EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 656
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 36. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 12. juni 2024

Tidspunkt:

kl. 08.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Forslag om digital euro

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

KOM (2023) 0369

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0369

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. juni 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 21/6-24

–

økofin

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Den 11. juni 2024

3. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

sundhed) den

21. juni 2024

Forelæggelse ved sundhedsministeren

Rådsmøde 20-21/6-24

–

beskæftigelse m.v.

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

4. Forslag til Rådets afgørelse om, at man på vegne af EU fremsender forslag til ændringer i

bilag II og III under Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt

naturlige levesteder (Bern-konventionen) med henblik på møde i den Stående Komité

under konventionen

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0799

–

Bilag 7 (samlenotat)

KOM (2023) 0799

–

Bilag 8 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde (miljø) den 17. juni 2024

Forelæggelse ved miljøministeren

Rådsmøde 17/6-24

–

miljø

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

6. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 18. juni 2024

Forelæggelse ved transportministeren

Rådsmøde 18/6-24

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

7. Drøftelse af deltagelse i COP 29

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 576 (brev fra formanden for Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget)

8. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2, 3, 5 og 6 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. juni 2024

1. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)

−

Orientering

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 568 (udvalgsmødereferat side 7, senest behandlet i

EUU 8/5-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

2. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0222

3. Det europæiske semester 2024

−

Orientering

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 568 (udvalgsmødereferat side 9, senest behandlet i

EUU 8/5-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomiministeriet og Skatteministeriets ressort

Dagsordenspunkt 2-4 hører under Økonomiministeriet ressort. * Dagsordenspunktet forelæg-

ges ikke mundtligt

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

sundhed)

den 21. juni 2024

1. Lægemiddelpakken:

EU-note (20222)

–

E 33 (EU-note af 7/9-23)

a) Direktiv om oprettelse af en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler

–

Statusrapport og politisk drøftelse

KOM (2023) 0192

b) Forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af

humanmedicinske lægemidler og regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur

–

Statusrapport og politisk drøftelse

KOM (2023) 0193

2. Rådskonklusioner om fremtiden for den europæiske sundhedsunion

−

Vedtagelse

3. Rådets henstilling om kræftformer, der kan forebygges ved vaccination (Retsgrundlag

foreslået af Kommissionen: artikel 168, stk. 6, i TEUF)

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0045

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Punkt 1-3 hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Rådsmøde (miljø) den 17. juni 2024

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0416

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/3-24)

KOM (2023) 0416

–

KOM (2023) 0416

–

svar på spm. 1 om hvordan definerer

ministeren den risikobaserede tilgang på jordforureningsområdet (EU-note af

5/10-23)

EU-note (20231)

–

E 4 (EU-note af 5/10-23)

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af

affaldsrammedirektivet

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0420

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 7 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om grønne anprisninger

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0166

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

4. Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0123

5. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om håndtering af klimarisici

–

beskyttelse af mennesker og velstand

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0091

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Dagsordenspunkterne hører under Miljøministeriets ressort

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 18. juni 2024

1. Forslag til forordning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles

europæiske jernbaneområde

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0443

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 36 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4-24)

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og

international trafik og største tilladte vægte i international trafik for visse vejkøretøjer i brug

i Fællesskabet

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0445

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 80, senest behandlet

i EUU 1/12-23)

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om den EU-

dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0128

4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/106/EØF for så vidt angår en støtteramme for intermodal godstransport og Europa-

Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2020/1056 for så vidt angår beregning af

besparelser i eksterne omkostninger og generering af aggregerede data

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0702

EU-note (20231)

–

E 10 (EU-note af 4/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 26 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om passagerrettigheder i forbindelse

med multimodale rejser

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0752

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4-24)

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

6. Rådskonklusioner vedrørende Den Europæiske Revisionsrets særberetning 04/2024

”Opfyldelse af EU’s trafiksikkerhedsmål: Indsatsen skal op i gear”

−

Vedtagelse

7. Eventuelt

8. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Transportministeriets ressort.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

Europaudvalget

Referat af 36

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 12. juni 2024

kl. 08.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Tanja Larsson (S), Erling Bonnesen

(V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-

dergaard (EL) og Christian Friis Bach (RV).

Økonomiminister Stephanie Lose, indenrigs- og sundhedsminister

Sophie Løhde, miljøminister Magnus Heunicke og transportminister

Thomas Danielsen

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forslag om digital euro

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0368 og KOM (2023) 0369

KOM (2023) 0369

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0369

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Forslaget har til formål at skabe rammerne for en digital

euro. Borgere og virksomheder foretrækker i stigende grad at betale elektronisk, og med en digital

euro vil borgere og virksomheder kunne få adgang til en digital form for kontanter i euroområdet.

Den digitale euro vil udgøre en økonomisk fordring mod ECB (Den Europæiske Centralbank), lige-

som hvis man har fysiske eurokontanter. Almindelige elektroniske euro, som står på en konto i en

bank og bruges til betalinger med f.eks. et betalingskort, udgør derimod en fordring mod banken.

Forslaget indfører ikke en digital euro, men skaber rammerne for, at ECB kan træffe beslutning

herom. I så fald vil den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for euroen,

herunder Danmark.

Den digitale euro får status som såkaldt lovligt betalingsmiddel i euroområdet. Det indebærer, at

betalingsmodtagere i euroområdet, f.eks. forretninger, påkræves at modtage den digitale euro som

et betalingsmiddel.

Den digitale euro skal alene fungere som et betalingsmiddel og ikke som værdiopbevaringsmiddel.

Derfor vil der ikke være renter på den digitale euro. Der skal også fastsættes et loft for, hvor mange

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

digitale euro, den enkelte borger eller virksomhed må holde. Det skyldes et hensyn til finansiel sta-

bilitet.

Forslaget fastlægger krav for privatliv og databeskyttelse, så f.eks. ECB ikke kan identificere bor-

gernes individuelle beholdninger, eller hvad pengene bruges til. Der laves også en offlineløsning,

så man kan betale med digitale euro uden at være på internettet, hvilket har en højere grad af pri-

vatlivsbeskyttelse og minder om fysiske kontanter.

Samtidig er det vigtigt, at den digitale euro ikke anvendes til hvidvask af penge. Derfor skal ECB

fastsætte bl.a. grænser for, hvor mange transaktioner der må gennemføres med offlineløsningen

inden for en given tidsperiode.

Forslaget giver mulighed for, at ikkeeurolande kan indgå en aftale om anvendelse af den digitale

euro. Forslaget giver også mulighed for, at banker og andre betalingstjenesteudbydere i ikkeeuro-

lande kan distribuere og håndtere betalinger med den digitale euro i euroområdet.

Det er positivt, at Danmark og de andre lande uden for euroen er inddraget i arbejdet med den digi-

tale euro. Det er vigtigt for regeringen, at danske borgere kan anvende den digitale euro i eurolan-

dene, ligesom forslaget lægger op til. Men også at vores forretninger frivilligt kan modtage den digi-

tale euro, ligesom de i dag frivilligt kan tage imod fysiske eurokontanter.

Regeringen har ikke taget stilling til, om vi fra dansk side på et tidspunkt bør indgå aftale om digi-

tale euro i Danmark. Hvis Danmark på et tidspunkt vil indgå en aftale om digitale euro, er det vig-

tigt, at der er mulighed for tilpasning til nationale forhold, herunder at der kan tages hensyn til finan-

siel stabilitet nationalt, f.eks. når man fastsætter loft for, hvor mange digitale euro den enkelte kan

holde. En eventuel aftale om digitale euro i Danmark skal naturligvis være foreneligt med eurofor-

beholdet. Derfor vil vi f.eks. arbejde for, at Danmark ikke skal gøre den digitale euro til et lovligt be-

talingsmiddel, da forretninger i givet fald skal tage imod betalinger i digitale euro.

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på, at ikkeeurolande og deres nationale centralbanker inddrages i arbej-

det med den digitale euro.

lægger stor vægt på, at forslagenes rammer for en eventuel aftale giver mulighed for til-

pasning til nationale forhold, særlig at der kan fastsættes loft for beholdninger, der ikke ud-

fordrer den finansielle stabilitet nationalt.

lægger stor vægt på, at en eventuel aftale ikke skaber udfordringer i forhold til euroforbe-

holdet, herunder at forordningen udformes, så den indebærer, at Danmark i tilfælde af en

aftale ikke pålægges at gøre den digitale euro til et lovligt betalingsmiddel.

lægger stor vægt på, at forslaget præciserer adgangen til den digitale euro for borgere

uden for euroområdet.

lægger stor vægt på, at forretninger uden for euroområdet frivilligt kan acceptere digitale

euro, uden at det pågældende land skal indgå en specifik aftale om anvendelse af den di-

gitale euro.

•

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

•

lægger stor vægt på, at rammerne sikrer sammenhæng med anden relevant EU-lovgiv-

ning.

lægger vægt på at sikre den rette balance mellem forebyggelse af hvidvask- og terrorfi-

nansieringsrisici og databeskyttelseshensyn.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi er ret skeptiske.

Hvordan vil den digitale euro underminere den danske krone?

Danmarks Nationalbank vurderer: »at indførelse af digitale centralpenge indebærer både operatio-

nelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici.« Det er en voldsom advarsel, og Danmarks Natio-

nalbank er ikke hvem som helst. Jeg sidder selv i repræsentantskabet, så jeg ved, at det er meget

fornuftige mennesker, der leder vores bank. Giver det anledning til, at regeringen bliver nervøs og

måske vil revurdere forhandlingsoplægget?

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren forklarer, hvad der udgør fordringer mod henholdsvis ban-

kerne og ECB, men hvilken forskel gør forslaget for den enkelte borger? Hvis jeg er borger i et eu-

roland og betaler med mit kort, som er bundet op på min bank, så kan jeg betale i euro. Nu kan der

komme et nyt kort, som også er bundet op på banken, men det udgør en fordring mod ECB. Hvad

er forskellen for mig som borger? Jeg kan se, at det gør en forskel for borgere i ikkeeurolande på

grund af f.eks. kursforskelle.

Ministeren siger, at ordningen naturligvis skal være i overensstemmelse med euroforbeholdet. Alt

andet ville være en noget chokerende melding fra ministeren. Men man lægger kun stor vægt på,

at en eventuel aftale ikke skaber udfordringer for euroforbeholdet. Det kan jeg simpelt hen ikke for-

stå. Hvorfor lægger man ikke afgørende vægt på det?

Hvad er baggrunden for, at man har en relativt blød vægtning i forhold til den rette balance mellem

databeskyttelse og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering? Den balance er vel helt eks-

tremt vigtig. Hvorfor lægger man ikke mere vægt på det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Alex Ahrendtsen: Forslaget handler om at skabe en

ramme for, at eurolandene kan tage digital euro i brug. For så vidt angår Danmark, vil det i givet

fald være et spørgsmål om, at danske butikker frivilligt

–

ligesom de kan tage imod fysiske euro-

kontanter

–

kan tage imod digitale euro i fremtiden. Men med dette forslag indføres der ikke som

sådan digitale euro i Danmark, og der er dermed ikke en underminering af den danske krone.

Til Alex Ahrendtsen og Søren Søndergaard om vægtningen i forhandlingsoplægget: Forslaget ind-

fører ikke og giver ikke rum for at indføre en digital euro i Danmark. Hvis man skal gøre det, vil det

kræve, at man laver rammerne for det i Danmark, og at man laver en aftale om det. Det er godt at

have mulighederne åbne. Regeringen har ikke taget stilling til, om man på et tidspunkt skal have en

digital euro, hvis rammerne for det er til det. Vi ved, at Nationalbanken ikke har planer om at indføre

f.eks. digitale kroner. Det nemmeste er, at potentielle problemer i forhold til en fremtidig aftale bliver

ryddet af vejen nu. Derfor lægger vi stor vægt på, at det er nemt at indføre en aftale, hvis man øn-

sker det senere. Men der er ikke noget i dette forslag, som på nogen måde kan konflikte med det

danske euroforbehold. Derfor handler den store vægt om at rydde sten af vejen på forhånd, så-

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

fremt Danmark senere måtte vælge at lave en ramme. På den måde undgår vi, at vi senere poten-

tielt støder hovedet mod en mur, f.eks. ved at den digitale euro vil få status som lovligt betalings-

middel. Vægten afspejler, hvilket stadie vi er i for nu.

Til Søren Søndergaard: En af grundene til, at man ikke har besluttet sig for at indføre en digital

euro endnu, men at man nu skaber rammerne for det, er, at man skal overveje balancerne og for-

delene ved det. Tænkningen er, at det skal sørge for, at alle

–

uanset hvor de er, om de er offline,

og uanset hvor nem adgang man har til bank og betalingskort

–

altid har mulighed for en digital el-

ler elektronisk betaling. Det er også en afspejling af, at det digitale betalingsmarked ikke er helt lige

så velfungerende alle steder som her. Men set med danske briller er det nok svært for nuværende

at se for sig, at det ville gøre en stor forskel set fra et borgerperspektiv, hvis det f.eks. handlede om

en digital krone.

Det er rigtigt, at balancen mellem databeskyttelse og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

er relevant og vigtig, for vi vil gerne minimere risikoen for hvidvask og terror, på den anden side er

vi også interesserede i, at man ikke kan dykke helt ned i folks privatliv. Nogle af tingene hænger

sammen, bl.a. i forhold til beholdningsgrænser af hensyn til finansiel stabilitet. Det spiller også ind i

den diskussion. Vurderingen er, at vi lægger vægt på, at den balance skal findes. Vi lægger stor

vægt på rigtig mange ting, og så lægger vi vægt på at finde denne balance.

Marianne Bigum (SF):

I SF mener vi også, at der burde blive lagt afgørende vægt på, at en even-

tuel aftale ikke skaber udfordringer i forhold til euroforbeholdet, herunder at forordningen udformes,

så den indebærer, at Danmark ikke pålægges at gøre den digitale euro til et lovligt betalingsmiddel.

Vi ser for os, at det bliver svært at opretholde et forbehold, hvis den digitale euro gøres til et lovligt

betalingsmiddel i Danmark.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Jeg var bekymret, før jeg kom, og jeg bliver ikke mindre bekym-

ret, når jeg hører ministerens svar. Vores bekymring er selvfølgelig, at det kan blive en indførelse af

euro ad bagvejen. Samtidig har jeg svært ved at se behovet for det. Danmarksdemokraterne støt-

ter ikke forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen (DF):

Ministeren svarede ikke på spørgsmålet om Nationalbankens vurdering.

Lad mig yderligere tilføje: Nationalbanken skriver i sit høringssvar, at Danmark allerede i dag har

en velfungerende finansiel infrastruktur med effektive betalingsløsninger, og danskere kan allerede

i dag få adgang til eurokonti og eurobetalinger. Derfor er der ingen grund til, at vi tilslutter os dette.

Nationalbanken skriver yderligere: »at indførelse af digitale centralpenge indebærer både operatio-

nelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici.« Det svarer til, at smeden tager forhammeren op

og begynder at slå. Det er en ret markant advarsel. Bekymrer det ikke regeringen, at Nationalban-

ken skriver sådan? Vil regeringen ikke revurdere sit forhandlingsoplæg på baggrund af National-

bankens høringssvar?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Forslaget er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal være

en digital euro i Danmark. Det er et spørgsmål om, hvorvidt landene, som har euro i dag, har mulig-

hed for

–

hos dem selv

–

at indføre en digital euro. Hvis vi lægger afgørende vægt på, hvordan no-

get skal være, såfremt Danmark på et tidspunkt måtte ønske sig en aftale, så ville vi være nødt til

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

at stemme nej til, at de andre lande kan beslutte at indføre en digital euro hos dem selv. Regerin-

gen har ikke taget stilling til og har ikke nogen planer om, at der skal være en aftale, men hvis vi

skulle komme dertil, hvor vi måtte ønske os det, og det så viste sig, at der var problemer i forhold til

euroforbeholdet, ville vi ikke kunne gøre det. Derfor er det rettidig omhu at sørge for at få ryddet de

problemer af vejen nu. Men kan man ikke lykkes med det, er det under alle omstændigheder så-

dan, at man aldrig vil lave en aftale, som strider mod euroforbeholdet.

Til Alex Ahrendtsen vedrørende Nationalbankens bekymringer: Hvis man skulle komme i en situa-

tion, hvor man ønsker sig at give mulighed for at bruge digital euro via en aftale med Danmark, vil

indførelse af et loft adressere Nationalbankens bekymringer, ligesom man i øvrigt arbejder med lof-

ter i eurozonen i forhold til at sikre finansiel stabilitet.

Alexander Ryle (LA):

Jeg kan kun tilslutte mig den kritik, der allerede er fremført. Danske borgere

kan allerede i dag let få adgang til eurokonti og eurobetalinger, og derfor mener vi ikke, at det er

relevant, at Danmark skal indgå i samarbejdet. Derudover er der en advarsel fra Nationalbanken

om operationelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici, som vi også har noteret os. Vi mener,

at der i forvejen er veludviklede betalingsløsninger på det europæiske marked. Når der ikke må på-

lægges et gebyr fra forretningshaveren over på forbrugeren, er vi nervøse for, at det skaber et ulige

konkurrenceforhold, og at man derfor ikke længere konkurrerer om at levere det bedste og billigste

betalingsmiddel. Derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach (RV):

Vi synes, det ser fornuftigt ud, og vi synes, det er rettidig omhu at

skabe rammerne for at udvikle en digital euro i en tid, hvor digitaliseringen kun vil komme til at fylde

endnu mere.

Er vurderingen ikke, at det på sigt vil komme til at give lavere transaktionsomkostninger for forbru-

gerne og i virkeligheden også for erhvervslivet? Og hvis den digitale euro kommer til anvendelse i

Danmark på sigt, vil man kunne undgå vekselkurser, hvis man f.eks. er en lille erhvervsdrivende i

Sønderjylland og kører over grænsen og f.eks. udfører håndværkeropgaver. Så den digitale euro

vil vel komme til at lette byrderne for virksomheder og transaktionsomkostninger for forbrugerne.

Det er vel også rettidig omhu, al den stund at man skal lave en offline digital euro. Det lyder som en

rigtig god idé, nu hvor vi har fokus på samfundssikkerhed og beredskab. I en tid, hvor vi er udsat

for hybride trusler, er det vel en rigtig god idé, at man kan få et digitalt betalingsmiddel, som kan

fungere offline. Det mener jeg er rettidig omhu. Er ministeren enig i det?

Vi diskuterer vægte i forhandlingsoplægget. Skal der lægges afgørende eller ikkeafgørende vægt?

Er det ikke korrekt forstået, at vi slet ikke kan deltage i afstemningen på grund af euroforbeholdet?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstår det på den måde, at forslaget ikke kommer til at omfatte

Danmark, men såfremt det bliver vedtaget, arbejder Danmark for nogle retningslinjer, så det ikke

skaber problemer for Danmark, hvis regeringen på et senere tidspunkt beslutter at indgå en aftale.

Alt det er udmærket, og jeg forstår det godt. Og jeg kan sådan set også godt se fordelen ved den

digitale euro. Jeg forstår også godt, at Nationalbankens advarsler handler om en fremtid, hvor Dan-

mark er med, for hvis beløbet, man kan have, bliver alt for højt, kan det skabe ustabilitet for den

danske økonomi, hvis man lynhurtigt kan flytte rundt på pengene.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Men i forhandlingsoplægget står der, at man lægger stor vægt på, at Danmark ikke pålægges at

gøre den digitale euro til lovligt betalingsmiddel. Det går ikke. Det må være afgørende vægt. Det er

jo dér, beslutningsretten forsvinder, og dér, hvor vi ikke længere har afgørende indflydelse på det.

Sådan ser jeg det i hvert fald. Det er afgørende for os, at man strammer det op.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Selve de rammer, der skal skabes, for at landene i euro-

zonen kan vælge at bruge den digitale euro, har ikke noget med Danmark at gøre i forhold til at

gøre det til et lovligt betalingsmiddel. Vi lægger stor vægt på, at en eventuel aftale

–

såfremt man i

Danmark engang måtte vælge at lave en aftale om den digitale euro

–

ikke indebærer krav om at

gøre den digitale euro til et lovligt betalingsmiddel. Hvis Danmark efterfølgende ønsker en digital

euro, vil vi aldrig indgå en aftale, der er i strid med euroforbeholdet. Det er fuldstændig frivilligt. Hvis

vi lægger afgørende vægt på det nu, vil vi muligvis skulle være med til at stoppe dette forslag fra at

blive indført i eurolandene, selv om det, der vedrører os, vil skulle ske i en særskilt aftale, som vi

altid vil kunne lade være med at indgå.

Der blev spurgt, om vi deltager i afstemningen, og det gør vi.

Til Christian Friis Bach om transaktionsomkostninger: Det tør jeg ikke konkludere på.

Alex Ahrendtsen (DF):

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få ministeren til at svare på mit spørgsmål.

Nu prøver jeg tredje gang. Er regeringen enig i Nationalbankens vurdering om, at indførelsen af di-

gitale centralpenge indebærer både operationelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici? Det er

et simpelt spørgsmål. Det er tredje gang, jeg stiller det. Nu håber jeg på at få svar. Ellers må for-

manden indskærpe over for ministeren, at ministeren skal svare på spørgsmålene.

Næstformanden (Henrik Møller):

Der blev svaret, at Nationalbankens vurdering var i forhold til en

fremtidig situation og ikke i forhold til dette forslag.

Alex Ahrendtsen (DF):

Formanden skal ikke svare på ministerens vegne.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg mener, at ministeren har svaret.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det skal formanden slet ikke gå ind i. Formanden skal lede mødet.

Søren Søndergaard (EL):

Hvad vil der ske, hvis vi lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke

pålægges at gøre den digitale euro til et lovligt betalingsmiddel? Vil vi så forhindre, at det bliver ind-

ført i de øvrige eurolande? Selvfølgelig ikke. De øvrige eurolande vil selvfølgelig acceptere det dan-

ske euroforbehold. Det har de jo skrevet under på. Euroforbeholdet er traktatfæstet, og samtlige

lande har skrevet under på traktaten. Det er helt afgørende, at der bliver lagt afgørende vægt på, at

der ikke bliver lavet noget som helst, som gør, at Danmark kan pålægges at gøre den digitale euro

til et lovligt betalingsmiddel. Det går jeg ikke ud fra, at de andre lande vil have noget som helst

imod.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Alex Ahrendtsen: Nationalbankens vurdering vedrører

en situation, hvor det måtte komme til Danmark. Det må vi ud fra en samlet vurdering tage bestik

af, om det skal. Men Nationalbanken siger også, at det er helt væsentligt for dem, at der i givet fald

er en lav beholdningsgrænse, så man håndterer bekymringen.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Til Søren Søndergaard: Vi kan i forbindelse med dette forhandlingsoplæg ikke komme i en situa-

tion, hvor Danmark bliver pålagt at gøre den digitale euro til lovligt betalingsmiddel, for det vil

kræve, at man indgår en aftale, hvilket er frivilligt. Og det vil vi jo ikke gøre, hvis det til den tid er i

strid med euroforbeholdet. Hvis der ikke er klarhed over, hvad der præcis gælder for en sådan frivil-

lig aftale i forbindelse med forslaget her, vil man skulle løse det i forbindelse med en aftale. Hvis

man ikke kan løse det, kan man ikke lave en aftale. Man kan have mange holdninger til, om man

overhovedet ønsker sig en digital euro, men det må man forholde sig til på det tidspunkt.

Alexander Ryle (LA):

Hvorfor er det ikke en del af regeringens forhandlingsoplæg, at en digital

euro indføres på konkurrencedygtige vilkår, f.eks. ved at betalingsgebyrerne lægges over på for-

brugeren, så det skaber incitament til, at det er den mest økonomisk fordelagtige betalingsmetode,

der vælges? Det burde man gøre ifølge Dansk Erhverv.

Er ministeren enig i det, Vipps MobilePay udtrykker i deres høringssvar, nemlig: »at den digitale

euro ikke vil forbedre den eksisterende infrastruktur, men derimod underminere nuværende og

fremtidige løsninger ved at skævvride konkurrencevilkår og derigennem begrænse innovation på

markedet.«?

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi begynder at nærme os et svar. Jeg kan godt forstå, at det er en penibel

situation for en regering, når Nationalbanken udtaler sig, som den gør, om et fremtidigt scenarie.

Derfor er det vigtigt for Dansk Folkeparti at få at vide, om regeringen er enig i Nationalbankens vur-

dering af de fremtidige digitale euro. Er regeringen enig i, at der

–

såfremt det bliver indført

–

operationelle, økonomiske, juridiske og finansielle risici? Det burde man kunne svare på.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg vil gøre et forsøg på at hjælpe Søren Søndergaard og ministeren.

Jeg synes, Søren Søndergaard har en god pointe, og jeg hører ministeren lægge afgørende vægt

på, at en eventuel aftale ikke skal give udfordringer i forhold til euroforbeholdet. Det er jeg sikker på

regeringen gør, og derfor ville det være oplagt at ændre vægtningen i forhandlingsoplægget og få

Enhedslisten med. Regeringen lægger netop afgørende vægt på lige præcis det. Jeg lægger derfor

mit lod i Søren Søndergaards skål. Vi støtter dog det nuværende forhandlingsoplæg, for det er im-

plicit, at der bliver lagt afgørende vægt på det.

Ministeren svarede ikke på mit spørgsmål om en offlineløsning og samfundssikkerheden i forbin-

delse med hybride angreb.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach: Jeg er enig i, at en offlineløsning i

en situation, hvor den traditionelle betalingsinfrastruktur af en eller anden grund er nede, er et bi-

drag til, at ting kan eksekveres, som de plejer

–

ligesom da man førhen havde kontanter på sig.

Derfor er offlinedelen en god idé.

Vi taler om to ting. Vi taler om forslaget her, og så taler vi om en potentiel fremtidig aftale. I forhold

til forslaget lægger vi stor vægt på, at vi allerede nu sikrer, at det ikke bliver et problem i forhold til

euroforbeholdet, hvis man engang skal indgå en aftale. Hvis vi ikke kan fikse det nu, skal vi enten

ikke indgå en aftale til den tid, eller også skal vi fikse det i forbindelse med, at aftalen skal indgås.

Vægten i tredje punkt af forhandlingsoplægget handler ikke om forslaget, der er på bordet nu, men

om at tage højde for en eventuel aftale, som skal indgås senere. Der er altså tale om to forskellige

niveauer.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Til Alexander Ryle vedrørende konkurrencedygtighed: Forslaget giver mulighed for, at eurolandene

kan vælge at indføre en digital euro med de fordele, som de måtte vurdere, det har. Ud fra det per-

spektiv lægger vi vægt på, at vi er inddraget i arbejdet, at det har nogle fornuftige rammer, og at vi

allerede nu kigger på, hvordan det senere kan implicere Danmark.

Næstformanden (Henrik Møller):

Har ministeren et svar til Alex Ahrendtsen?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Alex Ahrendtsen: Nationalbankens bekymring vedrø-

rer fremtidige forhold. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt svare på, hvordan et fremtidigt forhold,

jeg ikke kender, præcis vil udforme sig. Jeg kan konstatere, at Nationalbanken lægger stor vægt

på, at man tager stilling til lave beholdningsgrænser, hvis man skulle komme i den situation. Rege-

ringen vil selvfølgelig vurdere samtlige risici.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, at ministeren skulle lytte til rådet fra Christian Friis Bach. Det

vil ikke koste noget som helst, det vil bare fjerne en usikkerhed. Og det vil gøre, at ministeren får et

bredere mandat. Mange af de ting, ministeren siger, kan vi godt støtte. Men for os skaber det en

tvivl om, hvad der foregår, når man ikke vil lægge afgørende vægt på det

–

også selv om det først

er nede ad vejen. Vi kan simpelt hen ikke forestille os det euroland, der vil meddele, at denne aftale

falder til jorden, fordi Danmark lægger afgørende vægt på, at det på et senere tidspunkt ikke må

betyde, at vi bliver tvunget til at indføre den digitale euro som lovligt betalingsmiddel. Er der et euro-

land, der lader aftalen falde til jorden på grund af det, så har vi et langt større problem. Så jeg sy-

nes, det var et godt råd fra Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, som er kendt for meget stor

veneration for EU.

Marianne Bigum (SF):

For at kunne støtte forhandlingsoplægget er det også afgørende for SF, at

man ændrer vægten til afgørende. Jeg synes også, at ministeren skulle tage det ad notam og få et

bredere mandat med.

Alexander Ryle (LA):

Jeg ved godt, at forslaget ikke finder direkte anvendelse i Danmark, men

derfor kan ministeren godt have en holdning til, om det, Dansk Erhverv og Vipps MobilePay giver

udtryk for i høringssvarene, er korrekt

–

altså at det kan risikere at skævvride konkurrencevilkårene

og begrænse innovation på markedet. Måske berører det ikke Danmark i første omgang, men så

kommer det sikkert til at berøre nogle af de andre lande. En liberal minister fra Danmark må have

en holdning til, på hvilke vilkår man skal indføre en digital valuta. Kan ministeren uddybe sit svar?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er ingen usikkerhed om, hvorvidt Danmark kan blive

pålagt at tage digital euro. Det kan vi ikke. For at vi nogen sinde skal kunne komme i den situation,

vil vi selv skulle indgå en aftale om det. Den beslutningskraft besidder vi selv. Hvis vi lægger afgø-

rende vægt på, hvilke rammer der engang ude i fremtiden potentielt skal være gældende, skal vi

koncentrere vores kræfter på det. Vi har også en stor interesse i at påvirke forslaget på en række

andre områder. Vi vil f.eks. gerne påvirke, hvorvidt danske butikker frivilligt kan tage imod digitale

euro, ligesom de i dag kan tage imod euro i kontanter. Vi har bredere interesser i forslaget, og der

er ingen risiko for, at vi ad bagvejen kan blive pålagt at gøre digital euro til et lovligt betalingsmiddel.

Det ville være nemmest at rydde det af vejen nu, så man allerede har taget stilling til det, hvis vi på

et tidspunkt måtte have lyst til at overveje at indgå en sådan aftale. Men vi ville altid kunne lade

være med at indgå den aftale.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Til Alexander Ryle angående betalingsmidler i det hele taget: Min opfattelse er, at der i Danmark er

en velfungerende betalingsinfrastruktur, som er nem at bruge, og hvor langt de fleste bruger digital

betaling. Derfor svarede jeg også tidligere Søren Søndergaard, at det fra et borgerperspektiv for en

helt almindelig dansker i praksis ikke vil gøre ting meget nemmere eller bedre. Men der kan være

en værdi i f.eks. offlineløsninger, og at man giver mulighed for nemmere betaling de steder i EU,

der har en mindre veludviklet digital infrastruktur. Det handler om at skabe gode rammer for forsla-

get generelt. Derfor har jeg ikke en afvejning af de forskellige hensyn i forhold til overvæltning af

omkostninger til forbrugere.

Alex Ahrendtsen (DF):

Jeg er ikke født i Store Regnegade. Derfor lytter jeg ofte til dygtige regne-

drenge og regnepiger. Dem finder vi bl.a. i Nationalbanken. De er godt klar over, at vi ikke indfører

den digitale euro med dette forslag, men de advarer alligevel imod det, de vurderer er centrale ri-

sici. For mig kunne det være interessant at vide, hvorfor regeringen ikke er enig med Nationalban-

kens regnedrenge og regnepiger, netop fordi jeg er lægmand på området. Lige nu hælder jeg til

Nationalbankens vurdering. Det kunne have været rart for mig at vide, hvad regeringens vurdering

er, uanset at det er et fremtidigt scenarie. Regeringen er ikke enig med Nationalbankens vurdering,

men man vil ikke sige hvorfor. Det må jeg tage til efterretning. Dansk Folkeparti kan ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes ikke, at argumenterne hænger sammen. Ministeren argu-

menterer meget logisk for, at der ikke skal lægges afgørende vægt, med den begrundelse at det

hele afhænger af en aftale, som skal indgås senere, hvor vi altid kan sige nej, og derfor er der in-

gen grund til at fastslå det. Men hvorfor fastslår man så, at der skal lægges stor vægt på det? Hvor-

for venter man ikke bare med det? Det er det, der skaber usikkerheden. Det handler alene om,

hvor bredt et mandat ministeren vil have, og det bliver bredere, hvis man lægger afgørende vægt

på det. Det er op til ministeren.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Søren Søndergaard: Det er en del af forhandlingsop-

lægget, fordi det ville give mening, hvis vi kunne lykkes med at fikse det nu. Jeg er ikke uenig med

Søren Søndergaard i, at det ville være den klart bedste situation, hvis vi bare fikser det nu. Men

hvis vi lægger afgørende vægt på det, så lægger vi afgørende vægt på noget, der potentielt ram-

mer os senere, som vi altid kan sige nej til. Vi risikerer dermed, at vi ikke vil kunne tage højde for

nogle af de andre ting, vi faktisk også har en interesse i at forholde os til i forslaget. Det er altså en

balance mellem de forskellige vægte.

Til Alex Ahrendtsen: Vægtningerne er udtryk for, at vi også lytter til Nationalbankens ønsker. Dels

at vi er inddraget, og dels at man skal have mulighed for tilpasning til særlige nationale forhold, her-

under i forhold til loft over beholdninger, så man ikke udfordrer den finansielle stabilitet. Loftet over

beholdninger er helt centralt i forhold til nogle af de bekymringer, Nationalbanken har, og derfor er

det en del af forhandlingsoplægget. Vægtene afspejler det, som Nationalbanken efterspørger. Det

er ikke sådan, at regeringen ikke lytter til, hvad det ville give mening at påvirke nu. Det er stadig

væk sådan, at man selvfølgelig skal foretage en helt konkret vurdering af samtlige elementer, før

man træffer den beslutning, hvis man på et tidspunkt skulle overveje at gøre det i Danmark.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Dansk Fol-

keparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Punkt 2. Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. juni 2024

Rådsmøde 21/6-24

–

økofin

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)

−

Orientering

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 568 (udvalgsmødereferat side 7, senest behandlet i

EUU 8/5-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal igen forsøge at blive enige om hele eller dele

af lovpakken om moms i den digitale tidsalder, da det ikke lykkedes ved seneste Økofin den 14.

maj 2024.

Pakken består af

•

digitale rapporteringskrav.

nye momsregler for platformsøkonomien, herunder moms-pligt for korttidsudlejning af fe-

rieboliger via platforme.

én momsregistrering for EU-virksomheder.

Ved sidste Økofin var der uenighed om momsregler for platformsøkonomien. Det er derfor muligt,

at det belgiske formandskab vil fremlægge et nyt kompromisforslag.

Kompromiset kunne være, at reglerne for platformsøkonomien udgår af pakken, eller at det gøres

frivilligt for EU-landene at anvende dem. Det er dog også muligt, at det fastholdes, at pakken kun

kan vedtages samlet.

Regeringen kan på basis af mandatet fra udvalget fra 2023 støtte alle tre modeller. Vi kan i alle til-

fælde fastholde den danske momsfritagelse på sommerhuse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0222

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

3. Det europæiske semester 2024

−

Orientering

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Kommissionen ventes at præsentere en pakke vedrø-

rende det europæiske semester, som offentliggøres den 19. juni 2024. Pakken ventes bl.a. at inde-

holde udkast til landespecifikke anbefalinger, landerapporter om EU-landenes økonomier samt

konklusioner om makroøkonomiske ubalancer.

De landespecifikke anbefalinger ventes som tidligere år at vedrøre EU-landenes finans- og struk-

turpolitik samt investeringer og eventuelle makroøkonomiske ubalancer. Anbefalingerne ventes

vedtaget på Økofin den 16. juli 2024.

Kommissionens pakke ventes også at indeholde en rapport vedrørende EU-landenes offentlige fi-

nanser. Kommissionen skal vurdere EU-landenes offentlige finanser, hvis de ikke overholder reg-

lernes kriterier om underskud på maksimalt 3 pct. af bnp og tilstrækkelig nedbringelse af gæld over

60 pct. af bnp.

Rapporten vil danne baggrund for, at Økofin kan vedtage beslutninger om, hvilke lande der ikke

overholder kriterierne, formentlig på rådsmødet i jul 2024. Og at Økofin

–

formentlig i efteråret

–

vedtager henstillinger til disse lande om at bringe underskuddene ned under 3 pct. af bnp inden for

givne frister.

Vi vil redegøre for den kommende semesterpakke i forbindelse med orienteringen af udvalget forud

for Økofin den 16. juli 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Orientering

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 568 (udvalgsmødereferat side 9, senest behandlet i

EUU 8/5-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofins drøftelse af økonomiske aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine ventes denne gang at have særlig fokus på de aktuelle overvejelser om at

fremrykke støtten til Ukraine fra indtægter fra indefrosne russiske centralbankaktiver. Det kan f.eks.

gøres ved at udstede lån fra USA eller EU baseret på de forventede fremtidige indtægter fra akti-

verne. Sagen ventes drøftet på G7-topmødet i de kommende dage.

Danmark går forrest, når det gælder støtte til Ukraines frihedskamp. Regeringen har generelt støt-

tet arbejdet med at bruge indtægterne fra de indefrosne aktiver til fordel for Ukraine, og vi er åbne

for at undersøge alle muligheder for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine

–

også idéen om

støtte baseret på de fremtidige indtægter fra de russiske aktiver.

Derudover ventes Kommissionen at komme med en status på Ukraines økonomiske situation, den

internationale finansielle støtte og Ukraines forventede finansieringsbehov. Endelig kan drøftel-

serne komme ind på de næste skridt i implementeringen af Ukrainefaciliteten.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Punkt 3. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

sundhed) den 21. juni 2024

Rådsmøde 20-21/6-24

–

beskæftigelse m.v.

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Lægemiddelpakken:

EU-note (20222)

–

E 33 (EU-note af 7/9-23)

a) Direktiv om oprettelse af en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler

–

Statusrapport og politisk drøftelse

KOM (2023) 0192

Punkt a) og b) blev forelagt samlet under punkt 3.

b) Forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af

humanmedicinske lægemidler og regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur

–

Statusrapport og politisk drøftelse

KOM (2023) 0193

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Forhandlingerne startede tidligere i år, og

det har vist sig, at der ligger en lang, sej proces forude, inden vi når til enighed.

Fra regeringens side er vi helt enige i Kommissionens mål om at sikre adgang til prisoverkomme-

lige lægemidler på tværs af EU, men vi tror ikke, at de håndtag, Kommissionen har grebet efter, vil

levere de ønskede resultater.

Regeringen er stærkt bekymret over elementer i Kommissionens forslag, særlig en forkortelse af

databeskyttelsesperioden for innovative lægemidler fra 8 år til 6 år og en indskrænkning af med-

lemsstaternes manøvrerum, når det kommer til forsyningssikkerhed. Ved at beskære databeskyt-

telsen er der risiko for, at det europæiske marked ikke længere vil være attraktivt for lægemiddel-

producenterne, både i forhold til at forsyne EU-lande med lægemidler og i forhold til at investere i

produktionsanlæg og forskningsenheder i EU. Det vil være særdeles dårligt nyt for patienterne,

som vil få dårligere adgang til de nyeste og mest effektive behandlinger.

Forslaget trækker også i den forkerte retning, når det kommer til at fjerne unødigt bureaukrati og

fremme

EU’s konkurrenceevne og investeringer i kritiske teknologier,

hvilket er afgørende i den nu-

værende geopolitiske situation.

Danmark står ikke alene med disse bekymringer. Vi har flere større lande med os. Det er noget, vi

har arbejdet hårdt for, senest ved et ministermøde i Bruxelles, hvor jeg og min svenske kollega invi-

terede Italien, Tyskland og Frankrig til en drøftelse af synspunkter om lægemiddelpakken. Her var

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

vi enige om, at vi ikke kan se bort fra, at nogle EU-lande ikke har adgang til innovative lægemidler,

men at forringelse af industriens vilkår i EU ikke vil rette op på problemet.

I EU er der tale om 27 forskellige sundhedssystemer. Det gør det ikke nemt for industrien. Vi skal

gøre hele EU til et mere attraktivt marked at sælge lægemidler i. Men hvordan vi kan opnå det gen-

nem EU-lovgivning, er et rigtigt svært spørgsmål. Det belgiske formandskab har derfor planlagt en

politisk drøftelse om incitamenter for industrien til at sætte lægemidler på markedet.

Regeringens holdning

Som nævnt, er vi dybt bekymrede for forslaget

–

vi mener, at man erstatter et forudsigeligt og gen-

nemskueligt system med et mere kompliceret system. Det er ikke hensigtsmæssigt. På rådsmødet

vil jeg understrege denne bekymring og samtidig fremhæve behovet for, at forslaget skal finde den

rette balance mellem at understøtte udviklingen af innovative lægemidler og samtidig fremme til-

gængelighed på tværs af EU. Det vil styrke både vores life science-industri og i særdeleshed vores

patienters livskvalitet.

Jeg ser frem til at drøfte dette med min europæiske kollegaer, for der er behov for fælles løsninger.

Rådet ventes først at vedtage en general indstilling for lægemiddelpakken i 2025.

Jeg sigter efter at forelægge regeringens holdning for udvalget i efteråret 2024 med henblik på at

sikre et forhandlingsmandat, i god tid inden der skal stemmes om lægemiddelpakken.

Karin Liltorp (M):

Jeg er meget bekymret for indskrænkningen af databeskyttelsesperioden, og jeg

kommer endda fra et meget EU-positivt parti. Jeg prøver at forstå, hvem der er stærke forkæmpere

for det, når industrien kommer med så stærke advarsler mod at gøre det. Der må være nogen, der

kan forstå, at der er en risiko for, at de store medicinalproducenter vælger at holde sig væk fra EU.

Det er da katastrofalt for os alle sammen. Hvem skal man have fat i, og hvor forventer ministeren,

at det ender?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Det er generelt de lande i EU, som har ud-

fordringer med adgang til lægemidler, f.eks. øst- og sydeuropæiske lande. Derfor handler det om at

finde en balance og lande et kompromis.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg kan forstå begge argumenter med hensyn til databeskyttelsesperi-

oden. Vi kommer i sundhedsvæsnet til at stå over for en meget stor udfordring med nye lægemidler

til ekstremt høje priser. Jeg kan godt forstå det synspunkt, at man bliver nødt til at balancere det lidt

anderledes. I takt med kunstig intelligens og genteknologi osv. kan man muligvis få en hurtigere

udvikling af visse lægemidler, og det skal man også indarbejde i lovgivningen. Der er et stort pres

for at få lavere medicinpriser rundt omkring i verden. Vi støtter regeringens linje, men jeg kan be-

stemt også forstå det andet argument.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

2. Rådskonklusioner om fremtiden for den europæiske sundhedsunion

−

Vedtagelse

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Rådskonklusionerne er ganske brede og

har til formål at sætte fokus på en mere samlet tilgang til sundhed i EU. Rådskonklusionerne er

ikke lovgivning og binder hverken medlemsstaterne eller Kommissionen til at følge dem.

Konklusionerne omfatter både forebyggelse af ikkesmitsomme sygdomme, øget fokus på AMR

(antimikrobiel resistens), styrkelse af kliniske forsøg i EU og et styrket sundhedsberedskab.

Derudover har Danmark arbejdet for, at Kommissionen opfordres til at binde an med kampen mod

markedsføring og salg af tobaks- og nikotinprodukter til børn og unge på digitale medier. Det dan-

ske forslag modtog stor opbakning fra andre lande.

Regeringens holdning

Det belgiske formandskabs rådskonklusioner skal vedtages ved enstemmighed, og regeringen vil

ikke stå i vejen for vedtagelse.

Det har under forhandlingerne været vigtigt for regeringen at understrege, at man skal skelne klart

mellem

EU’s

kompetencer og nationale kompetencer. Opbygning og finansiering af sundhedsvæs-

net samt rekruttering af sundhedspersonale er en national kompetence.

Når det kommer til sundhed, er det regeringens overbevisning, at patienternes interesser sikres

bedst gennem nationale beslutningsprocesser, og at tiltag fra EU skal have en merværdi og sup-

plere national lovgivning, ikke erstatte den.

Karin Liltorp (M):

Ministeren nævnte ikke

ATMP’er (Advanced

Therapy Medicinal Product).

Mange forudser, at det kommer til at være fremtidens behandlingsform

–

at det er slut med at tage

piller osv. Lif (Lægemiddelindustriforeningen) påpeger, at det ikke er optimalt i dag. Det ville være

supergodt med en fælles europæisk front på dette område, især inden for de sjældne sygdomme.

Jeg håber, det bliver tænkt ind i sundhedsunionen.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Vi har fokus på avancerede terapier fra

dansk side, ikke kun i forhold til et europæisk spor, men også i national kontekst, hvor der ligger en

række interessante anbefalinger fra Life Science Rådet, som regeringen arbejder med at følge op

på.

Karin Liltorp (M):

Det life science-udspil, jeg har læst, berør ikke ATMP. Der står noget om andre

typer af terapi. Jeg vil gerne sikre mig, at I får Lifs anbefalinger til, hvordan man kan tænke det ind.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Jeg kender udmærket Lifs anbefaling, for

så vidt angår avancerede terapier, så det skal Karin Liltorp ikke være bekymret for. Der er blevet

arbejdet med ATMP i Life Science Rådet, og selv hvis det ikke er specifikt nævnt i udspillet, er det i

hvert fald noget, regeringen arbejder med.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

3. Rådets henstilling om kræftformer, der kan forebygges ved vaccination

(Retsgrundlag foreslået af Kommissionen: artikel 168, stk. 6, i TEUF)

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0045

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Henstillingen skal vedtages efter et ganske

kort forhandlingsforløb med bred opbakning blandt medlemslandene.

Dette forslag indgår som et initiativ i den europæiske kræfthandlingsplan og omhandler vaccination

mod HPV (human papillomavirus) og HBV (hepatitis B-virus). Forslagets formål er, at medlemslan-

dene kan dele erfaringer ved at give forslag til, hvordan man styrker indsatsen mod HPV og HBV

med vacciner, og hvordan vaccinationsprogrammer kan integreres i kræftforebyggelsesprogram-

mer.

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslagets fokus på kræft, som vi kan forebygge med vacci-

ner. Det er dog vigtigt for regeringen at understrege, at vaccinationer er medlemslandenes kompe-

tence og skal forblive sådan.

I Danmark har vi høj tillid til børnevaccinationsprogrammet, herunder tilliden til den gratis vaccine

mod HPV, som alle børn over 12 år tilbydes.

Derudover har vi understreget, at det er vigtigt at huske, at smittebyrderne i medlemslandene er

forskellige, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt med en one size fits all-tilgang.

Christian Friis Bach (RV):

Danske Patienter påpeger, at man bør inkludere hepatitis B-vaccinen i

børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Hvad siger ministeren til det?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Det er ikke en del af Sundhedsstyrelsens

anbefaling, at der skal vaccineres mod HBV. Vi anvender i Danmark en risikobaseret tilgang, hvor

højrisikogrupper bliver vaccineret.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

4. Eventuelt

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Under rådsmødet vil jeg opfordre Kommis-

sionen til at gribe ind over for marketing og salg af tobaks- og nikotinprodukter rettet mod børn og

unge.

Vi står over for et alvorligt problem. Over hele Europa ser vi en stigning i brugen af nye nikotin- og

tobaksprodukter blandt børn og unge

–

et forbrug, der kan skabe livslang afhængighed og livsvarig

skade. De unge udsættes dagligt for en massiv påvirkning om disse produkter, særlig på digitale

platforme. Problemet er fælles, og derfor skal der findes fælles løsninger.

Vi har brug for, at Kommissionen tager ansvar og hjælper med at beskytte vores børn og unge. Af-

talepartierne bag forebyggelseshandlingsplanen er enige om, at regeringen skal presse Kommissi-

onen til at gøre mere i Europa for at begrænse markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter. Det

gør vi på rådsmødet, og vi vil følge op med et brev til den nye Kommission. Derfor vil jeg på råds-

mødet opfordre Kommissionen til at levere på deres løfte og fremsætte et forslag til revision af to-

baksvaredirektivet og tobaksreklamedirektivet. Der er allerede flere lande, som støtter Danmarks

synspunkter.

Alexander Ryle (LA):

Påtænker ministeren at forelægge forhandlingsoplæg til forhandlingerne om

tobak og nikotin? På hvilken baggrund har ministeren indtil nu forhandlet? Jeg kan se, at der er ble-

vet fremlagt danske forslag, som har vakt bred støtte fra andre lande, men på hvilken baggrund har

man gjort det, hvis man ikke har et mandat?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Vi forhandler på baggrund af, at et bredt

flertal i Folketinget har vedtaget en forebyggelseshandlingsplan, hvori det indgår, at Danmark aktivt

skal søge indflydelse og bl.a. opfordre Kommissionen til at revidere både tobaksvaredirektivet og

tobaksvarereklamedirektivet. Det er foruden regeringspartierne Danmarksdemokraterne, Det Kon-

servative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der har indgået den aftale. Derfor vil jeg

fremføre aftalepartiernes position på forebyggelse, som ligger offentligt tilgængelig, særlig i forhold

til at EU skal sikre et højt beskyttelsesniveau af børn og unge, så vi står bedre rustet over for to-

baks- og nikotinindustriens sundhedsskadelige produkter målrettet børn og unge.

Marianne Bigum (SF):

Jeg har en opfattelse af, at lattergas- og opioidmisbrug er et alvorligt pro-

blem for vores børn og unge både herhjemme og i EU. Vil ministeren også arbejde for at gøre no-

get ved det på EU-plan?

Alexander Ryle (LA):

Hvad er ministerens holdning til smagsreduktioner i nikotinposer? Adskiller

ministerens holdning på EU-plan sig fra ministerens holdning på nationalt plan, jævnfør forebyggel-

sesaftalen, der fastslår, at tobak- og mentolsmag skal være tilladt?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Vores forebyggelsesrammer sætter nogle

overordnede rammer for regeringens prioriteter i forbindelse med en revision af tobaksvaredirekti-

vet og tobaksreklamedirektivet. Det, vi rejser under »Eventuelt«, handler om at få sikret, at Kom-

missionen får fulgt op og leveret på løftet om, at der skal ske en revision af de to direktiver, så vi

sikrer et højt beskyttelsesniveau af folkesundheden og særlig med fokus på børn og unge. Dermed

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

vil vi arbejde for, at vi kan få et mere fremtidssikret direktiv, hvor vi synes, det er vigtigt, at de en-

kelte medlemslande kan få mulighed for at gå længere, end direktivet foreskriver. Der skal i øvrigt

være en øget produktregulering. Man skal bl.a. udbrede Danmarks regulering af smage i tobak- og

nikotinprodukter, som vi er i gang med at behandle lovgivningsmæssigt.

Til Marianne Bigum: Lattergas og opioider er ikke en del af hverken tobaksvaredirektivet eller to-

baksreklamedirektivet. Til gengæld arbejder vi med begge dele, i særdeleshed i en national kon-

tekst, hvor regeringen er på vej i forhold til at sætte ind over for bekymringen i relation til opioidmis-

brug blandt børn og unge, herunder salg på sociale medier. Vi er også på vej i forhold til mulighe-

derne for at føre mere effektiv kontrol på området.

Alexander Ryle (LA):

Kan ministeren bekræfte, at ministeren handler i tråd med forebyggelsesaf-

talen fra november 2023 og ikke går ud over det, der er aftalt blandt Folketingets partier, når det

kommer til regulering af smagsreduktioner? Kan ministeren bekræfte, at man ikke arbejder for, at

tobak- og mentolsmag skal være undtaget i Danmark, mens man i EU arbejder for, at tobak- og

mentolsmag ikke skal være undtaget?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Det er helt korrekt, at tobak- og mentol-

smag er tilladt i Danmark. Det har vi øje for. Ifølge forebyggelsesaftalen er det på et relativt over-

ordnet niveau, som vi også har aftalt med ambitioner i forhold til det europæiske spor. Jeg ser in-

gen modstrid imellem de ting, men jeg forestiller mig, at når vi forhåbentlig kommer videre med ar-

bejdet med en revision af både tobaksvaredirektivet og tobaksreklamedirektivet, så vil der komme

mange yderligere spørgsmål på bane, fordi det indeholder mange forskellige elementer. Vi har bl.a.

fokus på den massive markedsføring, der er rettet mod børn og unge på de sociale medier. Vi me-

ner, der er behov for at finde bedre fælles løsninger. Der sker et meget stort skifte

–

traditionel mar-

kedsføring flytter andre steder hen, og der kommer flere skjulte former for markedsføring rettet mod

de unge. Forebyggelsesaftalen fastsætter rammerne for regeringens prioriteter i forbindelse med

en revision af tobaksvaredirektivet, men jeg forventer helt sikkert også, at vi kommer til

–

også i ud-

valget her

–

at diskutere en række yderligere spørgsmål, når vi kommer dertil.

Alexander Ryle (LA):

Som svar på mit første spørgsmål får jeg at vide, at ministeren forhandler i

EU på baggrund af en bred aftale med bred opbakning blandt Folketingets partier. Hvis ministeren i

EU forhandler ud fra, at tobak- og mentolsmag skal være omfattet, hvordan kan ministeren så sige,

at hun har opbakning til den position fra Folketingets partier, når det sort på hvidt er undtaget i fore-

byggelsesaftalen fra november 2023?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Jeg tror, ordføreren misforstår. Tobak- og

mentolsmag er undtaget, det har vi selvfølgelig øje for. Vi arbejder på europæisk plan for at sikre,

at medlemslandene nationalt kan beslutte at gå videre, og dermed også at det er et anliggende for

Folketinget, hvis der skal ske forskellige former for yderligere regulering. Dermed er det ikke bare

laveste fællesnævner, som landene bliver bundet af. Det synes vi er vigtigt, bl.a. for at sikre, at vi

kan gå længere i de tilfælde, vi ønsker det.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Punkt 4. Forslag til Rådets afgørelse om, at man på vegne af EU fremsender forslag til

ændringer i bilag II og III under Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og

planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) med henblik på møde i den

Stående Komité under konventionen

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0799

–

Bilag 7 (samlenotat)

KOM (2023) 0799

–

Bilag 8 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg.

Sagen vedrører Kommissionens forslag til en rådsbeslutning om, at EU fremsender et forslag til

Bernkonventionen om at ændre ulvens beskyttelsesstatus.

Bernkonventionen omhandler beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige leveste-

der. Den har 50 parter, der ud over EU’s medlemsstater omfatter yderligere 23 europæiske og en-

kelte afrikanske lande.

Forslaget indebærer, at man rykker ulven fra bilag II i Bernkonventionen, der omhandler de strengt

beskyttede arter, til bilag III, der omhandler de beskyttede arter.

Kommissionens forslag blev fremlagt i december 2023 og forhandles fortsat i Rådet. Det er endnu

for tidligt at sige, om der vil være opbakning fra et kvalificeret flertal af EU’s medlemsstater. Såfremt

Rådet bakker op om forslaget, vil Kommissionen fremsende det til afstemning i forbindelse med

næste møde i Bernkonventionens Stående Komité, der finder sted i starten af december 2024. Fri-

sten for indsendelse af forslag inden mødet er i oktober.

Kommissionens forslag tager udgangspunkt i en analyse af ulvens status i EU, som Kommissionen

har fået udarbejdet i 2023. Analysen er udarbejdet som opfølgning på Europa-Parlamentets resolu-

tion fra november 2022 om beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa. Her opfordrede Eu-

ropa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til at foretage regelmæssige vurderinger af de videnskabe-

lige data for at gøre det muligt at justere arters beskyttelsesniveau, så snart den ønskede beva-

ringsstatus er nået.

Det fremgår bl.a. af Kommissionens forslag, at ulven har reetableret sig på tværs af kontinentet

med en betydelig udvidelse af artens udbredelsesområde, at bestandene har nået et betydeligt ni-

veau, og at bestandene fortsat vokser på hele kontinentet. Ifølge Kommissionen er ulvebestanden i

EU senest i perioden 2012-2023 vokset fra ca. 11.200 til ca. 20.300 ulve.

I forslaget henviser Kommissionen til, at Large Carnivore Initiative for Europe (LCIE)

–

en specia-

listgruppe under den uafhængige og internationale naturbeskyttelsesorganisation International

Union for the Conservation of Nature (IUCN)

– har konkluderet, at ulven i henhold til IUCN’s rød-

listekriterier kan klassificeres som »livskraftig« både på europæisk plan og inden for EU. De over-

ordnede positive tendenser ser også ud til at være stabile eller stigende.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Kommissionen henviser også til, at der i medlemsstaternes seneste artikel 17-afrapportering til

Kommissionen fra 2019 var 21 lande, der rapporterede på ulven, opdelt på 39 forskellige biogeo-

grafiske regioner. Af disse var 18 i gunstig bevaringsstatus, 19 var i ugunstig bevaringsstatus og 2

var ukendt. Danmark rapporterede ikke om ulven, idet ulven er et forholdsvis nyt bekendtskab for

Danmark.

Jeg synes, det giver god mening løbende at kigge på udviklingen hos de enkelte arter og vurdere,

om der er fagligt grundlag for at justere beskyttelsesniveauet, hvis de rette betingelser er til stede.

Kommissionen har vurderet, at der nu er tilstrækkelig dokumentation til støtte for tilpasningen af ul-

vens status inden for rammerne af Bernkonventionen.

På baggrund af oplysningerne om ulvens bestandsudvikling i EU lægger regeringen op til at støtte

Kommissionens forslag. I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at vi fortsat skal sikre

et højt beskyttelsesniveau for ulven. Hvis Kommissionens forslag vedtages, og hvis ulvens beskyt-

telsesniveau på et tidspunkt også skulle blive ændret i EU’s habitatdirektiv, vil EU-medlemsstaterne

stadig have en EU-retlig forpligtigelse til at genoprette og sikre en gunstig bevaringsstatus for ul-

ven.

Hvis den EU-retlige beskyttelse af ulven lempes, vil det være op til den enkelte medlemsstat at be-

slutte, hvorvidt der skal opretholdes en strengere beskyttelse end den, der er krav om. Det kan

f.eks. være i relation til beskyttelsen af ulven i yngletiden.

Uanset om den EU-retlige beskyttelse af ulven lempes, vil ulven

–

på samme vis som alle andre

vilde pattedyr i Danmark

–

fortsat være beskyttet i yngletiden af de danske nationale regler. De

danske regler om beskyttelse af vildt i yngletiden vil kunne opretholdes, uanset om EU-beskyttel-

sen af ulven ændres.

Under alle omstændigheder vil vi stadig skulle genoprette og sikre en gunstig bevaringsstatus for

ulven. I dag er det vurderingen, at ulvens bevaringsstatus i Danmark ikke er gunstig. Når den ikke

er det, er den fredet, og så vil det ikke medføre nogen ændringer i Danmark. Men vi kan også se,

at udviklingen af ulvepopulationen i Danmark bevæger sig, og det vil sige, at det ikke vil ændre no-

get i Danmark i dag, men på sigt kan det ændre sig.

Oplægget til den danske linje i det videre arbejde er indeholdt i regeringens indstilling til forhand-

lingsoplæg. Det indstilles, at man fra dansk side

•

tilslutter sig forslaget, idet det samtidig konstateres, at en ændring af ulvens beskyttelses-

niveau ikke vil ændre på, at ulven fortsat vil være en beskyttet art, og at medlemsstaterne

derfor vil være forpligtede til at sikre en gunstig bevaringsstatus for ulven.

Sag ved EU-Domstolen (sagsnr. C-601/22)

I forlængelse af denne sag vil jeg kort orientere om anden ulvesag. Det drejer sig om en sag ved

EU-Domstolen, hvor Danmark har afgivet indlæg.

Sagen udspringer af, at en østrigsk domstol har forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål.

Det drejer sig om fortolkningen af habitatdirektivet i forhold til beskyttelsen af ulve og ulvens udbre-

delsesområde.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse i sagen. Danmark har afgivet indlæg i

sagen, så beskyttelseshensynet kan varetages, samtidig med at mulighederne for at fravige be-

skyttelsen af ulve reelt sikres. Generaladvokaten udtalelse er et forslag, som EU-Domstolen ikke er

forpligtet til at følge, når den afsiger dom.

Hvis udvalget vil vide mere om sagen, kan man læse det notat, som er oversendt til Folketinget

(EUU, bilag 108 (alm. del, 2022-23

–

2. samling)).

Christian Friis Bach (RV):

Vi støtter ikke regeringens linje. Det er rigtigt, at bevaringsstatus er

gunstig i halvdelen af regionerne, men i den anden halvdel er den ikke gunstig. Ulven udgør ikke et

problem for mennesker eller for husdyr, i hvert fald ikke et større problem. Der har været enkelte

angreb, men ulvesikre hegn virker. Hvis der er en problemulv, må man skyde den, og det må man

stadig væk. Vi synes, at det politisk og proceduremæssigt er forkert, at man fra dansk side støtter,

at man plukker en enkelt art ud og prøver at redigere i bilagene. Vi er ikke romantikere omkring

ulve. De kommer forhåbentlig engang op på et niveau.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren gennemgik, hvor godt det stod til i EU med ulven, men vi

skal lige have slået fast, at ulven fortsat er rødlistet som sårbar i Tyskland og Danmark. Det kan mi-

nisteren forhåbentlig bekræfte. Det billede fremgik stadig væk af den rapport, som ministeren ellers

læste meget op af.

Har der været nogen registrerede ulveangreb på husdyr i Danmark, hvor der har været fungerende

ulvesikrede hegn?

Hvilke konkrete forvaltningstiltag mener regeringen der er behov for, som ikke allerede findes i dag,

og som vil blive tilgængelige med forslagets vedtagelse?

Marianne Bigum (SF):

Vi har efterhånden ad flere omgange diskuteret, om ulven skulle være i

livskraftig tilstand osv. Ministeren har før henvist til, at ulven skulle være i gunstig bevaringsstatus i

18 områder, ugunstig i 19, og vi er gået frem og tilbage på lukkede og åbne samråd omkring det. I

dag siger ministeren så, at der er 39 biogeografiske regioner, og at ulven har det godt i halvdelen af

dem. Det mener jeg simpelt hen ikke er rigtigt. Der er defineret 7 biogeografiske regioner i EU. I 6

af dem er ulven i ugunstig tilstand. Jeg tror, at de tal, ministeren bliver ved med at komme med,

handler om, at der må være områder, som er inden for den ene region, hvor ulven ser ud til at have

det godt, og at de ligger klumpet sammen der.

Vi har en kæmpe biodiversitetskrise i Europa og i særdeleshed i Danmark. Det går voldsomt til-

bage for arterne. Ministeren vælger at bruge sine kræfter på én art, som nogle steder i EU ser ud til

at være en smule i fremgang, fordi beskyttelsestiltagene virker. Vi har efterspurgt en strategi for

rødlistede arter i Danmark for at stoppe biodiversitetskrisen i Danmark. Den har vi ikke kunnet få.

Vi har ikke fundet, at ministeren greb om det på en måde, som rent faktisk vil løfte dem, der havde

det svært. Vi har også stillet masser af spørgsmål til ulven, som stadig væk har det dårligt i Dan-

mark. Det er en meget mærkelig politisk prioritering, og vi kan ikke støtte regeringens forhandlings-

oplæg.

Jeg synes, at det er meget usagligt

–

det havde vi også et møde om i går. Den saglige måde at gå

til værks på er, at man hvert sjette år opdaterer listerne og ser på, hvordan det går med arterne, og

så finder man ud af, hvordan beskyttelsesniveauet skal justeres. Det var meningen, at vi skulle lave

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

den samlede vurdering i 2025. Ministeren går ind forud for den saglige vurdering og vil støtte, at

man regulerer en enkelt art, som der i øvrigt ikke er belæg for at skulle regulere. Man kan godt re-

gulere problemulve, men vi skal have meget mere fart på etableringen af f.eks. ulvesikre hegn, så

vi får løst problemet. Dette forslag løser ikke problemet.

Det er en ærgerlig debat. At ulven så småt er i fremgang i EU, er en af de få succeshistorier. Vi

burde gøre rigtig meget for at følge Vildtforvaltningsrådets anbefalinger for at sikre, at der ikke kom-

mer ulveangreb, og for at sikre, at der er tryghed omkring ulven. Men det har man politisk valgt ikke

at prioritere. Jeg forstår simpelt hen ikke vægtningerne.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Christian Friis Bach og Søren Søndergaard: Der er om-

råder, hvor ulven ikke er i gunstig bevaringsstatus, herunder Danmark. I alle de områder vil der ikke

være nogen forskel på forvaltningsmulighederne, afhængigt af om den er på den ene eller den an-

den liste. Man kan have en politisk diskussion, men det bør være en naturfaglig biologisk definition,

om ulven er i gunstig bevaringsstatus, og det er eksperter fra Aarhus Universitet, der vurderer det.

Ulven kom tilbage til Danmark efter 200 års fravær, og der er nu ynglende ulve. Vi vurderer, at der i

dag er mellem 32 og 42 ulve i Danmark. De seneste 5 år er antallet af ulve gået op, og hvis den

udvikling fortsætter, vil eksperterne skulle vurdere, om ulven nu er i gunstig bevaringsstatus. Hvis

en art er i gunstig bevaringsstatus, skal den så stadig væk være på den strengt beskyttede liste,

eller giver det mening at have den på den beskyttede liste? Det er jo den diskussion, vi bør have.

Vi ved ikke, om udviklingen fortsætter, for dansk natur er meget indhegnet, og vi har ikke de store

skove eller bjergområder, man har i Syd- og Centraleuropa.

Til Christian Friis Bach: Det er korrekt, at ulven ifølge den seneste opgørelse ikke er i gunstig beva-

ringstilstand langt de fleste steder i Europa, men det er den i halvdelen af de biogeografiske regio-

ner. De steder, hvor den ikke er i gunstig bevaringstilstand, herunder Danmark, vil der ikke være

nogen forvaltningsmæssig forskel, så længe den er det.

Til Søren Søndergaard: Vi kan godt vende skriftligt tilbage på ulvens tilstand i Tyskland. I Danmark

er den ikke i gunstig bevaringstilstand, og forslaget ændrer ikke på forvaltningen af ulve i Danmark.

I Danmark har ulvesikrede hegn været en meget effektiv beskyttelse af forskellige dyr, primært får.

Der har været temmelig mange ulveangreb på får. Jeg har selv besøgt nogle af dem, som har væ-

ret udsat for det, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi beskytter dem. Derfor har partierne bag finanslo-

ven

–

ikke Enhedslisten

–

sat penge af til at udvide tilskudsmulighederne til ulvesikrede hegn. De

første tilskudsrunder er allerede kørt nu, og der er stor interesse for at få ulvesikrede hegn. Det er

kun positivt, at der kan være den sameksistens. I Danmark har vi ikke registreret ulveangreb bag

ulvesikrede hegn.

Som situationen er i dag, vil det ikke ændre på forvaltningssituationen af ulv i Danmark, fordi ulven

ikke er i gunstig status.

Marianne Bigum spørger, hvorfor man ikke venter til næste år. Kommissionen har vurderet, at tal-

lene i artikel 17-afrapporteringen fra 2019 og deres nye opgørelse viser, at der er sket en fordobling

fra groft sagt 11.000 til 20.000 ulve i Europa. Kommissionen vurderer, at det er tilstrækkeligt til at

gå videre til Bernkonventionen, og regeringen vurderer, at det må være en fornuftig tilgang.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Skal flere arter inkluderes i Bernkonventionen? Det mener jeg helt klart følger af den politik, jeg for-

søger at beskrive. Lige så vel som arter, der har været på Bernkonventionens liste over strengt be-

skyttede arter og derfor ikke længere er i ugunstig bevaringsstatus, bør kunne flyttes til listen over

beskyttede arter, bør man kunne have en fleksibilitet til at sætte arter på listen over strengt beskyt-

tede, hvis de nu er truede, selv om de ikke oprindelig var det.

Indtil videre har det været umuligt at justere i Bernkonventionens lister, og hvis man forestiller sig,

at vi skulle have store årlige diskussioner af det hele, risikerer vi, at den liste skrumper ind. Der er

også i andre lande i Europa store diskussioner om f.eks. bjørne, som også er på listen over strengt

beskyttede.

Det er rigtigt, at der kommer en rapport næste år, og den kommer igen nogle år efter, og der må

det være Kommissionens vurdering, om den udelukkende vil bekræfte og måske udbygge med de

nuværende tal.

Alexander Ryle (LA):

I Liberal Alliance mener vi, at det vil være den forkerte vej at gå, hvis vi æn-

drer ulvens beskyttelsesstatus. Vi har et ønske om mere natur i Danmark, og for at have mere vild

natur skal vi også have de planter og dyr, der hører hjemme i den danske natur. Der er ikke noget,

der tyder på, at antallet af angreb på husdyr er stigende, men hvis det skulle ske, at ulve mister de-

res skyhed og begynder at finde føde i husdyrbesætninger, er det allerede i dag tilladt at nedskyde

konkrete problemulve. Derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget, og uanset hvad EU måtte

beslutte at gøre, mener vi ikke, at der er nogen grund til at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Jens Henrik Thulesen Dahl (Danmarksdemokraterne):

I Danmarksdemokraterne så vi sådan

set gerne, at der var en noget kraftigere regulering af ulve, og derfor bakker vi op om regeringens

forhandlingsoplæg. Vi ved godt, at forslaget ikke som udgangspunkt vil ændre ret meget, om over-

hovedet noget, men det er trods alt et lille skridt i den rigtige retning.

Marianne Bigum (SF):

Jeg synes, det er helt fair, at man lytter til bekymringen om ulven. Jeg sy-

nes, at man skulle løse det ved at følge Vildtforvaltningsrådets anbefalinger og ved at sætte penge

af til at få etableret ulvehegn og stille krav til, at de så også bliver etableret, så det ikke går ud over

husdyrene. Forslaget løser ikke noget, og vi har flere gange spurgt, hvad der er motivationen bag

det. Ministeren får det til at fremstå, som om Kommissionen kommer med det på et fagligt grund-

lag. Men Kommissionen bedriver også politik, og forslaget er i høj grad politik, for det er ikke grun-

det i faglighed.

Ministeren henviser til rapporten fra Large Carnivore Initiative for Europe, som siger, at ulven er i

fremgang. Det er korrekt, for beskyttelsesniveauet virker. Men ministeren refererer ikke til, at de

ikke støtter nedgradering af ulvens beskyttelsesstatus. De henviser til de muligheder, der allerede

er inden for de eksisterende rammer for regulering, men det er ikke kommet med i den videre pro-

ces.

Jeg synes, det tenderer til vildledning, når det bliver fremhævet, at ulven er i gunstig bevaringssta-

tus i halvdelen af Europa. Det er den ikke. Vi har 11 veldefinerede biogeografiske zoner i EU. I 7 af

dem kan ulve forekomme. I 6 ud af de 7 er ulven i ugunstig bevaringsstatus. Det har de grønne or-

ganisationer i EU sagt til Kommissionen, og vi har fremført det ad flere omgange til ministeren på

skrift og på samråd.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Alexander Ryle: Regeringen er fuldstændig enig med

Liberal Alliance i, at vi skal have mere natur i Danmark. Vi arbejder for at få markant mere skov,

flere søer og vådområder, mere vild natur og naturnationalparker. Dette forslag vil på ingen måde

begrænse eller ændre arbejdet med mere vild natur i Danmark.

Det er rigtigt, at der i dag er mulighed for at regulere problemulve. Derfor tages der dna-prøver, når

der er ulveangreb, så man kan finde ud af, om det er den samme ulv, og om den har mistet skyhe-

den for mennesker.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Det er helt korrekt, at forslaget ikke vil ændre på det nuværende ni-

veau af ulve i Danmark. Når der er mellem 32 og 42 ulve i Danmark, er den ikke i gunstig beva-

ringsstatus, så det vil ikke betyde noget for reguleringen i Danmark. Det gælder også for alle de an-

dre steder i Europa, hvor den ikke er i gunstig bevaringsstatus. Det er ikke kun i Danmark, at udvik-

lingen går opad. Den udvikling er påvist generelt i hele Europa med en fordobling det seneste tiår,

og derfor kan det godt blive sådan, at den kommer til at være i gunstig bevaringsstatus, men det

kan vi ikke spå om.

Til Marianne Bigum: Vi må svare skriftligt om de 39 forskellige biogeografiske regioner i de 21

lande, som rapporterede.

Bl.a. Danmark rapporterede ikke i 2019, fordi ulven lige var kommet til landet, men næste gang vi

skal rapportere, vil det være logisk, at Danmark skal bidrage. Fagligheden skal afgøre det, men

vurderingen vil

–

som jeg hører det

–

være, at ulven ikke er i gunstig bevaringstilstand i Danmark.

Når jeg siger, at den er det i halvdelen af de 39 forskellige biogeografiske regioner, så er det dem,

som er i 21 lande og ikke i hele EU. I 18 regioner var den i gunstig bevaringsstatus, i 19 i ugunstig,

og i 2 var den ukendt. Det er vigtigt at slå fast, at der, hvor den er i ugunstig bevaringstilstand, bl.a. i

Danmark, vil det ikke ændre på forvaltningen og på reglerne om ulve. Det er udelukkende der, hvor

den er i gunstig bevaringsstatus, man kan overveje, om den stadig skal være på en strengt beskyt-

tet liste, eller om man bør flytte den over på en beskyttet liste. Det er det, diskussionen må handle

om.

Alexander Ryle (LA):

Jeg er glad for, at ministeren er enig i, at vi skal have mere vild natur i Dan-

mark, både hvad angår skov, planter og dyr. Men er det regeringens holdning, at vi i Danmark skal

fastholde en streng beskyttelsesstatus, når ulven på et tidspunkt forhåbentlig får en gunstig beva-

ringsstatus? Vi må gå ud fra, at der på et tidspunkt er en mulighed for, at ulven får det. Lige nu

kommer det ikke til at have nogen effekt for Danmark. Men da vi gennemgik det i Miljø- og Fødeva-

reudvalget (MOF), fik jeg det indtryk, at man forventede, at man på et tidspunkt ville nå op på et ni-

veau, hvor ulven havde en gunstig bevaringsstatus, og på det tidspunkt vil den EU-lovgivning, som

man er i gang med at forhandle nu, få effekt i Danmark.

Søren Søndergaard (EL):

Svarene er meget interessante. Der har været en diskussion om rege-

ringens grønne ambitioner, når det gælder klima og natur. Jeg kunne godt tænke mig at høre mini-

sterens politiske refleksioner over, at dem, der advarer meget stærkt mod, at vi giver mandat til det,

ministeren ønsker, er Verdensnaturfonden (WWF), DOF BirdLife, Verdens Skove og Danmarks

Naturfredningsforening. Alle naturorganisationerne, som er sat i verden for at sikre naturen, er ikke

enige med regeringen.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Alexander Ryle: Jeg kan ikke svare på spørgsmålet. Re-

geringens politik på området er ikke ændret, og det ville være umådelig vanskeligt at fastlægge den

nu, al den stund at det er ikke der, vi er i dag. Der er heller ikke nogen eksperter, der kan rådgive

os om det. Jeg vil personligt sige, at jeg vil gå til det på baggrund af eksperternes udtalelser. Aar-

hus Universitet følger hele tiden ulven, og de vil nok på et tidspunkt angive en mulighed for, at ul-

ven kan få gunstig bevaringsstatus, hvis den positive udvikling fortsætter

–

med alle gældende for-

behold. Hvis det sker

–

og med øje for f.eks. konventionen og habitatdirektivet

–

er det på mange

måder en ny situation, og så bør vi blive rådgivet om, hvordan man sikrer sameksistens mellem

ulve og mennesker i Danmark. Vi må sikre, at det sker på en måde, hvor vi beskytter ulven, som så

vil være en beskyttet art.

Til Søren Søndergaard: Jo, det gør indtryk på mig. Jeg ved, at diskussionen er både politisk, føl-

som og faktuel. Jeg forsøger at holde mig til det helt faktuelle. Jeg synes, at det er den rigtige til-

gang at se på listerne igen, da de blev lavet for årtier siden. Så må man vurdere, om det har haft en

betydning, at en art var strengt beskyttet, men det kan man selvfølgelig være politisk uenig i. Det

har haft en effekt her

–

det er helt tydeligt. Jeg synes, at det er den fornuftige tilgang, men jeg me-

ner også, at det binder den anden vej. Hvis der er arter, som ikke var på den oprindelige liste, men

som burde komme på listen, synes jeg også, at vi bør vurdere og arbejde for det. Jeg tror, at den

tilgang vil være bedst for naturen.

Marianne Bigum (SF):

Jeg er enig med ministeren i, at det er den rigtige tilgang, og det er også

det, vi skulle have gjort i 2025, hvor vi skulle have lavet en status på, hvordan det står til med li-

sterne. Men nu plukker man en art ud, fordi en rapport siger, at den er i fremgang, selv om de ikke

anbefaler, at man nedgraderer beskyttelsesstatussen. Det er da politik på højt plan.

Ministeren sagde, at han ikke kunne svare på, hvad regeringens holdning vil være, hvis ulven kom i

fremgang, og om man så vil indføre jagt på ulven. Ministeren siger, at det ikke er der, vi er i dag.

Der, hvor vi er i dag, er ulven et stort samtaleemne, og folk er bekymrede i Danmark. Vi er også

der i dag, hvor ulve forsvinder, selv om vi burde kunne se en fremgang i arten i Danmark. Der fore-

går nok noget faunakriminalitet, hvor nogen skyder den. Vil ministeren være med til at få etableret

ulvehegn, så vi ikke får angreb? Der sker ikke angreb på husdyr inde bag ulvehegnene. Vil ministe-

ren være med til at løfte de anbefalinger, der er kommet i forhold til at sikre sameksistensen med

ulven? Vil ministeren være med til at gribe ind over for den ulovlige faunakriminalitet, der højst

sandsynligvis sker i forhold til ulvene? Det er der, vi er i dag, så det forventer jeg egentlig, at mini-

steren kan svare på.

Alexander Ryle (LA):

Mit spørgsmål var en lille smule rodet, og det skal jeg beklage. Jeg forstår

selvfølgelig godt, at regeringen ikke har taget stilling til, hvad man gør i et hypotetisk tilfælde. Men

man kunne godt have en politisk holdning til, om man skal regulere naturen, eller om man vil give

plads til en rig og varieret natur, hvor forskellige dyrearter og plantearter i naturen kan leve og

vokse ureguleret. Det lyder, som om ministeren er enig i, at der skal være plads til vild natur i Dan-

mark, men at man stadig godt vil have mulighed for at begynde at skyde ulvene, såfremt det skulle

blive aktuelt om nogle år.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Marianne Bigum: Vi har i hvert fald et eksempel på fau-

nakriminalitet. Det var en politisag. Det er alvorligt for samfundet

–

der er en grund til, at arterne er

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

strengt beskyttede, og det skal man respektere. Faunakriminalitet er værre end krybskytteri. Vi ved

også, at ulve forsvinder, men om alle skyldes faunakriminalitet, eller om noget også skyldes, at ulve

vandrer på tværs af landegrænser, er mere vanskeligt at komme med et entydigt svar på. Myndig-

hederne ser meget alvorligt på faunakriminalitet.

På trods af at ulven har svømmeegenskaber, vurderes det ikke som sandsynligt, at den svømmer

til de danske øer i et omfang, hvor den vil kunne yngle. Men i hele Jylland har man nu mulighed for

at få støtte til ulvesikrede hegn, præcis fordi vi indgik en finanslovsaftale om det for at følge op på

Vildtforvaltningsrådets anbefalinger, og fordi partierne havde interesse i det. Jeg er tilfreds med, at

vi er kommet igennem med det og fik opbakning fra partierne til at give støtte. Der har været de før-

ste runder af støtte, og der bliver sat ulvesikrede hegn op.

Til Alexander Ryle: Vi skal have meget mere rig og varieret natur og også mere ureguleret natur,

hvis vi skal være en del af løsningen på den globale og nationale krise på natur og biodiversitet. De

steder, hvor det for alvor kan ske, er i de kommende naturnationalparker. Men fordi landet er, som

det er, er vi nødt til at sætte hegn omkring, for de dyr skal ikke spise bondens korn på markerne.

Dyrene skal være naturforvaltere, frem for at mennesker naturforvalter. Det er det nye natursyn, vi

er ved at etablere. I år er vi i gang med at få anlagt de første to naturnationalparker, og derefter

skal vi videre. Det er nok ikke realistisk, at ulven kan komme ind i en naturnationalpark

–

så store

er de slet ikke.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre

og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Punkt 5. Rådsmøde (miljø) den 17. juni 2024

Rådsmøde 17/6-24

–

miljø

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0416

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/3-24)

KOM (2023) 0416

–

KOM (2023) 0416

–

svar på spm. 1 om hvordan definerer

ministeren den risikobaserede tilgang på jordforureningsområdet (EU-note af

5/10-23)

EU-note (20231)

–

E 4 (EU-note af 5/10-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg på sagen den 15. marts

2024.

Kommissionens forslag indebærer, at der etableres et overvågningssystem, der skal indsamle data

og give overblik over jordbundens tilstand i EU.

Sunde jordøkosystemer er en væsentlig faktor for bl.a. biodiversiteten, klimaet og fødevareproduk-

tion. Kommissionen vurderer, at ca. 60 til 70 pct. af jordbunden i EU er i dårlig tilstand. Med et over-

vågningssystem for jordbunden kan man bedre identificere årsagerne til, at jordbunden forringes,

og dermed få det fornødne grundlag for at rette op på jordens sundhedstilstand.

Forhandlingerne er gået godt, og vi er generelt lykkedes med at få danske synspunkter afspejlet i

kompromisforslaget. Vi har haft fokus på at fastholde en ambitiøs overvågningsindsats og på at

sikre, at indsatsen på jordforureningsområdet flugter med vores regulering herhjemme. Det er vi

lykkedes med.

Forhandlingerne har især fokuseret på de konkrete indikatorer og prøvetagningsmetoder. Her er

man nået til enighed om en harmoniseret tilgang baseret på fælles indikatorer. Vi har fra dansk

side arbejdet på, at overvågningsindsatsen indrettes på den bedst mulige måde, og vi er lykkedes

med at sikre et effektivt overvågningsprogram, hvor man kan sammenligne data på tværs af EU.

Regeringen er således tilfreds med resultatet, og på den baggrund vil vi støtte den generelle indstil-

ling på rådsmødet.

Marianne Bigum (SF):

Jeg synes, at det er noget af en bombe, at 60 til 70 pct. af jordbunden i EU

er i dårlig tilstand. Det er da en katastrofe, så jeg ser frem til, at vi får gjort noget ved det.

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af

affaldsrammedirektivet

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0420

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 7 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 26. april 2024.

Formålet med forslaget er at mindske miljø- og klimaaftrykket fra tekstil- og fødevareproduktionen.

Danmark har generelt arbejdet på at opretholde ambitionsniveauet i Kommissionens forslag, og det

er vi heldigvis kommet langt med.

Forhandlingerne har især fokuseret på reduktionsmålene for madaffald. De har været under mas-

sivt pres fra en række medlemslande, der har ønsker udvandinger. Det er derfor rigtig godt, at det

er lykkedes at fastholde niveauet fra Kommissionens forslag. Kompromisforslaget fastholder såle-

des reduktionsmålene for madaffald. Fødevareindustrien skal reducere med 10 pct. i 2030, og hus-

holdningslignende madaffald skal reduceres med 30 pct.

På tekstilområdet har der været bred opbakning til at indføre det udvidede producentansvar. Det er

også rigtig positivt.

Kompromiset indebærer øget kontrol og øgede krav til eksport af genbrugstøj. De velgørende or-

ganisationer vil fortsat kunne spille en central rolle og fortsætte deres vigtige arbejde med at

fremme genbrug.

Alt i alt et godt resultat, som regeringen agter at støtte på rådsmødet.

Christian Friis Bach (RV):

Sidst vi drøftede sagen, havde jeg fokus på, at vi ikke skulle opsætte et

stort administrativt bureaukrati, som gjorde, at de organisationer herhjemme, som håndterer gen-

brugstøj, lige pludselig ikke kan gøre det mere. Kan ministeren bekræfte, at der fortsat er fokus på

det, og at det ser ud til fortsat at kunne være en mulighed?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er helt korrekt. Der vil være indrapporteringskrav, men

vurderingen er, at de velgørende organisationer osv. kan fortsætte deres vigtige arbejde. Vi er til-

fredse med resultatet.

Side 37

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om grønne

anprisninger

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0166

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 13 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 26. april 2024.

Formålet med forslaget er at bekæmpe greenwashing, altså vildledende miljøanprisninger af pro-

dukter.

I forhandlingerne har der været meget forskellige ønsker til ambitionsniveauet i forslaget. Flere

lande har arbejdet på at underminere de krav, der netop er blevet vedtaget i den overordnede EU-

lovgivning om vildledende markedsføring. Men bl.a. på baggrund af Danmarks indsats er det lykke-

des at fastholde ambitionsniveauet.

Danmark er også blevet imødekommet på en række andre områder. Man kan fortsat ikke bruge

klimakreditter i forhold til markedsføring af produkter. Nationale miljømærker som Svanen får ned-

sat de administrative byrder, hvis de lever op til direktivet. Og alle virksomheder bliver omfattet af

reglerne.

Det er grund til at være tilfreds med kompromisforslaget, og regeringen vil derfor støtte forslaget på

rådsmødet.

Christian Friis Bach (RV):

Kan ministeren bekræfte, at det klimamærke, vi har gang i, ikke kom-

mer i problemer?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Klimamærket vil godt kunne lykkes. Forslaget bliver vedta-

get af Rådet på mandag, og så starter forhandlingen med de nyvalgte europaparlamentsmedlem-

mer, så der er god tid til, at Danmark kan indføre klimamærket. Det er vores vurdering, at vi er

kommet i mål på tilfredsstillende vis.

Side 38

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

4. Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0123

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det ottende miljøhandlingsprogram udgør den overordnede

ramme for EU-arbejdet på miljø- og klimaområdet frem mod 2030.

Hidtil har det ottende miljøhandlingsprogram primært bestået af den grønne pagt. Men da den

grønne pagt alene forpligter den nuværende Kommission, er der behov for, at den indkommende

Kommission tilsvarende forpligtes til at tage initiativer i perioden fra 2025 til 2030.

Det skal sikres ved, at det ottende miljøhandlingsprogram skal genopfyldes med prioriteter for den

kommende Kommission. Formålet med rådskonklusionerne er således at sende et klart signal fra

Rådet til den indkommende Kommission om medlemsstaternes ønsker til miljø- og klimaindsatsen

frem mod 2030.

Som sådan er rådskonklusionerne Rådets overordnede ønskeliste til den nye Kommission på det

grønne område.

Rådskonklusionerne peger på behovet for indsatser på en lang række områder. Bl.a. skal EU fort-

sætte indsatsen for at nå klimaneutralitet i 2050, og man skal fokusere på at fremme klimatilpas-

ning. Der skal tages yderligere skridt til at fremme cirkulær økonomi, nulforurening og natur- og bio-

diversiteten.

Regeringen har bakket op om den nuværende Kommissions arbejde og ambitionsniveau under

den grønne pagt. Det er vigtigt, at ambitionsniveauet fastholdes fremover, og at indsatsen styrkes

på en række områder.

I forhandlingerne af rådskonklusionerne har Danmark arbejdet for opstramninger på så godt som

alle områder. Inden for nulforurening har vi bl.a. peget på, at Kommissionen skal fremsætte den

længe ventede revision af REACH (registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger

for kemikalier). Og vi ønsker en udfasning af PFAS hurtigst muligt.

Vi har presset på for at få en overordnet reguleringsramme for cirkulær økonomi, som bl.a. skal le-

vere på EU’s materiale-

og miljøaftryk. Vi har peget på behovet for en revision af havstrategidirekti-

vet. Vi har også ønsket et styrket fokus på en sammenhængende indsats for klimatilpasning herun-

der i forhold til naturgenopretning, naturbaserede løsninger og vandeffektivitet.

Det er ikke alt, vi er kommet igennem med i konklusionerne. Men vi er landet et acceptabelt sted.

Regeringen agter derfor at stemme for vedtagelse af rådskonklusionerne.

Marianne Bigum (SF):

Vi får fremragende nyhedsbreve i Folketinget, og EU-nyt meldte i januar, at

rapporten fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viste, at vi ikke ser ud til at kunne nå nogen af de

seks prioriterede mål i 2030. Det synes jeg er ret bekymrende. Jeg kan forstå, at man vil forsøge at

genopfylde med nye aktiviteter for at nå i mål. Men rapporten peger også på, at der bliver brug for

helt op til en nidobling af hastigheden for at nå i mål i 2030. Der er nogle grundforudsætninger for

at kunne nå de vigtige mål. Det drejer sig bl.a. om andelen af miljøafgifter, de samlede skatteind-

Side 39

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

tægter skal op, der skal subsidier til fossile brændstoffer, så de kan blive afskaffet, udgifter til miljø-

beskyttelse skal op, andel af grønne obligationer og øget økoinnovation. Som jeg læser denne rap-

port, er det ikke nok, at man skaber nye initiativer i EU. Man har også nationalt i høj grad været for

langsom til at opfylde målene.

Vi har sat cirkulær økonomi på dagsordenen i Folketinget de sidste halvandet år som en af udfor-

dringerne, hvor vi på EU-plan er bagud, men det er vi i høj grad også i Danmark. Har mødet ikke

givet anledning til lidt selvransagelse om, hvordan vi i Danmark kan bidrage til at komme hurtigere i

mål med det? Vi har i lang tid efterspurgt en handlingsplan for cirkulær økonomi, så vi også natio-

nalt virkelig kommer i gang med den dagsorden. En nidobling af hastigheden er meget.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Vi er nærmest i forlænget spilletid i forhold til Kommissio-

nen, og efter europaparlamentsvalget står vi foran en ny Kommission. Vi har ikke opgivet at få na-

turgenopretningsforordningen på dagsordenen, men det er uklart, om det lykkes at få den på til

vedtagelse. Det burde den komme, og Danmark har lagt pres på, for at det skulle lykkes. Når man

vurderer, hvad der er kommet ud af EU’s grønne pagt, er der vel to store sager, der stikker ud. Det

er naturgenopretningsforordningen og REACH-forordningen, hvor der ikke er kommet et nyt for-

slag, hvilket er problematisk. Derudover skal tempoet fastholdes og gerne op. Naturgenopretnings-

forordningen er ikke med, fordi vi sidder fast trods et flertal. Danmark spillede en aktiv rolle for at få

det hjem, men trods at der var forhandlet en løsning med Europa-Parlamentet, faldt lande, som el-

lers var med, pludselig fra. Det er Ungarn, vi taler om. Det er dybt kritisabelt. Indsatsen fortsætter

stadig væk, men de to mangler.

Det handler også om at sige til den kommende Kommission, at der stadig væk skal fuldstændig

tryk på. Der er så store problemer og så stort et behov for at fortsætte arbejdet. Det er for tidligt at

sige, hvordan Kommissionen vil se ud, men nu har vi i hvert fald muligheden for at sende et kraftigt

signal om, at vi har brug for en Kommission, der går foran med ambitiøse forslag på de grænse-

overskridende emner. Det er langt de fleste, når det handler om vores miljø og om klimaet. Der

skal laves hjemmearbejde i medlemslandene, men vi skal løse langt det meste fælles. EU er en

kæmpestærk medspiller i at få den grønne omstilling, miljø, de truede arter, skove, vores jordbund,

kemikaliegifte, liv i vores fjorde og vandløb håndteret. Det handler om, at EU fortsat skubber på og

laver lovgivning, som vi er bundet af.

Side 40

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

5. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om håndtering af

klimarisici

–

beskyttelse af mennesker og velstand

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0091

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Kommissionens meddelelse handler om samfundets mod-

standsdygtighed over for klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, tørke, hedebølger og

stigende havniveauer.

Formålet med meddelelsen er at belyse og styrke EU’s og medlemslandenes kapacitet til at hånd-

tere klimaforandringer.

Meddelelsen indeholder ikke optakt til ny lovgivning på området.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen, og

vi støtter formålet om at styrke EU’s og medlems-

landenes kapacitet til at håndtere de voksende udfordringer med klimaforandringerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

a) Invasive arter

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Vi forventer, at der snart vil komme forslag om den næste

opdatering af EU-listen over invasive arter.

Såfremt der i den forbindelse kommer forslag om at optage amerikansk mink på listen, forventer

jeg at forelægge forhandlingsoplæg i efteråret. Dette er derfor blot en tidlig varsling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 41

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

b) Kommissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 91/676/EF om beskyttelse af

vand mod forurening forårsaget af nitrater (komitésag)

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men emnet blev rejst af udvalget under mødet

Søren Søndergaard (EL):

Mens vi har siddet her, har vi fået en henvendelse fra Miljøministeriet

om, at vi inden kl. 16 i dag skal forholde os til en komitésag. Dansk Naturfredningsforening har fået

4�½ time til at forholde sig til den. Landbrug & Fødevarer er selvfølgelig for den, men Miljøstyrelsen

siger klart og tydeligt, at de ikke kan garantere, at det ikke betyder alvorlige problemer. Det handler

om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Derfor

lægger ministeren op til at undlade at stemme, men det fremgår samtidig i notatet fra ministeriet, at

det ikke er klart, hvordan sagen ender. Det vil sige, at Danmarks stemme potentielt kan blive afgø-

rende. Hvad med forsigtighedsprincippet? Skal Danmark ikke stemme nej til det forslag, når der er

uklarhed om, hvorvidt det betyder en forringelse af vores grundvand? Ministeren må da træde i ka-

rakter her og i øvrigt udtrykke total afstandtagen fra denne måde at behandle det på. Det gør det

sådan set ikke bedre, at det er EU’s skyld, at man behandler den slags potentielle overgreb på vo-

res vandmiljø på denne lemfældige måde.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

De tilstedeværende embedsfolk er ikke eksperter i de

spørgsmål. Det håber jeg på forståelse for. Vi kan prøve at svare på noget af det, men vi må gå i

dybden på et andet tidspunkt.

Når regeringen mener, at vi skal afstå fra at stemme, betyder det, at man ikke stemmer for. Så i det

beskrevne scenarie, hvor det er på vippen, er man ikke for. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst, og

derfor vurderer man, at man vil undlade at stemme. Det er en fuldstændig kendt dansk linje, at sa-

ger skal belyses grundigt. De facto betyder det, at man ikke er en del af det, hvis der skal skabes et

flertal. Jeg har kun interesse i at bringe sagerne så tidligt frem som overhovedet muligt. Det har vi

en fælles interesse i at gøre. Det er vanskeligt, når sagerne rykker så hurtigt i EU, men vi forsøger

virkelig.

Søren Søndergaard (EL):

Vi er med ekstremt kort varsel blevet bedt om at tage stilling til et for-

slag, der potentielt kan forringe det danske vandmiljø. Og Miljøstyrelsen siger, at de ikke kan vur-

dere, om det vil gøre det. Jeg synes virkelig, at regeringen skal stemme imod.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er sædvanlig dansk praksis ikke at stemme for, når Mil-

jøstyrelsen vurderer, at det er utilstrækkeligt belyst. Og det er præcis det, vi gør

–

vi stemmer ikke

for. Søren Søndergaard siger, at vi skal stemme imod, men Søren Søndergaard ved, hvordan det

foregår i EU. Der skal være nogen, der stemmer for, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så tæller en

undladelse af at stemme det samme som et nej.

Næstformanden (Henrik Møller):

Spørgsmålet kan være, om der skal være et kvalificeret flertal

for eller et kvalificeret flertal imod. Det er lidt afgørende. Hvis der skal være et kvalificeret flertal for,

er man ikke en del af det, men hvis der skal være et kvalificeret flertal imod, er det en anden sag.

Det skal være for?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg har skrålæst det under mødet. Jeg går ud fra, at de fleste ikke aner,

at det er der. Men det ændrer ikke noget ved, at jeg synes, at Danmarks position skal være at gå

Side 42

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

imod det, når vi ikke har sikkerhed for, at det ikke forringer vandmiljøet i Danmark. Hvordan er det

lige, vandmiljøet har det i Danmark?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg har forståelse for, at der er en sammenpresset proces

af grunde, som jeg ikke er herre over. Derfor forsøger jeg at svare her efter bedste evne. Danmark

støtter det ikke. Jeg mener ikke, at der er sikkerhed for det. Danmarks stemme vil ikke være tun-

gen på vægtskålen i forhold til de lande, der i givet fald vil stemme for. Miljøstyrelsens vurdering er

beskrevet i det notat, der er sendt til Folketinget, og den følger vi.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg har fået oplyst, at der står, at hvis der ikke afgives nogen udtalelse

med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget inden for 2 måneder. Det er bare en

opfordring til, at ministeren tjekker reglerne omkring det.

Vi vil gerne have et notat inden kl. 16, hvor vi har fået frist, så vi ved, hvad vi forholder os til.

NOT

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det vil vi meget gerne.

I øvrigt vil det også være frivilligt for medlemslandene, hvorvidt man vil indføre det efterfølgende.

Side 43

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

Punkt 6. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

transport) den 18. juni

2024

Rådsmøde 18/6-24

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 569 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forslag til forordning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles

europæiske jernbaneområde

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0443

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 36 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 12. april 2024.

Hensigten med forslaget er at sikre bedre kapacitet på vores jernbane. Som jeg orienterede om i

april, gav det udslag i en række bekymringer om, om det blev dyrt og ufleksibelt.

Helt overordnet har sagen bevæget sig i den rigtige retning. De store krav om kompensation er ble-

vet mindre, og den korte periode til ikrafttrædelse af forslaget, som vi også var bekymrede for, er

blevet udskudt fra 2026 til fra 2029. Rammeaftalerne på 5 år om kapacitet på banen er også blevet

gjort frivilligt, hvilket er meget positivt.

Jeg forventer, at der kan opnås en generel indstilling på rådsmødet den 18. juni 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 44

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte

dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægte i international

trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0445

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 80, senest behandlet

i EUU 1/12-23)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 3. november

2023. Det lykkedes ikke med en generel indstilling den 4. december 2023. Det belgiske formand-

skab har fortsat forhandlingerne i 2024, men der er stadig ikke enighed om en generel indstilling.

Derfor er der også tale om en fremskridtsrapport her.

Det er ellers et vigtigt og godt forslag for den grønne omstilling, da der er en lang række lavthæn-

gende frugter. Når vejgodstransporten bliver tungere og dimensionerne bliver større, kan den

samme motor fragte mere gods og dermed udlede mindre CO

. Der er også et perspektiv om, at

nulemissionslastbiler får lov til at have ekstra vægt og større dimensioner. Det er interessant, hvad

batterilastbiler angår, fordi batterikassen både fylder og vejer. Det foregår der store kampe om,

men de er alle sammen af national karakter

–

ikke om formålet

–

for alle kan se fornuften i det, men

nogle medlemslande har udfordringer med infrastruktur og bæreevne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om den

EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0128

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Senere på måneden kommer jeg tilbage til udvalget

for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg. Kort sagt handler sagen om, hvorvidt en frakendelse

af kørekortet i ét medlemsland skal gælde i de andre medlemslande. Et konkret eksempel kunne

være, hvis en dansker får frakendt sit kørekort i Frankrig. Forslaget har været uklart på en række

områder, men det bevæger sig hen imod, at medlemslande skal orienteret udstedelseslandet, og

at det skal være op til udstedelseslandet, om førerretten skal inddrages. Det kan der komme en

masse problematikker ud af, men det vender vi tilbage til senere på måneden.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 45

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

92/106/EØF for så vidt angår en støtteramme for intermodal godstransport og

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2020/1056 for så vidt angår

beregning af besparelser i eksterne omkostninger og generering af aggregerede

data

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0702

EU-note (20231)

–

E 10 (EU-note af 4/12-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 26 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 26/4-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 26. april 2024.

Alle er sådan set positive over for intentionen, men der er en række udfordringer. Mange af diskus-

sionerne handler om, hvordan vi opgør effekterne. F.eks. kunne det være en dør til dør-opgørelse

af en container, som er flyttet fra en fabrik med lastbil til bane eller skib og så på lastbil igen, inden

den kommer frem i et andet medlemsland, hvor man så skal sikre, at det bliver 10 pct. billigere.

Hvordan gøres det op, også når det er på kryds og tværs af medlemslande? Det er vildt komplekst.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om passagerrettigheder i

forbindelse med multimodale rejser

−

Fremskridtsrapport

KOM (2023) 0752

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 33 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/4-24)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg forelagde forhandlingsoplæg den 12. april 2024.

Forhandlingen står stort set, som den gjorde den 12. april. Intentionen er virkelig god, men det er

svært at se det helt store marked for det i Danmark, og da det også vurderes at være enormt lille i

fremtiden, skal vi nok begrænse det bureaukratiske setup herfor.

En multimodal rejse er f.eks. København-Rønne. Helt kort handler det om, at hvis man bestiller en

billet via et bureau eller f.eks. DSB fra København til Rønne, så er det en samlet billet. Selv om de

kun kører til Molslinjen, som sejler den sidste strækning, har DSB ansvar for at udbetale kompen-

sation i tilfælde af forsinkelse, aflysning osv.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 46

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 656: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/6-24

36. europaudvalgsmøde 12/6 2024

6. Rådskonklusioner vedrørende Den Europæiske Revisionsrets særberetning 04/2024

”Opfyldelse af EU’s trafiksikkerhedsmål: Indsatsen skal op i gear”

−

Vedtagelse

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Rapporten blev udgivet i marts 2024. Den indeholder

en række anbefalinger for trafiksikkerhed i de europæiske medlemslande. Hvis vi skal være hud-

løst ærlige, har den nok ikke den helt store betydning for Danmark. Vi er absolut førende, når det

kommer til trafiksikkerhed, ulykker og dræbte. Ikke desto mindre er det selvfølgelig positivt, at de

andre lande opnår bedre færdselssikkerhed, og regeringen vil også støtte rådskonklusionerne.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg håber, ministeren også vil slå et slag for at styrke den internatio-

nale indsats for trafiksikkerhed. Når europæiske bilproducenter fremstiller en bil til det europæiske

marked, opfylder den alle sikkerhedskrav, men når præcis den samme bil skal eksporteres til Afrika

eller Latinamerika, stripper man den for alle airbags og sparer lidt på den ramme, der skal beskytte

mod, at man bliver slået ihjel i tilfælde af sammenstød. Det er simpelt hen ikke okay.

Der er allerede gjort en international indsats for at stille krav til europæiske bilproducenter

om, at grundlæggende sikkerhedsstandarder også overholdes, når bilerne bliver eksporteret. Det

kunne være en konkret ting at bringe op under drøftelsen af rapporten.

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Jeg er bekendt med Christian Friis Bachs holdning og

kæphest på området. Det er nogle gode pointer, og jeg skal nok prøve at se, hvordan man kan få

dem fremmet bedst, også på internationalt plan. Det handler både om den trafiksikkerhed, der fore-

går i praksis ude i trafikken, oplysningskampagner osv. og trafiksikkerhedsvurderinger af køretøjer

osv. på europæisk plan, og hvad det indebærer af typegodkendelser osv.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 47