NOTAT
21. juni 2024
2024 - 7326
hahhmu
Notat til Folketingets Erhvervsudvalg om regeringens høringssvar på
Kommissionens call for evidence – konsekvenser af øget offentlig ad-
gang til klage og domstolsprøvelse i miljøsager i Kommissionens be-
slutninger om statsstøtte
EU-Kommissionen, DG-konkurrence, har den 30. maj 2024 iværksat en
offentlig høring (call for evidence) for at modtage input og data fra interes-
senter i medlemsstaterne om mulige konsekvenser af øget klageadgang for
offentligheden ved Kommissionens beslutninger om statsstøtte som følge
af EU’s internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder Århuskon-
ventionen. Kommissionen ventes på den baggrund at offentliggøre en ana-
lyse på området i 2025.
EU og medlemsstaterne er parter i Århuskonventionen om adgang til op-
lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen"). EU har gen-
nemført konventionens bestemmelser om adgang til klage på miljøområdet
i forhold til EU's institutioner og organer i Århusforordningen (Forordning
(EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006). Denne forordning blev revideret
i 2021 for at give NGO'er og andre medlemmer af offentligheden større
muligheder for at anfægte administrative afgørelser truffet af EU's institu-
tioner og organer, når disse afgørelser kan være i strid med EU's miljølov-
givning. Den reviderede forordning indeholder en række undtagelser, her-
under en undtagelse for statsstøttebeslutninger.
I 2015 modtog ACCC (komitéen til overvågning af overholdelse af Århus-
konventionen) en klage fra en ikke-statslig miljøorganisation om en Kom-
missionsbeslutning om statsstøtte til udvikling af et nyt atomkraftværk i en
medlemsstat. Efter behandlingen af klagen fandt ACCC, at de nuværende
muligheder for offentligheden for at anfægte Kommissionens afgørelser
om statsstøtte ikke opfylder EU's forpligtelser i henhold til Århuskonven-
tionen. Kommissionen arbejder derfor, i samarbejde med medlemsstaterne
på at finde en løsning, der kan sikre ar EU lever op til Århus konventionen
på statsstøtteområdet.