Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 578
Offentligt
2880449_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 819
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3373
Den 7. juni 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 819 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 819 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, om ministeren har planer om at arbejde
for at ændre EU’s forordning
1616/2022
om materialer og genstande af genanvendt plast m.m., således at det bliver muligt at indsamle plastaf-
fald sammen med anden type affald?”
Svar
Jeg kan oplyse, at der for nuværende ikke er planer om at arbejde for en lempelse af EU's forordning
2022/1616 fsva. indsamling af plastaffald til fremstilling af fødevareemballage af genanvendt plast af
hensyn til fødevaresikkerheden.
Til brug for en mere uddybende besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevare-
styrelsen, som har oplyst følgende:
”Reglerne
i EU's forordning 2022/1616 kræver, at plastaffald, som skal genanvendes til fødevareembal-
lage, skal indsamles særskilt eller sammen med andet genanvendeligt affald som glas, metal og pap/pa-
pir. For at plastaffaldet kan genanvendes til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer, må det ikke være
indsamlet sammen med farligt affald eller sammen med restaffald.
Reglerne for genanvendelse af plast til fødevarekontakt er til for at undgå, at plasten er forurenet med
skadelige stoffer, som ender i den genanvendte plastemballage og derfra kan afgives til fødevarer. Kravet
om separat indsamling er med til at sikre, at kvaliteten af den indsamlede plast er høj nok til genanven-
delse til fødevareemballage ved at minimere risikoen for forurening fra andet affald.
For nuværende er det hovedsageligt plast af typen PET, primært fra retursystemet for drikkevareflasker,
der genanvendes til fødevareemballage, da denne affaldsfraktion vurderes ren og sikker. Reglerne kan
dog justeres med tiden, hvis nye teknologier viser sig at kunne sikre ren udsortering af fødevareplast fra
andet affald til brug for genanvendelse i fødevareemballage. De nuværende fødevareregler tillader, at
plast fra restaffald kan genanvendes til andre formål end fødevareemballage.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk