Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 734
Offentligt
2905288_0001.png
Formanden for Folketinget Europaudvalg og
Formanden for Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. september 2024
Kære udvalgsformænd
I forlængelse af Jakob Engel-Schmidts brev af 26. juni 2024 om høring i forbindelse med
ændring af bekendtgørelser om Europa-Nævnet, kan jeg orientere om, at Kulturmini-
steriet den 27. august 2024 har holdt møder med henholdsvis organisationer og repræ-
sentanter fra partisekretariaterne om de foreslåede ændringer i lyset af de afgivne hø-
ringssvar.
Møderne har været meget konstruktive, og aktørerne anerkender grundlæggende for-
målet med afsæt i ønskerne fra Europaudvalget om at lette administrative byrder og
forenkle regler.
Møderne har konkret givet anledning til følgende indholdsmæssige ændringer i to af de
tre bekendtgørelsesudkast, som blev sendt i høring. Der ændres ikke i bekendtgørelse
om Europa-Nævnet i forhold til udkastet fra høringen.
I forhold til bekendtgørelsen for partierne gives der mulighed for at vælge mellem etårige
eller treårige bevillingsperioder på samme vilkår som i puljerne for organisationerne (§
2, stk. 5).
Tidligere forslag om ændring af udregning af lønudgifter rettes tilbage til den nuværende
regel (§ 3, stk. 1). Den årlige anvendelse af administrationsomkostninger ændres fortsat
til 5 pct., som det fremgik af høringsudkastet (jf. § 3, stk. 2). Dette er en tilbagevenden til
bekendtgørelserne fra før 2024.
I forhold til bekendtgørelsen for organisationerne bibeholdes adskillelsen af pulje A og B.
Fremover vil pulje A hedde
’Støtte til EU-oplysning
for organisationer med EU som ho-
vedformål’
og pulje B vil hedde
’Støtte til EU-oplysning
for organisationer med EU som
delformål’.
Sænkelsen af krav til medlemstal til 100 personer opretholdes som i hørings-
udkastet.
Dok. nr. 182664
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 734: Brev fra kulturministeren om ændringer i bekendtgørelserne for Europa- Nævnets tilskudspuljer
Derudover imødekommes ønsket om, at ”en sammenslutning af organisationer” tilføjes i
§ 3, stk. 4, pkt. 3 og ”herunder udarbejdelse af vidensbaserede analyser.” tilføjes i § 4, stk.
4, pkt. 4 i bekendtgørelse for organisationerne.
Se i øvrigt vedlagte bilag med de konkrete bekendtgørelser med ændringsmarkeringer.
Derudover var der fra visse partier et ønske om at kunne få forhåndsgodkendelser fra
nævnet på deres aktiviteter, og det blev generelt drøftet, om der kan vejledes bedre. At
indføre forhåndsgodkendelser vil skabe et stort bureaukrati og være svært at admini-
strere. Dette går imod hele formålet med denne øvelse. Samtidig vil de foreslåede regel-
forenklinger i et vist omfang imødekomme hensigten bag ønsket om forhåndsgodkendel-
ser
både ved at muliggøre etårige bevillingsperioder, hvorved bevillinger gives tæt på
anvendelsestidspunktet, og ved at lempe kravene til afrapportering væsentligt. Samti-
dig vil jeg skrive til Europa-Nævnet, som også deltog på mødet med partisekretaria-
terne, og bede dem se på, om de kan styrke deres oplysning og vejledning.
Endvidere var der enkelte andre ønsker. Disse forslag ligger dog uden for formålet om
regelforenkling og har heller ikke været sendt i høring, hvorfor jeg ikke påtænker at gå
videre med forslagene på nuværende tidspunkt. Dette ikke mindst henset til den videre
proces og kommende ansøgningsrunde.
Efter planen vil den videre proces være, at bekendtgørelser og aktstykke tilrettes, hvor-
efter aktstykket sendes til Folketingets Finansudvalg for behandling primo oktober.
Herefter udstedes bekendtgørelserne, så de kan træde i kraft den 11. oktober 2024
in-
den næste ansøgningsrunde i Europa-Nævnet iværksættes i efteråret 2024.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2