EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 538
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 30. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 3. maj 2024

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 7. maj 2024

Forelæggelse ved minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Rådsmøde 4021

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 498 (kommenteret dagsorden)

Den 2. maj 2024

2. Drøftelse af forelæggelse af forslag om EuroHPC-initiativet for startupvirksomheder

(kunstig intelligens)

KOM (2024) 0029

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 8/3-24)

3. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 7. maj 2024

1. Ukraine, Ukraine-planen

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239 FO,

forhandlingsoplæg vedr. bistandsfond forelagt EUU 22/9-23)

2. Palæstina og situationen i Gaza

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

3. EU-engagement i skrøbelige kontekster

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

Europaudvalget

Referat af 30

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. maj 2024

kl. 09.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Tanja Larsson (S), Hans Andersen

(V), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum

(SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa

Scavenius (UFG).

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgen-

sen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4021 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 7. maj 2024

Rådsmøde 4021

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 498 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Alle punkter fo-

relægges til orientering.

1. Ukraine, Ukraine-planen

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239 FO,

forhandlingsoplæg vedr. bistandsfond forelagt EUU 22/9-23)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Jeg forventer,

drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på fremdriften i gennemførelsen af EU’s Ukrainefacilitet

på

50 mia. euro. Efter retsakten for faciliteten blev vedtaget af Europa-Parlamentet ultimo februar

2024, har EU kunnet udbetale 6 mia. euro i brofinansiering til Ukraine og kanalisere 990 mio. euro

til kredit- og investeringsinstitutioner for at styrke private og offentlige investeringer i Ukraine.

Det næste afgørende skridt i udrulningen af Ukrainefaciliteten er en beslutning i Rådet, der godken-

der Kommissionens anbefaling af den såkaldte Ukraineplan. Planen er udarbejdet af den ukrainske

regering i samspil med EU.

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Planen fastlægger udnyttelsen af hovedparten af midlerne i Ukrainefaciliteten til investeringer og

tilknyttede reformer. De almindelige udbetalinger af midler fra Ukrainefaciliteten begynder først, når

rådsbeslutningen er vedtaget. Rådsbeslutningen er på dagsordenen for Økofin-rådsmødet den 14.

maj 2024. Det bør vi holde fast i for at bevare momentum.

Mit udgangspunkt vil derfor være, at der bør kunne tages højde for langt de fleste medlemslande-

nes bemærkninger til planen i forbindelse med planens gennemførsel. Ukraine har brug for igang-

sættelse af planen og i den forbindelse at kunne modtage den førfinansieringssum på 1,9 mia.

euro, som rådsbeslutningen også udløser.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg var med udenrigsministeren og forsvarsministeren i Ukraine i lør-

dags, og der er stort behov for at støtte den ukrainske industri, især våbenindustrien. Vi talte med

viceforsvarsministeren og ministeren for strategiske indkøb om muligheden for at gøre mere fra

EU’s side.

Man kunne hjælpe med at etablere investeringsfonde i Ukraine, evt. med international

ledelse, som kunne sørge for, at vi får investeret og indkøbt langt mere i den ukrainske industri, i

særdeleshed den ukrainske våbenindustri.

Søren Søndergaard (EL):

Kan ministeren bekræfte, at alle pengene i Ukrainefaciliteten går til

Ukraine? Det kan være, at Ukraine vælger at foretage indkøb i Europa, og det er selvfølgelig i or-

den. Men jeg blev ret overrasket, da det viste sig, at en del af forsvarsmidlerne slet ikke går til Ukra-

ine, men til at opbygge europæisk våbenindustri, fuldstændig uafhængigt af om de leverer til Ukra-

ine eller ej.

Kan vi forvente, at Ukraineplanen går igennem? Hvad er godkendelsesreglerne? I samlenotatet

står der, at Ungarns position er ukendt. Da Ungarn oprindelig sagde ja, sagde de bagefter, at de

havde 55 andre muligheder for at blokere det på et senere tidspunkt. Kan Ungarn blokere, og er

der risiko for, at andre vil gå sammen med Ungarn?

NOT

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Til Søren Søn-

dergaard: Det er min klare forståelse, at pengene går til Ukraine. Jeg vil gerne følge op på det, så

vi er sikre på det.

Ungarn kan ikke blokere Ukraineplanen. Det følger jeg også op for at være helt sikker.

Theresa Scavenius (UFG):

Udvalget har drøftet Ukrainefaciliteten med både udenrigsministeren,

finansministeren og økonomiministeren. Der er stærke interesser i opbygning af våbenindustri og

et klart økonomisk fokus. Men du deltager i rådsmødet med et udviklingsperspektiv. Ser du nogen

konflikter i forhold til den dominerende linje, som har et ret andet fokus end et udviklingsfokus?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Til Theresa

Scavenius: Jeg er ansvarlig for vores udviklingsindsats, og den er jo ganske betragtelig

–

Ukraine

er den største modtager af dansk udviklingsbistand. Der er stor taknemmelighed for det i Ukraine.

Vi gør rigtig meget, som har rigtig stor konkret betydning for rigtig mange mennesker. Men jeg ville

lyve, hvis ikke jeg også nævnte, at det militære selvfølgelig fylder og efterspørges mest. Ukrainerne

er dybt taknemmelige for, at vi hjælper dem med at genopbygge deres vandforsyning, fjernvarme

osv., men hvis russerne står der i morgen, kan de ikke bruge vores genopbygningshjælp til noget

som helst. Derfor er det militære i højsædet.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Vi hjælper konkret i forbindelse med akutte behov, der opstår, når dele af landet bliver bombet,

samt i forbindelse med langsigtede indsatser, som man vil betragte som udvikling. Vi har valgt en

tilgang, hvor vi går i gang med at genopbygge og udvikle med det samme, selv når der er fare for,

at området kan blive bombet igen og man så kan starte forfra. Det er en bevidst beslutning for at

give ukrainerne håb og så gode levevilkår som muligt, bl.a. så så få som muligt flygter. Det er en

meget omfattende indsats.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

2. Palæstina og situationen i Gaza

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 458 (udvalgsmødereferat side 15, senest behandlet

i EUU 15/3-24)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Ifølge FN og

humanitære aktører er der fortsat store udfordringer med at få nødhjælpen ind i Gaza og distribue-

ret til befolkningen som følge af israelske restriktioner og den utrolig vanskelige sikkerhedssituation

for civile og nødhjælpsarbejdere. Særlig er det vanskeligt at nå civile i det nordlige Gaza. I slutnin-

gen af april 2024 har vi dog set en fremgang i antallet af lastbiler, som er kommet ind i Gaza

–

men

det er stadig langt fra nok til at dække de store humanitære behov.

Danmark og EU har understreget det presserende behov for uhindret humanitær adgang, åbning

af flere grænseåbninger samt en humanitær våbenhvile, herunder bedre beskyttelse af civile og

nødhjælpsarbejdere. Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet især vil fokusere på, hvordan vi

fortsat presser på for, at det sker.

Derudover forventer jeg en drøftelse af UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske

flygtninge i Mellemøsten) i forlængelse af den netop afsluttede uafhængige undersøgelse af

UNRWA’s kontrolmekanismer, som blev offentliggjort den 22. april

2024.

Overordnet konkluderer undersøgelsesrapporten, at UNRWA spiller en uerstattelig og uundværlig

rolle i leveringen af humanitær nødhjælp og sociale serviceydelser i fraværet af en politisk løsning

på Israel-Palæstina-konflikten. Ligeledes konkluderer rapporten, at UNRWA har de nødvendige

kontrolsystemer, der skal til for at sikre neutralitet, men peger imidlertid også på en række områder,

hvor organisationens implementering af kontrolsystemet kan styrkes

–

ikke mindst på landeniveau.

Ifølge rapporten skyldes det særlig den underfinansiering, som UNRWA lider under, og den helt

særlige politiske kontekst. Som følge heraf fremkommer rapporten med anbefalinger til, hvordan

disse udfordringer imødekommes.

Den brede kreds af donorlande, herunder i EU-kredsen, har taget meget positivt imod rapporten.

Bl.a. har Tyskland netop besluttet at genoptage den fulde støtte til UNRWA som følge af rapporten.

For Danmark er det centralt, at anbefalingerne bliver implementeret hurtigst muligt og indgår i det

samlede arbejde med at styrke UNRWA’s kontrolsystemer og reformmodernisering.

Danmark vil

støtte aktivt op om dette arbejde. Vi er klar til aktivt at læne os stærkt ind i dialogen med UNRWA

og styrke samarbejdet med de andre donorer.

Jeg forventer, at drøftelserne også vil komme ind på, hvordan EU kan bidrage til den revitalisering

af det palæstinensiske selvstyre, som er et helt nødvendigt skridt i retning af en fredsproces.

Christian Friis Bach (RV):

Hvad bliver ministerens budskaber i drøftelsen af, hvordan vi kan få

mere nødhjælp ind i Gaza? Har vi nogen konkrete forslag? Vi har tidligere drøftet bl.a. et øget nor-

disk engagement.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Kongressen i USA har blokeret for støtten til UNRWA. Det har ramt UNRWA hårdt. Der har histo-

risk været tradition for, at EU-landene har kompenseret, når der blev blokeret for amerikanske bi-

drag til FN-organisationer.

Amerikanerne vil stadig gerne finansiere via WFP (FN’s World Food

Programme), som er amerikansk ledet. Kunne man lave en omfordeling, så EU bidrager mere til

UNRWA og til gengæld skalerer støtten til WFP ned?

Søren Søndergaard (EL):

Begynder der at være en diskussion om genopbygning? Vi har gjort

meget ud af det i Ukraine. Der bor flere millioner mennesker i telte eller ruiner. En stor del af bolig-

massen i Gaza er destrueret. Det er måske i virkeligheden et relativt større genopbygningsarbejde

end i Ukraine.

Hvis jeg anklagede ministeren for at være en skurk, der har stjålet af kassen, og ministeren bliver

pure frikendt, kan folk fortsat have fuld tillid til ministeren, men det betyder noget for tilliden til mig,

når jeg kommer med beskyldninger, som viser sig at være ubegrundede. Grunden til, at undersø-

gelsen blev sat i værk, og at støtten er blokeret, er anklager, som er blevet rejst igen og igen, og

mange gange tidligere er de fundet ubegrundede. De er også fundet grundlæggende ubegrundede

her. Man har konstateret, at sikkerhedssystemet i UNRWA, som i forvejen er et af de mest omfat-

tende sikkerhedssystemer, skal styrkes endnu mere. Men hvordan undgår vi, at UNRWA endnu en

gang bliver en brik i et politisk spil, hvor andre tager UNRWA som gidsel? Det har haft katastrofale

konsekvenser for mennesker, som har lidt alvorligt og måske endda er døde på grund af de uberet-

tigede anklager.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Til Søren Søn-

dergaard: Rapporten undersøger ikke de egentlige beskyldninger, men kontrolsystemerne. Nogle

af vinklingerne i pressen har været misvisende. Det konkluderes i rapporten, at beskyldningen om

manglende kontrolsystemer ikke har været berettiget, men at kontrolsystemerne ikke er blevet im-

plementeret godt nok. Det skal selvfølgelig gøres, og det er der opbakning til i UNRWA.

Men jeg er et langt stykke hen ad vejen enig i Søren Søndergaards betragtninger om, at det po-

tentielt er ret skadeligt

–

uanset om anklagerne er berettigede eller ej, for utrolig mange menne-

sker, som slet ikke har noget med det at gøre, er blevet påvirket af situationen. Det bør give stof til

eftertanke i forhold til vores ageren i lignende situationer i fremtiden. Vi skal handle med is i maven

i de situationer, for det har meget store konsekvenser for de mennesker, der ikke får den støtte, de

har behov for.

Søren Søndergaard spørger, om vi er i gang med at diskutere genopbygning. Officielt er vi ikke.

Det er ikke på dagsordenen, og der foreligger ikke forhandlinger. Men jeg drøfter det uformelt med

kollegaer. Vi har problemer med at skaffe finansiering nok til at imødegå de allermest basale huma-

nitære behov, men forhåbentlig kommer der en løsning på konflikten, og så står vi over for et langt

større finansielt behov i forhold til at genopbygge. Det skal selvfølgelig imødekommes, så der ven-

ter os en stor opgave. Vi skal også forholde os til det i Danmark, hvilket jeg i øvrigt skal drøfte i ef-

termiddag med FN’s koordinator for humanitær hjælp og genopbygning, Sigrid Kaag.

Christian Friis Bach spørger, om vi kan kompensere for den støtte, amerikanerne har blokeret for.

Den sørgelige situation er, at vi ikke er enige i EU. Der er større opbakning til UNRWA nu, efter

rapporten kom den 22. april 2024, end der var før. En række lande afventede rapporten, inklusive

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

os selv sådan set. Vi havde udbetalt støtte før rapporten, men hvis den havde vist, at alting var me-

get anderledes, end de heldigvis viste sig at være, og hvis UNRWA havde stillet sig på bagbenene

og ikke vil implementere sikkerhedssystemerne, havde det været en anden situation. Men det er

min klare opfattelse, at rapporten

og UNRWA’s

ageren på baggrund af rapporten har givet mange

hovedstæder mere ro. Men vi kan stadig væk ikke tale med én stemme i EU på det område. Jeg

kan ikke give et klart overblik over de enkelte landes positioner, for de er blevet noget mere svæ-

vende inden for de seneste uger, hvilket er positivt, for de fleste har bevæget sig i

–

hvad vi betrag-

ter som

–

den rigtige retning.

Christian Friis Bach spørger, hvordan vi allokerer penge til Gaza og Vestbredden. Vi har givet vo-

res planlagte støtte på 105 mio. kr. tidligere på året. Derudover har vi lavet en ekstra støttepakke

på 100 mio. kr., som ikke går til UNRWA, men til andre organisationer. Vi afviser ikke, at der kan

komme mere på tale i løbet af året. Jeg vil næsten sige, at jeg regner med, at der gør det.

Rapporten viser en anden meget vigtig ting. Hvis nogen havde troet, at man kunne klare sig uden

UNRWA, må det være manet i jorden nu. Jeg har ikke et følelsesmæssigt tilhørsforhold til

UNRWA, men det er et faktum, at UNRWA har mulighederne for at levere hjælpen på grund af den

nødvendige infrastruktur. Det siger rapporten meget tydeligt.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvilken udviklingsmæssig opgave står vi over for nu? Jeg tænker bl.a.

på genopbygning af vandsystemer, elektricitet osv. Det er en kæmpe opgave at genopbygge et

helt land. Jeg kan forstå, at det er mere bombet end Tyskland efter anden verdenskrig. Det er

sindssygt voldsomt. Hvem skal betale for det, og er vi på det hold, der virkelig står for den opgave?

Alex Ahrendtsen (DF):

Når Hamas er likvideret, skal Gaza selvfølgelig genopbygges. Spørgsmå-

let er, hvem der skal betale. Hidtil har Vesten

–

især USA og EU

–

finansieret meget af det, der fo-

regår i Gazastriben, på trods af at mange af de vestlige lande er dybt forgældede

–

Frankrig, Ita-

lien, Spanien, England, USA osv. Samtidig er der en lang række hovedrige arabiske stater omkring

Gaza, som svømmer i penge i et omfang, som vi slet ikke kan forestille os. Vi har ikke haft den

store succes med vores finansiering, i og med at Gazastriben er blevet omdannet til et muhame-

dansk diktatur under ledelse af Hamas. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at vi overlader fi-

nansieringen af genopbygningen til de arabiske golfstater, der har midlerne? Vi har dem ikke.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Til Theresa

Scavenius: Lige nu er vi ikke i gang med udvikling. Lige nu er vi i gang med at få afhjulpet de aller-

mest basale humanitære behov. På grund af sikkerhedssituationen er vi slet ikke i stand til at gen-

opbygge f.eks. veje endnu. Vi håber, det bliver muligt så hurtigt som muligt.

Til Alex Ahrendtsen: Behovet for finansiering vil blive enormt, og der bliver nok brug for, at alle bi-

drager. Vi kommer ikke til at sige, at vi ikke vil bidrage, og at Mellemøsten selv må stå for det. Men

vi forventer da, at andre end EU og USA vil bidrage, herunder Mellemøsten. Og det tror jeg faktisk

også, de vil. En del bidrager allerede, Jordan gør bl.a. en stor indsats for at levere nødhjælp. Vi vil

også gå i dialog med de lande om, at det skal være muligt.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er enig i analysen af problemerne med terrorisme og ekstremisme

[se

rådsmødepunkt 3],

og derfor er der behov for at insistere på genopbygning. Jeg er enig med

ministeren i, at tiden ikke er til at begynde genopbygning, men i det øjeblik, der måtte komme en

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

fred, skal det gå stærkt. Hvis der skal indgås en alliance, hvor man meget gerne inddrager hele

verden, skal det gå meget hurtigt, for det bliver en sump af rekrutteringsmuligheder for de værste

terroristorganisationer, vi kan forestille os. Der er ikke en familie i Gaza, som ikke har mistet et fa-

miliemedlem, eller hvor der ikke er et såret familiemedlem. Der er 100.000 dræbte og sårede, og

hvis man efterlader dem i årevis i ruiner med nødtørftige rationer uden uddannelse

–

velbekomme.

Så tror jeg man er gået fra slemt til endnu værre. Så genopbygningen skal gå virkelig stærkt, og

alle skridtene skal tages, inden freden kommer.

Jeg havde forstået det på den måde, at man i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten havde

bedt Israel om at fremlægge dokumentation for, at der havde været disse angreb, og at Israel ikke

har fremlagt dokumentation. Det er i hvert fald det, der står på en FN-hjemmeside.

Jeg er nok enig med ministeren i, at det ville være underligt med det antal ansatte i UNRWA, hvis

ikke der er en af dem, der er tyveknægt, og en anden, der er terrorist, og en tredje, der er noget an-

det forfærdeligt. Det vil der nok være i en så stor gruppe. Derfor er det godt, vi har fået en rapport,

som peger på at få styrket og implementeret endnu bedre mekanismer til at forhindre misbrug.

Christian Friis Bach (RV):

Vi snakker om alternativer til UNRWA, men der er ikke nogen, der har

kapaciteten. Derudover slår rapporten meget klart fast, at det er den FN-organisation med de mest

omfattende kontrolsystemer. Jeg er enig i, at alle FN-organisationer skal blive bedre til at imple-

mentere deres kontrolsystemer, men man får simpelt hen ikke en bedre og mere professionel FN-

organisation, når det gælder om at imødegå eventuelle tilfælde af uhensigtsmæssig og stærkt

uhensigtsmæssig adfærd blandt medarbejdere. Jeg er glad for signalet om, at Danmark ser positivt

på at give mere til UNRWA i år

–

det vil vi bakke meget kraftigt op omkring.

Hvilke budskaber vil ministeren fremføre i drøftelsen af, hvordan vi kan få mere nødhjælp ind i

Gaza? Der kommer EU-sanktioner mod de voldelige bosættere og en restriktiv praksis omkring vå-

beneksport

–

det er gode tiltag, som vi er glade for. Men den anden rapport fra Den Internationale

Domstol (ICJ) om, hvorvidt de midlertidige foranstaltninger er blevet overholdt, blev afleveret vist

nok i mandags, og den er jo ikke offentligt tilgængelig. Vi kunne ønske os, at Danmark intervene-

rede i sagen og dermed fik yderligere indsigt i, hvad der faktisk foregår. Det ville være godt, hvis

Danmark kunne gå ind med et indlæg

–

det behøver ikke være på den ene eller den anden side,

man kan intervenere og give den viden, Danmark har. Udenrigsministeren konkluderede, at der en-

tydigt ikke er sket en overholdelse, når det gælder adgang til nødhjælp, og det er jo en vigtig del af

de midlertidige foranstaltninger. Nu har vi den anden rapport. Når man betragter det, der sker, er

det entydigt, at der stadig væk ikke er blevet overholdt den midlertidige foranstaltning, der handler

om uhindret og tilstrækkelig nødhjælp. Derfor skal der gøres mere for at lægge pres på Israel. En

stribe internationale menneskerettighedsorganisationer har nu henvendt sig til EU og bedt om, at

man suspenderer associeringsaftalen mellem EU og Israel. Associeringsaftalen siger entydigt, at

en grundlæggende forudsætning for aftalen er overholdelsen af menneskerettigheder og demokra-

tiske principper. Det er en essentiel del af aftalen. På menneskerettighedssiden er der klare tegn

på, at der sker krænkelser i Gaza og på Vestbredden. Vil Danmark fremføre det argument, at tiden

er kommet til at suspendere associeringsaftalen midlertidigt?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg vil kraftigt støtte de to foregående indlæg fra Søren Søndergaard

og Christian Friis Bach, og jeg glæder mig til at høre svaret.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Jeg er selvføl-

gelig helt enig i alt det, Søren Søndergaard siger om genopbygning, og jeg kommer også til at fo-

kusere på det i dialoger med relevante parter, uagtet at det ikke officielt er på dagsordenen. Indsat-

sen for at genopbygge et område, der er bombet til småstykker, og hvor mennesker har været ud-

sat for ting, der gør det svært at komme nogenlunde psykosocialt på benene igen, er enorm. Om-

rådet og den sociale infrastruktur skal bygges op samtidig, og de helt basale humanitære behov vil

heller ikke bare lige være dækket.

NOT

Vi sender en skriftlig redegørelse for rapporten om UNRWA. Den rapport, jeg taler om, havde ikke

til hensigt at afgøre, om der var grund til beskyldningerne eller ej

–

den undersøgte kontrolsyste-

merne mere overordnet. Enkelte steder i rapporten refereres til sagerne, men uden at det egentlig

bliver undersøgt, hvilket gør det forvirrende. Der er sideløbende processer i gang for at undersøge

den konkrete beskyldning.

Til Christian Friis Bach: Langt de fleste spørgsmål må jeg nok bede om, at I retter til udenrigsmini-

steren. Men helt overordnet er vi blandt de lande, der presser hårdt på både diplomatisk og politisk

i forhold til Israel. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Så er der det mere praktiske, som jeg også

er involveret i, som handler om, hvad vi kan gøre. Vi har bl.a. doneret faldskærme til Jordan. Det er

småting, men også små ting kan gøre en forskel for de konkrete mennesker, det hjælper. Og selv-

følgelig forventer vi os mest af den maritime korridor, hvor vi også vil hjælpe alt, hvad vi overhove-

det kan.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

3. EU-engagement i skrøbelige kontekster

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 37, senest behandlet

i EUU 10/11-23)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Vi drøftede

også på dansk foranledning emnet på rådsmødet den 21. november 2023. Her var fokus på udvik-

lingsindsatser i komplekse miljøer i Afrika, særlig på grund af de senere års udvikling med forfat-

ningsstridige magtovertagelser i Vestafrika.

Opretholdelsen af udviklingsindsatser i skrøbelige og politisk komplekse situationer rejser særlige

dilemmaer. På den ene side har befolkningerne enorme behov for støtte. På den anden side er det

vanskeligt at samarbejde med illegitime regimer eller magthavere, der står bag alvorlige menne-

skerettighedskrænkelser. Det er derfor vigtigt, at vi i EU har en fælles forståelse af de operationelle

og politiske dilemmaer, og at vi arbejder for en mere koordineret tilgang

–

både når det kommer til

den fællesskabsfinansierede EU-bistand og medlemslandenes bilaterale indsatser.

Det belgiske EU-formandskab har efter rådsmødet i november arbejdet videre med dagsordenen

og foreslår bl.a. fælles analyser af lokale kontekster samt fælles og stærkere strategisk kommuni-

kation. Det er interessante forslag, som vil være nyttige at folde mere ud på selve rådsmødet. Der-

udover forventer jeg, at medlemslandene vil udveksle best practices i forhold til at operere i disse

vanskelige kontekster.

Jeg vil til rådsmødet særlig fokusere på, at vi udvikler en mere systematisk og transparent tilgang til

inddragelse af medlemslandene i beslutninger, der relaterer sig

til EU’s udviklingsengagementer.

Samtidig vil jeg støtte formandskabets arbejde med at udvikle en tilgang til, hvordan EU og med-

lemslandene bedst muligt kan tilrettelægge deres indsatser på en måde, så lokalbefolkningen støt-

tes og vi fortsat adresserer langsigtede udviklingsproblematikker, uden at vi legitimerer illegitime

regimer.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et ekstremt stort og komplekst emne. Hvad er ministerens kli-

maaspekt i det? Det bliver ikke nævnt i denne omgang. Hvor meget ser ministeren klima som en

drivkraft i forhold til konflikterne og sårbarheden i disse områder?

Ministeren vil arbejde for systematiske og transparente politikker, lokal understøttelse og langsig-

tede, bæredygtige løsninger. Det lyder rigtig smukt, men hvordan gør vi det i praksis? Er det inden

for landbrugspolitikken, klimapolitikken, eller hvor skal vi bidrage til disse løsninger? Som jeg ser

det, har den europæiske Afrikapolitik og handelspolitik ikke disse komponenter i sig.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Der er ingen

tvivl om, at klimaforandringerne accelererer konflikter. Konflikter vil tit knytte sig til politiske eller et-

niske forskelle, men det, de slås om, vil tit være ressourcer såsom vand og frugtbar jord. Og det

bliver der jo mindre af i takt med klimaforandringerne. Så sent som i går talte jeg med en række af-

rikanske udenrigsministre, og vi talte om klimaforandringer og den betydning, det har for dem. Kli-

maforandringer rammer hårdt i specielt Sahel, fordi der i forvejen er mange andre problemer, hvil-

ket kan føre til migration, som også kan føre til konflikt og ustabilitet. Det kan også føre til et bedre

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

rekrutteringsgrundlag for terrororganisationer. På et besøg i Niger fortalte nogle af de ansvarlige for

at nedkæmpe terrororganisationer om, hvor stort et problem det er. Det er ikke, som vi forestiller os

at nedkæmpe en terrororganisation er. De unge mennesker er ikke islamistiske fundamentalister,

der bare vil Vesten eller magthaverne til livs

–

det er fattige unge mænd, som er til salg for et måltid

mad, en uniform og lidt penge. De ved ikke engang, hvad de slås om. Når fattigdommen bliver

endnu større på grund af tørke nogle steder og for meget vand andre steder osv., så er det med til

at gøre problemerne meget større.

Den analyse har jeg ikke svært ved at få bredt ud blandt udviklingsministrene, det er næsten

alle enige i. Det kniber mere med handlingen. Vi vil gerne have fokuseret flere penge på Afrika, og

at flere penge bliver givet til klimatilpasning. I Danmark siger vi 60 pct. af vores grønne bistand, FN

siger 50 pct. Vi skal i hvert fald bruge mere, end vi gør nu. Vi er også fra dansk side gået i gang

med at lave forskellige former for finansieringsinstrumenter. Modsat indsatser for at nedbringe driv-

husgasudledning, hvor der tit vil være en god business case, er det svært at finde penge til tilpas-

ningsindsatser, for der er oftest ikke en god business case. Vi er derfor gået i gang med at lave fi-

nansieringsinstrumenter. I husker måske det, vi lancerede under COP28 sammen med USA og et

par af de andre nordiske lande, hvor vi bruger offentlige midler i et blended finance-instrument, som

giver flere investeringer. Der bliver hyret en kapitalforvalter på det frie marked, som byder ind med

udbud osv.

–

det er en meget effektiv måde at skabe meget store investeringer på. På møderne i

Verdensbanken i forrige uge i Washington blev det fremhævet som et godt eksempel på noget,

man bør gøre mere af. Den næste runde bliver det samme, men med fokus på tilpasning. Det vil

være første gang, sådan noget er lavet, og jeg tror, der er virkelig store perspektiver i det, for det er

den måde, vi kan få private penge ind og dermed få investeringerne op i niveau.

Den konkrete debat på rådsmødet vil sikkert handle om disse ting, men det vil mere være for at ud-

veksle synspunkter, for vi er i gang med at finde en modus for, hvad man gør, når der opstår en

krise i form af et kup. Nogle lande trækker alle deres penge ud, andre lande

–

ligesom Danmark

–

vælger at blive, men at gøre det uden om regeringen. Der kunne også potentielt være nogle, der

fortsætter, som om intet var hændt

–

det er godt nok ikke sket i de seneste konkrete situationer. Vi

tror, det ville være gavnligt, hvis vi kunne arbejde bedre sammen fra europæisk side, for det første

med at finde ud af, hvad der er op og ned i en konflikt. For det andet taler vi med meget større

vægt, når vi gør det sammen, og vi kan ikke blive spillet ud mod hinanden, som nogle lande dygtigt

gør nu. Jeg kunne derfor godt tænke mig at få indført procedurer for, hvad vi gør, når et kup finder

sted, eller hvis et land er i fare for at bryde sammen på grund af klimarelaterede hændelser, eller

hvad der ellers kan ske i disse sårbare lande. Det er et dansk initiativ med stor opbakning. Det er

sjældent, man har opbakning hele vejen rundt om bordet, også fra Ungarn, men det havde vi der,

og derfor er vi gået videre med det, og det tegner meget godt.

Der er et stort spørgsmål om, hvad vi selv gør for fred og stabilitet. Jeg har nævnt nogle instrumen-

ter i forhold til klimadelen. I går udkom vores udviklingspolitiske redegørelse, som er et ret fyldigt

dokument, hvor vi redegør for vores udviklingspolitik i 2023, hvor mange af disse ting er beskrevet

ret godt. Dertil kommer, at vi den 16. maj 2024 har en debat i Folketingssalen, hvor jeg vil redegøre

mere i dybden for det. Der er ovenikøbet debat i Altingets gård senere i dag med flere ordførere fra

partierne, og Tanzanias udenrigsminister kommer også og holder et oplæg. Så der er masser af

muligheder for at fordybe sig i disse ting.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 538: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/5-24

30. europaudvalgsmøde 3/5 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er enig i, at fattigdom, ustabilitet og klimaforandringer er en farlig

cocktail. Derfor er jeg ærgerlig over, at ministeren kun snakker om investeringspolitik i det offentlige

og private frem for ændring af politik i Europa, men den debat kan vi tage et andet sted, som mini-

steren siger.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Jeg mener nu

ikke, det var det eneste, jeg snakkede om. Men fair nok, den debat tager vi en anden gang.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 9.59.

Side 13