NOTAT
Jura
J.nr.: 2024-7617
Den 26. september 2024
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om besva-
relse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2024/2138 om manglende opfyl-
delse af forpligtelser til at nå målene for genanvendelse i affaldsrammedirektivet og
særskilt indsamling i direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)
Den danske regering har den 25. juli 2024 modtaget Europa-Kommissionens (herefter Kommissionen)
åbningsskrivelse nr. 2024/2138 om forpligtelsen til at nå målet for genanvendelse af husholdningsaffald
fastsat i direktiv 2008/98/EF om affald (herefter ”affaldsrammedirektivet”) og målet om særskilt ind-
samling af elektronikaffald fastsat i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(herefter ”WEEE-direktivet”) i dataåret 2021.
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen er af den opfattelse, at Danmark ikke har opfyldt
sine forpligtelser til at nå målet for genanvendelse af husholdningsaffald, som er fastsat i affaldsramme-
direktivets artikel 11, stk. 2, litra a), og målet om særskilt indsamling af elektronikaffald, som er fastsat
i WEEE-direktivets artikel 7, stk. 1.
Affaldsrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra a
I henhold til affaldsrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra a), skal medlemsstaterne senest i 2020 nå
en genanvendelse på mindst 50 vægtprocent. For dataåret 2021 har Danmark indberettet en genanven-
delsesprocent på 47,53 pct.
Dette skyldes imidlertid en fejl fra Miljø- og Ligestillingsministeriet side i forhold til den anvendte op-
gørelsesmetode. Danmark har for dataårene 2020, 2021 og 2022 kun indberettet data i henhold til Kom-
missionens gennemførelsesafgørelse 2019/1004/EU, der retteligt skulle være indberettet i henhold til
Kommissionens afgørelse 2011/753/EU.
De indberettede data er derfor ikke retvisende for Danmarks opfyldelse af målet for genanvendelse af
husholdningsaffald i 2020. Opgøres genanvendelsesprocenten i henhold til Kommissionens afgørelse
2011/753/EU har Danmark opnået en genanvendelse af husholdningsaffald på 56 pct. i 2021.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vil hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2024 sikre korrekt ind-
beretning af genanvendelse af husholdningsaffald for årene 2020, 2021 og 2022 ved at foretage en gen-
indberetning i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/753/EU.
WEEE-direktivets artikel 7, stk. 1.
I henhold til WEEE-direktivets artikel 7, stk. 1 er medlemsstaterne forpligtet til at sikre en årlig mini-
mumsindsamlingsprocent på 65 pct. af den gennemsnitlige vægt af elektrisk og elektronisk udstyr
(EEE), der er bragt i omsætning i de foregående tre år i den pågældende medlemsstat, eller alternativt
Miljøministeriet •
Frederiksholms Kanal 26
• 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk