Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 741
Offentligt
2908560_0001.png
Kommissorium for arbejdsgruppen om
EU’s
klima- og
energipolitik
EU’s klima-
og energipolitik spiller en afgørende rolle for bl.a. den grønne
omstilling, økonomien, virksomhederne, forbrugerne og forsynings-
sikkerheden. Derfor nedsatte Folketinget i marts 2023 en tværgående
arbejdsgruppe om EU’s klima-
og energipolitik, og det blev i sommeren 2024
besluttet at fortsætte arbejdsgruppens virke.
Arbejdsgruppen er tværgående - både hvad angår emner og medlemmer: Alle
danske medlemmer af Europa-Parlamentet samt medlemmer af
Europaudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget kan derfor være
med.
Arbejdsgruppen skal følge og bidrage til udformningen af EU’s klima-
og
energipolitik, gerne i et tæt samarbejde med regeringen. Formålet er at
kvalificere viden samt proaktivt og i samarbejde med regeringen at kunne
påvirke politikudviklingen i EU og drøfte udmøntningen af EU-lovgivning på
området.
Arbejdsgruppens fokus
Arbejdsgruppens formandskab og medlemmer vil løbende beslutte, hvilke
emner arbejdsgruppen vil fokusere på.
Mulige fremtidige emner kunne bl.a. inkludere den kommende Europa-
Kommissions tiltag på klima- og energiområdet (herunder de varslede forslag
om »aftale om ren industri for konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob«
og »retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering«) samt
prioriteterne for det danske EU-formandskab i 2. halvår af 2025. Dertil kan
nogle af de bundne opgaver for den næste Kommission være relevante - ex.
EU’s klimamål for 2040, den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik
(CAP) og de klima- og energimæssige aspekter af
EU’s næste flerårige
finansielle ramme (MFF).
Deltagere i arbejdsgruppen
EUU og KEF deltager på lige fod i den fælles arbejdsgruppe. Samarbejdet
mellem de to udvalg følger naturligt af emnet for arbejdsgruppen. En
tværfaglig gruppe ligger fint i forlængelse af Udvalget for Forretningsordens
beretning over EU-reformgruppens anbefalinger om bl.a. at brede
Folketingets arbejde med EU-sager ud til flere udvalg (beretning af alm. art nr.
25, 2021-22).
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet vil også blive inviteret til at
deltage i arbejdsgruppen. Andre udvalg end EUU og KEF kan inddrages i de
enkelte aktiviteter, når det efter arbejdsgruppens vurdering er relevant.
20. september 2024
J.nr.: 23-000750-10
Det Internationale
Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 741: Kommissorium for arbejdsgruppen om EU’s klima- og energipolitik 2024
Alle interesserede medlemmer fra de to udvalg
samt de danske MEP’er
kan
deltage i arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppens værktøjer
Arbejdsgruppen tager stilling til konkrete tiltag, men evt. konkrete beslutninger
af politisk karakter m.v. skal træffes i udvalgene. Nedenstående er eksempler
er ikke udtømmende.
Møder med de relevante ministre og/eller embedsmænd
Møder med centrale aktører i Bruxelles, herunder i Kommissionen og
Europa-Parlamentet (i København eller Bruxelles)
Udlandsrejser, herunder især til andre EU-lande
Møder med danske aktører med væsentlige interesser på spil
Mindre ekspertmøder og høringer.
Udgangspunktet for arbejdet er åbenhed ift. offentligheden, men
arbejdsgruppen kan uden videre holde lukkede aktiviteter, hvis det konkrete
arbejde fremmes bedst sådan. Arbejdsgruppens aktiviteter er åbne for alle
medlemmer af de deltagende udvalg.
Finansiering og organisering af arbejdsgruppen
Arbejdsgruppens formand og næstformand indstilles af formandskaberne for
de deltagende udvalg. Gruppen sekretariatsbetjenes af Folketingets
konsulenter samt af de involverede udvalgs sekretariater (efter nærmere
aftale mellem disse).
De deltagende udvalg finansierer egne medlemmers udlandsrejser (i tilfælde
af medlemmer, der sidder i begge udvalg, aftales den konkrete fordeling ifm.
den konkrete rejse). Af hensyn til udvalgenes rejsebudgetter
som for EUU
udgør 1 mio. kr. årligt og for KEF 300.000 kr. årligt
kan det aftales at sætte
et loft over deltagerantallet. Brug af udvalgenes rejsebudgetter skal
godkendes af de deltagende udvalg fra gang til gang. Udgifter til indenlandske
aktiviteter fordeles ligeligt mellem de involverede udvalg.
Arbejdsgruppen skal årligt vurdere, om det er relevant at fortsætte
arbejdsgruppen.
Side 2 | 2