de enkelte kandidatlande, opstiller retningslinjer for reformpriori-

teter og bekræfter Rådets

engagement i EU’s udvidelsespolitik

(baseret på udvi-

delsesrapporterne).

Europa-Parlamentet underrettes også om ansøgningen.

Kellerbauer, Manuel et al

“The

EU Treaties and the Charter of Fundamental Rights: A Com-

mentary”

(2019) Artikel 49 TEU

Ibid.

Europa-Parlamentet

giver udtryk for sine holdninger til udvidelsen i form af årlige ’beslutninger’,

som er baseret på udvidelsesrapporterne.

Side 3 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Trin 4:

Det Europæiske Råd afgør (ved enstemmighed), hvorvidt der skal indle-

des optagelsesforhandlinger med ansøger (på grundlag af henstillingen i Kom-

missionens udtalelse).

Trin 5:

Rådet skal nå til enighed om en ramme for forhandlingerne med kandi-

datlandet, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes.

Trin 6:

Forhandlinger med kandidatlandet gennemføres på særlige regerings-

konferencer (tiltrædelseskonferencer) med ministre og ambassadører fra EU’s

regeringer og det pågældende kandidatland, hvor Kommissionen fungerer som

forhandler. Under forhandlingerne ses der på 35 forskellige politikområder (så-

kaldte kapitler), som på forhånd er screenet af Kommissionen og kandidatlan-

det

. Et kapitel åbnes, når der er fastsat kriterier indenfor de forskellige rets-

områder, og som det pågældende land herefter skal gennemføre. Baseret på

Kommissionens screening og tidligere henstilling er det Rådet der beslutter,

om/hvornår der skal åbnes (flere) kapitler eller klynger af dem. For hvert kapitel

fastsættes der

indledende og afsluttende ”benchmarks”, som skal afgøre hvor-

vidt ansøgerlandets proces anses for at være tilstrækkelig fremskreden til enten

at indlede eller afslutte forhandlingerne. Kommissionen forbereder en fælles

holdning for hvert kapitel, som Rådet skal godkende, før det forelægges på re-

geringskonferencerne. Forhandlingstempoet for hvert land afhænger herefter af,

hvor hurtigt reformerne gennemføres og tilpasses til EU-lovgivningen.

Trin 7:

Forhandlingsprocessen afsluttes, når alle kapitler er lukket, og der udar-

bejdes herefter en tiltrædelsestraktat, som 1) godkendes ved enstemmighed i

Rådet

–

efter godkendelse fra Europa-Parlamentet og høring af Kommissionen

2) underskrives af kandidatlandet og repræsentanter for samtlige eksisterende

EU-lande.

Trin 8:

Tiltrædelsestraktaten ratificeres af kandidatlandet og hvert EU-land i

overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler (folkeaf-

stemning, parlamentsafstemning osv.) Kandidatlandet bliver medlem af EU på

den dato, der er fastsat i traktaten.

Den reviderede metode for EU-udvidelse

Den 5. februar 2020 fremlagde Kommissionen en ”revideret

metode til tiltræ-

delsesforhandlingerne”

(KOM(2020)0057)

. Den kom på et tidspunkt, hvor

optagelsesprocessen for Vestbalkan var gået mere eller mindre gået i stå ef-

ter Kroatiens optagelse i 2013,

med ”udvidelsestræthed” blandt både

Side 4 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

ansøgningslande og EU-medlemslande. Formålet med den reviderede metode

var at fremme EU-tiltrædelsesprocessen og skabe et troværdigt EU-perspektiv

–

både for Balkan og for skeptiske medlemslande. Helt konkret skal den nye

metode bidrage til at skabe en mere troværdig, dynamisk og forudsigelig pro-

ces samt en stærkere politisk styring i tiltrædelsesprocessen. I hovedtræk fore-

slår Kommissionen følgende:

•

Troværdigheden

styrkes gennem et stærkere fokus på grundlæg-

gende reformer. Det gælder først og fremmest retsstatsprincippet, de

demokratiske institutioners og den offentlige forvaltnings funktion

samt kandidatlandenes økonomi. Når kandidatlandende opfylder de

objektive kriterier, vil medlemsstaterne gå videre til næste fase af

processen og overholde den meritbaserede tilgang. Tiltrædelsespro-

cessen skal således bygge på gensidig tillid og klare tilsagn fra EU

og ansøgerlandene.

For at sikre en mere

dynamisk

tiltrædelsesproces, skal forhandlings-

kapitlerne samles i seks tematiske klynger, så der kan forhandles si-

multant på flere områder.

ny mulighed for at bremse eller tilbagerulle udvidelsesprocessen

for et kandidatland (reversibilitet). Det vil sige, at hvis et kandidat-

land

bevæger sig i den forkerte retning, kan EU genåbne ellers lukkede

kapitler (lukkede kapitler er områder, hvor kravene er opfyldt), tilbage-

holde økonomisk støtte, sætte forhandlinger i bero eller suspendere

dem helt.

Kommissionen vil skabe større klarhed over, hvad EU forventer af

udvidelseslandene på de forskellige stadier af tiltrædelsesprocessen.

Dette skal gøres ved bedre at definere betingelserne for, hvordan

kandidater kan gøre fremskridt, men også hvilke negative konse-

kvenser det vil få, hvis der ikke gøres fremskridt. Dette skal bidrage

til at skabe

en mere forudsigelig tiltrædelsesproces.

Kommissionen foreslår også at øge muligheden for politisk dialog på

højt plan gennem regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan

og gennem intensiverede kontakter på ministerplan. Det skal bidrage

til at sikre en

stærkere politisk styring

og engagement på højeste

niveau. Medlemsstaterne skal i den forbindelse også inddrages mere

systematisk i overvågningen og revisionen af processen, bl.a. under

stabiliserings- og associeringsaftalen og via regeringskonferencer.

•

Den ”reviderede metode” ændrer således ikke på de grundlæggende krav,

der skal leves op til, for at et ansøgerland kan opnå medlemskab. Den revi-

derede metode søger derimod at optimere processen og gøre den mere flek-

sibel, så der kan sikres en bedre proces hen imod medlemskab. Rådet god-

kendte Kommissionens forslag om en revideret udvidelsesmetode den 25.

marts 2020.

Side 5 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Status for kandidatlande i 2023

Den 8. november 2023 fremlagde Kommissionen den nyeste udvidel-

sesrapport

, som helt overordnet anbefaler, at

•

der indledes tiltrædelsesforhandlinger med

Ukraine

Mol-

dova.

Det er dog betinget af, at der gennemføres

specifikke reformer.

Georgien

får status som EU-kandidatland.

der indledes tiltrædelsesforhandlinger med

Bosnien-Hercego-

vina

betinget af gennemførelse af politiske reformer.

Nuværende kandidatlande:

•

Ukraine

Moldova

Tyrkiet

Albanien

Bosnien-Hercego-

vina

Montenegro

Nordmakedonien

Serbien

•

I december 2024 vil Rådet tage stilling til (og potentielt godkende)

Kommissionens anbefalinger fra udvidelsespakken.

I det følgende afsnit gennemgås status for hvert kandidatland.

Potentielle kandidatlande

•

Georgien

Kosovo

Ukraine

Ukraine ansøgte om EU-medlemskab den 28. februar 2022, blot

få dage efter Ruslands invasion. På mødet i Det Europæiske Råd

i juni 2022 var der enighed blandt EU’s stats-

og regeringschefer

om at tildele kandidatstatus til Ukraine og Moldova (som søgte op-

tagelse den 4. marts 2022).

Kommissionens udtalelse om Ukraines ansøgning om EU-med-

lemskab

opstillede Kommissionen syv konkrete kriterier, som

Ukraine skal opfylde, for at der kan indledes tiltrædelsesforhand-

linger. Det drejer sig især om styrkelse af retsstatsforholdene, her-

under korruptionsbekæmpelse.

2017: Associeringsaftale mellem

EU og Ukraine træder i kraft

2022: Ukraine indgiver officiel

ansøgning om EU-medlemskab

den 28. februar

2022: Ukraine tildeles kandidat-

status den 23. juni

2023: Kommissionen anbefaler

den 8. november, at der indle-

des forhandlinger med Ukraine

I den nyeste udvidelsesrapport fra den 8. november 2023 udtaler

Kommissionen, at Ukraine nu lever op til fire ud af de syv kriterier.

Den noterer, at tildelingen af kandidatstatus i 2022 har accelereret

reformbestræbelserne i Ukraine, og at der især ses fremskridt på

retsstatsprincipper, lovgivning mod hvidvask og en ny medielov. I lyset af de

resultater

–

og de igangværende reformbestræbelser

–

anbefaler

Kommissio-

nen, at EU-landene indleder tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine. Det er

dog betinget af, at de resterende foranstaltninger træffes. Kommissionen for-

venter, at de resterende skridt vil blive taget inden marts 2024, hvor den vil

Udvidelsespakken 2023 (europa.eu)

Side 6 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

gøre status på fremskridtene og fremlægge et forslag til et decideret forhand-

lingsmandat til Rådet. Læs mere i landerapporten for Ukraine

her.

Moldova

Moldova ansøgte om EU-medlemskab den 3. marts 2022, og fik

–

li-

gesom Ukraine

–

tilkendt kandidatstatus i juni 2022.

2016: Associeringsaftale ind-

gås mellem EU og Moldova

2022: Moldova indgiver officiel

I Kommissionens udvidelsespakke for 2023 anerkender Kommissio-

ansøgning om EU-medlem-

nen, at Moldova har gjort fremskridt i forhold til at opfylde de ni trin i

skab

Kommissionens udtalelse om landets ansøgning om medlemskab

Ligesom for Ukraine

drejer de ni trin sig især om styrkelse af rets-

2022: Moldova tildeles kandi-

statsforholdene,

”deoligarkisering” og

korruptionsbekæmpelse.

lan-

datstatus den 23. juni

derapporten for Moldova 2023

fremhæver Kommissionen, at den ser

fremgang i landet, bl.a. i form af en igangsættelse af en omfattende

reform af retsvæsenet (baseret på

Venedig-Kommissionens

henstil-

linger), styrkelse af menneskerettigheder, reformering af korruptionsbekæm-

pende organer og vedtagelse af en handlingsplan for afskaffelse af oligarkiet,

som landet gennemfører efter fastsatte tidsfrister.

Kommissionen anbefaler den 8. november, at Rådet indleder tiltrædelsesfor-

handlinger og etablerer en forhandlingsramme med Moldova, såfremt Mol-

dova foretager

”bestemte afgørende foranstaltninger”

Georgien

Georgien indgiver sin ansøger om EU-medlemskab den 3. marts

2022. Herefter kommer Kommissionen sin udtalelse, hvor den

identificerer 12 hovedprioriter, for at Georgien kan rykke videre i

optagelsesprocessen. Disse vedrører EU’s værdier og standar-

der, navnlig demokrati og retsstatsprincippet, herunder retsre-

form, offentlig administration og de grundlæggende rettigheder.

Det drejer sig således i høj grad om de samme prioriteter, som

Kommissionen har fremsat for Ukraine og Moldova, herunder

korruptionsbekæmpelse og afskaffelse af oligarkiet.

2016: Associeringsaftale mellem

EU og Georgien indgås

2022: Georgien indgiver ansøg-

ning og EU-medlemskab

2022: Georgien tildeles et Euro-

pæisk perspektiv

På mødet i Det Europæiske Råd i juni 2022 tildeles Georgien et

såkaldt ”europæisk perspektiv”, hvilket vil sige, at

det anerkendes, at landets

fremtid ligger i EU.

I landerapporten for Georgien i 2023

vurderer Kommissio-

nen, at Georgien har gjort fremskridt og anbefaler derfor, at landet tildeles

kandidatstatus

–

i den forventning, at landet træffer flere nødvendige foran-

staltninger.

Notat: Moldova (europa.eu)

Udvidelsespakken 2023 (europa.eu)

Side 7 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Tyrkiet

Tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet blev indledt i oktober 2005,

men i 2006 konkluderede Rådet, at otte kapitler, der er relevante for

Tyrkiets restriktioner vedrørende Cypern, ikke ville blive åbnet, og at

ingen yderligere kapitler ville blive lukket, før Tyrkiet opfylder sine

forpligtelser i henhold til tillægsprotokollen til associeringsaftalen

mellem EU og Tyrkiet ("Ankaraaftalen").

Tiltrædelsesprocessen har været fuldstændig fastfrosset siden 2018

(per afgørelse fra det Europæiske Råd) på baggrund af den mar-

kante forværring af de retsstatslige forhold i Tyrkiet. Det drejer sig

især om tilbageskridt med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet

og grundlæggende rettigheder. Det Europæiske Råd har pålagt

Kommissionen og den højtstående repræsentant at forelægge Rådet

en statusrapport på forbindelserne mellem EU og Tyrkiet med det

formål at kunne fortsætte samarbejdet på en strategisk og fremad-

rettet manér.

1987: Tyrkiet ansøger om med-

lemskab i det Europæiske Øko-

nomiske Fællesskab

1999: Tyrkiet tildeles kandidat-

status

2005: tiltrædelsesforhandlinger

indledes

2008: Rådet vedtager et revide-

ret tiltrædelsespartnerskab

2018: Rådet udtaler, at tiltræ-

delsesforhandlingerne er gået i

stå

landerapporten for Tyrkiet fra november 2023

udtaler Kommissionen, at Tyr-

kiet ikke har vendt ’den negative tendens til at bevæge sig væk fra EU

’ eller

har videreført tiltrædelsesrelaterede reformer.

Vestbalkan

EU har udviklet en politik for Vestbalkan, der skal

fremme fred, stabilitet og

økonomisk udvikling på Vestbalkan og samtidig

støtte en gradvis integration i

Unionen. De seks lande på Vestbalkan har hver især en "stabiliserings- og

associeringsaftale" (SAA) under stabiliserings

–

og associeringsprocessen

(SAP), som understøtter deres gradvise tilnærmelse til EU, og indledende

skridt før tiltrædelsesprocessen (en førtiltrædelesproces)

På Det Europæiske Råds møde i juni 2022 opfordrede stats- og regerings-

cheferne til, at tiltrædelsesprocessen for Vestbalkan fremskyndes, samt at

Europa-Kommissionen, den højstrående repræsentant og Rådet vil fremme

den gradvise integration mellem EU og Vestbalkan yderligere på en reversi-

bel og meritbaseret måde under udvidelsesprocessen.

Udvidelsespakken 2023 (europa.eu)

Kellerbauer, Manuel et al

“The

EU Treaties and the Charter of Fundamental Rights: A Com-

mentary”

(2019) Artikel 49 TEU

Side 8 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Albanien

I juli 2020 forelagde Kommissionen udkastet til en forhandlings-

ramme for Albaniens optagelse. Det var den første, som tager

højde for den "reviderede

udvidelsesmetode for landene på Vest-

balkan"

fra 2020. Tiltrædelsesforhandlinger med Albanien blev for-

handlet parallelt med Nordmakedonien pga. en fælles positiv ind-

stilling fra Kommissionen. Disse blev dog væsentlig forsinket på

grund af tvister vedrørende identitet, sprog og historie mellem

Nordmakedonien og Bulgarien

, og blev formelt indledt i 2022.

2009: Albanien ansøger om EU-

medlemskab

2014: Albanien tildeles officiel

status som kandidat til EU-med-

lemskab

2022: tiltrædelsesforhandlinger

indledes

I Kommissionens

landerapport for Albanien 2023

noterer den

fremskridt med reformer

under ”grundprincipklyngen” og

Albaniens fulde til-

pasning til EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik. Kommissionen fore-

lagde Rådet screeningsrapporter om klynge 1 (grundprincipperne) for Alba-

nien i juli 2023, og noterer, at den forventer en hurtig opfølgning og igangsæt-

telse af tiltrædelsesforhandlinger ved udgangen af 2023

. Kommissionen ud-

taler også, at der er behov for yderligere indsats omkring ytringsfrihed, min-

dretalsspørgsmål, ejendomsrettigheder og centrale retsstatsområder.

Bosnien-Hercegovina

I kølvandet på den Russiske angrebskrig mod Ukraine samt

2008: SAA mellem EU og Bosnien-

Moldovas og Ukraines nye kandidatstatus tildelte Det Euro-

Hercegovina undertegnes

pæiske Råd også Bosnien-Hercegovina status som kandidat-

land i 2022. Det var dog under den forudsætning, at Bosnien-

2015: SAA’en træder i kraft

Hercegovina

gennemfører de skridt, der er anført i

Kommissi-

2016: Bosnien-Hercegovina ansøger

onens landerapport fra oktober 2022.

Skridtene i rapporten ta-

om medlemskab

ger udgangspunkt i de

14 nøglepunkter, som Kommissionen

2022: Bosnien-Hercegovina tildeles

fastsatte i dens udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøg-

officiel status som kandidatland

ning om EU-medlemskab i maj 2019. Disse nøglepunkter fo-

kuserer på

områderne demokrati, statens funktion, retsstats-

forhold, grundlæggende rettigheder og reform af den offent-

lige forvaltning.

For at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes, kræver

Kommissionen, at medlemskriterierne

–

især de 14 nøglepunkter

–

er fuld-

ført.

Kommissionens anbefaler i den seneste

landerapport (2023)

at der indledes

tiltrædelsesforhandlinger, når medlemskabskriterierne er opfyldt i tilstrækkelig

grad. Det kræver dog en yderligere indsats fra landet, som især gælder ved-

tagelse af vigtige retsstats- og retsreformer samt fremskridt med forfatnings-

og valgreformer. Der ses en positiv udvikling på statsniveau med en ny

Vestbalkan | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet

Udvidelsespakken 2023 (europa.eu)

Bosnien-Hercegovina - Consilium (europa.eu)

Side 9 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

regering, der er begyndt at gennemføre reformer i form af bl.a. integritetskon-

trol i retsvæsenet. Derimod noterer Kommissionen, at de separatistiske og

autoritære tiltag, der er indført i

Republika Srpska

udgør en hindring for

EU-medlemskab (find flere detaljer

her).

Republikken Nordmakedonien

Nordmakedonien var i mange år ikke i stand til at indlede forhandlinger

om tiltrædelse, primært på grund af tvisten med Grækenland om lan-

dets brug af navnet ”Makedonien”. Denne tvist

blev løst gennem

”Prespa-aftalen” i 2018 med Grækenland, hvori Den Tidligere Jugosla-

viske Republik Makedonien accepterede at skifte navn til Republikken

Nordmakedonien eller blot ”Nordmakedonien”.

2004: Nordmakedonien an-

søger om EU-medlemskab

2005: Nordmakedonien til-

deles status som kandidat-

land

2022: tiltrædelsesforhand-

I 2020 var det dog et helt andet naboland

–

Bulgarien

–

der blokerede

linger indledes

begyndelsen af Nordmakedoniens tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skyldes en historisk og især sproglig strid mellem Bulgarien og

Nordmakedonien. Bulgarien anser det

makedoniske sprog

for at være en

dialekt af bulgarsk, og kræver derfor, at det skal ændres til

Nordmakedoni-

ens officielle sprog.

Der blev dog åbnet for formelle optagelsesforhandlin-

ger med Nordmakedonien i juli 2022. Dette skete, efter det Nordmakedoni-

ske parlament indskrev den bulgarske minoritet i Nordmakedonien i lan-

dets forfatning, som skulle sikre rettigheder for etniske bulgarere.

Kommissionens landerapport for Nordmakedonien 2023

noterer den, at lan-

det har gjort fremskridt på områderne retfærdighed, frihed og sikkerhed

–

herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet og migrationsforvaltning.

Samtidig kræver Kommissionen, at Nordmakedonien skal levere resultater

med hensyn til gennemførelse af EU-relaterede reformer. Det gælder bl.a. re-

former inden for retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kri-

minalitet samt reform af den offentlige forvaltning. Desuden fremhæver Kom-

missionen, at Nordmakedonien har forpligtet sig til

–

som prioritet

–

at gen-

nemføre forfatningsmæssige ændringer for at inddrage borgere, der tilhører

minoriteter.

Kommissionen forventer, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger om klynge

1 (grundprincipperne) ved udgangen af 2023

(Kommissionens screenings-

rapporter om ”grundprincipklyngen” for Nordmakedonien

blev forelagt for Rå-

det i juli 2023).

Republika Srpska

er den bosnisk-serbiske del af republikken Bosnien-Hercegovina, som blev

udråbt i marts 1992.

Udvidelsespakken 2023 (europa.eu)

Side 10 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

Kosovo

Kosovo er på nuværende tidspunkt ikke et kandidatland, men et po-

tentielt kandidatland. I EU-regi tilføjes altid et lille *, når Kosovo om-

tales i officielle dokumenter, da denne betegnelse indebærer, at der

ikke tages stillingtag til Kosovos status, hvilket er i overensstem-

melse med UNSCR 1244/1999 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uaf-

hængighedserklæring

2013: Det Europæiske Råd ind-

leder forhandlinger med Ko-

sovo om SAA

2016: SAA træder i kraft

Efter Beograd og Pristina i april 2013 indgik en aftale om normalise-

ringen af deres forbindelser (Bruxellesaftalen), indledte Det Europæiske Råd

forhandlinger med Kosovo om SAA’en, der trådte i kraft i den

1. april 2016.

Både Kosovos og Serbiens fremtidige EU-integration er tæt knyttet til gen-

nemførelsen af den EU-faciliterede dialog på højt plan mellem Serbien og

Kosovo, som forventes at kunne føre til en juridisk bindende omfattende af-

tale om normalisering af forbindelser mellem Kosovo og Serbien.

I udvidelsesrapporten fra 2023, vurderer Kommissionen, at hverken Kosovo

eller Serbien har påbegyndt gennemførelsen af deres respektive forpligtelser,

som er bindene for begge parter og nødvendig for deres udvikling mod EU-

medlemskab. I

landerapporten for Kosovo 2023

skriver Kommissionen, at

Kosovo har opnået lovgivningsmæssige resultater, herunder en vigtig valgre-

form, men at der er behov for yderligere indsats og reformer, bl.a. af retsvæ-

senet.

Serbien

Serbien blev tildelt status af kandidatland i marts 2012, efter at Beograd

og Pristina var nået til enighed om Kosovos regionale repræsentation.

Siden indledningen af Serbiens tiltrædelsesforhandlinger i januar 2014 er

22 ud af 35 kapitler blevet åbnet (og er lukket), herunder alle kapitler i

klynge 1 (de grundlæggende elementer) og samtlige kapitler i klynge 4

(den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet).

Siden december

2021 er der dog hverken blevet åbnet nye kapitler eller klynger, og EU-

integrationsreformer er

–

i vid udstrækning

–

gået i stå.

2009: Serbien indgiver an-

søgning om EU-medlem-

skab

2012: Serbien tildeles sta-

tus som kandidatland

2014: tiltrædelsesforhand-

linger indledes officielt

landerapporten for Serbien 2023

vurderer Kommissionen, at Serbien

har gjort fremskridt ved 1) at påbegynde gennemførelsen af de forfatnings-

ændringer, som blev vedtaget i 2022, og som skal styrke retsvæsenets uaf-

hængighed, og 2) vedtage en ny medielov. Derudover vurderer Kommissio-

nen, at Serbien har opfyldt benchmarkene for åbningen af klynge 3 (konkur-

renceevne og inklusiv vækst) og derfor teknisk set er klar til at blive åbnet. En

Der er fem EU-medlemsstater (Cypern, Grækenland, Rumænien, Slovakiet og Spanien) og to

lande i regionen (Serbien og Bosnien-Hercegovina), som ikke har anerkendt Kosovos uaf-

hængighed.

Serbien - Consilium (europa.eu)

Side 11 | 12

EU-note - 2023-24 - E 8: EU-note om EU-udvidelse

eventuel åbning skal godkendes af Rådet, før det præsenteres på regerings-

konferencerne.

Kommissionen vurder også, at Serbien har behov for yderligere ændringer

for at opnå fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og europæiske

standarder, og at landet skal tage skridt for at sikre ansvarliggørelse for an-

grebet på Kosovos politi den 24. september 2023 og angrebet på den NATO-

ledede styrke KFOR den 29. maj 2023. Tilsvarende udgør Serbiens mang-

lende tiltrædelse af

EU’s sanktioner mod Rusland som følge af den ulovlige

russiske aggression mod Ukraine også en udfordring i optagelsesprocessen.

Montenegro

I de seneste år er reformer relatereret til EU-integration gået næsten helt

i stå i Montenegro. P.t. er 33 forhandlingskapitler blevet åbnet, hvoraf 3

er blevet lukket. I Kommissionens nyeste

landerapport for Montenegro

(2023)

noterer den, at der fortsat er stilstand, og at Montenegro har ople-

vet dyb polarisering og politisk ustabilitet i rapporteringsperioden.

2008: Montenegro søger

om EU-medlemskab

2010: Montenegro tildeles

kandidatstatus

2012: tiltrædelsesforhand-

linger indledes

Kommissionen vurderer, at fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne vil af-

hænge af reformer på retsstatsområdet. Det indebærer opfyldelse af de

foreløbige benchmarks i kapitel 23 og 24. Kommissionen noterer yderli-

gere, at EU ser med tilfredshed på konstitueringen af Montenegros nye parla-

ment og dannelse af regeringen, som Kommissionen forventer vil levere re-

sultater i forhold til EU-tiltrædelsesreformer (læs mere

her).

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 12 | 12