EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 649
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 35. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 7. juni 2024

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Drøftelse af udvalgets rejseplan for efteråret 2024 og foråret 2025

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 566 (udkast til rejseplan)

Den 6. juni 2024

2. Drøftelse af henvendelse fra kulturministeren vedr. Europa-Nævnet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 551 (brev fra kulturministeren)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 552 (orientering om ændring af Europa-Nævnets

virksomhed)

3. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Georgien og Armenien 4.-9. marts 2024

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 556 (udkast til rejserapport)

4. Meddelelser fra formanden

5. Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024

Dagsordenspunkterne 1-14 forelægges ved justitsministeren

Rådsmøde 4031

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4031

–

Bilag 4 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

6. Rådsmøde nr. 4035 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

20. juni 2024

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

Rådsmøde 4035

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

7. Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024

Dagsordenspunkterne 16-21 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

Rådsmøde 4031

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4031

–

Bilag 5 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

8. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 5-7 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024

Styrkelse af EU’s beredskab og kriserespons

−

Politisk drøftelse

2. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 17, senest forelagt i

EUU 1/3-24)

3. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: Præsentation af resultaterne fra

højniveaugruppen

−

Meningsudveksling

4. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine: Intern sikkerhed

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 16, senest forelagt i

EUU 1/3-24)

5. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board

–

Præsentation af formandskabet for Antiterrorgruppen (GAT)/ Status

b) Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme

–

Status

6. Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet

KOM (2023) 0641

a) Prioriterede tiltag

–

Status

b) Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle netværk

–

Vedtagelse

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

7. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 58, senest forelagt i

EUU 13/10-23)

8. Direktiv om bekæmpelse af korruption

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0234

9. Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale

med seksuelt misbrug af børn mv.

−

Orienterende debat

KOM (2024) 0060

10. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

11. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Meningsudveksling

12. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Rapport fra formandskabet

−

Status

13. Rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk

debat

−

Vedtagelse

14. Istanbulkonventionen, gennemførelse af EU-aftalen

−

Status

KOM (2024) 0038, KOM (2024) 0037

15. Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af

officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om indførelse af en

europæisk forældreskabsattest

−

Orienterende debat

KOM (2022) 0695

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

16. Schengenområdets generelle tilstand:

a) Schengenstatusrapport fra Kommissionen 2024

–

Udveksling af synspunkter/- vedtagelse

KOM (2024) 0173

b) Prioriteter for Schengen-cyklus 2024-2025

–

Udveksling af synspunkter/- vedtagelse

KOM (2024) 0174

17. Schengenerklæring

−

Vedtagelse

18.

Fremtiden for EU’s visumpolitik

−

Udveksling af synspunkter

19. Implementering af interoperabilitet

−

Status

20. Migrations- og asylpagten: Implementering

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)

0610

a) Opfølgning fra formandskabet

–

Status

b) Fælles plan for gennemførelse af pagten

–

Status

21. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine: Gennemførelsesafgørelse om

forlængelse af den midlertidige beskyttelse, der blev indført ved gennemførelsesafgørelse

(EU) 2022/382

−

Politisk enighed/principiel enighed

KOM (2023) 0546

22. Eventuelt

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

23. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-375/23, Meislev

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 29 (notat om afgivelse af indlæg)

b) Orientering om sag ved EFTA-Domstolen E-6/23, MH v Påtalemyndigheten

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 121 (notat om afgivelse af indlæg)

c) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-156/23, Ararat

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 335 (notat m afgivelse af indlæg)

Dagsordenspunkt 1 hører under Forsvarsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2-14 hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordens punkt 15 hører under Social-, Bolig og Ældreministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 16-21 samt punkterne under siden sidst hører under Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Rådsmøde nr. 4035 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

20. juni 2024

1. Revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0014

–

KOM (2024) 0014

–

svar på spm. 1 om der er samme krav til

private og helt eller delvist offentlig ejede virksomheder

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 502 (udvalgsmødereferat side 49 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 5/4-24)

2. Direktivforslag om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion

eller tro, handicap eller seksuel orientering

−

Generel indstilling

KOM (2008) 0426

3. Praktikdirektivet

−

Fremskridtsrapport

KOM (2024) 0132

4. Den sociale dimension af det indre marked

−

Politisk drøftelse

5. Det europæiske semester 2024

−

Præsentation ved Kommissionen og vedtagelse

6. Hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen om landstidsarbejdsløshed om integration af

langtidsledige på arbejdsmarkedet

−

Vedtagelse

7. Hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionens fælles rapport om

pension

−

Vedtagelse

8. Rådskonklusioner om pension

−

Vedtagelse

9. La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder

−

Vedtagelse

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

10. Rådskonklusioner om sociale investeringer

−

Godkendelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

under økofin 1/3-24)

11. Frivillige vejledende principper for sociale investeringer

−

Godkendelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

under økofin 1/3-24)

12. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold

−

Fremskridtsrapport

KOM (2024) 0133

13. Eventuelt

14. Siden sidst

a) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

Dagsordenspunkterne 1 samt 3-12 samt punktet under siden sidst hører under Beskæftigel-

sesministeriets ressort. Dagsordenspunkt 2 hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Dagsordenspunkt 4 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet.

* Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

Europaudvalget

Referat af 35

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 7. juni 2024

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Kim Valentin (V), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF),

Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach

(RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Justitsminister Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister Ane

Halsboe-Jørgensen og udlændinge- og integrationsminister Kaare

Dybvad Bek.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af udvalgets rejseplan for efteråret 2024 og foråret 2025

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 566 (udkast til rejseplan)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 2. Drøftelse af henvendelse fra kulturministeren vedr. Europa-Nævnet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 551 (brev fra kulturministeren)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 552 (orientering om ændring af Europa-Nævnets

virksomhed)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 3. Godkendelse af rejserapport fra udvalgsrejse til Georgien og Armenien 4.-9.

marts 2024

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 556 (udkast til rejserapport)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 4. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024

Rådsmøde 4031

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4031

–

Bilag 4 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det er sidste rådsmøde under det belgiske formand-

skab, inden man overdrager det til Ungarn den 1. juli 2024. Alle punkter forelægges til orientering.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er lidt forvirrende, når der er så mange punkter, og det ikke bliver

præsenteret i rækkefølge.

Christian Friis Bach (RV):

Synes ministeren ikke, at det er lidt trist, at Danmark ikke deltager i et

rådsmøde, hvor indsatsen mod organiseret kriminalitet og narkotikahandel skal styrkes, og hvor

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) skal styrkes? Der er nok ikke nogen særlig stor

chance for, at EU lytter efter Danmark, når Danmark ikke kan være med.

Styrkelse af EU’s beredskab og kriserespons

−

Politisk drøftelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Punktet hører under forsvarsministerens ressort og fo-

relægges udvalget til orientering.

Drøftelsen vil forventeligt omhandle behovet for at styrke den tværgående krisestyring i EU i lyset

af et ændret og mere komplekst risiko- og trusselsbillede. Forventeligt vil drøftelserne også komme

ind på muligheden for en fremtidig EU-beredskabsstrategi, som der også lægges op til i konklusio-

nerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2024. I forlængelse heraf må det også

forventes, at behovet for øget civilt-militært samarbejde og koordination på beredskabsområdet vil

blive taget op, ligesom overvejelser omkring en EU-krisestyringshub og en EU-risikovurdering.

Regeringen ser positivt på muligheden for et styrket tværgående samarbejde på krisestyringsområ-

det i EU samt på overvejelserne om en EU-beredskabsstrategi, en EU-risikovurdering samt en fæl-

les EU-krisestyringshub.

Samtidig mener regeringen, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i EU’s krisestyringssy-

stem, at eventuelle fremtidige tiltag beror på grundige analyser af behov og mangler, samt at de

finansieres inden for eksisterende rammer.

Som et led i arbejdet med at tænke mere på tværs på beredskabs- og krisestyringsområdet i EU

vurderer regeringen også, at der er behov for et styrket EU-NATO-samarbejde samt et tættere ci-

vilt-militært samarbejde både i EU, men også i medlemsstaterne.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg vil virkelig opfordre regeringen til at tage den dagsorden meget

seriøst. Min oplevelse er, at vi i Danmark meget ensidigt fokuserer på det militære forsvar, men her

er der fokus på at se det i en sammenhæng, både med dobbelt anvendelse og det civile og det mi-

litære. I det hele taget har man en grundig analyse af behov og risiko, så det ikke bare bliver en

hurtig reaktion, men et blik på det konkrete trusselsbillede, både på kort og lang sigt. Det er ikke

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

kun militært, for der er masser af trusler, der handler om fødevare-, vand- og energiforsyningssik-

kerhed, som er alle de andre meget mere komplekse dagsordener. Det er vigtigt at se det som en

samfundssikkerhedsproblemstilling. Jeg håber, at regeringen ser denne vigtige debat som det, der

skal redde Danmark og Europa i den svære sikkerhedspolitiske situation.

Søren Søndergaard (EL):

Det fremgår af samlenotatets punkt 9 om forhandlingssituationen, at der

er forskellige synspunkter på, hvordan man styrker den tværgående krisestyring. Nogle ønsker et

tættere samarbejde om beredskab, krisestyring og civilbeskyttelse på EU-niveau, og andre er mere

tilbageholdende. Hvilket samarbejde ønsker man præcis om beredskab, krisestyring og civilbeskyt-

telse? Er det f.eks. folk til at finde overlevende i sammenstyrtede bygninger? Er det brandvæse-

net? Er det søredning? Hvad dækker uenigheden over?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Søren Søndergaard: Det vil være mest rimeligt af

mig at henvise til forsvarsministeren for mere uddybende svar om, hvordan de forskellige lande ser

på det. Men der er tale om en generel drøftelse også af de nationale beredskaber.

Til Theresa Scavenius: Regeringen tager det tværgående meget alvorligt. Der har i 2023 været en

række forskelligartede katastrofelignende tilfælde lige fra folk, der sner inde på motorvejen, til con-

tainere, der skyller i land i Nordjylland, og naturfænomener. Det angår også vores forsyningssikker-

hed osv. Derfor arbejder regeringen aktuelt på, hvordan vi kan styrke vores generelle beredskab.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg har forståelse for, at ministeren er substitut på punktet, og det er

ikke et forhandlingsoplæg, så det går nok. Men jeg synes, at forsvarsministeren skal gøres op-

mærksom på, at vi har behov for en uddybning. Vi begynder forhandlingerne om et dansk bered-

skab nu, og der er ingen grund til at have dobbeltkapaciteter. Det fremgår ikke rigtig, hvad man på-

tænker at kunne samarbejde om i EU, om det overhovedet er realistisk, eller om kun et lille mindre-

tal af lande ønsker det.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

2. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 17, senest forelagt i

EUU 1/3-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forordningen er også kendt som CSA-forordningen.

Det har som bekendt også under det belgiske formandskab vist sig svært at nå til enighed blandt

medlemslandene om visse dele af forslaget. Det synes jeg selvfølgelig er utilfredsstillende. Rege-

ringen har bakket fuldt op om formandskabets bestræbelser på at nå til enighed i Rådet. Fra dansk

side er vi fortsat optagede af, at forslaget rammer en fornuftig balance mellem hensynet til forebyg-

gelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og hensynet til retten til privatliv

på den anden side.

Da det endnu ikke er lykkedes at nå til enighed, er det forventningen, at det belgiske formandskab

under rådsmødet blot giver en status på de igangværende forhandlinger.

Europa-Parlamentet og Rådet har i mellemtiden vedtaget en 2-årig forlængelse af den nuværende

midlertidige ordning, der regulerer området i dag. Forlængelsen sikrer, at der ikke opstår et hul i

lovgivningen, indtil man finder en permanent løsning på problemet i form af en ny forordning.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er blevet nævnt, at det er meget uproportioneret, at man skal

overvåge alle online kommunikationskanaler for at fange dem, der begår kriminalitet. Det svarer lidt

til, at vi sætter kamera op på gaden alle steder, fordi nogen begår overfald eller stjæler fra tasker.

Jeg bliver nødt til virkelig at advokere imod, at den danske regering går ind for det eller er med i

diskussioner omkring de uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden. Det er meget alvor-

ligt, og det kan godt være, at det lige nu ikke bliver brugt, men når man indfører den slags lovhjem-

ler, er det meget nemt at misbruge fremadrettet.

Regeringens holdning er, at forslaget skal leve op til EU’s grundlæggende rettigheder, og vi skal

finde en fornuftig balance. Men hvordan skal det præcis ske? Hele problemet er, at det er ret svært

at finde den fornuftige balance, hvis man ikke begrænser det, så man kun overvåger, hvis der er

mistanke. Der kan også være andre begrænsninger, men lige nu virker det, som om det er ret ube-

grænset.

Vil vi indføre det i Danmark? Selvfølgelig er seksuelt misbrug af børn forfærdeligt, og derfor skal det

bekæmpes, men skal det virkelig bekæmpes ved, at man masseovervåger al kommunikation frem

for helt andre indsatser?

Christian Friis Bach (RV):

Hvis der bliver etableret et center for at bekæmpe seksuelt misbrug af

børn, vil vi så kunne anvende det og samarbejde med det, hvis vi har retsforbeholdet?

Alexander Ryle (LA):

Vi har diskuteret det i udvalget ad flere omgange. Og som det er fint opsum-

meret i papirerne, har der været en del kritik. Det var der f.eks. fra Kommissionen, Rådets Juridiske

Tjeneste, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttel-

sesråd (EPDB) samt fra en del private aktører som f.eks. Dansk Industri, IT-Branchen, IT-Politisk

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Forening og Etisk Råd. Er der sket noget under det belgiske formandskab, som har givet anledning

til, at nogen af aktørerne har nedtonet deres kritik? Er der en kompromistekst, der gør, at nogen af

aktørerne mener, at det i højere grad lever op til de grundlæggende rettigheder nu, end det gjorde,

da forslaget blev præsenteret første gang?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Der er 48 timer til, danskerne skal stemme til euro-

paparlamentsvalget. Jeg håber inderligt, at emnet når at blive en del af debatten også i den brede

offentlighed. Jeg anerkender og har respekt for, at man ser det anderledes, end jeg og regeringen

gør, men regeringen er varme tilhængere af forslaget og ser behovet for at regulere området.

Til Theresa Scavenius: Vi mener selvfølgelig, at der skal findes en fornuftig balance, men min til-

gang går på, at balancetyngdepunktet må ligge på at beskytte børn mod misbrug og beskytte dem

mod deling af billeder, hvor de bliver misbrugt. Vi ved fra de europæiske organisationer, der be-

skæftiger sig med det, at tallene for, hvor meget børnepornografisk materiale, der bliver delt via for-

skellige online tjenesteudbydere, er voldsomme. Derfor har jeg heller ikke på noget tidspunkt i de-

batten lagt skjul på, at mit altoverskyggende hensyn handler om at sikre de bedst tænkelige værk-

tøjer til at komme efter bagmænd og dem, der deler materialet, som alle sammen er med til at mu-

liggøre misbrug af børn, mere end det er at varetage de hensyn, som f.eks. It-Politisk Forening

lægger vægt på. Det er mit politiske standpunkt. Jeg har respekt for, at andre har det modsatte

standpunkt, men jeg håber, at vi når at debattere det rigtig meget i offentligheden, inden valgste-

derne lukker.

Der er ikke med forslaget lagt op til, at en EU-myndighed skal overvåge, hvad der bliver delt på for-

skellige online platforme. Der er mere lagt op til et krav til tjenesteudbyderne om at sikre, at den

type materiale ikke bliver delt. Vi kan have forskellige holdninger til det, men mange af tjenesteud-

byderne gør det i altovervejende grad i forvejen. Det er derfor, der dukker en annonce op på f.eks.

Facebook eller Instagram, når man snakker om, at man skal have nye havemøbler. Mit politiske

synspunkt er, at jeg ikke slår mig lige så meget som både højre og venstre side af udvalget gør, og

som nogle andre lande gør. Det vigtigste for mig og for regeringen er at beskytte børn mod seksu-

elt misbrug og komme efter både de bagmænd, der står bag, men ikke mindst også dem, der mu-

liggør misbruget ved at dele materialet.

Til Alexander Ryle: Der er er sådan set ikke noget, der har ændret sig, for forhandlingerne er stadig

i gang, og teksten ændrer sig løbende. Men overordnet set er knasterne mellem de forskellige hen-

syn og de forskellige landes udgangspunkt i diskussionen stadig væk de samme.

Til Christian Friis Bach: Danmark kan godt samarbejde med det center, der foreslås. Det er ikke

forbeholdsramt.

Søren Søndergaard (EL):

Hvad angår ministerens indsats i EU-valgkampen kan man godt nævne

IT-Politisk Forening som det store skræmmebillede. Det undrer mig lidt, at ministeren ikke nævnte

Europa-Parlamentet som det store skræmmebillede, når man ser Europa-Parlamentets indstilling.

Måske kan ministeren lige redegøre for, hvordan den socialdemokratiske gruppe stemte til Europa-

Parlamentets indstilling.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg forstår godt den politiske linje i, at man straffer og overvåger, hver

gang man ser et problem. Traditionelt set var det lidt højrefløjens logik. Men hvorfor så snakke om

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

fornuftig balance? Så skal der vel noget over i den anden kurv. Jeg ser ikke, hvad ministeren fore-

slår, hvad det angår, og jeg ser heller ikke, at ministeren forholder sig til kritikpunkterne om, hvor-

dan man kan begrænse risikoen for misbrug eller masseovervågning og den begrænsning af bor-

gernes frihed, det indebærer.

Udbyderne er faktisk ikke forpligtede til at fjerne materialet. Man overvåger og opsporer det, og så

skal en domstol beslutte, om det skal fjernes, men der kan i virkeligheden gå rigtig lang tid. Hvor

effektivt et instrument vil det være til at bekæmpe den aktuelle kriminalitet imod børn versus helt

andre tiltag? Det virker lidt, som om man laver et instrument, der kan noget helt andet, men i virke-

ligheden ikke kan hjælpe det lille barn her og nu.

Hvad skal centeret i virkeligheden? Der står i materialet, at det skal stille gratis opsporingsteknolo-

gier til rådighed for tjenesteudbyderne. Hvem er det, vi skal være bekymrede for, og hvilke gratis

opsporingsteknologier stiller man til rådighed? Grundlæggende er det et bekymrende forslag, som

indeholder ladeporte til, at det fremadrettet kan misbruges.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Søren Søndergaard: Vi er her ikke for at føre euro-

pavalgkamp.

Det er et velkendt faktum, at socialdemokratiske partier kan se og ser forskelligt på en række både

udlændinge- og retspolitiske spørgsmål. I Danmark har vi en efter min mening bedre og klogere

tilgang end en række af vores søsterpartier. Søren Søndergaard har ikke held til at drille mig med

det, for vi er vant til at se anderledes på det end vores søsterpartier, og det bærer vi med stolthed.

Til Theresa Scavenius: For et parti som Socialdemokratiet har det i vores mere end 150 års levetid

altid været tryghed og beskyttelse af de svageste, der har været allervigtigst for os. Jeg er dybt for-

færdet, vred, bekymret og utryg ved alt det, vi ser sprede sig på online sociale medieplatforme i

disse år. Jeg mener, at det gør vores børn syge, og det er med til at instrumentalisere forskellige

former for kriminalitet, at vores børn og unge mennesker bare skal åbne en reel på TikTok eller Fa-

cebook, hvor de kan falde ned i et kaninhul og se den ene voldsvideo eller selvskadevideo efter

den anden, eller få forslag til, hvilke stoffer man kan få. I øvrigt er det nemt at købe stoffer via de

sociale medier.

Jeg ville for at være helt ærlig gerne gå endnu hårdere til techgiganterne, end hvad CSA-forslaget

gør, ved at stille krav til tjenesteudbydere på online platforme. Det er ikke det, der er lagt op til her.

Her er der i høj grad lagt op til beskyttelse mod seksuelt misbrug. Som Theresa Scavenius siger,

kan det være en lang rejse, fra en tjenesteudbyder konstaterer, at der bliver delt børnepornografisk

materiale eller misbrugsmateriale, men det er selvfølgelig, fordi der er indbygget retsgarantier for

dem, der bliver opdaget. Men alt andet lige skal det hele også bruges til at øge opdagelsesrisikoen

for dem, der fornøjer sig ved at dele materialet. Jo mere det bliver delt, desto flere børn bliver også

misbrugt.

Christian Friis Bach (RV):

Ministeren sagde, at vi ikke skal føre valgkamp, men ministeren star-

tede sådan set selv med at appellere til vælgerne om, at de skulle støtte forslaget om forebyggelse

af seksuelt misbrug af børn. Og vi er jo politiske partier. Jeg synes ikke, at det gør noget, at der er

en lille smule valgkamp [lydudfald].

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Det undrer mig, at retsforbeholdet ikke har en effekt på det foreslåede center for forebyggelse af

seksuelt misbrug af børn.

[Lydudfald]

database, også over ting, der måtte foregå i Danmark på det

her område. Derfor undrer det mig, at man siger, at retsforbeholdet ikke har nogen effekt på vores

mulighed for at håndhæve, at der ikke sker seksuelt misbrug af børn i Danmark. Hvis de data bliver

overdraget til Europol, så vil [lydudfald] danske politibetjente allernådigst indsende en anmodning

om at få adgang til dem.

Alexander Ryle (LA):

Vi støtter selvfølgelig intentionen i forordningen om at bekæmpe seksuelt

misbrug af børn. Det tror jeg ikke at der er nogen tvivl om at alle partier i Folketinget gør. Vi kritise-

rer forslaget for at være for indgribende over for grundlæggende rettigheder, og vi er imod masse-

overvågning af helt almindelige borgere, men det er ikke, fordi vi støtter misbrug af børn. Vi er nødt

til at have flere ting med på samme tid.

Vi synes, forordningen er utrolig indgribende, fordi det betyder, at al digital kommunikation potenti-

elt skal scannes

–

også kommunikationen mellem lovlydige borgere. Derfor går vi meget op i det,

og jeg er i øvrigt ikke overbevist om, at det kommer til at begrænse misbrug. Det er i hvert fald det,

der står i konsekvensanalyserne og det materiale, vi har fået i dag. Man forventer, at antallet af ind-

beretninger kommer til at stige meget betragteligt, og det er ikke nødvendigvis, fordi man opsporer

en masse ekstra tilfælde af seksuelt materiale af børn. Det er også, fordi der er potentiale for, at der

kommer en masse falsk positive indberetninger. Europa-Parlamentets konsekvensanalyse vurde-

rede, at Microsofts Project Artemis har 88 pct. præcision, og at man derfor risikerer, at der kommer

millioner af forkerte indberetninger hver eneste dag. De risikerer at oversvømme de reelle indberet-

ninger, så de myndigheder, der skal håndtere det, risikerer at lægge deres fokus et helt andet sted

og derfor måske ikke fanger de rigtige tilfælde af delinger af seksuelt misbrug af børn.

Alt muligt andet bliver også kritiseret, f.eks. cybersikkerhed. Man inkluderer også krypterede be-

skedtjenester, for i praksis vil et opsporingspåbud af end to end-krypterede kommunikationstjene-

ster kun kunne blive implementeret ved, at man laver bagdøre eller spyware på telefoner og com-

putere. Jeg synes, at det er meget vidtgående.

Det har også været fremme, at man kunne afgrænse det på en anden måde. Man kunne godt

vælge, at personer, hvor der er en begrundet mistanke, er omfattet, og ikke alle borgere og alle

borgeres private kommunikation med hinanden.

Jeg synes, at balancen i det er utrolig skæv, og det har vi også diskuteret flere gange i udvalget.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at jeg skulle gennemgå det hele igen, men der er rigtig mange

kritikpunkter. Det er ikke kun Liberal Alliance, der synes, at det er vidtgående, det er også alle dem,

jeg nævnte før, og mange andre lande. Kritikken er også en af årsagerne til, at det ikke er gået

igennem endnu, og jeg synes ikke, at regeringen rigtig forholder sig til den kritik. I regeringens hold-

ning skriver man, at man vil overholde grundloven, og det er jo en start, men jeg synes godt, at

man kunne tage det lidt mere seriøst, end jeg synes, at man gør.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg har intet imod, at ministeren fører valgkamp, og heller ikke hvis for-

manden sagde et par fyndige ord. Vi er 2 dage før valget, og vi er politikere

–

det er strålende.

Det er en kendt sag, at Socialdemokratiet i Danmark er totalt uenige med deres socialdemokratiske

kollegaer i resten af Europa, men det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, hvordan

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

den danske socialdemokratiske gruppe stemte til Europa-Parlamentets indstilling, for det er det,

der er interessant

–

også i en valgkamp.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, at det er urimeligt, at ministeren fremlægger det, som om

man er for noget meget kriminelt, hvis man ikke er for forslaget. Det kommer til at skævvride hele

debatten. Jeg synes også, at ministeren bliver nødt til at forholde sig til alle kritikpunkterne både fra

Europaudvalget og det danske Folketing. Jeg tror, at stort set alle partier ud over regeringen er kriti-

ske over for det. Kunne ministeren ikke tage den kritik med til Bruxelles og sige, at det er en dansk

position, der ikke har meget opbakning? Regeringen er ét mandat fra ikke at have flertal for sin po-

sition.

Ministeren snakker om krav til techgiganter i forhold til TikTok, og ministeren burde lige præcis ar-

bejde meget mere for regulering og beskyttelse af børn, og det kunne man også gøre på det plan.

Man kunne stille meget højere krav til techgiganterne om at fjerne ulovligt materiale, men det væl-

ger man ikke at gøre, for man vil ikke gøre techgiganterne for sure. Derfor vælger man masseover-

vågning, som er en absurditet. Vi skal selvfølgelig bekæmpe kriminalitet, men det skal ikke være

på bekostning af helt almindelige borgeres kommunikation og frihed.

Vil ministeren tage kritikken med i sine overvejelser og sige i Bruxelles, at der er et meget snævert

flertal bag ministerens holdning, og at der ikke vil være opbakning i det danske Folketing, hvis det

ændrer sig?

Hvilke gratis opsporingsteknologier skal centeret stille til rådighed for tjenesteudbyderne? I sig selv

lyder det helt mærkeligt i forhold til det statslige og de private udbydere.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Christian Friis Bach: Grunden til, at CSA-forslaget

ikke er omfattet af retsforbeholdet, er, at hjemmelen er det indre marked og ikke de retlige anlig-

gender.

Til Alexander Ryle og Theresa Scavenius: Jeg indledte med at sige, at jeg har respekt for, at man

vægter sine hensyn og den samlede afvejning anderledes. Jeg er ganske udmærket klar over, at

regeringen står alene i spørgsmålet. Jeg håber, at vi kommer til at diskutere det i den brede befolk-

ning, inden stemmeurnerne lukker på søndag.

Allerede i dag følger tjenesteudbyderne med i, hvad man skriver, for at kunne målrette annoncering

mod én, selv om vi har forsøgt at regulere det. Derfor mener jeg heller ikke, at der her er tale om

meget omfattende ny overvågning. Jeg er med på, at det også principielt er et stort skridt, at vi be-

der tjenesteudbydere om at følge med i specifikke ting

–

i dette tilfælde, at der bliver delt børnepor-

nografisk materiale eller misbrugsmateriale af børn. Og ja, vi mener grundlæggende, at man skal

overholde Charteret om grundlæggende rettigheder.

Alexander Ryle bringer de krypterede tjenester frem. Det kan sagtens være, at jeg er arbejdsmiljø-

skadet af, at jeg sidder, hvor jeg gør. Jeg oplever kun, at det bliver brugt til gift og skadelige ting for

vores samfund. På Telegram er der hele communities, som følger med i, at nogle piger i etniske

minoritetsmiljøer f.eks. bryder gængse normer og uskrevne regler og har forkerte kærester, og

man udveksler oplysninger om, hvem der skal føres social kontrol med. Krypterede beskedtjene-

ster bliver også brugt til at sælge ulovlige stoffer og til at dele børnepornografisk materiale eller mis-

brugsmateriale osv. Det er også derfor, at jeg på sigt ikke ville have noget imod, at man gik skridtet

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

videre. Vi er åbne over for alle forslag, der i øvrigt kan stille større krav til techgiganterne. Det har vi

sådan set også allerede gjort med Digital Services Act (DSA), men der er da helt klart meget mere

at gøre.

Jeg har ikke tænkt mig i de videre forhandlinger at redegøre for, hvordan regeringen har opnået sit

mandat, som Theresa Scavenius spørger til. Det gør jeg heller ikke i andre forslag. Det er diskussi-

oner, vi har i Europaudvalget og det danske Folketing. Skulle der komme en anden regering på et

tidspunkt, der vægter hensynene anderledes, må man skifte holdning og gøre det gældende i de

forhandlinger, der kører.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi bliver ikke enige, men jeg er virkelig dybt bekymret over, at ministe-

ren siger, at han vil tage skridtet videre, og at han ikke kan se, at borgerne har en helt almindelig

kommunikation, som ikke skal kriminaliseres, bare fordi nogen begår kriminelle aktiviteter.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg vil ikke kriminalisere helt almindelige borgere, men

jeg vil gerne kriminalisere dem, der deler børnepornografisk materiale og misbrugsmateriale af

børn, for jeg er dybt forfærdet over det.

Alexander Ryle (LA):

Jeg bliver stødt af den sidste kommentar. Man kriminaliserer netop alminde-

lige borgere. Det gælder ikke kun dem, hvor der er en begrundet mistanke, og derfor siger Rådets

Juridiske Tjeneste, at man burde afgrænse det til kun at være rettet mod de personer, hvor der er

en begrundet mistanke. Jeg synes, at ministerens kommentar siger det andet, og ikke hvordan det

forholder sig med dette forslag.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

3. Adgang til data for effektiv retshåndhævelse: Præsentation af resultaterne fra

højniveaugruppen

−

Meningsudveksling

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Højniveaugruppen blev lanceret i juni 2023. Gruppen

har til opgave at identificere udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører i EU

og komme med anbefalinger til at imødegå sådanne udfordringer.

Fra dansk side er vi naturligvis optaget af løbende at sikre, at både vores nationale myndigheder

og deres tætte samarbejdspartnere har de bedst mulige værktøjer til at bekæmpe alvorlig og græn-

seoverskridende kriminalitet. Adgang til data spiller som bekendt en central rolle i den sammen-

hæng.

Det er min forventning, at resultaterne kan danne grundlag for en god efterfølgende drøftelse af

mulighederne for at styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

4. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine: Intern sikkerhed

−

Status

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 16, senest forelagt i

EUU 1/3-24)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

På det seneste rådsmøde fik ministrene bl.a. et overblik

over igangværende drøftelser under den strukturerede dialog med Ukraine om indre sikkerhed.

Søren Søndergaard (EL):

De russiske forsøg på f.eks. infiltration og sabotage er meget velbe-

skrevne. Den strukturerede dialog blev etableret efter Ruslands invasion af Ukraine og omhandler

en dialog med de ukrainske myndigheder om indre sikkerhed og grænsesikkerhed. Men det undrer

mig, at udgangspunktet for den bl.a. handler om ulovlig handel med våben og andre sikkerhedsri-

sici. Det kan der ligge meget i, og så handler det om voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige.

Kan ministeren uddybe, hvad man har diskuteret om det?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Ruslands uprovokerede og uberettigede militære ag-

gression mod Ukraine har indtil videre haft begrænsede konsekvenser for terrortruslen i EU, men

man vurderer samtidig, at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være betydelige. Det

kan vi se i form af intensiverede hybridaktiviteter rettet mod Europa, hvilket vores tjenester har sagt

i april 2024. Det drejer sig om desinformation, cyberrelaterede aktiviteter og også en øget trussel

mod kritisk infrastruktur. Som Søren Søndergaard rigtigt nævner, kan terrortruslen i Europa herun-

der Danmark på sigt også blive påvirket via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag

anvendes i krigen i Ukraine. Jeg tror for det første, at vi desværre må berede os på, at krigen nok

varer ved i længere tid endnu, men for andet, at de våben, der er i omløb på begge sider, bliver no-

get, Europa kommer til at bokse med de næste mange år. Det bliver vi selvfølgelig også nødt til at

koordinere i fælles europæisk regi.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

5. Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board

–

Præsentation af formandskabet for Antiterrorgruppen (GAT)/ Status

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det forventes, at den belgiske indenrigsefterretningstje-

neste, der på nuværende tidspunkt er formand for Intelligence Advisory Board, vil give en præsen-

tation med fokus på udfordringerne med bl.a. spionagetruslen mod EU samt betydningen af konflik-

ten i Gaza.

b) Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme

–

Status

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Der forventes en drøftelse af forebyggelse og bekæm-

pelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

6. Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet

KOM (2023) 0641

a) Prioriterede tiltag

–

Status

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle netværk

–

Vedtagelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Dagsordenen bærer fortsat præg af det belgiske for-

mandskabs fokus på at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og narkotikahandel. Der

lægges derfor op til vedtagelsen af et sæt rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skade-

lige kriminelle netværk.

Hovedformålet med rådskonklusionerne er at understrege den fælles forpligtelse til at tackle alvor-

lig og organiseret kriminalitet forårsaget af de mest skadelige kriminelle netværk.

Søren Søndergaard (EL):

Narkosmugling er den mest udbredte kriminalitetsform, men det går

hånd i hånd med hvidvask. Noget bliver måske betalt med f.eks. bitcoin, men det helt store beta-

lingsmiddel for narko er kontanter, og kontanter har kun værdi, hvis de kan hvidvaskes.

Danmark har besluttet at afskaffe 1.000-kronesedlen, og det er en rigtig god idé. I EU har man for

lang tid siden besluttet enten at afskaffe eller udfase 500-eurosedlen, men man har stadig væk en

200-euroseddel. 200 euro er 1.500 kr., så det er en relativt stor seddel og langt større, end man til-

lader i USA, hvor den højeste seddel, der trykkes, er 100-dollarsedlen. Der er vist enkelte tilbage af

en 10.000-dollarseddel fra rigtig gamle dage. 100 dollar er 750 kroner.

I betragtning af hvidvaskningens sammenhæng med narko er spørgsmålet, hvordan vi får gjort det

sværere at få transporteret alle de penge rundt i forbindelse med narkosalg, som skal hvidvaskes.

Der er spørgsmålet om 200-eurosedlen vigtigt. Onde tunger påstår, at man ikke vil afskaffe den, og

at der var modstand mod at afskaffe 500-eurosedlen, fordi dem, der har den største seddel, tiltræk-

ker en masse penge. Jeg håber ikke, at det er rigtigt, men jeg håber, at ministeren vil tage det op i

diskussionerne om, hvad man gør i forhold til andre lande, hvor der er meget store sedler, som

hvidvask kunne blive flyttet til.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg er meget enig i, at hvidvask hænger uløseligt sam-

men med narkotikahandel. Det ene kan ikke leve uden det andet. Jeg har også forståelse og re-

spekt for, at det for mange i EU

–

især vores ældre medborgere

–

skaber udfordringer, når man ud-

faser pengesedler osv. Men jeg mener grundlæggende, at det er det rigtige at gøre, også ud fra et

kriminalitetsbekæmpelseshensyn. Derfor er jeg enig i, at man bør udfase 200-eurosedlen. Jeg tror

ikke, at jeg kan redegøre i detaljer for de forskellige hensyn fra de lande, der er imod, men jeg vil

klart fremhæve det i kommende drøftelser af spørgsmålet, også selv om Danmark ikke tager del i

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union). På den måde har vi ikke har

særlig meget at

skulle have sagt om, hvilke sedler man trykker, men man kan godt fremhæve det.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, at ministeren udtrykte det rigtig godt.

7. Direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0702

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 58, senest forelagt i

EUU 13/10-23)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Direktivforslaget har til formål at styrke inddrivelsen af

aktiver fra insolvente virksomheder med henblik på dækning af krav for virksomhedernes kredito-

rer. Velfungerende og effektive insolvensprocedurer bidrager til at sikre bedre finansieringsmulighe-

der på tværs af medlemsstaterne.

Forslaget og insolvensretten som sådan indgår af samme grund i et aktuelt fokus på kapitalmar-

kedsunionen, og der er derfor et ønske om, at forhandlingerne om forslaget snarlig færdiggøres.

Det belgiske formandskab har i den seneste tid skabt fremdrift i drøftelserne om forslaget. Der er

dog fortsat betydelige uenigheder mellem medlemslandene. Det gælder især den del af forslaget,

der vedrører en særlig procedure for afvikling af insolvente mikrovirksomheder.

Det er forventningen, at der under det kommende ungarske formandskab vil blive arbejdet for en

–

i hvert fald delvis

–

generel indstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

8. Direktiv om bekæmpelse af korruption

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0234

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Da direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil

det ikke finde anvendelse i Danmark, men helt overordnet deler regeringen selvsagt ønsket om ef-

fektiv bekæmpelse af korruption.

Derfor er vi også positivt indstillet over for forslaget.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er ærgerlig over, at ministeren går lidt hurtigt hen over det, for vi

har netop set en dansk dokumentarfilm, der viser forskellige problemer. Danmark er i lang tid ble-

vet kritiseret for, at vi ikke har data på, om vi har korruption. Vil ministeren lytte til kritikken fra

GRECO (Sammenslutningen af Stater mod Korruption) og EU om, at vi ikke har data nok på områ-

det? Hvis vi ikke ved, hvor mange korruptionsrelaterede problemstillinger som findes, kan vi heller

ikke bekæmpe det. Hvis ministeren siger, at han er positiv og finder det vigtigt, skal vi så ikke be-

gynde at overvåge det og finde ud af, om vi har et problem?

Christian Friis Bach (RV):

Der står i samlenotatet, at det ikke har nogen konsekvenser for Dan-

mark, og at vi ikke er med i det. Er det helt rigtigt? Korruption er jo i sagens natur ofte grænseover-

skridende. Er der ikke bestemmelser her, som vi kunne drage fordel af i kampen mod korruption,

hvis vi tilsluttede os og dermed ikke havde retsforbeholdet?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Til Theresa Scavenius: Selv om forslaget er forbe-

holdsramt, vil regeringen under alle omstændigheder følge forhandlingerne tæt for at vurdere, om

visse elementer kan være relevante at implementere i dansk ret. Regeringen støtter forslagets in-

tention om bedre bekæmpelse af korruption, og derfor er vi også generelt positivt indstillede over

for forslaget.

Til Christian Friis Bach: Korruption er allerede i dag udtrykkeligt kriminaliseret i flere bestemmelser i

straffeloven. Det gælder både paragrafferne 122 og 144 om passiv og aktiv bestikkelse samt para-

graf 299 stk. 2, der kriminaliserer bestikkelse i den private sektor. Herudover vil en række af straffe-

lovens øvrige bestemmelser være relevante, selv om de ikke udtrykkeligt regulerer bestikkelse eller

korruption. Det gælder f.eks. paragraf 157 om embedsmisbrug, paragraf 278 stk. 1 om underslæb,

paragraf 279 om bedrageri eller paragraf 280 om mandatsvig. Men det ændrer ikke ved, at vi

grundlæggende støtter forslagets intention, også selv om det er forbeholdsramt.

Christian Friis Bach (RV):

Det undrer mig, at retsforbeholdet ikke spiller en stærkere rolle i forhold

til EU’s indsats

mod korruption.

En del af EU’s indsats handler selvfølgelig

om strafferammer, og vi

lever sikkert op til strenge strafferammer i Danmark. Men udgør den fælles indsats i Europol ikke

også et element i styrkelsen af indsatsen mod korruption, som også er omfattet af retsforbeholdet?

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

9. Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og

materiale med seksuelt misbrug af børn mv.

−

Orienterende debat

KOM (2024) 0060

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget er et direktiv om omarbejdning af det gæl-

dende direktiv om bekæmpelse af dels seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, dels materiale med

seksuelt misbrug af børn. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 6. februar 2024, og udval-

get har den 24. april 2024 fået tilsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Direktivet er nært beslægtet med CSA-forordningen (forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn), men fokuserer på den strafferetlige ramme på området,

hvor forordningen vedrører retshåndhævelsen. Forslaget har til hensigt at ændre det gældende di-

rektiv med henblik på at indføre en række skærpelser.

Jeg vil kort fremhæve nogle af de centrale elementer i forslaget:

•

Der foreslås generelt en forhøjelse af strafferammen for seksuelt misbrug, seksuel udnyt-

telse og seksuelt materiale vedrørende børn.

Der foreslås derudover en generel ajourføring af direktivet i lyset af den seneste sam-

fundsmæssige og teknologiske udvikling.

Endelig foreslås det at fastsætte minimumsforældelsesfrister på mellem 20 og 30 år af-

hængigt af lovovertrædelsens karakter.

Direktivforslaget er retsforbeholdsramt og vil derfor ikke gælde for Danmark. Regeringen er dog ge-

nerelt positivt indstillet over for intentionerne bag forslaget. Vi vil derfor følge forhandlingerne nøje

og overveje, om det giver anledning til at ændre dansk ret.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

10. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Vi har flere gange rejst vigtigheden af at prøve at være med og få en

form for parallelaftale, for det ville være hensigtsmæssigt med et samarbejde. Det var heller ikke

nødvendigvis noget, danskerne sagde nej til ved folkeafstemningen den 3. december 2015, for det

var hele retsforbeholdet, vi stemte om. Der står i samlenotatet, at den indgåede aftale giver mulig-

hed for, at Danmark kan udstationere en anklager ved EPPO’s (Den Europæiske Anklagemyndig-

hed) hovedkvarter i Luxemburg. Godt, at vi er proaktive i forhold til det. Er den anklager blevet ud-

stationeret, og gør vi fuldt brug af den mulighed?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Efter min bedste viden har vi ikke fået udstationeret en

anklager ved EPPO. Men det er planen at gøre det inden længe.

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren udtrykte det rigtig godt. Men jeg tror, at vi har brug for et no-

tat, hvor man dels forklarer fordelene ved at udnytte den mulighed, vi har fået gennem forhandlin-

ger, men også, hvornår vi begynder at udnytte dem. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg

synes, at der har været en vis træghed i forhold til i praksis at udnytte de muligheder, som Folketin-

get og skiftende regeringer har sikret, at vi kunne få. Det gælder f.eks. Europol. Det synes jeg at vi

skal gøre for at styrke det arbejde, der ligger der.

NOT

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Vi vil gerne levere et notat på EPPO.

11. Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen mod straffrihed

−

Meningsudveksling

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Der er lagt op til en meningsudveksling om den hidti-

dige indsats og eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser i kampen mod straffrihed for in-

ternationale forbrydelser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

12. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Rapport fra formandskabet

−

Status

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

13. Rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret

demokratisk debat

−

Vedtagelse

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Rådskonklusionerne udgør bl.a. en opfølgning på en

fælles udtalelse fra december 2023

fra Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik om bekæmpelse af alle former for had.

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til medlemslandene, som har til formål at

fremme en informeret, respektfuld og inkluderende debat både online og offline.

Fra regeringens side støtter vi op om rådskonklusionerne, som der i øvrigt er bred opbakning til

blandt de øvrige medlemslande.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er ærgerlig over, at ministeren går lidt let hen over det.

Ministeren siger, at regeringen støtter det, men vi er virkelig begyndt at skære i den frie og åbne

debat, f.eks. i forhold til koranloven og at indskrænke offentlighedsloven. Ministeren må derfor også

være ærlig og sige, at så meget støtter den danske regering heller ikke den frie og åbne debat. Jeg

vil opfordre regeringen til at lytte mere til den europæiske debat, som netop ser det som et kerne-

fundament i det europæiske politiske fællesskab.

14. Istanbulkonventionen, gennemførelse af EU-aftalen

−

Status

KOM (2024) 0038, KOM (2024) 0037

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

15. Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og

accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om

indførelse af en europæisk forældreskabsattest

−

Orienterende debat

KOM (2022) 0695

Punktet hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort. Det var på forhånd aftalt, at punk-

tet ikke blev forelagt mundtligt.

22. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

23. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4035 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 20. juni 2024

Rådsmøde 4035

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Mødet er det sidste under et belgisk for-

mandskab, som har været meget ambitiøst. Alt imens det ikke er en særlig tung dagsorden, er den

til gengæld tilsvarende lang.

Tre af punkterne har I fået forelagt via samlenotatet. De resterende punkter forelægges til oriente-

ring.

Derudover vil jeg som vanlig give en kort status under »Siden sidst« om vores annullationssøgs-

mål.

1. Revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

−

Generel indstilling

KOM (2024) 0014

–

KOM (2024) 0014

–

svar på spm. 1 om der er samme krav til

private og helt eller delvist offentlig ejede virksomheder

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 502 (udvalgsmødereferat side 49 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 5/4-24)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg indhentede forhandlingsoplæg den

5. april 2024.

Formandskabet har sat sagen på EPSCO-dagsordenen til generel indstilling.

En central knast i Rådets forhandlinger har været, hvor bred eller snæver definitionen af »tværnati-

onale beslutninger« skal være. Regeringen har arbejdet for en definition, som sikrer, at direktivet

fortsat kun regulerer beslutninger af reel tværnational betydning.

I den forbindelse har det været vigtigt for os at sikre, at ikke en hvilken som helst afledt eller perifer

konsekvens af en ledelses beslutninger vil være omfattet. Det er vi heldigvis kommet i mål med.

Det fremgår nu af formandskabets kompromistekst, at en beslutning skal have »substantiel betyd-

ning« for at være tværnational.

Der har også været fokus på de finansielle ressourcer, der skal stilles til rådighed for europæiske

samarbejdsudvalg, når de vil føre retssag. Kompromisteksten lader det være op til national praksis

at sikre, at de har tilstrækkelige midler. I Danmark har vi som bekendt et system, hvor arbejdstager-

organisationerne kan rejse sager

–

og de har midlerne til det.

En håndfuld lande har udtrykt sig kritisk over for formandskabets kompromistekst, men det er ikke

nok til at danne et blokerende mindretal.

Vores forventning er derfor, at formandskabet vil lykkes med at opnå et bredt flertal for en generel

indstilling på rådsmødet.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Regeringen er grundlæggende tilfreds med kompromisteksten, som er i overensstemmelse med

det mandat, udvalget har givet os. Vi vil derfor stemme for den generelle indstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Direktivforslag om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset

religion eller tro, handicap eller seksuel orientering

−

Generel indstilling

KOM (2008) 0426

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

3. Praktikdirektivet

−

Fremskridtsrapport

KOM (2024) 0132

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Kommissionen fremsatte forslaget i marts

2024. Vi oversendte grund- og nærhedsnotat den 15. maj 2024.

Direktivet er på dagsordenen med henblik på vedtagelse af fremskridtsrapport. Vi forventer et kort

punkt på rådsmødet med udgangspunkt i fremskridtrapporten.

Forhandlingerne er ikke kommet rigtigt i gang endnu, fordi vi og andre medlemslande har så

mange afklarende spørgsmål til Kommissionen om forslaget. Ikke mindst til, hvem de foreslår om-

fattet af det her direktiv.

Vores foreløbige vurdering er, at direktivet i hvert fald vil omfatte elever og lærlinge, der modtager

løn, samt personer i visse beskæftigelsesordninger, hvor der er tale om et lønmodtagerforhold,

f.eks. løntilskud.

Direktivforslaget har to overordnede formål:

•

At fastlægge en fælles ramme af principper og foranstaltninger til forbedring og håndhæ-

velse af praktikanters arbejdsvilkår.

At bekæmpe, at almindelige ansættelsesforhold camoufleres som praktikophold.

Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer for praktik i hele EU.

Praktikanter skal have et reelt udbytte af deres praktik. De skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft.

Og der skal ikke konkurreres på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.

Det sagt

–

og det er vigtigt for mig at understrege

–

er det en forudsætning for dansk opbakning til

direktivforslaget, at det respekterer kompetencedelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller og

arbejdsmarkedets parters autonomi. Det er også en forudsætning, at aktive arbejdsmarkedsordnin-

ger og det danske uddannelsessystem kan videreføres uændret.

Som nævnt er vi kun i den indledende fase. Jeg vender derfor tilbage til udvalget om sagen i efter-

året 2024 for at forelægge forhandlingsoplæg. På det tidspunkt burde det også stå mere klart,

hvem der er omfattet i Danmark, og om vi har fundet løsninger på nogle af de problemstillinger, vi

ser i direktivet. Det vil vi arbejde aktivt for

–

i alliance med ligesindede lande.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

4. Den sociale dimension af det indre marked

−

Politisk drøftelse

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Vi ved ikke meget om drøftelsen endnu

–

ud over at der ikke skal træffes nogen beslutninger. Vi formoder dog, at drøftelsen skal ses i lyset

af Enrico Lettas nye rapport om fremtidens indre marked. I har sikkert hørt om rapporten i andre

sammenhænge, da man i de fleste

af EU’s andre rådsformationer også følger op på Lettarappor-

ten.

Vi kender endnu ikke det præcise fokus for drøftelsen. Regeringen ser dog overordnet positivt på

flere elementer af Lettas rapport, bl.a. om at styrke den sociale dialog i EU, bekæmpe social dum-

ping og styrke EU’s regler om arbejdsmiljø.

Theresa Scavenius (UFG):

Lettarapporten viser, at Europa taber konkurrencekraft

–

det udgør en

risiko for beskæftigelsen, og derfor skal vi foretage investeringer i det sociale, uddannelse, forsk-

ning og innovation. Hvad er den danske position med hensyn til det? Ministeren er en del af en re-

gering, som lige har skåret på uddannelserne, hvilket er ret modsat af Lettarapportens bud på,

hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvorfor skærer vi på uddannelserne i Danmark, når man fra euro-

pæisk side siger, at det er et kerneelement fremadrettet at have veluddannede mennesker, som

kan opretholde en høj konkurrenceevne?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg er selv meget optaget af, at vi i Dan-

mark har en god tradition for at investere i mennesker, både på beskæftigelsesområdet med en ak-

tiv beskæftigelsesindsats og på uddannelsesområdet, hvor jeg ikke kan genkende billedet af, at vi

har skåret ned. Tværtimod er der store investeringer på f.eks. erhvervsuddannelsesområdet, som

vi i den grad kommer til at mangle i fremtiden.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren er vel enig i, at der for nylig er blevet skåret ned på uddan-

nelser. Det kan vi vel ikke diskutere at regeringen har gjort bevidst. Så har man også gjort nogle

andre ting, men man kan ikke andet end at sige, at der er skåret ned på de videregående uddan-

nelser.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Det er en smule uden for både mit res-

sort og rådsmødedagsordenen. Jeg kan konstatere, at når vi taler aktiv beskæftigelsesindsats og

investering i uddannelse

–

også livslang uddannelse

–

så ligger vi temmelig højt, også sammenlig-

net med de andre EU-medlemslande.

Theresa Scavenius (UFG):

Nej, det er ikke uden for ministerens ressort, for hele pointen med Let-

tarapporten er netop beskæftigelse

–

uddannelse og forskning er kerneelementet fremadrettet. Det

er selvfølgelig meget vigtigt for beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg må alligevel præcisere, at Lettarap-

porten ikke bliver forhandlet på mit område. Selvfølgelig er jeg meget optaget af beskæftigelsesind-

satsen, både når det kommer til den europæiske fælles diskussion om det, men i meget høj grad

også, at vi har et system i Danmark, der virker. Og jeg mener, at meget få ting ikke ligger bedst i

den danske lovgivning, når det kommer til lige præcis beskæftigelsesområdet.

Side 37

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

5. Det europæiske semester 2024

−

Præsentation ved Kommissionen og vedtagelse

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Kommissionen vil præsentere den årlige

forårspakke, som indeholder udkastet til dette års landespecifikke anbefalinger.

Pakken offentliggøres den 19. juni 2024

–

dagen før rådsmødet

–

så vi kender ikke det fulde ind-

hold endnu. Men ligesom de seneste år forventes der ingen landespecifikke anbefalinger til Dan-

mark på beskæftigelsesområdet. Det kan vi godt være glade for. Det tyder på, at vores stærke ar-

bejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse også bliver bemærket i EU.

Derudover har formandskabet sat en udtalelse fra Social- og Beskæftigelseskomitéen om rammen

for social konvergens på dagsordenen til vedtagelse.

Som jeg tidligere har orienteret jer om, valgte Kommissionen at teste rammen for social konver-

gens i et pilotprojekt i dette års semestercyklus. Udtalelsen er stadig under udarbejdelse, men for-

mandskabet har klart givet udtryk for, at den ikke vil tage stilling til den eventuelle merværdi af pilot-

projektet, men derimod alene fokusere på de reviews, der er afholdt under pilotprojektet. Der er

altså ikke tale om politisk stillingtagen til selve pilotprojektet.

Regeringen venter at kunne tage indholdet af forårspakken til efterretning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen om landstidsarbejdsløshed om

integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

−

Vedtagelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissionens fælles

rapport om pension

−

Vedtagelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Rådskonklusioner om pension

−

Vedtagelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 38

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

9. La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder

−

Vedtagelse

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Som det fremgår af samlenotatet, havde

formandskabet egentlig forberedt rådskonklusioner. Men det står klart fra forberedelserne af råds-

konklusionerne, at formandskabet ikke kan opnå den nødvendige opbakning fra alle lande til at

godkende konklusionerne. Derfor har formandskabet i stedet valgt at lægge op til, at EPSCO-rådet

vedtager erklæringen fra La Hulpe-konferencen i april 2024.

Fra regeringens side kan vi bakke op om La Hulpe-erklæringens budskab om at skabe stærke ar-

bejdsmarkeder og social fremgang i EU’s medlemslande. Vi er helt enige i, at EU-samarbejdet

eg-

ner sig godt til at løse

grænseoverskridende

udfordringer. Men EU-lovgivning er ikke altid den bed-

ste løsning. Derfor er det godt, at det primære ansvar for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken ligger

hos medlemslandene. Det bekræfter La Hulpe-erklæringen også.

På den baggrund kan regeringen støtte punktet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 39

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

10. Rådskonklusioner om sociale investeringer

−

Godkendelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

under økofin 1/3-24)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Formandskabet har lagt op til en opfølg-

ning på den drøftelse, vi som EPSCO-ministre havde med Økofin-ministrene på jumborådsmødet i

marts 2024.

Formandskabet har udarbejdet rådskonklusioner om udfaldet af mødet, som er på dagsordenen til

vedtagelse. I tillæg til rådskonklusionerne arbejdes der også for at udforme et sæt frivillige retnings-

linjer for sociale investeringer.

Begge tekster er stadig under forhandling på teknisk niveau, så vi kender ikke det endelige indhold

endnu. Det er derfor også endnu uvist, om der vil være opbakning til rådskonklusionerne og de fri-

villige principper.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at der ikke findes en fælles EU-definition af sociale investerin-

ger. Det er vi lykkedes med at få opbakning til. Vi er også godt tilfredse med, at retningslinjerne bli-

ver frivillige.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvordan kan det være, at Danmark lægger vægt på ikke at have en

fælles definition af sociale investeringer? Vi er vel interesserede i, at alle i hele Europa har et højt

socialt niveau, så det burde være et indsatsområde for Danmark.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Vi gør det helt utroligt forskelligt i EU, og

derfor er det en svær øvelse af lave fælles definitioner. Vi er et af de lande, der er bedst til det evi-

densbaserede, men øvelsen med at aflæse de økonomiske effekter er en svær øvelse i fællesskab

i EU, og derfor er det vores position.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad der bliver sagt. Det er en svær

øvelse at lave en fælles definition af, hvad sociale investeringer er. Det giver ikke nogen mening.

Det er ikke så svært.

11. Frivillige vejledende principper for sociale investeringer

−

Godkendelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 64, senest behandlet

under Økofin 1/3-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 40

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

12. Rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold

−

Fremskridtsrapport

KOM (2024) 0133

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Forslaget, som modsat direktivet ikke er

juridisk bindende, forhandles parallelt med direktivforslaget.

Kommissionen fremsatte forslaget i marts 2024. Vi oversendte grund- og nærhedsnotat den 15.

maj 2024.

Forslaget er på dagsordenen til rådsmødet som fremskridtsrapport. Ligesom med praktikdirektivet

er forhandlingerne ikke rigtig nået ud af startboksen endnu.

Rådshenstillingen omfatter alle typer af praktikanter, ikke kun de lønnede, som direktivet.

Formålet med forslaget er at opdatere og udvide den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-

hold fra 2014, navnlig med hensyn til lærings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår.

Der foreslås principper, som Kommissionen anbefaler medlemslandene at følge for at sikre kvalitet

i praktikophold.

Regeringen støtter generelt op om formålet med henstillingen. Den indeholder flere elementer, der

allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, og

som man med fordel kunne udbrede til øvrige EU-medlemslande.

Det er dog vigtigt for regeringens opbakning, at henstillingen respekterer kompetencedelingen, for-

skellige arbejdsmarkedsmodeller og arbejdsmarkedets parters autonomi, samt at aktive arbejds-

markedsordninger og det danske uddannelsessystem kan videreføres uændret.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

13. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 41

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

14. Siden sidst

a) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

C (2023) 0019

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Status i denne sag er den samme, som

sidst jeg orienterede udvalget i marts 2024.

Regeringen har anmodet EU-Domstolen om en mundtlig forhandling, og vi afventer fortsat EU-

Domstolens svar.

Hvis EU-Domstolen accepterer anmodningen, vil den mundtlige forhandling formentlig blive afholdt

4 til 6 uger efter indkaldelsen. På grund af sommerferie ved Domstolen kan der dog gå længere tid.

Senere vil en af EU-Domstolens generaladvokater komme med et forslag til afgørelse, inden der til

sidst afsiges dom.

Vi ved selvsagt ikke, hvornår der afsiges dom. Men et bud kunne være i løbet af første halvår af

2025.

Jeg vil fortsat holde jer orienteret om sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 42

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024

Dagsordenspunkterne 16-21 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

Rådsmøde 4031

–

Bilag 2 (samlenotat)

Rådsmøde 4031

–

Bilag 5 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 564 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

I forbindelse med rådsmødet for

retlige og indre anliggender i Luxembourg i næste uge er der seks punkter på min del af dagsorde-

nen. Derudover forelægger jeg i dag også tre sager til udvalgets orientering, som ikke er på råds-

mødedagsordenen.

Endelig skal jeg oplyse, at jeg ikke deltager i rådsmødet denne gang.

16. Schengenområdets generelle tilstand:

a) Schengenstatusrapport fra Kommissionen 2024

–

Udveksling af synspunkter/- vedtagelse

KOM (2024) 0173

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er lagt op til, at det belgiske

formandskab og Kommissionen giver en status. Det ventes at ske med udgangspunkt i den så-

kaldte Schengenstatusrapport for 2024, som Kommissionen offentliggjorde den 16. april 2024.

Rapporten fremhæver betydelige fremskridt både på lovgivnings- og operationelt niveau.

Rapporten påpeger dog også det fortsatte behov for Schengenrådets arbejde med bl.a. at sikre en

rettidig implementering af de nye Schengenretsakter, ophævelser af intern grænsekontrol ved lan-

degrænserne til Bulgarien og Rumænien, styrkelse af forvaltningen af de ydre grænser, opbygning

af et effektivt EU-tilbagesendelsessystem og styrkelse af politisamarbejdet for at sikre den interne

sikkerhed i Schengenområdet.

I rapporten beskrives det også, at Kommissionen siden oktober 2023 har været i tæt dialog med de

medlemslande, der midlertidigt har genindført grænsekontrol i flere på hinanden følgende perioder.

Det drejer sig om Danmark, Tyskland, Frankrig, Østrig, Norge og Sverige.

Som følge af denne konsultationsproces har Kommissionen i november 2023 vedtaget henstillin-

ger med henblik på at styrke politisamarbejdet blandt de medlemsstater, der midlertidigt har gen-

indført grænsekontrol ved indre grænser for at imødegå de sikkerhedstrusler, der er årsag til græn-

sekontrollen.

Alexander Ryle (LA):

Gælder det styrkede politisamarbejde også Danmark? Vi har jo nu på ot-

tende år midlertidig grænsekontrol, men vi har også et retsforbehold.

Der står i samlenotatet, at der i Schengenstatusrapporten er nogle bilag med beskrivelser af de en-

kelte lande, der har midlertidig grænsekontrol. Hvad står der om Danmark i dem?

Side 43

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Hvad er grunden til, at vi på ottende år stadig har midlertidig grænsekontrol? Hvornår forventer vi,

at den midlertidige grænsekontrol ophører? Jeg ved ikke, hvad den aktuelle grund til at have mid-

lertidig grænsekontrol er, men hvert halve år finder man på en ny undskyldning for at have den.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg vil spørge til det samme som Alexander Ryle om samspillet mel-

lem Schengen, grænsekontrol og politisamarbejdet.

Hvor tæt er vi på at få en EU-sag imod os nu, hvor vi forlænger grænsekontrollen med skiftende

begrundelser?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der skal gives en ny begrun-

delse, hver gang man forlænger grænsekontrollen, og det har vi gjort. Justitsministeriet har stået

for det. Jeg kan ikke huske den præcise formulering i forbindelse med forlængelsen i foråret, men

jeg mener, at det handlede om sikkerhed og grænseoverskridende kriminalitet efter situationen i og

omkring Israel.

I alt har seks lande midlertidig grænsekontrol. Ingen er i tvivl om, at Kommissionen er utilfreds med

det

–

det bliver løbende påpeget. Udviklingen for de enkelte lande er forskellig. Danmark har løsnet

grænsekontrollen, både på grænsen til Sverige og i forhold til trykket af kontrol ved grænsen til

Tyskland. Både Sverige og Frankrig har grænsekontrol på alle grænser, og det er to ret store

lande, så det er en meget omfattende kontrol. Tyskland og Østrig har udvidet kontrollen, så for de

to lande går det den forkerte vej set med Kommissionens øjne, men jeg tror, at de har brugt

samme begrundelse som vores, nemlig at der ikke har været kontrol nok med de ydre grænser, og

derfor har man vurderet, at det var nødvendigt.

Det er midlertidig grænsekontrol, og som udgangspunkt fungerer den, indtil der skal træffes en be-

slutning i efteråret. Jeg tror, det hører til i en højere lønramme at vurdere, om man har tænkt sig at

fortsætte den og i givet fald hvor længe. Det er mennesker med dybere indsigt i sikkerhedsspørgs-

mål, der skal vurdere det.

Til Alexander Ryle vedrørende retsforbeholdet og politisamarbejde: Jeg mener, at vi sagtens kan

indgå i politisamarbejde.

Til Christian Friis Bach vedrørende en sag imod Danmark: Det er ikke noget, jeg er blevet oriente-

ret om eller har fået noget forvarsel om. Det ville i givet fald skulle gøres over for en række lande,

herunder Tyskland og Frankrig, som har et meget større grænsekontroltryk end os. Så der ville vi

skulle stå sammen med dem.

Alexander Ryle (LA):

Det er meget sigende, at ministeren ikke helt kan huske, hvorfor vi har for-

længet den midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland. Det bekræfter mig i, at man

finder på forskellige begrundelser, uden at der nødvendigvis er et behov. Man må forvente, at mini-

steren kender begrundelsen, for midlertidig grænsekontrol er jo ikke normalt, når man er en del af

Schengensamarbejdet.

Vi er enige i, at stærke ydre grænser er en forudsætning for, at vi kan have åbne indre grænser. Så

det er ikke, fordi vi er så uenige om det, men det er ikke meningen, at man skal blive ved med at

forlænge det et halvt år ad gangen i 8 år. Så kan man lige så godt bare sige ærligt, at man ikke har

Side 44

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

lyst til at være en del af Schengen, hvis man gerne vil have permanent grænsekontrol. Det er i

praksis det, der er tilfældet

–

i hvert fald på vores grænse til Tyskland.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Man kan godt være polemisk og

lave sjov med, at jeg ikke kan huske en konkret formulering på en anden ministers ressort. Jeg er

med på, der er valgkamp nu, men jeg kommer ikke til at sidde og gætte på den præcise formule-

ring, når jeg har ministeransvar i Folketinget. Der er midlertidig grænsekontrol af sikkerhedsmæs-

sige årsager, men spørgsmålet om den præcise formulering må blive stillet til den konkrete mini-

ster. Det er der ikke noget mærkeligt i. Man kan godt polemisere og sige, at det må betyde, at vi

ikke tager det alvorligt, og det er heldigvis et frit parlament, hvor man kan sige tingene, som man

vil. Men jeg kan med sikkerhed love dig, at der er masser af formuleringer på EU-spørgsmål på an-

dre ministres områder, som jeg ikke kan formulere præcist.

Alexander Ryle (LA):

Det var faktisk overhovedet ikke for at være polemisk. Jeg beklager, hvis mi-

nisteren har fået det indtryk, at jeg polemisk fører EU-valgkamp. Det var ikke sådan, det skulle for-

stås. Det var mere en undren over, at man på ottende år kan blive ved med at kalde det midlertidig

grænsekontrol. Det virker, som om man finder på forskellige variationer af en begrundelse for at

blive ved med at have grænsekontrol, som jo på et tidspunkt

–

i min optik

–

ikke længere kan kal-

des midlertidig, men permanent. 8 år en ret stor andel af den periode, vi har haft Schengenarbej-

det.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg skal ikke kloge mig på spørgsmålet, og det er heller ikke for at

være polemisk, men jeg tror, at man finder på forskellige begrundelser, fordi det er ulovligt at bruge

den samme begrundelse. Derfor er man nødt til at være innovativ. Vi synes, det er problematisk,

og det er lige så problematisk, at andre EU-lande nu tager den samme vej. Vi tror på den frie be-

vægelighed og et styrket samarbejde mellem politi som det vigtigste element i bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet. Der giver det ikke mening at have folk stående ved grænsen.

Kan ministeren uddybe risikoen for, at vi ryger ind i en sag? Ministeren siger, at vi ikke har fået no-

gen varsler, men kan vi få yderligere klarhed over det? På et tidspunkt må risikoen for, at Kommis-

sionen rejser en sag mod Danmark på grund af den midlertidige grænsekontrol, være til stede.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Alexander Ryle: Jeg beklager,

at jeg måske ikke hørte det i den ånd, som det var ment i. Det skal jeg undskylde for.

Det er en helt legitim politisk uenighed om, hvor meget grænsekontrol betyder i forhold til fri bevæ-

gelighed, som jo er motoren bag EU’s økonomiske udvikling,

men under alle omstændigheder skal

der være en ny begrundelse.

Jeg forstår godt polemikken om, hvorvidt det er en midlertidig eller permanent grænsekontrol, men

i denne lovgivningsmæssige sammenhæng og i forhold til Kommissionens kritik er det midlertidig

grænsekontrol.

NOT

Til Christian Friis Bach: Jeg sender gerne et notat om spørgsmålet om grænsekontrol.

Side 45

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

b) Prioriteter for Schengen-cyklus 2024-2025

–

Udveksling af synspunkter/- vedtagelse

KOM (2024) 0174

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

I 2022 lancerede Kommissionen

et koncept med 1-årige såkaldte Schengencyklusser, hvor der hvert år i forlængelse af offentliggø-

relsen af den årlige Schengenstatusrapport opstilles politiske prioriteter for Schengensamarbejdet

for det kommende år.

Det forventes, at det belgiske formandskab vil søge opbakning til tre prioriteter for den kommende

Schengencyklus 2024-2025:

•

Styrke de ydre grænser.

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne.

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at sikre fri bevægelighed i

et Schengenområde uden intern grænsekontrol.

Rækkefølgen er tilfældig og angiver ikke, hvilken prioritet der er vigtigst.

Regeringen finder disse politiske prioriteter positive, særlig i lyset af at man fra dansk side ønsker

øget opmærksomhed på udfordringerne ved EU’s ydre grænser samt forbedring af tilbagesendel-

sessystemernes effektivitet på tværs af EU’s medlemslande.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 46

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

17. Schengenerklæring

−

Vedtagelse

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

I juni 2025 er det 40 år siden, at

Schengenaftalen blev underskrevet. I den anledning har det belgiske formandskab foreslået en

fælles politisk erklæring om Schengenområdets fremtid.

Erklæringen forventes at indeholde ti punkter, som medlemslandene forpligter sig til fortsat at ar-

bejde for fremadrettet.

Hovedpunkterne i erklæringen inkluderer medlemslandenes fortsatte fokus på beskyttelse af men-

neskerettigheder, bevarelse af fri bevægelighed i Schengenområdet ved kun at genindføre interne

grænsekontroller som en sidste udvej og forbedring af den eksterne grænseforvaltning.

Derudover vil medlemslandene sikre hurtig og effektiv tilbagesendelse af personer uden opholdstil-

ladelse, udvikle strategiske grænse- og sikkerhedspartnerskaber med nabolande og andre tredje-

lande og effektivt implementere ny vedtaget lovgivning.

Regeringen ser positivt på den politiske erklæring og støtter dens vedtagelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 47

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

18.

Fremtiden for EU’s visumpolitik

−

Udveksling af synspunkter

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører drøftelser om,

hvordan man fremadrettet sikrer, at EU dels kan håndtere og forebygge udfordringer forbundet

med misbrug af visum, og dels hvordan visumliberalisering kan bruges i dialogen med tredjelande.

Et velfungerende visumsystem i EU er en forudsætning for et velfungerende Schengenområde, der

kan dæmme op for irregulær migration og de sekundære bevægelser inden for EU.

række begivenheder de seneste år har givet anledning til at overveje EU’s visumpolitik. Her

tænker jeg bl.a. på, at over 20 pct. af alle asylansøgninger i EU kommer fra personer fra visumfrie

lande, suspensionen af visumfritagelsen for østaten Vanuatu, hvor tredjelandsstatsborgere kunne

købe sig til statsborgerskab til gengæld for investeringer i landet

–

såkaldte gyldne pas-ordninger

–

samt forslaget om revisionen af selve visumsuspensionsmekanismen.

Der lægges derfor på rådsmødet op til en drøftelse af, hvordan de eksisterende værktøjer bedst

muligt kan bruges til både at håndtere og forebygge den nye virkelighed.

Dette omhandler bl.a. visumsuspensionsmekanismen, som er en mekanisme til suspension af vi-

sumfritagelsen for statsborgere fra et visumfrit tredjeland.

Desuden omhandler det udnyttelsen af visumkodeksens artikel 25a vedrørende visumtiltag ved

tredjelandes manglende samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter.

Endelig kan dialogen om visumliberalisering med et tredjeland bruges som et værktøj til at få landet

til at ændre på forhold, som kunne være problematiske i forhold til at indrømme fuld visumfritagelse

for landets statsborgere. Visumliberaliseringsdrøftelserne kan således benyttes som en løftestang.

Regeringen ser positivt på konklusionerne om fremtiden for EU’s visumpolitik.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 48

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

19. Implementering af interoperabilitet

−

Status

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Punktet vedrører implementerin-

gen af større it-systemer

på området for retlige og indre anliggender. Det drejer sig bl.a. om EU’s

nye ind- og udrejsesystem (EES) og systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS).

Hertil kommer muligheden for at kunne tilgå oplysninger på tværs af systemerne

–

det er det, man

kalder interoperabilitet.

It-systemerne og interoperabilitet udgør et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen med de ydre græn-

ser.

Desværre har implementeringen som bekendt været præget af flere forsinkelser. Det skyldes pri-

mært forsinkelser

fra EU’s side i udviklingen af det kommende ind-

og udrejsesystem.

Forsinkelserne har konsekvenser for vores implementering af systemerne i Danmark i forhold til

økonomi og ressourcetræk hos myndighederne.

Til rådsmødet i oktober 2023 blev der fremlagt en ny fælles køreplan, som blev vedtaget.

Det er forventningen, at der ved det kommende rådsmøde vil blive givet en statusopdatering på ar-

bejdet med den nye tidsplan, herunder status på idriftsættelsen af EES til efteråret.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af forordnin-

gerne på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kon-

trol med EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 49

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

20. Migrations- og asylpagten: Implementering

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613 og KOM

(2020) 0610

a) Opfølgning fra formandskabet

–

Status

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det forventes, at det belgiske

EU-formandskab vil give en status over arbejdet.

b) Fælles plan for gennemførelse af pagten

–

Status

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det forventes yderligere, at Kom-

missionen vil præsentere en fælles implementeringsplan for EU, der skal sikre fremdrift på imple-

menteringen for alle retsakterne under pagten i løbet af den 2-årige implementeringsperiode.

Implementeringsprocessen for Danmark bliver en smule anderledes, idet Danmark på grund af det

danske retsforbehold som bekendt kun har mulighed for at deltage i og implementere dele af rets-

akterne under migrations- og asylpagten.

Regeringen finder det positivt, at migrations- og asylpagten nu er blevet vedtaget og bakker op om

arbejdet med udarbejdelsen af EU’s fælles implementeringsplan samt de nationale implemente-

ringsplaner.

Regeringen er også opmærksom på, at migrations- og asylpagten indeholder flere retsakter, som

er indbyrdes forbundne, og hvis rettidige implementering er afgørende for et velfungerende asyl- og

migrationssystem som helhed.

Det er i den forbindelse vigtigt med tæt koordinering og tidslinjer med milepæle, så vi sikrer en retti-

dig implementeringsproces.

Christian Friis Bach (RV):

I udvalget har vi tidligere drøftet samspillet mellem Dublinforordningen

og solidaritetsmekanismen, og hvorvidt man faktisk kan holde sig ude af solidaritetsmekanismen

og samtidig være en del af Dublinsamarbejdet. Kommissionen og Rådet har haft to forskellige juri-

diske vurderinger. Det ved vi, fordi de har været lækket. Rådet har vurderet, at Danmark potentielt

ville ryge ud af Dublinsamarbejdet, fordi solidaritetsmekanismen bliver set som en forlængelse af

det eksisterende samarbejde. Og ministeren siger i sin forelæggelse, at migrations- og asylpagtens

retsakter er indbyrdes forbundne. Kan ministeren sige noget om den forbundethed rent juridisk?

Politisk er der jo den risiko, at de andre lande siger farvel og tak til os, når vi ikke vil være med i so-

lidaritetsmekanismen, og så kan vi ryge ud af Dublinsamarbejdet med 6 måneders varsel. Men

hvad er det juridiske aspekt i det?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Den officielle juridiske vurdering

er, at vi godt kan fortsætte i Dublinsamarbejdet, selv om vi ikke deltager i solidaritetsmekanismen.

Side 50

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

Jeg kender Christian Friis Bachs anke imod det, og jeg har respekt for, at det er en vigtig diskus-

sion.

Christian Friis Bach (RV):

Mit spørgsmål gik på, om der i implementeringsfasen er opnået yderli-

gere klarhed om spørgsmålet om retsakternes forbundethed. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til

den gamle debat om de to forskellige juridiske vurderinger fra henholdsvis Kommissionen og Rå-

det. Kan vi få et juridisk notat omkring det, når man har klarhed om, hvorvidt retsakterne under mi-

grations- og asylpagten bliver så forbundne, så vi rent juridisk risikerer at komme i klemme på

grund af vores retsforbehold?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg vil gerne oversende et notat

om Dublinsamarbejdet, så det står klarere end nu.

Side 51

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

21. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine: Gennemførelsesafgørelse

om forlængelse af den midlertidige beskyttelse, der blev indført ved

gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382

−

Politisk enighed/principiel enighed

KOM (2023) 0546

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det belgiske formandskab læg-

ger op til indgåelse af en politisk aftale om en forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra

Ukraine, der er omfattet af direktivet.

Den midlertidige beskyttelse, der meddeles efter direktivet, er i øjeblikket gyldig indtil marts 2025,

men det forventes, at det nu forlænges 1 år yderligere.

Danmark følger drøftelserne på EU-niveau, i forhold til hvordan EU-landene skal forholde sig, hvis

krigen i Ukraine måtte fortsætte i mange år.

Det er endnu ikke besluttet, om den danske særlov skal forlænges, såfremt Rådet beslutter, at den

midlertidige beskyttelse skal forlænges frem til marts 2026.

Søren Søndergaard (EL):

Vi støtter, at man har givet opholdstilladelse til 45.000 mennesker og

betingelserne for det. Men hvad sker der nu? Ifølge samlenotatet er det regeringens generelle

holdning, at det er vigtigt, at EU-landene ser fremad, i forhold til hvad der skal ske med de perso-

ner, der nu er meddelt midlertidig beskyttelse i EU, hvis krigen varer ved. Hvad betyder det?

I samlenotatet skriver man også noget om »andre nationale opholdsgrundlag for personer«. Vi

havde en tilsvarende situation i 1994, 1995 og 1996 med de bosniske flygtninge, som også fik mid-

lertidigt ophold, hvor man gik over til et andet opholdsgrundlag efter i første omgang 2 år, og så

blev det vist forlænget 1 år. Hvad forestiller man sig nu? Jeg spørger, fordi den rådsafgørelse, som

danner grundlag for EU’s beslutning om at give midlertidig beskyttelse, udløber den 28. september

2024. Det er jo relativt snart.

Hvad er planerne for at nå en afgørelse om forlængelsen af EU’s poli-

tik på området?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Som jeg er orienteret, gælder

den midlertidige beskyttelse frem til 17. marts 2025, også rådsafgørelsen. Men der er en diskus-

sion om, hvorvidt vi allerede nu skal træffe beslutning om at forlænge det. Jeg mener, det er vigtigt,

at vi har fælles EU-regler, og at vi så vidt muligt har samme vilkår for ukrainere i hele Europa. Det

kan man selvfølgelig aldrig have, fordi vilkårene, som folk opholder sig under i de enkelte lande, er

forskellige. Eksempelvis har man i mange lande en langt lavere ydelse til ukrainere end i Danmark,

man har også i mange lande en mindre effektiv sagsbehandling end i Danmark. I andre lande som

eksempelvis Norge er ukrainere i en lang periode på integrationsprogrammer og bliver ikke en del

af det norske arbejdsmarked, og der er det blevet ytret i debatten i Norge, at man mener, at det er

grund til, at man lige nu modtager en stor mængde sekundære migranter

–

altså ukrainere, som

egentlig har fået opholdstilladelse i et andet EU-land, men som ser det som mere attraktivt at være

i Norge. For mig er det tydeligt, at det er en god grund til at have de samme vilkår på tværs af Unio-

nen. Det skal ikke være sådan, at man bruger sekundære bevægelser, for det vil resultere i et pres

for at forringe vilkårene for de fordrevne fra Ukraine. Norges regering ligger ikke ligefrem til højre,

Side 52

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

og alligevel forbereder de nu at stramme vilkårene, bl.a. i forhold til hvornår man skal ud på ar-

bejdsmarkedet. Den diskussion vil tage til, hvis der ikke er fælles vilkår.

Ligesom med andre flygtningediskussioner må vi konstatere, at det er ekstremt ulige fordelt, som

det er i dag. Min tjekkiske kollega kan fortælle, at 4-5 pct. af befolkningen i Tjekkiet er ukrainere nu.

Det er nogle helt andre tal, end vi har at gøre med i Danmark, selv om vi synes, vi har fået vores

andel. Så det er enormt vigtigt med fælles regler, og hvad fremtiden bringer, vil blive diskuteret i

hvert enkelt land. Hvis krigen fortsætter, vil min umiddelbare intuition være, at man forlænger op-

holdstilladelserne, for det er jo en substitution for en egentlig asylprocedure. Det vil i mange lande

være svært at asylbehandle så mange på én gang. Men den dag, krigen slutter, vil de enkelte

lande skulle tage stilling til det, og der er enormt stor forskel på tilgangene. Vores tilgang er, at vi

yder en midlertidig beskyttelse, og at man som udgangspunkt skal rejse ud af Danmark, når der er

fred i Ukraine, afhængig af hvordan freden ser ud i de forskellige dele af Ukraine. Der er mange

overvejelser omkring det, f.eks. hvis man kommer fra Krim. Men hvis man kommer fra et sted i

Ukraine, hvor der efter en fredsslutning er fred, så skal man som udgangspunkt rejse hjem.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er enig med ministeren i, at det er uhensigtsmæssigt at have for-

skellige regler, så millioner af ukrainere begynder at flytte sig rundt i Europa alt efter de gældende

regler. Derfor er det vigtigt, hvad der sker den 28. september 2024, hvor man skal forlænge aftalen

i EU. Det er snart. Nu går vi på sommerferie, og så mødes man igen i EU i september. Hvad ligger

der af planer? Hvis det skal nå at blive diskuteret, skal det så ikke diskuteres nu, især hvis noget

skal justeres? Sidste gang vedtog vi automatisk forlængelsen i Danmark, efter det var blevet vedta-

get i EU, selv om vi ikke er forpligtede til det på grund af det retslige forbehold. Men vi gjorde det,

fordi vi gerne vil have samme ordning som i EU. Så spørgsmålet er, om det ikke er lige præcis nu,

at den diskussion skal rejses om, hvorvidt man bare vil forlænge yderligere 1 år, eller om der skal

ske ændringer. Det har vi en interesse i, fordi vi reelt overfører det.

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Det er meningen, at det skal dis-

kuteres nu. Jeg kan ikke sige på forhånd, at der bliver konkluderet noget, men det ville da være for-

nuftigt at få det besluttet hellere før end siden. Som Søren Søndergaard siger, har det en betydning

for, hvordan folk betragter deres muligheder, hvis forskellige sæt regler gælder, efter loven ikke har

gyldighed.

Forlængelsen på 1 år giver intuitivt mening. Jeg kan godt se, at der kunne være nogle fordele ved

en længere periode, men jeg synes, at vi skal tilslutte os og få så ensartede regler i EU.

22. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 53

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

23. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-375/23, Meislev

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 29 (notat om afgivelse af indlæg)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er tale om en verserende

dansk sag ved EU-Domstolen, som den danske regering har afgivet skriftligt indlæg i.

Sagen vedrører fortolkningen af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som er vedtaget inden for

rammerne af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Det er Højesteret, der har stillet spørgsmå-

lene til EU-Domstolen.

Udvalget blev orienteret om sagen ved notat af 2. oktober 2023.

Den danske sag, der ligger til grund for forelæggelsen, handler om en økonomisk aktiv tyrkisk

statsborger, der har fået afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

Den tyrkiske statsborger har fået afslag, fordi pågældende bl.a. ikke opfyldte kravet om at have haft

lovlig bopæl i Danmark i 6 år, hvilket var en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse på

det tidspunkt. I dag er kravet på 8 år.

Ifølge stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset er det som udgangspunkt forbudt at

indføre regler for tyrkiske statsborgeres adgang til beskæftigelse i medlemslandene, som er mere

restriktive end dem, der var gældende ved aftalens indgåelse.

Højesteret har bl.a. spurgt EU-Domstolen om nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser

for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, er omfattet af stand still-klausulerne i associ-

eringsaftalen.

Den danske regering har i sagen overordnet argumenteret for, at betingelserne for at få tidsube-

grænset opholdstilladelse, herunder skærpelser af disse betingelser, ikke er omfattet af stand still-

klausulerne, fordi det ikke har betydning for adgangen til beskæftigelse. Adgang til beskæftigelse

har man som udlænding også på baggrund af en tidsbegrænset opholdstilladelse.

EU-Domstolen har i denne sag besluttet, at sagen kan afgøres uden retsmøde og uden forslag til

afgørelse fra en generaladvokat. Jeg har derfor ikke nogen pejling på, hvilken vej vinden blæser i

forhold til dommens udfald.

Jeg kan dog sige, at Kommissionen overordnet er på linje med den danske regering. Kommissio-

nen har således også argumenteret for, at nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for

at få tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er omfattet af stand still-klausulerne i associeringsafta-

len.

Afhængigt af dommens udfald og eventuelle betydning for dansk ret vil udvalget blive orienteret på

ny.

Side 54

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

b) Orientering om sag ved EFTA-Domstolen E-6/23, MH v Påtalemyndigheten

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 121 (notat om afgivelse af indlæg)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er tale om en norsk sag, der

verserer ved EFTA-Domstolen (Den Europæiske Frihandelssammenslutning). Udvalget blev orien-

teret ved notat af 13. november 2023.

Sagen vedrører fortolkningen af opholdsdirektivet i relation til indrejseforbud.

Der er fra dansk side afgivet mundtligt indlæg i sagen.

Den konkrete sag, der ligger til grund for spørgsmålene, vedrører en tredjelandsstatsborger, der er

blevet udvist af Norge med et indrejseforbud. Efterfølgende bliver tredjelandsstatsborgeren omfat-

tet af EU-reglerne om fri bevægelighed og opholdsdirektivet på baggrund af ægteskab med en

norsk statsborger, fordi ægteparret tager ophold sammen i Sverige.

Spørgsmålet er herefter bl.a., om tredjelandsstatsborgeren

–

til trods for indrejseforbuddet

–

har ret

til at rejse tilbage til Norge sammen med sin ægtefælle for at opholde sig kortvarigt i Norge, fordi

tredjelandsstatsborgeren nu er omfattet af opholdsdirektivet.

Den danske regering har i overensstemmelse med linjen i notatet til udvalget bl.a. argumenteret

for, at opholdsdirektivet indebærer, at en tredjelandsstatsborger, der er udvist med et indrejsefor-

bud, skal ansøge om at få indrejseforbuddet ophævet og afvente en afgørelse, før den pågæl-

dende kan rejse ind og tage ophold. Det gælder, uanset om indrejseforbuddet er meddelt før eller

efter, at udlændingen er blevet omfattet af EU-reglerne.

I sager for EFTA-Domstolen er der ikke en generaladvokat, der fremsætter et forslag til domstolens

afgørelse før dommens afsigelse. Jeg har derfor heller ikke i denne sag nogen pejling på dommens

udfald.

Afhængigt af dommens udfald og eventuelle betydning for dansk ret vil udvalget blive orienteret på

ny.

c) Orientering om sag ved EU-Domstolen C-156/23, Ararat

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet deltog sammen med Udenrigsministeriet i den mundtlige forhandling i sagen den 21. marts

2024.

Jeg kan her henvise til den skriftlige orientering af udvalget af 15. februar 2024 vedrørende den

danske deltagelse i sagen (Europaudvalgets bilag 335 (alm. del, 2023-24)).

Generaladvokaten ved EU-Domstolen har nu fremsat sit forslag til afgørelse i sagen.

Sagen, som vedrører princippet om nonrefoulement og meddelelse af en tilbagesendelsesafgø-

relse, er interessant for Danmark af to grunde.

For det første ventes Domstolen at tage stilling til, om de nationale myndigheder er forpligtet til i

alle

tilbagesendelsesafgørelser, dvs. også i andre sager end asylsager, af egen drift at vurdere, om en

Side 55

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-24

35. europaudvalgsmøde 7/6 2024

udlænding er i risiko for forfølgelse eller overgreb i strid med forbuddet mod refoulement ved en ud-

sendelse.

Regeringen har i sagen argumenteret for, at der ikke af udsendelsesdirektivet kan udledes en for-

pligtelse for myndighederne til af egen drift at tage stilling til forbuddet mod refoulement i forbin-

delse med sager, der ikke vedrører asyl.

Generaladvokaten lægger imidlertid i forslaget til afgørelse op til, at såfremt der tidligere har været

truffet en tilbagesendelsesafgørelse vedrørende en udlænding, og der efter et betragteligt tidsrum

træffes en fornyet tilbagesendelsesafgørelse, skal risikoen for refoulement vurderes på ny.

Dette begrunder generaladvokaten med, at der i den mellemliggende periode sandsynligvis vil

være ændringer i udlændingens situation eller situationen i hjemlandet. Dette er ifølge generalad-

vokaten for at sikre, at princippet om nonrefoulement overholdes helt frem til udsendelsen af ud-

lændingen. Ifølge generaladvokaten er en myndighed forpligtet til at foretage denne fornyede vur-

dering af egen drift, uagtet at udlændingen ikke har gjort et asylmotiv gældende.

Generaladvokatens fortolkning vurderes ikke at være på linje med den danske argumentation i sa-

gen og med dansk praksis.

I det andet spørgsmål i sagen spørges der, om udsendelsesdirektivet er til hinder for meddelelsen

af en tilbagesendelsesafgørelse, når der er konstateret en risiko for refoulement, eller om det blot

er en hindring for den faktiske udsendelse.

Spørgsmålet er i en dansk kontekst relevant i forhold til de udlændinge på tålt ophold, som ikke er

udvist ved dom i Danmark.

EU-Domstolen har tidligere taget stilling til et lignende spørgsmål i bl.a. sag C-663/21, hvorefter

flere EU-medlemsstater har udtrykt usikkerhed om dommens rækkevidde. Jeg orienterede om

denne dom på et møde i udvalget den 1. december 2023.

I den sag, som er på dagsordenen i dag, har generaladvokaten valgt ikke at tage stilling til det an-

det spørgsmål, da han henviser til, at spørgsmålet ikke er relevant at besvare i forhold til sagens

faktiske omstændigheder. Vi er derfor ikke blevet klogere på, hvordan spørgsmålet om meddelelse

af en tilbagesendelsesafgørelse til visse udlændinge på tålt ophold skal fortolkes. Det er endnu

uvist, om EU-Domstolen vil tage stilling til spørgsmålet i sin dom.

Det er vigtigt for mig at understrege, at generaladvokatens forslag til afgørelse ikke er bindende for

Domstolen, ligesom den ikke er juridisk bindende for Danmark. Sagens eventuelle betydning for

dansk ret kan derfor først vurderes, når Domstolen har afsagt dom. Det forventes, at der afsiges

dom i sagen om 3 til 4 måneder.

Afhængigt af dommens eventuelle betydning for dansk ret vil udvalget selvfølgelig blive orienteret

på ny.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.58.

Side 56