Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 747
Offentligt
2910348_0001.png
NOTAT
20. september 2024
Orientering om regeringens høringssvar på EU-Kommissionens of-
fentlige høring om en foreslået ny procedure, der skal give offentlig-
heden øget adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøsager i Kom-
missionens beslutninger om statsstøtte
Kommissionen har den 1. juli 2024 iværksat en offentlig, målrettet høring
om mulige konsekvenser af en ny procedure for øget offentlig adgang til
at Kommissionens statsstøttebeslutninger, der kan være i strid med EU's
miljølovgivning.
1
På nuværende tidspunkt har offentligheden (herunder
NGO’er)
ikke adgang til at anfægte sådanne beslutninger. Komitéen for
overvågning af overholdelse af Århuskonventionen (ACCC) har imidlertid
tilkendegivet, at denne retsstilling ikke opfylder EU's forpligtelser i hen-
hold til Århuskonventionen. Kommissionen skal derfor finde en løsning,
og har i den forbindelse udsendt en offentlig høring målerettet henholdsvis
erhvervslivet og offentlige myndigheder.
Kommissionens formål med høringen, der er udformet som et spørge-
skema/survey, er at indsamle oplysninger om konsekvenser af en mulig ny
procedure, herunder for medlemsstaternes beslutning om at iværksætte
støtteordninger, for investeringsbeslutninger, samt for
EU’s konkurrence-
evne og den grønne omstilling. Formålet er ligeledes at indsamle oplysnin-
ger om de økonomiske konsekvenser af en mulig ny procedure for virk-
somheder og medlemsstater samt den mulige administrative byrde. Kom-
missionen ventes, på baggrund af høringssvarene, at offentliggøre en kon-
sekvensanalyse af en mulig ny procedure i 2025.
Den danske regering har besvaret den del af surveyen, der omhandler of-
fentlige myndigheder, og bemærker indledningsvist, at dette høringssvar
ikke afspejler spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal overholde Århus-
konventionen, men alene overvejelser om, hvilke konsekvenser Danmark
forudser denne procedure vil have for statsstøttebeslutninger.
Kommissionen spørger bl.a. til, om en mulig ny procedure vil påvirke Dan-
marks beslutninger om at yde statsstøtte, samt om den vil indebære øgede
1
I forlængelse af Europa-Kommissionens (DG-konkurrence)
”Call for evidence” af 30. maj 2024,
jf. orienteringsnotat til Folketinget af 3. juli 2024.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 747: Kopi af orienteringsnotat om høringssvar af EU-Kommissionens offentlige høring om foreslået ny procedure vedr. adgang til retslige procedurer ift. EU's miljølovgivning, fra erhvervsministeren
2/2
administrative omkostninger for myndighederne. Den danske regering un-
derstreger, at overholdelse af miljølovgivningen altid skal sikres, også i
forbindelse med aktiviteter eller projekter, der modtager statsstøtte. Derfor
må en mulig ny procedure, med flere processuelle garantier for borgere og
NGO’er
i statsstøttebeslutninger på miljøområdet, forventes at have lav
hvis nogen
påvirkning på regeringens beslutninger om at yde statsstøtte.
Omvendt må det dog forventes at kunne have en administrative konsekven-
ser, hvis overholdelse af miljøkrav også skal beskrives indgående i forbin-
delse med en statsstøtteproces.
Kommissionen spørger desuden, om der efter dansk opfattelse findes må-
der, hvorpå mulige administrative byrder og mulig juridisk usikkerhed om
statsstøtteprocessen kan begrænses. For Danmark er det vigtigt at sikre, at
Kommissionen, i sine overvejelser om en mulig løsning, tager højde for
behovet for at opretholde en effektiv og pålidelig statsstøttekontrol, herun-
der ved finansiering af projekter, der er afgørende for at komme i mål med
den grønne omstilling. Manglende hensyn hertil kan skabe usikkerhed hos
investorerne og dermed vanskeliggøre realiseringen af projekter med stor
betydning for den grønne omstilling. Danmark finder, at hvis en ny proce-
dure indføres, bør den tage højde for de særlige forhold, der gør sig gæl-
dende for statsstøttebeslutninger. Som eksempel nævnes et udbud om støtte
til bl.a. havvind, eller andre former for støtte til vedvarende energi. Her kan
gennemførelse af en ny procedure give anledning til usikkerhed og længere
tilsagnsfrister for tilbudsgiverne. Myndighedernes erfaringer fra investe-
ringsscreening og forordningen om udenlandske subsidier tyder på, at
lange bindingsperioder kan skabe usikkerhed på markedet. Derfor vil vi fra
dansk side foreslå, at Kommissionens ser på, om tidsperioderne for en
eventuel ny procedure kan afkortes.
Endelig spørger Kommissionen om, i hvilket omfang en mulig ny proce-
dure kan få indflydelse på EU’s konkurrenceevne og den grønne omstilling.
Hvis en eventuel ny procedure ikke tager højde for de specifikke karakte-
ristika ved statsstøttebeslutninger, kan det efter den danske regerings op-
fattelse potentielt forsinke kritiske investeringer i den grønne omstilling.
Det kan bringe investeringsvilkårene i fare, øge de juridiske omkostninger
for myndigheder og virksomheder, og potentielt svække EU's konkurren-
ceevne i forhold til andre dele af verden. Danmark finder, at der i den nu-
værende globale situation er hastighed en vigtig faktor for at sikre den
grønne omstilling og sikre EUs konkurrenceevne. Det er vigtigt for den
danske regering, at en løsning, der er i overensstemmelse med Århus-kon-
ventionen, tager højde for dette.