Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 653
Offentligt
2891041_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
03-07-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
KOMITÉSAG
Godkendelse af anvendelse af chromtrioxid, natrium chromat, natrium
dichromat, kalium chromat og dichrom(tris)chromat til forkromning i forsvars- og
luftfartsindustrien
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat
vedrørende Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af
anvendelse af chromtrioxid, natrium chromat, natrium dichromat, kalium chromat
og dichrom(tris)chromat til forkromning i forsvars- og luftfartsindustrien i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslagene blev drøftet på et møde i REACH komiteen d. 25.-26. juni 2024 og
forventes drøftet igen på møder d. 11. juli og i september forud for efterfølgende
afstemning i skriftlig procedure. Den præcise mødedato i september samt
rækkefølgen for afstemningen af de enkelte delforslag kendes endnu ikke.
Kommissionen forventes imidlertid, at træffe afgørelse for konsortiets anvendelser,
inden d. 21. september 2024 for at sikre fortsat lovlighed af anvendelserne i EU.
Forslagene forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark såfremt de
vedtages, idet godkendelse vil tillade den samme fortsatte anvendelse i Danmark
som hidtil, og idet godkendelsen ikke vil ændre på at danske virksomheder skal
overholde danske arbejdsmiljø- og miljøregler.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene, idet Danmark lægger
afgørende vægt på hensynet til den nationale sikkerhed og forsvaret af Europa i
lyset af, at der ikke er egnede alternativer, og idet det lægges til grund, at det
forventes, at de omfattede danske virksomheder overholder danske
arbejdsmiljøregler.
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1