Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 700
Offentligt
2898307_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
EUJUR j.nr. 23/02607
23. august 2024
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-
gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-
advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-
ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-
advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-639/22
C-644/22
Titel og kort sagsresumé
X m.fl.
Spørgsmål:
1) Skal momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes
således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsa-
gen omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko,
og medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver
en »investeringsforening« i denne bestemmelses forstand?
Har følgende herved betydning
Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller
er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab
og ikke andre
bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?
Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle ri-
siko er?
Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også af-
hænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptje-
ning, lønnens størrelse og tekniske rentesats?
2) Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved an-
vendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for
så vidt angår fonde, der ikke er institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter [UCITS]), ikke
blot skal afgøres, om disse kan sammenlignes med investe-
ringsinstitutter, men også om de ud fra en gennemsnitfor-
brugers synspunkt kan sammenlignes med andre fonde, som
ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne
betragtes som investeringsforeninger?
Foreningen C e.a. (Forelagt af Østre Landsret)
Spørgsmål:
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Proces-
skridt
Dom
Dato
05.09.24
C-573/22
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Kulturministeriet
GA
12.09.24
1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0002.png
1. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-
diafgiftssystem fortolkes således, at bestemmelsen giver de
omfattede medlemsstater mulighed for at lægge moms på en
lovpligtig medielicens til finansiering af offentlige radio- og
fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, uan-
set at der ikke foreligger ”levering af tjenesteydelser mod ve-
derlag” som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1?
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmodes EU-Dom-
stolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål:
2. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-
diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-
hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-
handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten
efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv
77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. moms-
direktiv) har ændret licensordningen fra at opkræve licens
ved besiddelse af radio- og fjernsynsapparater til at opkræve
licens ved besiddelse af ethvert apparat, der kan modtage bil-
ledprogrammer og -tjenester direkte, herunder også smart-
phones, computere mv.?
3. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-
diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-
hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-
handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten
efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv
77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. momsdi-
rektiv) har ændret licensordningen, så en mindre del af licens-
midlerne efter kulturministerens bestemmelse anvendes til at
finansiere (i) radio- og fjernsynsforetagender, der modtager
offentlige tilskud, men ikke selv er offentlige, og (ii) medie-
og filmforetagender, der bidrager til, men ikke selv driver ra-
dio- og fjernsynsvirksomhed?
Kammeradvokaten
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-339/22
Titel og kort sagsresumé
BSH Hausgeräte
Spørgsmål:
1. Skal artikel 24, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 1215/2012 af 12. december 2012
om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område fortolkes således, at udtrykket »sager om regi-
strering eller gyldighed af patenter […] uanset om
spørgsmålet rejses ved, at der nedlægges påstand
herom, eller i form af en indsigelse« betyder, at en na-
tional ret, som i henhold til forordningens artikel 4, stk.
Interessent
Patent- og Vare-
mærkestyrelsen
Sags-
type
O-sag
Pro-
ces-
skridt
GA
Dato
05.09.24
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0003.png
C-775/22, C-
779/22 og C-
794/22
1, har erklæret sig kompetent til at påkende en patent-
krænkelsessag, ikke længere har kompetence til at fo-
retage en behandling af krænkelsesspørgsmålet, så-
fremt der rejses indsigelse om, at det omhandlede pa-
tent er ugyldigt, eller skal bestemmelsen fortolkes såle-
des, at den national ret kun savner kompetence til at
påkende ugyldighedsindsigelsen?
2. Berøres svaret på det første spørgsmål af, hvorvidt
national ret indeholder bestemmelser svarende til dem,
der er fastlagt i § 61, stk. 2, i patentlagen (den svenske
patentlov, herefter »patentloven«), hvilket betyder, at
sagsøgte, såfremt en ugyldighedsindsigelse, der rejses i
en krænkelsessag, skal påkendes, skal indlede et sær-
skilt søgsmål med påstand om ugyldighed?
3. Skal artikel 24, nr. 4, i Bruxelles I-forordningen for-
tolkes således, at denne bestemmelse finder anven-
delse for en domstol i et tredjeland, dvs. i den forelig-
gende sag således, at den ligeledes tillægger en domstol
i Tyrkiet enekompetence for så vidt angår den del af
det europæiske patent, der er blevet valideret dér?
Banco Santander m.fl.
Sagen vedrører:
C-775/22:
Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),
sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, artikel 60, stk.
2, første afsnit, litra b) og c), og artikel 64, stk. 4, litra
b), i direktiv 2014/59/EU, fortolkes således, at efter
en konvertering til aktier af efterstillede obligationer
(supplerende kapitalinstrumenter), som blev udstedt af
et kreditinstitut under afvikling og ikke var udløbet, da
afviklings-proceduren blev indledt, og den efterføl-
gende overførsel af disse uden reel modydelse, er disse
bestemmelser til hinder for, at de personer, der har er-
hvervet disse efterstillede obligationer inden indled-
ningen af en sådan afviklingsprocedure, anlægger søgs-
mål mod dette institut eller dets efterfølger, hvori der
nedlægges påstand om, at aftalen om tegning af disse
efterstillede obligationer erklæres ugyldig, og med på-
stand om tilbagebetaling den pris, der er erlagt for teg-
ningen af de efterstillede obligationer, med tillæg af
renter fra datoen for denne aftales indgåelse?
C-779/22:
Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),
sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60,
stk. 2, første afsnit, litra b) og c), i direktiv
2014/59/EU fortolkes således, at den eventuelle for-
dring eller rettighed, som vil opstå, hvis den enhed, der
har efterfulgt Banco Popular, dømmes til at betale er-
statning som følge af ugyldigheden af erhvervelsen af
et ejer-skabsinstrument (privilegerede andele), som
endte med at blive konverteret til aktier i banken, inden
foranstaltningerne til afvikling af banken blev iværksat
(den 7.6.2017), kan anses for et passiv, der berøres af
bestemmelsen om nedskrivning eller ophævelse i arti-
kel 53, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, idet dette passiv
udgør forpligtelser eller krav, »der ikke er opstået«, så-
ledes at denne fordring eller rettighed vil være afviklet
og ikke vil kunne gøres gældende over for Banco San-
Finanstilsynet
O-sag
Dom
05.09.24
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0004.png
C-47/23
tander som efterfølger til Banco Popular, når det søgs-
mål, som ville føre til en domfældelse til at betale er-
statning, er anlagt efter afslutningen af proceduren for
afvikling af banken?
Eller skal disse bestemmelser derimod fortolkes såle-
des, at den omhandlede fordring eller rettighed vil ud-
gøre en forpligtelse eller et krav, »der er opstået« (di-
rektivets artikel 53, stk. 3), eller en »forpligtelse, der al-
lerede fandtes« på tidspunktet for afviklingen af ban-
ken [artikel 60, stk. 2, litra b)], og som sådan er undta-
get fra virkningerne af afviklingen eller ophævelsen af
disse forpligtelser eller krav og som følge heraf kan gø-
res gældende over for Banco Santander som efterføl-
ger til Banco Popular, herunder når det søgsmål, som
ville føre til en domfældelse til at betale erstatning, er
anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling af
banken?
C-794/22:
Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),
sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60,
stk. 2, første afsnit, litra b) og c), idirektiv 2014/59/EU
fortolkes således, at den eventuelle fordring eller ret-
tighed, som vil opstå, hvis den enhed, der har efterfulgt
Banco Popular, dømmes til at betale erstatning som
følge af et erstatningssøgsmål vedrørende markedsfø-
ringen af et finansielt produkt (efterstillede kortfristede
obligationer, som obligatorisk kan konverteres til ak-
tier i samme bank), idet dette produkt ikke er et af de
kernekapitalinstrumenter, som foranstaltningerne til
afvikling af Banco Popular vedrørte, og endte med at
blive konverteret til aktier i banken, inden foranstalt-
ningerne til afvikling af banken blev iværksat (den
7.6.2017), kan anses for et passiv, der berøres af be-
stemmelsen om nedskrivning eller ophævelse i artikel
53, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, idet dette passiv ud-
gør en forpligtelse eller et krav, »der ikke er opstået«,
således at denne fordring eller rettighed vil være afvik-
let og ikke vil kunne gøres gældende over for Banco
Santander som efterfølger til Banco Popular, når det
søgsmål, som ville føre til en domfældelse til at betale
erstatning, er anlagt efter afslutningen af proceduren
for afvikling af banken?
Eller skal disse bestemmelser derimod fortolkes såle-
des, at den omhandlede fordring eller rettighed vil ud-
gøre en forpligtelse eller et krav, »der er opstået«
direktivets artikel 53, stk. 3
eller en »forpligtelse,
der allerede fandtes« på tidspunktet for afviklingen af
banken
artikel 60, stk. 2, litra b)
og som sådan er
undtaget fra effekterne af afviklingen eller ophævelsen
af disse forpligtelser eller krav og som følge heraf kan
gøres gældende over for Banco Santander som efter-
følger til Banco Popular, herunder når det søgsmål,
som ville føre til en domfældelse til at betale erstatning,
er anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling
af banken?
Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublik-
ken Tyskland
Påstande:
Miljøministeriet
O-sag
GA
05.09.24
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0005.png
C-48/23
C-86/23
—Det
fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2,
og artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43/EØF
(1) med hensyn til de ved Natura 2000-nettet beskyt-
tede naturtyper 6510 (Høslætenge i lavlandet) og 6520
(Høst-enge i bjerge), idet den
—generelt
og strukturelt har undladt at træffe egnede
foranstaltninger med henblik på at undgå en forrin-
gelse af naturtyperne 6510 og 6520 i de dertil udpegede
områ-der, og
—generelt
og strukturelt har undladt at sende Kom-
missi-onen aktualiserede data vedrørende naturtyperne
6510 og 6520 i de dertil udpegede områder.
—Forbundsrepublikken
Tyskland tilpligtes at betale
sagsomkostningerne
Alajärven Sähkö e.a
Spørgsmål:
1. Hvilke grunde skal inddrages og tages i betragtning
ved bedømmelsen af, i hvilke tilfælde der er tale om en
indgriben i den nationale regulerende myndigheds cen-
trale reguleringsopgaver og -beføjelser på en måde,
som ikke sikrer den nationale regulerende myndigheds
uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 4 og 5, i di-
rektiv 2019/944, og i hvilke tilfælde der er tale om
overordnede retningslinjer, der ikke vedrører regule-
ringsopgaverne og -beføjelserne som omhandlet i arti-
kel 59 i direktiv 2019/944?
2. Skal en ændring af national lovgivning af den art, der
beskrives ovenfor (punkt 13, 14, 16 og 17, samt navn-
lig punkt 36-41 i denne anmodning om præjudiciel af-
gørelse), som havde til formål, på den måde det beskri-
ves i forarbejderne til lovændringen, at påvirke pri-
serne for distribution af elek-tricitet, idet der blev fo-
retaget ændringer i den nationale lov om elektrici-tets-
markedet, som vedrører de lovgivningsmæssige ram-
mer for systemope-ratørerne, ved hvilke der i sig selv
ganske vist hverken blev grebet direkte ind i tarifferne
for transmission eller distribution eller i metoderne til
beregning heraf, men som havde den konsekvens, at
den nationale regulerende myndighed måtte ændre
sine kontrolmetoder midt i kontrolperioden, anses
som forenelig med artikel 57, stk. 4 og 5, i direktiv
2019/944 for så vidt angår kravet om den regulerende
myndigheds uafhængighed?
HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung
Sagen vedrører:
Skal artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lov-
valgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-
forordningen) fortolkes således, at en national bestem-
melse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et
grundlæggende princip i medlemsstatens ret, såsom
princippet om rimelighed, finder anvendelse ved fast-
sættelsen af erstatningen for ikke-økonomisk skade i
tilfælde, hvor nærtstående personers død er indtruffet
som følge af en strafbar handling, kan anses for en
overordnet præceptiv bestemmelse som omhandlet i
denne artikel?
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
Klima-, Energi-
og Forsyningsmi-
nisteriet
O-sag
GA
05.09.24
Justitsministeriet
O-sag
Dom
05.09.24
5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0006.png
C-109/23
C-227/23
Jemerak
Spørgsmål:
1. Overtræder en tysk notar forbuddet mod direkte el-
ler indirekte at yde juridisk rådgivning til en juridisk
person, der er etableret i Rusland, hvis den pågældende
notar bekræfter en købsaftale vedrørende en ejerlejlig-
hed mellem denne person som sælger og en statsbor-
ger i en medlemsstat i Den Europæiske Union?
2. Handler en tolk imod forbuddet mod direkte eller
indirekte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågæl-
dende lader sig engagere af notaren i forbindelse med
bekræftelsen af købsaftalen for at oversætte indholdet
af bekræftelsesproceduren for repræsentanten for den
i Rusland etablerede juridiske person, som ikke beher-
sker det tyske sprog i tilstrækkeligt omfang?
3. Overtræder notaren forbuddet mod direkte eller in-
direkte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågældende
påtager sig og udfører ved lov fastsatte notarielle op-
gaver til gennemførelse af købsaftalen (f.eks. afvikling
af betalingen af købesummen via notarens klientkonto,
indhentning af doku-menter til sletning af panteret-
tigheder og andre byrder på købsgenstanden, forelæg-
gelse af de nødvendige dokumenter til overdragelse af
ejendomsretten på tinglysningskontoret)?
Kwantum Nederland et Kwantum België
Sagen vedrører:
1. Er den i hovedsagen omhandlede situation omfattet
af EU-rettens mate-rielle anvendelsesområde?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, fore-
lægges desuden følgende spørgsmål:
2. Medfører det forhold, at beskyttelsen af intellektuel
ejendomsret, som er fastsat i chartrets artikel 17, stk.
2, også omfatter ophavsretten til et brugs-kunstværk,
at en begrænsning af udøvelsen af ophavsretten (som
omhandlet i direktiv 2001/29/EF) til et brugskunst-
værk ved anvendelse af den materiel-le gensidigheds-
prøvelse i henhold til Bernerkonventionens artikel 2,
stk. 7, i henhold til EU-retten, nærmere bestemt chart-
rets artikel 52, stk. 1, er under-lagt den betingelse, at
denne begrænsning skal være fastlagt i lovgivningen?
3. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF og chartrets
artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk. 1, i lyset af Berner-
konventionens artikel 2, stk. 7, fortolkes således, at det
alene tilkommer EU-lovgiver (og ikke den nationale
lovgiver) at afgøre, om udøvelsen af ophavsretten
(som omhandlet i direktiv 2001/29/EF) i EU ved an-
vendelse af den materielle gensidighedsprøvelse i hen-
hold til Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, kan be-
grænses i forbindel-se med et brugskunstværk, der har
oprindelse i et tredjeland som omhandlet i Bernerkon-
ventionen, og hvis ophavsmand ikke er statsborger i
en EU-medlemsstat, og i bekræftende fald at fastlægge
denne begrænsning på en klar og præcis måde (jf.
Domstolens
dom
af
8.9.2020,
C-265/19,
EU:C:2020:677)?
4. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF, sammen-
holdt med chartrets artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk.
1, fortolkes således, at så længe EU-lovgiver ikke har
fastsat en begrænsning af udøvelsen af ophavsretten
Udenrigsministe-
riet
Erhvervsministe-
riet
Erhvervsstyrel-
sen
O-sag
Dom
05.09.24
Udenrigsministe-
riet
Kulturministeriet
O-sag
GA
05.09.24
6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0007.png
C-416/23
(som omhandlet i direktiv 2001/29/EF) til et brugs-
kunstværk ved anvendelse af den materielle gensidig-
hedsprøvelse i henhold til Bernerkonventionens artikel
2, stk. 7, må EU-medlemsstaterne ikke anvende denne
prøvelse i forbindelse med et brugskunstværk, der har
oprindelse i et tredjeland som omhandlet i Berner-kon-
ventionen, og hvis ophavsmand ikke er statsborger i
en EU-medlemsstat?
5. Er betingelserne i artikel 351, stk. 1, TEUF under de
i hovedsagen omhandlede omstændigheder og henset
til tidspunktet for vedtagelsen af (forgængeren til) Ber-
nerkonventionens artikel 2, stk. 7, opfyldt for så vidt
angår Belgien, således at Belgien af denne grund frit
kan vælge at anvende den materielle gensidighedsprø-
velse i henhold til Bernerkonventionens artikel 2, stk.
7, under hensyntagen til det forhold, at oprindelseslan-
det i den foreliggende sag tiltrådte Bernerkonventio-
nen den 1. maj 1989?
Österreichische Datenschutzbehörde
Sagen vedrører:
1. Skal begrebet »anmodning« eller »anmodninger« i ar-
tikel 57, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse) (herefter »den
generelle forordning om databeskyttelse) fortolkes så-
ledes, at dette begreb også omfatter »klager« som om-
handlet i artikel 77, stk. 1, i den generelle forordning
om databeskyttelse?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning om
databeskyttelse fortolkes således, at alene det forhold,
at en registreret inden for en bestemt periode har ind-
givet et bestemt antal anmodninger (klager som om-
handlet i artikel 77, stk. 1, i den generelle forordning
om databe-skyttelse) til en tilsynsmyndighed, i sig selv
er tilstrække-ligt til, at der foreligger »uforholdsmæs-
sige anmodnin-ger«, uanset om der er tale om forskel-
lige faktiske om-stændigheder, og/eller anmodnin-
gerne (klagerne) vedrø-rer forskellige dataansvarlige,
eller kræves det ud over den hyppige gentagelse af an-
modningerne (klagerne) også, at den registrerede har
en hensigt, der er udtryk for misbrug?
3. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning om
databeskyttelse fortolkes således, at tilsynsmyndighe-
den, når der foreligger en »åbenbart grundløs« eller
»ufor-holdsmæssig« anmodning (klage), frit kan vælge,
om den vil kræve et rimeligt gebyr baseret på de admi-
nistrative omkostninger ved behandlingen af anmod-
ningen eller på forhånd afvise at behandle anmodnin-
gen; såfremt dette spørgsmål besvares benægtende,
hvilke omstændig-heder og hvilke kriterier skal tilsyns-
myndigheden da tage hensyn til, og er tilsynsmyndig-
heden navnlig forpligtet til i første omgang som en mil-
dere foranstaltning at kræve et rimeligt gebyr, således
at den kun kan afvise at be-handle anmodningen, hvis
Justitsministeriet
Energistyrelsen
Udlændinge- og
Integrationsmini-
steriet
O-sag
GA
05.09.24
7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0008.png
C-627/23
C-465/20 P
T-192/22
T-145/23
det vil være udsigtsløst at opkræve et gebyr med hen-
blik på at forhindre åbenbart grundløse og uforholds-
mæssige anmodninger?
Communes de Schaerbeek et de Linkebeek
Sagen vedrører:
»Skal artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om
det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og
om ændring af direktiv 2001/34/EF, i hvilken bestem-
melse der henvises til artikel 4, stk. 1, nr. 18), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumenter,
om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 93/22/EØF fortolkes således, at begrebet »værdi-
papirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet« omfat-
ter aktierne i et holdingselskab, der kun kan ejes af pro-
vinser og kommuner, og hvis overdragelse skal god-
kendes af bestyrelsen?«
Irland m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Det første, det andet, det tredje, det fjerde og det
ottende anbringende i sag T-778/16 samt det første,
det andet, det tredje, det fjerde, det femte, det ottende
og det fjortende anbringende i sag T-892/16 forkastes.
Sagen hjemvises til Retten med henblik på stilling-
tagen til de anbringen-der, der ikke allerede er blevet
vurderet.
Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans og
i appelsagen udsættes.
Polynt mod ECHA
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gi-
ves medhold.
Afgørelsen truffet af Det Europæiske Kemikalieagen-
tur, fremsendt ved skrivelse af 4. februar 2022 (FUP-
DEV-01-21200655590-58-0000-CCH-1-2_FTR_NO-
TIF), hvori der gives oplysning om den manglende be-
svarelse af en afgørelse om dossiervurdering, annulle-
res.
Det fastslås
eller ECHA tilpligtes at vedtage en ny
foranstaltning, der fastslår
at sagsøgeren fritages for
forpligtelsen til at give ECHA oplysnin-ger efter ind-
stillingen af produktionen og den deraf følgende util-
gængelig-hed af stoffet på grund af force majeure.
ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Eurosemillas mod CPVO
Nador Cott Protec-
tion og Carpa Dorada (Nadorcott)
Påstande:
—Det
første anbringende tages til følge, den anfæg-
tede afgørelse annulleres, og sagen hjemvises til appel-
kammeret ved EF Sortsmyndigheden med henblik på,
at dette vedtager de nødvendige foranstaltninger med
henblik på opfyldelse af dommen.
—Subsidiært,
såfremt Retten ikke tager det første an-
brin-gende til følge eller tager det til følge og finder, at
Finanstilsynet
O-sag
GA
05.09.24
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
O-sag
Dom
10.09.24
Miljøministeriet
O-sag
Dom
11.09.24
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
(Landbrugssty-
relsen)
O-sag
Dom
11.09.24
8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0009.png
C-383/23
C-571/23 P
den er i stand til på grundlag af de faktiske og retlige
oplysninger, der er fremlagt i sagen, at fastlægge den
afgørelse, som appelkammeret var forplig-tet til at
vedtage, gives Eurosemillas SA’s
medhold i søgsmålet
på grundlag af et af det andet til det sjette anbringende,
den anfægtede afgørelse
annulleres og i stedet træffes en ny afgørelse, hvorved
EF-Sortsmyndighedens afgørelse nr. NN20 af 16. de-
cember 2019 annulleres, og EF-sortsbeskyttelse nr.
EU 14111 for mandarintræer af sorten Nadorcott er-
klæres ugyldig.
—De
sagsøgte tilpligtes at betale omkostningerne i
denne sag og i forbindelse med proceduren ved EF-
Sortsmyndigheden og appelkammeret ved EF-Sorts-
myndigheden
ILVA
Spørgsmål;
I. Skal begrebet "virksomhed" i artikel 83, stk. 4-6, i da-
tabeskyttelsesforord-ningen forstås som en virksom-
hed som omhandlet i artikel 101 og 102 i TEUF, jf.
præam bel betragtning 150 i databeskyttelsesforordnin-
gen, og EU-Domstolens retspraksis inden for EUkon-
kurrencerettens område, således at begrebet "virksom-
hed” omfatter enhver enhed,
som udøver økonomisk
virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens
finansieringsmåde?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordnin-
gen fortolkes således, at der ved udmåling af en bøde
til en virksomhed skal lægges vægt på den samlede
globale årlige omsætning i den økonomiske enhed,
som virksomheden måtte indgå i, eller alene på den
samlede globale årlige omsætning i virksomheden
selv?
Aldo D’Agostino mod ECB (appel)
Påstande:
I. Det fastslås, at Den Europæiske Centralbank,
ved formanden
Christine Lagarde, er ifaldet ansvar uden for kontrakt-
forhold, I.a) idet banken har forvoldt et fald i værdien
af de af Aldo
D’Agostino ejede værdipapirer benævnt
SI FTSE.COPERP, vedlagt stævningen i første in-
stans, på 841 809,34 EUR, der udgør et tab svarende
til 99,47 % af den samlede værdi af det investerede
beløb, nemlig 846 198,90 EUR, for så vidt som Chri-
stine Lagarde i sin egenskab af formand for ECB den
12. marts 2020, ved at udtale den berømte sætning, at
»Vi er her ikke for at begrænse spændet, det er ikke
ECB’s opgave«, forårsagede et betydeligt fald i værdi-
papirernes værdi på alle verdens børser og på 16,92 %
på børsen i Milano (Italien), som er opgjort til en pro-
centsats, der ikke tidligere er set i denne institutions
historie, idet hun ved at udtale denne sætning på
en pressekonference meddelte hele verden, at ECB
ikke længere understøttede værdien af værdipapirer
udstedt af kriseramte lande, og idet hun herved med-
delte et fuldstændigt retningsskifte for den monetære
politik, som ECB havde vedtaget under den tidligere
formand, hvis mandat udløb i november 2019,
Udenrigsministe-
riet
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
F-sag
GA
12.09.24
Finanstilsynet
O-sag
Dom
12.09.24
9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0010.png
C-566/23 P
I.b) idet banken ved denne adfærd og ovennævnte
voldsomme fald i kursindekset på børsen i Milano har
forvoldt reduktionen af appellantens formue,
I.c) idet banken har forvoldt et formuetab på 841
809,34 EUR for tab, der er lidt, og 998 683,90 EUR
for tabt fortjeneste,
I.d) idet banken har forvoldt et formuetab på i alt 1
840 493,24 EUR, og
I.e) idet banken har forvoldt en ikke-økonomisk
skade i form af psykisk lidelse hos appellanten og
hans familie og en ikkeøkonomisk skade på ære, om-
dømme og personlig og professionel identitet, der
kan opgøres til 1 000 000,00 EUR.
II) Den Europæiske Centralbank, ved dennes for-
mand p.t., tilpligtes følgelig at betale erstatning for de
formuetab, som udgøres af det lidte tab og den tabte
fortjeneste, for de ikke-økonomiske skader og ska-
derne som følge af Aldo D’Agostinos fortabte
mulig-
hed, som fastsættes på grundlag af de kriterier, der er
angivet i de relevante kapitler og afsnit i denne stæv-
ning, ved betaling af følgende beløb:
II.1. 1 840 493,24 EUR for formuetab
II.2. 1 000 000,00 EUR for ikke-økonomisk skade
II.3. og dermed betaling af i alt 2 840 493,24 EUR
II.4. et yderligere beløb, som Domstolen måtte fast-
sætte ud fra et billighedsprincip som erstatning for de
fortabte muligheder
II.5 morarenter, der beregnes fra den 12. marts 2020,
da den
skadevoldende handling indtraf, til faktisk betaling
sker
III) Subsidiært tilpligtes ECB, ved dennes for-
mand p.t., at betale erstatning for de ovennævnte
tabskategorier med andre beløb, som måtte blive fast-
sat under sagens behandling, for så vidt som Dom-
stolen måtte bestemme dette.
IV) Disse beløb tillægges morarenter, der beregnes
fra den 12. marts 2020, da den skadevoldende handling
indtraf, til faktisk betaling sker
V) ECB tilpligtes at
betale sagsomkostningerne
D’Agostino og Dafin mod ECB (appel)
Påstande:
I) Det fastslås, at Den Europæiske Centralbank,
ved formanden Christine Lagarde, er ifaldet ansvar
uden for kontraktforhold,
I.a) idet banken har forvoldt et tab for de af Vincenzo
D’Agostino
ejede værdipapirer, fremlagt som bilag 3
til stævningen i første instans og benævnt SI
FTSE.COPERP, svarende til den samlede
værdi af det investerede beløb, nemlig 450 596,28
EUR, for så vidt som Christine Lagarde i sin egen-
skab af formand for ECB den 12. marts 2020, ved at
udtale den berømte sætning, at »Vi er her ikke
for at begrænse spændet, det er ikke ECB’s opgave«,
forårsagede et betydeligt fald i værdipapirernes værdi
på alle verdens børser og på 16,92 % på børsen i Mi-
lano (Italien), som er opgjort til en procentsats, der
ikke tidligere er set i denne institutions og andre af
Finanstilsynet
O-sag
Dom
12.09.24
10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0011.png
C-557/23
verdens børsers historie, idet hun ved at udtale denne
sætning på en pressekonference meddelte hele ver-
den, at ECB ikke længere understøttede værdien af
værdipapirer udstedt af kriseramte lande, og idet hun
herved meddelte et fuldstændigt retningsskifte for
den monetære politik, som ECB havde vedtaget, da
Mario Draghi, hvis mandat udløb i november 2019,
var formand,
I.b) idet banken ved denne adfærd og ovennævnte
voldsomme fald i kursindekset på børsen i Milano har
forvoldt reduktionen af appellantens formue
SPAR Magyarorszá
Spørgsmål:
1) Skal artikel 83, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december
2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-
dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (herefter »fusionsmarkedsordnin-
gen«) fortolkes således, at denne bestemmelse er til
hinder for en national foranstaltning som den i hoved-
sagen omhandlede, som under henvisning til en akut
situation pålægger de handlende en for-pligtelse til at
sælge en række landbrugsprodukter, som er omfattet
af fusi-onsmarkedsordningens anvendelsesområde, til
en af myndighederne fastsat pris i mængder, som ikke
fastlægges på grundlag af de gennemsnitlige dagli-ge
mængder, som den handlende solgte i referenceåret,
men derimod
uafhængigt heraf
på grundlag af de
gennemsnitlige daglige mængder, som den handlende
havde på lager i referenceåret?
2) Skal fusionsmarkedsordningens artikel 90a, stk. 3,
fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder
for en national foranstaltning som den i hovedsagen
omhandlede, som obligatorisk fastsætter, at der også
skal på-lægges en bøde, når den handlende på den
dag, hvor kontrollen gennemfø-res, har udbudt en
række landbrugsprodukter, som er omfattet af fusi-
ons-markedsordningens anvendelsesområde, til salg i
mængder svarende til de gennemsnitlige daglige
mængder, som den pågældende solgte i reference-
året, og forbrugerne har adgang til disse produkter?
DYKA Plastics
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 42, stk. 3, i direktiv 2014/24 fortolkes
således, at den deri indeholdte liste over måder at af-
fatte tekniske specifikationer på er endelig, og en or-
dregiven-de myndighed derfor er forpligtet til at affatte
de tekniske specifikationer for sine offentlige udbud på
en af de måder, der er nævnt i denne bestemmelse?
2. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU fortol-
kes således, at henvisninger i udbuds tekniske specifi-
kationer til kloakrør af stentøj og beton (svarende til
det konkrete kloaksystem) skal anses for en eller flere
af de henvisninger, der er nævnt i denne bestemmelse,
f.eks. for henvisninger til bestemte rørtyper eller be-
stemte rørproduktioner?
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
O-sag
Dom
12.09.24
C-424/23
Konkurrence- og
Forbrugerstyrel-
sen
Transportmini-
steriet
O-sag
GA
12.09.24
11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0012.png
C-383/23
C-337/23
3. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/14/EU fortol-
kes således, at henvisninger i de tekniske specifikatio-
ner til en enkelt vare, f.eks. til kloakrør af stentøj og
beton (svarende til det konkrete kloaksystem) som be-
stemte tekniske løsninger, allerede indebærer det i
denne bestemmelse nævnte resultat (nemlig at »at visse
virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres«),
da de fører til, at virksomheder, som tilbyder alterna-
tive løsninger til den foreskrevne vare, på forhånd eli-
mineres og derved stilles ringere, selv om forskellige
indbyrdes konkurrerende virksomheder godt kan til-
byde den foreskrevne vare, eller kræver dette, at der
slet ikke foreligger konkurrence med hensyn til den
nævnte vare, f.eks. kloakrør af stentøj og beton (sva-
rende til det konkrete kloaksystem), og der dermed
ikke kan være tale om det nævnte resultat, da den på-
gældende vare står for en bestemt virksomhed, der
som den eneste tilbyder denne vare på markedet?
4. Skal artikel 42, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU fortol-
kes således, at en konstateret tilsidesættelse af artikel
42, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU og/eller af artikel 42,
stk. 4, i direktiv 2014/24/EU på grund af den ulovlige
anvendelse af henvisninger i udbuds tekniske specifi-
kationer (f.eks. til kloakrør af stentøj og beton sva-
rende til det konkrete kloaksystem) samtidig indebærer
en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, i direktiv
2014/24/EU og den hermed sammenhængende arti-
kel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU?
ILVA
Spørgsmål;
I. Skal begrebet "virksomhed" i artikel 83, stk. 4-6, i
databeskyttelsesforordningen forstås som en virksom-
hed som omhandlet i artikel 101 og 102 i TEUF, jf.
præambel betragtning 150 i databeskyttelsesforordnin-
gen, og EU-Domstolens retspraksis inden for EUkon-
kurrencerettens område, således at begrebet "virksom-
hed” omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk
virksomhed, uanset denne enheds retlige status og
dens finansieringsmåde?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen
fortolkes således, at der ved udmåling af en bøde til en
virksomhed skal lægges vægt på den samlede globale
årlige omsætning i den økonomiske enhed, som virk-
somheden måtte indgå i, eller alene på den samlede
globale årlige omsætning i virksomheden selv?
APS Beta Bulgaria et Agentsia za kontrol na
prosrocheni zadalzhenia
Spørgsmål:
1) Skal artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i Rådets di-
rektiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i for-
brugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/EØF«) fortol-
kes således, at når en kreditaftale fastsætter en forplig-
telse for forbrugeren til at indgå en kautionsaftale med
en af kreditoren udpeget kautionist, udgør kautionsaft-
alens indhold ikke »hovedgenstanden« for aftalen med
denne tredjemand, men derimod en del af kreditafta-
lens indhold? Har det i denne henseende betydning,
Udenrigsministe-
riet
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
Erhvervsministe-
riet
F-sag
GA
12.09.24
JM’s Formue-
retskontor
O-sag
GA
12.09.24
12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0013.png
om kreditoren og kautionisten er indbyrdes afhængige
personer?
2) Skal nr. 1), litra i), i bilaget til direktiv 93/13/EØF
fortolkes således, at når forbrugeren er forpligtet til i
forbindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille
en kautionist
idet en af mulighederne består i, at for-
brugeren hyrer en af kreditoren udpeget person
skal
indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til den
kautionsaftale, som indgås senere på datoen for indgå-
elsen af kreditaftalen, anses for at være uklart, eftersom
forbrugeren ikke havde mulighed for selv at udvælge
eller foreslå den person, der af kreditoren blev udpeget
som fremtidig kautionist?
3) Såfremt det forrige spørgsmål besvares således, at
kautionsaftalens genstand er klar, skal nr. 1), litra i), j)
og m), i bilaget til direktiv 93/13/EØF da fortolkes
således, at når forbrugeren har forpligtet sig til i for-
bindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille en
kautionist
idet en af mulighederne består i, at forbru-
geren antager en af kreditoren udpeget person
skal
indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til kre-
ditaftalen anses for at være uklart, idet dette kan med-
føre, at kreditaftalen eller enkelte af dens vilkår er ugyl-
dige?
4) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, sam-
menholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om
virksomheders urimelige handelspraksis, fortolkes så-
ledes, at der, når en person, som yder et lån, kræver, at
forbrugeren indgår en aftale med en af kreditgiveren
udpeget person, som sikrer kreditgiverens fordring
over for forbrugeren, altid er tale om udnyttelse af for-
brugerens ugunstige stilling og dermed om en aggres-
siv handelspraksis?
5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende,
skal artikel 4, stk. 1, og artikel 7 i direktiv 93/13/EØF,
sammenholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om
virksomheders urimelige handelspraksis, da fortolkes
således, at i en ensidig retslig procedure såsom en be-
talingspåkravsprocedure, hvor forbrugeren ikke delta-
ger, kan retten begrunde tvivl om, at et kontraktvilkår
er urimeligt, alene med det forhold, at retten har mis-
tanke om, at vilkåret blev accepteret af forbrugeren på
grund af en urimelig handels-praksis, eller skal dette
sidstnævnte fastslås med sikkerhed?
6) Skal artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF om for-
brugerkreditaftaler (herefter »direktiv 2008/48/EF)
fortolkes således, at denne bestemmelse finder anven-
delse i tilfælde, hvor kreditaftalen er knyttet til en ac-
cessorisk tjenesteydelse, nemlig at en tredjemand stiller
kaution mod et vederlag, og giver forbrugeren mulig-
hed for ikke blot at gøre sine krav som følge af, at kau-
tionisten har handlet i strid med sine forpligtelser,
f.eks. ved at betale efter udløbet af en lovbestemt frist,
gældende, men også processuelle indsigelser, som ude-
lukker forpligtelsen over for kautionisten?
7) Giver artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF, sam-
menholdt med effektivitetsprincippet, og
hvis det
lægges til grund, at kreditaftalen og kaution-saftalen
13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0014.png
udgør forbundne transaktioner
artikel 5 og 7 i direk-
tiv 93/13/EØF, sammenholdt med nr. 1), litra b) og
c), i bilaget til dette direktiv, mulighed for
en national retspraksis, hvorefter kautionisten i en af-
tale, der er knyttet til en forbrugerkreditaftale, har
modtaget et vederlag fra forbrugeren til sikring af kre-
ditaftalen og har betalt det til hovedkreditoren på
grundlag af et kontraktvilkår på trods af udløbet af den
frist, der er fastsat i artikel 147 i Zakon za zadalzjeniata
i dogovorite (lov om forpligtelser og aftaler)
hvilket
i henhold til retspraksis medfører, at hele kautionen
bortfalder
alligevel kan påberåbe sig at være indtrådt
i den oprindelige kreditors rettigheder og under påbe-
råbelse af modstridende retspraksis om lovens anven-
delse kan kræve betaling af hovedskyldneren?
8) Skal artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, sam-
menholdt med artikel 5 i direktiv 93/13/EØF, fortol-
kes således, at de årlige omkostninger i procent for lå-
net i tilfælde af en i kreditaftalen fastlagt forpligtelse til
at indgå en med kreditaftalen forbunden kautionsaf-
tale, hvilket medfører en forhøjelse af det samlede kre-
ditbeløb, også skal beregnes på grundlag af de forhø-
jede rater for vederlaget til kautionisten? Har det i
denne henseende betydning, hvem der har udvalgt
kautionisten, og om vedkommende er en af hovedkre-
ditoren afhængig person?
9) Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48/EF
fortolkes således, at det skal lægges til grund, at den
forkerte oplysning af de årlige omkostninger i procent
i en kreditaftale mellem en erhvervsdrivende og en for-
bruger som låntager udgør en manglende oplysning af
de årlige omkostninger i procent i kreditaftalen, og at
den nationale domstol skal anvende de retsvirkninger,
der i national ret er fastsat for manglende oplysning af
de årlige omkostninger i procent? Skal det lægges til
grund, at disse virkninger nødvendigvis også er bin-
dende for den kautionist, der har betalt, i forhold til
forbrugeren?
10) Skal artikel 23, andet punktum, i direktiv
2008/48/EF fortolkes således, at en af den nationale
lovgiver fastsat sanktion i form af forbrugerkreditafta-
lens ugyldighed, hvorefter kun det ydede kreditbeløb
skal betales tilbage, skal anses for at være forholdsmæs-
sig i tilfælde, hvor forbrugerkreditaftalen ikke indehol-
der en præcis oplysning af de årlige omkostninger i
procent, idet den ikke angiver omkostningerne til en af
kreditoren udvalgt professionel kautionist (selv om de
årlige omkostninger i procent er angivet med tal i kre-
ditaftalens tekst)?
11) Skal artikel 2, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II) (herefter »direktiv
2009/138/EF«), sammenholdt med del A, nr. 14), i bi-
lag I til dette direktiv, fortolkes således, at professionel
udøvelse af en aktivitet som kautionist mod vederlag,
idet det kautionerende selskab i alle tilfælde af mislig-
holdelse betaler hele beløbet for det lån, som en for-
bruger som hovedskyldner har optaget, og vederlaget
14
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0015.png
C-247/23
C-66/23
betales sammen med alle låneraterne uafhængigt af for-
brugerens misligholdelse, udgør »forsikringsvirksom-
hed« i dette direktivs forstand?
12) Såfremt det 11. spørgsmål besvares bekræftende,
skal artikel 14, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF da for-
tolkes således, at en person, der udøver den i det 11.
spørgsmål omhandlede aktivitet, er underlagt en for-
pligtelse til at have en tilladelse fra de nationale tilsyns-
myndigheder, der er kompetente til at udstede tilladel-
ser til forsikringsgivere?
Deldits
Sagen vedrører:
1. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 16 fortol-
kes således, at den myndighed, der i henhold til natio-
nal ret er ansvarlig for registrene, har pligt til i forbin-
delse med den registreredes udøvelse af sine rettighe-
der at berigtige personoplysningen om vedkommen-
des køn, som er registreret hos myndigheden, når den
pågældende oplysning er ændret efter indførelsen i re-
gistret og derfor ikke stemmer overens med princippet
om rigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra d)?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-
kel 16 da fortolkes således, at den kræver, at den per-
son, der anmoder om berigtigelse af oplysningen ved-
rørende sit køn, tilvejebringer dokumentation, der be-
grunder anmodningen om berigtigelse?
3. Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-
kel 16 da fortolkes således, at den person, der indgiver
anmodningen, har pligt til at godtgøre, at vedkom-
mende har gennemgået en kønsskifteoperation?
Elliniki Ornithologiki Etaireia e.a.
Spørgsmål:
1) Skal artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/147/EF,
sammenholdt med artikel 6, stk. 2-4, i direktiv
92/43/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for
nationale bestemmelser som de i [begrundelsen] an-
givne, ifølge hvilke de særlige foranstaltninger for at
beskytte, bevare og genoprette arter og levesteder for
vilde fugle på særligt beskyttede områder (SBO’er) kun
omfatter »de arter, som har været udslagsgivende for
områdets udpegning«, dvs. kun de vilde fuglearter, som
er anført i bilag I til 2009/147/EF, og de trækfugle,
som regelmæssigt vender tilbage til hvert SBO, hvilke
sammen med de i den nationale lovgivning indeholdte
kriterier for at udpege SBO’er
anvendes som afgø-
rende indikatorer for at udlægge et område som SBO?
2) Er det for besvarelsen af det foregående spørgsmål
relevant, at de ovennævnte særlige foranstaltninger for
at beskytte, bevare og genoprette arter og levesteder
for vilde fugle på særligt
beskyttede områder (SBO’er)
hovedsageligt er forebyggende grundlæggende foran-
staltninger til beskyttelse (»forsigtighedsforanstaltnin-
ger«) af SBO’er, som finder anvendelse horisontalt,
dvs. på alle SBO’er, og at der indtil dags dato i den
græske retsorden endnu ikke er blevet vedtaget en sær-
skilt forvaltningsplan for hvert SBO, som fastsætter
Udenrigsministe-
riet
Justitsministeriet
F-sag
GA
12.09.24
Miljøministeriet
O-sag
Dom
12.09.24
15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0016.png
C-203/22
bevaringsformålene og de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at opnå eller sikre en gunstig bevaringssta-
tus for hvert SBO og de arter, som opholder sig på
disse områder?
3) Er det for besvarelsen af de to foregående spørgs-
mål relevant, at de arter, som er anført i bilag I til di-
rektiv 2009/147/EF, eller de trækfugle, som regel-
mæssigt vender tilbage til hvert SBO
i lyset af pligten
til vurderingen af projekters og aktiviteters indvirkning
på miljøet i overensstemmelse med direktiv
2011/92/EU og den omstændighed, at disse skal »vur-
deres på passende vis« i medfør af artikel 6, stk. 2-4, i
direktiv 92/43/EØF
alle tages i betragtning som et
led i vurderingen af hvert specifikt offentligt eller pri-
vat projekts indvirkning på miljøet?
Dun & Bradstreet Austria
Spørgsmål:
1. Hvilke materielle krav skal en fremlagt oplysning op-
fylde for at anses for tilstrækkelig »meningsfuld« som
omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i Europa- Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)?
Skal den dataansvarlige
om nødvendigt med den ind-
skrænkning, at eksisterende forretningshemmeligheder
beskyttes
når der er tale om en profilering, i forbin-
delse med oplysning om »logikken heri« principielt
også videregive de oplysninger, der er væsentlige for at
kunne forstå resultatet af den automatiske individuelle
afgørelse, herunder navnlig 1) de personoplysninger
om den registrerede, der har været genstand for be-
handlingen, 2) de dele af algoritmen profileringen, der
er nødvendige for at kunne forstå afgørelsen og 3) de
oplysninger, der er relevante for at kunne forstå sam-
menhængen mellem de behandlede data og evaluerin-
gen af dem?
Skal den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel
15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-
beskyttelse, når der er tale om profilering, og selv i til-
fælde af, at der fremsættes indsigelse om en forret-
ningshemmelighed, under alle omstændigheder mod-
tage følgende oplysninger om den konkrete behand-
ling af vedkommendes personoplysninger, således at
denne sættes i stand til at beskytte sine rettigheder i
henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning
om databeskyttelse:
a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,
at den generelle forordning om databeskyttelse er
overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,
den registreredes personoplysninger er behandlet på,
idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-
anonymiserede,
b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse
stilles til rådighed,
c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at
foretage vurderingen,
Ministeriet for
Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
Miljøministeriet
JM’s Databeskyt-
telseskontor
O-sag
GA
12.09.24
16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0017.png
d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på
den beregnede vurdering,
e) information om, hvorledes nævnte parametre og in-
putvariabler er tilvejebragt,
f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt
som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-
relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et
bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket
udsagn, der blev forbundet med dette resultat,
g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket
vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt
profilkategori?
2) Er indsigtsretten som omhandlet i artikel 15, stk. 1,
litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse
knyttet til retten til at fremkomme med sine synspunk-
ter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle
forordning om databeskyttelse og bestride en automa-
tisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den gene-
relle forordning om databeskyttelse, for så vidt som
omfanget af de oplysninger, der skal meddeles efter an-
modning om indsigt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra
h), i den generelle forordning om databeskyttelse, kun
er tilstrækkelig »meningsfuldt«, hvis den, der anmoder
om indsigt, og er registreret som omhandlet i artikel
15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning databskyt-
telse sættes i stand til faktisk at gøre brug af retten til
at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet
i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om data-
beskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som
omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om
databeskyttelse, på grundig og formålstjenlig vis?
3a) Skal artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle for-
ordning om databeskyttelse fortolkes således, at der
kun er tale om »meningsfulde oplysninger«, såfremt
oplysningerne er så vidtgående, at den, der har ind-
sigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den ge-
nerelle forordning om databeskyttelse, har mulighed
for at fastslå, om de meddelte oplysninger er i overens-
stemmelse med fakta, altså om de faktisk også har lig-
get til grund for den automatiske individuelle afgø-
relse?
3b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-
tende: Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, hvis det
kun er muligt at efterprøve, om en oplysning fra en
dataansvarlig er korrekt, ved at den, der har indsigtsret
i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle
forordning om databeskyttelse, modtager personop-
lysninger om tredjemænd, der ligeledes er beskyttet i
henhold til den generelle forordning om databeskyt-
telse (black-box)?
Kan dette spændingsfelt mellem indsigtsretten i hen-
hold til artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om
databeskyttelse og tredjemands databeskyttelsesret
fjernes ved, at de personoplysninger om tredjemænd,
der ligeledes var genstand for samme profilering, og
som er nødvendige for at kunne foretage korrektheds-
kontrollen, udelukkende videregives til den relevante
myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt
skal efterprøve, om de meddelte personoplysninger
17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0018.png
om de pågældende tredjemænd er i overensstemmelse
med fakta?
3c) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-
tende: Hvilke rettigheder skal under alle omstændighe-
der indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til
artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om
databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyt-
telse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15,
stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse,
når der indrettes en blackbox som nævnt i spørgsmål
3b)?
Skal de oplysninger om andre, der i så fald skal med-
deles den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel
15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-
beskyttelse, for at gøre det muligt at kontrollere, at den
dataansvarliges afgørelse er korrekt, som omhandlet i
artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om data-
beskyttelse, videregives i pseudoanonymiseret form?
4a) Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, såfremt de
oplysninger, der skal videregives i henhold til artikel
15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-
beskyttelse, ligeledes opfylder betingelserne for en for-
retnings-hemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr.
1), i direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyt-
telse af fortrolig knowhow og fortrolige forretnings-
oplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig
erhvervelse, brug og videregivelse, L 157/1? Kan
spændingsfeltet mellem den indsigtsret, der garanteres
i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning
om databeskyttelse, og retten til hemmeligholdelse af
en forretningshemmelighed, der beskyttes i direktiv
(EU) 2016/943, fjernes ved at de oplysninger, der skal
kvalificeres som forretningshemmelighed i henhold til
direktiv (EU) 2016/943, udelukkende videregives til
den relevante myndighed eller dom-stol, der derefter
selvstændigt skal efterprøve, om der foreligger en for-
retningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1),
i direktiv (EU) 2016/943, og om oplysningerne fra den
dataansvarlige som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den
generelle forordning om databeskyttelse er i overens-
stemmelse med fakta?
4b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-
tende: Hvilke rettigheder skal der under alle omstæn-
digheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold
artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om
databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyt-
telse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15,
stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse,
når der indrettes en blackbox som nævnt i spørgsmål
4a)?
Skal den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel
15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-
beskyttelse, (også) i et sådant tilfælde, hvor der ikke
skal videregives de samme oplysninger til henholdsvis
myndigheden/domstolen og den, der har indsigtsret
som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-
relle forordning om databeskyttelse, når der er tale om
profilering, under alle omstændigheder modtage føl-
gende oplysninger om den konkrete behandling af sine
18
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0019.png
C-17/22
C-18/22
og
personoplysninger, således at vedkommende kan be-
skytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i
den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud:
a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,
at den generelle forordning om databeskyttelse er
overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,
den registreredes personoplysninger er behandlet på,
idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-
anonymiserede,
b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse
stilles til rådighed,
c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at
foretage vurderingen,
d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på
den beregnede vurdering,
e) oplysninger om, hvorledes nævnte parametre og in-
putvariabler er tilvejebragt,
f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt
som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-
relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et
bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket
udsagn, der blev forbundet med dette resultat,
g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket
vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt
profilkategori?
5) Begrænses omfanget af de oplysninger, der skal
meddeles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den
generelle forordning om databeskyttelse, på en eller
anden måde af artikel 15, stk. 4, i den generelle forord-
ning om databeskyttelse?
Hvorledes begrænses indsigtsretten i bekræftende fald
af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om da-
tabeskyttelse, og hvordan skal omfanget af en sådan
begrænsning fastslås konkret?
6) Er bestemmelsen i § 4, stk. 6, i Datenschutzgesetz
(den østrigske databeskyttelseslov), hvorefter »den
indsigtsret, som den registrerede i henhold til artikel 15
i den generelle forordning om databeskyttelse med for-
behold af andre lovbegrænsninger har over for en da-
taansvarlig, som regel ikke (består), hvis videregivelse
af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel
mod en forretningshemmelighed hos den dataansvar-
lige eller andre« forenelig med betingelserne i artikel
15, stk. 1, sammenholdt med artikel 22, stk. 3, i den
generelle forordning om databeskyttelse? Hvornår er
betingelserne i givet fald opfyldt?
HTB Neunte Immobilien Portfolio m.fl.
Spørgsmål:
1.a. Følger det af fortolkningen af databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra b) og f), at delta-
gelse i et investeringsselskab som investor, som ikke
hæfter personligt og kun i begrænset omfang, og som
ikke deltager i selskabets ledelse, er tilstrækkelig til at
lægge til grund, at der foreligger en »legitim interesse«
i at få oplysning om alle investorer, som investerer in-
direkte via en formueforvalter, disses kontaktoplys-
ninger og disses deltagelse i investeringsselskabet og
til at udlede en tilsvarende kontraktlig forpligtelse af
selskabets vedtægter,
JM’s databeskyt-
telseskontor
O-sag
Dom
12.09.24
19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24
2898307_0020.png
1.b eller er den legitime interesse under sådanne be-
tingelser begrænset til at få oplysning fra selskabet om
de indirekte investorer, som ikke hæfter i ringe om-
fang, men som ejer en mindsteandel, som i det mind-
ste lader en indflydelse på selskabets skæbne komme i
betragtning?
2.a Er det, for i forbindelse med en sådan ubegrænset
ret (1a) ikke at overskride den iboende grænse i form
af retsmisbrug eller for at dispensere fra begrænsnin-
gen i form af en begrænset ret til oplysning (1b), til-
strækkeligt, at der foreligger et ønske om at optage
kontakt med henblik på at lære de pågældende at
kende, udveksle synspunkter eller indlede forhandlin-
ger om køb af selskabsandele,
2.b eller kan en interesse i oplysning først komme i be-
tragtning som relevant, hvis en videregivelse kræves
med den udtrykkelige hensigt at optage kontakt med
andre investorer for at anmode disse om koordinering
på grund af konkret nævnte anledninger, som kræver
stillingtagen i forbindelse med investorernes beslutnin-
ger?
20