EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 448
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 734

Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - Bilag 172

Offentligt

[Skriv her]

RIGSPOLITIET

Dansk politis situation i

forhold til Europol

Rapport 2024

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Indhold

1. Indledning

2. Dansk politis samarbejde med Europol

2.1 Europols bestyrelse

2.2 Forbindelsesofficerer

2.3 European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats

2.4 High Value Targets og Operational Task Forces

2.5 OTF EMMA og OTF LIMIT

3. Databaser og applikationer

3.1 SIENA

3.2 Europol Information System

3.3 Europol Analysis System og Analysis Projects

3.4 NCMEC

3.5 On-the-spot support

3.6 Querying Europol System

3.7 PERCI

Side 1

4. Ændring af Europol-forordningen

4.1 Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig

efterforskning

4.2 Adgang til data i Europols analysedatabaser

5. Økonomiske konsekvenser

6. Afslutning

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

1. Indledning

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde – Europol – hjælper

nationale retshåndhævende myndigheder med at bekæmpe terrorisme og international

kriminalitet. Formålet er således at støtte og styrke medlemslandenes samarbejde om

forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemslande,

terrorisme samt kriminalitet, der berører fælles interesser, som er omfattet af EU-

samarbejdet.

Danmark var tidligere fuldgyldigt medlem af Europol, men ved Europol-forordningens

ikrafttrædelse den 1. maj 2017 blev retsgrundlaget for Europol ændret, og som følge af det

danske retsforbehold måtte Danmark derfor udtræde som medlemsland af Europol.

Den daværende regering indgik den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt og

strategisk samarbejde (Europol-aftalen). Europol-aftalen er udmøntet i en administrativ

samarbejdsaftale, der fastsætter de nærmere tekniske og praktiske rammer for

samarbejdet mellem Europol og dansk politi.

Derved betragtes Danmark nu som såkaldt tredjeland i forhold til samarbejdet med

Europol. En række andre lande uden for EU har også samarbejdsaftaler med Europol.

Danmark er det eneste EU-medlemsland, som samarbejder med Europol på baggrund af

en samarbejdsaftale.

Europol-aftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol, men Rigspolitiet vurderede i

forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter er

operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en

tilfredsstillende adgang til Europols databaser. Det gælder bl.a. Europol Information

System (EIS), hvor Europol skal stille ansatte til rådighed på 24/7-basis med henblik på at

håndtere anmodninger fra Danmark. Derudover sikrer aftalen navnlig, at Danmark har et

nationalt kontaktpunkt til Europol, ligesom Danmark har et forbindelsesofficerskontor i

Europols hovedkvarter i Haag i Nederlandene.

Denne rapport giver et overblik over de centrale elementer, som det europæiske

politisamarbejde i regi af Europol består af, med et særligt fokus på Danmarks situation i

forhold til mulighederne for at deltage i samarbejdet.

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

2. Dansk politis samarbejde med Europol

2.1 Europols bestyrelse

Europols bestyrelse (Management Board) har det overordnede styringsansvar for

agenturet og vedtager Europols arbejdsprogrammer og budgetter samt følger

implementeringen af agenturets opgaver. Bestyrelsen består af repræsentanter for hvert

Europol-medlemsland samt en repræsentant for Kommissionen.

Dansk politi deltager i medfør af Europol-aftalen som observatør ved møderne. Der kan

dog være særlige dagsordenspunkter, som er forbeholdt medlemmer af Europol. De øvrige

tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler med Europol, deltager ikke i

bestyrelsesmøderne eller møder i undergrupper til bestyrelsen, medmindre de er særligt

inviteret.

Rigspolitiet deltager som udgangspunkt i samtlige møder i Europols bestyrelse, møder i

undergrupper til bestyrelsen samt møder for lederne af de nationale Europol-enheder, de

såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).

Det er Rigspolitiets erfaring, at Danmark i praksis har begrænset indflydelse på de

beslutninger, der træffes i Europol, hvilket bl.a. kan skyldes Danmarks observatørstatus i

Europols bestyrelse. Danmarks deltagelse i bestyrelsesmøderne og møder i undergrupper

hertil giver dog Danmark indsigt i relevante forhold og drøftelser i regi af Europol, ligesom

Danmark har mulighed for at fremføre synspunkter og stille spørgsmål på visse møder.

2.2 Forbindelsesofficerer

Alle medlemslande og tredjelande, der har

indgået en operationel aftale med Europol,

kan udstationere forbindelsesofficerer til

Europols hovedsæde i Haag. Dansk politi

har bemandet et forbindelsesofficerkontor

i hovedkvarteret

. Kontoret ligger ”dør om

dør” med andre landes tilsvarende

kontorer, hvilket blandt andet muliggør

hurtig og smidig bilateral kontakt.

Forbindelsesofficererne er således fysisk

placeret i Europols hovedkvarter, men er

ikke en del af organisationen Europol og

er derfor undergivet national ret.

Side 3

Hvordan kan forbindelsesofficererne

hjælpe dansk politi?

I en efterforskning af en sag om personfarlig

kriminalitet var der kommet oplysninger om,

at et køretøj, der havde tilhørt en nu tiltalt

dansk mand, var solgt og registreret til en

borger i Slovakiet. På den baggrund

anmodede dansk politi om en hastende

beslaglæggelse af køretøjet i Slovakiet,

hvilket var muligt via bilateral kontakt

mellem de danske og slovakiske

forbindelsesofficerer i Europol. Inden for få

timer var køretøjet lokaliseret og beslaglagt

i Slovakiet. Køretøjet er efterfølgende

overført til Danmark til brug for

straffesagen.

De danske forbindelsesofficerers daglige

samarbejde med Europol og de øvrige

landes forbindelsesofficerer er godt og

konstruktivt, og Europol-samarbejdet har i

denne sammenhæng stor operationel betydning for Danmark.

Forbindelsesofficerkontoret i Europols hovedkvarter omtales som den nationale desk.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Side 4

Det følger af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2021,

at der skal opbygges et aktivt cyberforsvar, der bl.a. skal sætte myndighederne i stand til

at forstyrre, vildlede eller standse en modstanders cyberoperationer mod Danmark, og at

dette bl.a. indebærer, at der udsendes en forbindelsesofficer til Europols Joint Cyber Action

Task Force (J-CAT).

Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har

siden den 1. september 2022 udstationeret en forbindelsesofficer til den danske desk med

den primære opgave at indgå i samarbejdet i J-CAT under Europols Cyber Crime Centre

(EC3). EC3 leverer operationel, strategisk og analytisk støtte til medlemslandenes

efterforskninger og er bl.a. vært og facilitator for indsatsen i J-CAT vedrørende

bekæmpelsen af cyberkriminalitet.

J-CAT udgør et stående operationelt team af cyber-forbindelsesofficerer fra medlemslande

og en række lande uden for EU med understøttelse af EC3-ansatte.

Forbindelsesofficererne er alle placeret i Europols hovedkvarter. Når en sag om

cyberkriminalitet, herunder online seksuelt misbrug af børn, viser sig at være aktuel i flere

lande, kan J-CAT understøtte opstarten af en fælles europæisk efterforskning for dermed

at bidrage til en hurtigere og mere effektiv efterforskning og opklaring. Det er Rigspolitiets

vurdering, at den viden og læring, der opnås ved at være medlem af dette samarbejde,

også gavner udviklingen af nationale koncepter og indsatser.

I medfør af Europol-aftalen benytter Danmark sig desuden af muligheden for at sekundere

nationale eksperter (SNE’er) til Europol. Disse eksperter arbejder for Europol, men bistår

samtidig Danmark med blandt andet søgninger og opdateringer i Europol Information

Systemet (EIS), idet Danmark ikke længere har direkte adgang til EIS. Aktuelt har Danmark

sekunderet tre SNE’er til Europol, hvoraf to er placeret i Europols hovedkvarter, og en er

placeret i Politiområdet i Rigspolitiet.

2.3 European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (EMPACT) er et EU-

instrument til struktureret, tværfagligt samarbejde om bekæmpelse af organiseret og grov

international kriminalitet. Det drives af EU-medlemslandene og støttes af EU's institutioner,

organer og agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Side 5

EMPACT-prioriteter 2022+

Kriminelle højrisikonetværk

Cyberangreb

Menneskehandel

Seksuel udnyttelse af børn

Smugling af migranter

Narkotikahandel

Svig, økonomisk og finansiel kriminalitet

Organiseret formuekriminalitet

Miljøkriminalitet

Ulovlig handel med skydevåben

EMPACT-prioriteterne fastlægges

hvert

fjerde

år

via

rådskonklusion. De nuværende

prioriteter beror på rådskonklusion

af 26. maj 2021 og dækker

perioden 2022-2025. Samarbejdet

EMPACT-prioriteterne

udmøntes via en eller flere

operationelle handlingsplaner, der

udarbejdes inden for hver prioritet.

I den nuværende periode sker

udmøntningen via 15 operationelle

handlingsplaner, der indeholder

forskellige aktiviteter.

Ofte iværksættes såkaldte aktionsdage, hvor landene, herunder Danmark, kan gå sammen

om koordinerede aktiviteter som f.eks. målrettede fysiske kontroller. Det kan også være

analyse- eller uddannelsesaktiviteter, som skal højne deltagernes vidensniveau og styrke

samarbejdet inden for den givne kriminalitetstype. Herudover kan der også være fokus på

fælles forebyggelsesaktiviteter. Det kan f.eks. omfatte oplysningsaktiviteter i forhold til

offentligheden eller polititilstedeværelse på eksempelvis sociale medier med henblik på at

forhindre kriminalitet.

Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret i Rigspolitiet, som inddrager de

politikredse, herunder NSK, samt andre myndigheder mv., herunder eksempelvis

Toldstyrelsen, som måtte være relevante i forhold til de aktiviteter, der er indarbejdet i de

operationelle handlingsplaner.

Dansk politi og øvrige myndigheder, herunder blandt andet Fødevarestyrelsen og

Toldstyrelsen, har i 2023 samlet set deltaget i aktiviteter inden for alle 15 operationelle

handlingsplaner. Det gælder for eksempel deltagelse i aktionsdage, hvor de enkelte

deltagere foretager bilateral udveksling af oplysninger om specifikke grupperinger eller i

målrettede fysiske kontroller. Resultaterne af de gennemførte aktiviteter indberettes til det

medlemsland, der leder aktiviteten, samt Europol med henblik på et samlet europæisk

overblik over indsatser og resultater.

Fra 2024 vil de operationelle handlingsplaner dække en 2-årig periode, dvs. til og med

2025. På nuværende tidspunkt er danske myndigheder tilmeldt aktiviteter i samtlige

operationelle handlingsplaner for den kommende periode.

Det er medlemslandene, der driver dette samarbejde, mens Europol understøtter

samarbejdet via EMPACT Support Team, herunder med analysekapacitet, ligesom den

primære finansiering af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget. Herudover

kan Europol og andre agenturer – eksempelvis Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogning (Frontex) – deltage i udmøntningen af de operationelle handlingsplaner

under EMPACT-prioriteterne.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Som følge af Danmarks status som tredjeland i Europol kan Danmark ikke selvstændigt

ansøge om finansiering fra de midler, der er afsat i Europols budget til operationelle

aktiviteter under EMPACT. Danmark kan imidlertid – i de tilfælde hvor dansk politi eller

andre danske myndigheder deltager i operationelle aktiviteter under EMPACT – modtage

finansiering via ansøgning fra et andet medlemsland med henblik på dækning af udgifter,

som danske myndigheder måtte afholde i forbindelse hermed. Sådanne udgifter vil f.eks.

kunne omfatte udgifter til operationelt udstyr, oversættelse af dokumenter, deltagelse i

møder mv. Danmark har i 2023 i et begrænset omfang fået tilsagn om dækning af udgifter

via disse midler.

Rigspolitiet vurderer, at deltagelse i operationelle aktiviteter under EMPACT bidrager

positivt til både de nationale og internationale indsatser inden for de relevante

kriminalitetsområder,

ligesom

aktiviteterne

navnlig

styrker

netværket

informationsudvekslingen mellem de deltagende myndigheder.

Udvalgte EMPACT-aktionsdage

Syd- og Sønderjyllands Politi deltog i maj 2023 i EMPACT aktionsdage under navnet

”Trident” i regi af EMPACT-prioriteten ”Organiseret berigelseskriminalitet” (OPC).

Aktionsdagene havde fokus på omrejsende kriminelle grupperinger og bilateral

real-

time

udveksling af oplysninger vedrørende disse grupperinger. Som følge af

informationsudvekslingen kunne Syd- og Sønderjyllands Politi foretage anholdelse af

tre litauiske statsborgere, der kunne sættes i forbindelse med et indbrud i Norge, hvor

der var stjålet 277 mountainbikes fra en importør, ligesom Syd- og Sønderjyllands

Politi foretog målrettet kontrol og beslaglæggelse af de stjålne mountainbikes. De

anholdte er efterfølgende udleveret til strafforfølgning i Norge. De anholdte var en del

af et organiseret litauisk netværk, der er aktive inden for berigelseskriminalitet,

herunder primært tyveri af og fra lastbiler og sættevogne. De anholdte havde falske

fragtpapirer svarende til lasten, der endnu ikke var efterlyst i Norge. Det var således

alene på baggrund af det tætte samarbejde mellem dansk og norsk politi via Trident,

at tyveriet blev opklaret. I løbet af aktionsdagene var dansk politi involveret i en række

forespørgsler på personer og køretøjer, der har eller formodes at have relation til

omrejsende kriminelle grupperinger. Disse data kan understøtte danske og

udenlandske myndigheders fremadrettede arbejde med indsatsen mod omrejsende

kriminelle grupperinger.

I maj 2023 deltog en række danske politikredse i aktionsdage under EMPACT-

prioriteten ”menneskehandel”. Denne aktion – under navnet ”Global Chain” – havde

fokus på bekæmpelse af menneskehandel til seksuel udnyttelse og tvungen

kriminalitet, og den blev koordineret i et samarbejde mellem de deltagende

medlemslande, Europol, Interpol og Frontex. Der blev gennemført målrettede

kontroller på udvalgte lokaliteter i de deltagende medlemslande. Syd- og

Sønderjyllands Politi forestod koordineringen af den danske deltagelse, der omfattede

kontroller af blandt andet en række massageklinikker og byggepladser i ti politikredse.

Ud over politiet deltog Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og Center Mod

Menneskehandel i aktionen. I Danmark ledte aktionen ikke til straffesager, men på

tværs af Europa ledte den bl.a. til anholdelse af 212 mistænkte, identifikation af 1.426

potentielle ofre for forskellige former for udnyttelse og iværksættelse af adskillige nye

efterforskninger.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Side 7

2.4 High Value Targets og Operational Task Forces

I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til måludpegning og bekæmpelse af

såkaldte High Value Targets (HVT).

Konceptet indebærer, at medlemslandene kan

fremsætte forslag til HVT

, som Europol herefter

understøtter udvælgelsen af på baggrund af

forskellige kriterier, der fremgår af en fastlagt

procedure. Eksempler på kriterier kan f.eks. være

evnen og viljen til at beskadige private eller

offentlige interesser, adgang til ekspertise, adgang

til økonomiske ressourcer samt evnen og viljen til

at bruge vold eller korruption.

Hvad er High Value Targets?

HVT er organiserede kriminelle

personer, der udgør en stor

kriminalitetstrussel for to eller

flere EU-medlemslande, og som

begår kriminalitet, der er

omfattet af Europols mandat

Når medlemslandene sammen med Europol har

udpeget personer som HVT, bliver

disse genstand for en såkaldt Operational Task Force

(OTF). Formålet med en OTF er at gennemføre målrettede efterretnings- og

efterforskningsaktiviteter mod den/de udvalgte HVT. De deltagende medlemslande samt

Europol allokerer hver især personale til en OTF. Enhver information, der behandles med

henblik på at understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende analyseprojekt.

For en beskrivelse af Europols analyseprojekter henvises til afsnit 3.

Danmark kan – på lige fod med Europols medlemslande – deltage i processen vedrørende

udpegning af HVT og etablering af en OTF. Dansk politi kan sende personale til støtte for

efterforskningsaktiviteterne. Danmark kan dog ikke selvstændigt ansøge om finansiering

af udgifter, der er forbundet med dansk deltagelse i forbindelse med en OTF, men vil kunne

koble sig på en ansøgning, der er indgivet af et Europol-medlemsland

2.5 OTF EMMA og OTF LIMIT

Dansk politi har gennem længere tid deltaget i blandt andet de operationelle task forces

vedrørende nedtagning af krypterede netværk, som primært har været benyttet af

medlemmer af kriminelle organiserede netværk (OTF EMMA og OTF LIMIT).

For så vidt angår OTF EMMA har dansk politi ved sin deltagelse fået adgang til store

mængder data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme

vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk politi også her har fået adgang

til store mængder data – denne gang fra den krypterede kommunikationsplatform SKY

ECC, der ligesom Encrochat primært blev benyttet af organiserede kriminelle.

Dansk politis deltagelse i OTF EMMA og OTF LIMIT har medført, at materiale fra de

krypterede platforme indgår i en række afsluttede og verserende efterforskninger i

Rigspolitiet har tidligere i redegørelser om dansk politis situation i forhold til Europol til Folketinget gengivet

definitionen, således at HVT skal udgøre en stor kriminalitetstrussel for to eller flere

Europol-medlemslande.

Der

stilles rettelig krav om, at HVT skal udgøre en stor kriminalitetstrussel for to eller flere

EU-medlemslande.

Der har i tidligere redegørelser stået, at HVT ”kan blive” genstand for en OTF.

I tidligere redegørelser har det været oplyst, at Danmark alene kan deltage som observatør i forbindelse med

beslutning om udvælgelse af HVT samt etablering af en OTF. Det har ligeledes været oplyst, at Danmark ville

skulle inviteres til at deltage i en OTF efter forudgående godkendelse fra de involverede medlemslande.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Danmark vedrørende alvorlig kriminalitet. Der er ligeledes afsagt domme i flere store sager,

hvor Encrochat eller SKY ECC-data er indgået som bevis i sagen.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

3. Databaser og applikationer

3.1 SIENA

Secure Information Exchange Network Application (SIENA) er en krypteret

kommunikationsplatform, hvor medlemslande og tredjelande med en operationel aftale

med Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes til at

sende bidrag til Europols databaser samt til anmodning om søgning i samme.

Danske myndigheders kommunikation i Europol-regi foregår således primært via SIENA.

SIENA bruges til at udveksle oplysninger af operationel karakter i sager, som bl.a.

omhandler efterretning og efterforskning inden for mandatområderne, og som foregår på

tværs af grænserne inden for EU og tredjelande med operationelle aftaler med Europol.

SIENA benyttes aktuelt af Rigspolitiet, NSK, herunder den danske desk i Europol, samt af

de enheder mv. i politiet, hvis opgavevaretagelse forudsætter adgang til at kommunikere

og udveksle oplysninger via en krypteret kommunikationskanal. Det drejer sig om

passagerlisteoplysningsenheden

(PNR-enheden)

Københavns

Politi,

udlændingekontrolafdelingerne i Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med kredsenes deltagelse i

EMPACT-samarbejdet.

SIENA anvendes også af politiets udstationerede forbindelsesofficerer i Ankara, Bangkok

og Tirana. Desuden anvendes SIENA af Politiets Efterretningstjeneste (PET) til

kommunikation med andre ”counter-terrorism”-enheder. Endvidere stiller Europol SIENA-

netværket til rådighed for ATLAS-samarbejdet, som er et samarbejde mellem særlige

indsatsstyrker i krisesituationer.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 10. maj 2023 et direktiv om udveksling af

oplysninger

mellem

EU-medlemslandenes

retshåndhævende

myndigheder

. Direktivet har til formål at styrke informationsudveksling mellem

(datadelingsdirektivet)

medlemslandene via såkaldte ”Single Points of Contact” (SPOC’s), der er de nationale

politimyndigheders 24-7 kontaktpunkter for udveksling af kommunikation via Interpol og

Europol samt via SIRENE, der vedrører indberetninger til Schengeninformationssystemet

(SIS). Direktivet er omfattet af retsforbeholdet, men er en videreudvikling af

Schengensamarbejdet, hvorfor Danmark har mulighed for at tilslutte sig direktivet via den

såkaldte schengenteknikalitet. Danmark har den 9. november 2023 meddelt

Kommissionen og Rådet, at Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, hvorefter

direktivet er bindende for og finder anvendelse i Danmark.

Implementeringen af direktivet om udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes

retshåndhævende myndigheder vil medføre, at SIENA med enkelte undtagelser fremover

skal benyttes ved kommunikation mellem de enkelte medlemslandes SPOC. Formålet er

Side 9

Samt de Schengen-associerede lande.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

at dæmme op for antallet af forskellige kommunikationskanaler, som anvendes af EU-

medlemslandene, for derigennem at sikre en mere effektiv udveksling af oplysninger.

Direktivet skal tillige sikre, at medlemslandenes kompetente retshåndhævende

myndigheder, der kan være involveret i udveksling af oplysninger i henhold til direktivet,

har adgang til og mulighed for at benytte SIENA.

Direktivet fastsætter også visse standarder for landenes sagsstyringssystem i de

respektive SPOC, herunder at modtagne SIENA meddelelser kan registreres direkte i

sagsstyringssystemet, ligesom udgående meddelelser skal kunne sendes fra

sagsstyringssystemet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at gennemførelsen af direktivet gør det påkrævet at afklare

behovet for, at SIENA i videre omfang udrulles til de danske retshåndhævende

myndigheder.

Nedenstående figur viser antallet af meddelelser, som Danmark har udvekslet via SIENA i

perioden 2017 til 2023. Det er Rigspolitiets vurdering, at antallet af meddelelser vil blive

væsentligt højere, når datadelingsdirektivet er implementeret i Danmark.

Figur 1 Antal meddelelser som Danmark har udvekslet via SIENA i 2017-2023

Side 10

25.000

19.647

17.773

14.467

12.251

10.000

17.660

16.088

15.000

19.572

20.000

5.000

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Note: I statistikken indgår både sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder ikke de meddelelser,

der måtte være udvekslet i den del af SIENA, der angår terrorbekæmpelse.

3.2 Europol Information System

Europol Information System (EIS) er Europols centrale informations- og

efterretningsdatabase, som indeholder indberetninger om navnlig personer, kriminelle

organisationer, lovovertrædelser og visse objekter (f.eks. køretøjer). EIS adskiller sig fra

Europols øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data og foretager søgning

i databasen. Tredjelande med operationelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har

ikke direkte adgang til EIS. Søgninger samt opdateringer i Danmarks tilfælde foretages

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

derfor i første række af de dansktalende, sekunderede nationale eksperter (SNE’er), som

er ansat i Europol, og alternativt af andre ansatte i Europol.

I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk politi at skulle anmode Europol

om at foretage sådanne opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv havde

mulighed for at foretage.

Dansk politi kan således ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige medlemslande

foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette

indebærer bl.a., at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til dansk politis

adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks.

grænsekontrolarbejdet. Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan forsinkelse

har haft betydning for udfaldet af konkrete sager eller efterforskninger. Det er Rigspolitiets

vurdering, at ordningen generelt er operativt tilfredsstillende, men at den ikke kan sidestilles

med egen national søgeadgang.

Antal søgninger i EIS foretaget på vegne af Danmark fra 2021 til 2023

2021

2022

2023

112.901

75.987

78.033

Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk politis monitering af

omrejsende kriminelle, hvor Rigspolitiet løbende fremsender modtagne relevante EIS-hits

til Udlændinge Kontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden begrænsninger i form af, at dansk

politi ikke får adgang til applikationen QUEST

, der er omtalt senere i rapporten, ligesom

dansk politis analyseplatform POL-INTEL, der understøtter sammenstillingen af data fra en

række af dansk politis kildesystemer, herunder internationale systemer såsom

Schengeninformationssystemet (SIS) – som en konsekvens af Danmarks status – ikke har

en integration til EIS.

Det var i forbindelse med implementeringen af POL-INTEL oprindeligt forudsat, at

analyseplatformen skulle have en direkte integration til EIS med henblik på at understøtte

politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til brug for navnlig bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet.

3.3 Europol Analysis System og Analysis Projects

Europols Analysis System (EAS) er et andet af Europols centrale systemer. I det

væsentligste er EAS en platform, der indeholder Europols store databaser kaldet Serious

Organised Crime (SOC) og Counter Terrorism (CT). Disse to databaser indeholder

Europols analyseprojekter (AP).

Et analyseprojekt er en platform, hvor der kan udføres operationelle analyser til støtte for

efterforskninger eller efterretningsaktiviteter mod specifikke mål. Aktuelt er der 25

analyseprojekter i Europol målrettet blandt andet menneskesmugling, cyberkriminalitet,

organiserede kriminelle grupperinger og narkotikakriminalitet.

Side 11

Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader medlemslandenes

politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale IT-systemer.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Side 12

I medfør af Europol-aftalen bliver danske myndigheder via Rigspolitiet inviteret til at deltage

i analyseprojekter. Pr. 1. januar 2024 deltager danske myndigheder i samtlige 25

verserende analyseprojekter.

EAS indeholder alle de operationelle data samt analyseværktøjer, der gør Europols

analytikere og specialister i stand til at levere analytiske produkter til medlemslandene

inden for gældende rammer for fortrolighed og databeskyttelse.

Det primære formål med databaserne er at understøtte de analyseaktiviteter, der finder

sted i de respektive analyseprojekter i Europol med henblik på at bekæmpe organiseret

kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet, samt at monitere den organiserede og

alvorlige kriminalitet i Europa på strategisk og operationelt niveau.

Medlemslandene og tredjelande med en operationel aftale bidrager til databaserne (SOC

og CT) gennem indberetninger til Europol via SIENA. Danske myndighederbidrager til

databaserne på lige fod med Europols medlemslande. På baggrund af indberetningerne

leverer Europol analyser til de involverede medlemslande samt tredjelande med en

operationel aftale. På baggrund af sådanne analyser kan der initieres operationelle møder

med henblik på at koordinere indsatser mod et fælles mål, ligesom analyserne kan

medvirke til, at medlemslandene deler viden om bestemte kriminelle personer eller

organisationer.

For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger fra SOC og CT til tredjelande,

herunder Danmark, kræver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke fra det

medlemsland, der har indberettet oplysningerne til Europol. Foreligger der ikke et

samtykke, følger det af Danmarks samarbejdsaftale med Europol, at hvis det er absolut

nødvendigt for at afværge en overhængende livsfare, skal Europol videregive oplysninger

vedrørende Danmark til Danmark. I det tilfælde skal Europol samtidig orientere det

medlemsland, der har leveret oplysningerne til Europol, om videregivelsen og begrunde

sin analyse af situationen.

Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men hvis det ikke er tilfældet, skal

Europol fra gang til gang kontakte det indberettende medlemsland med henblik på enten

at indhente medlemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til tredjelandet

eller med opfordring om, at medlemslandet selv deler oplysningerne bilateralt. Europol

udleverer – af fortrolighedshensyn – ikke oplysninger om, hvilke medlemslande der har

meddelt et generelt samtykke, men det er Rigspolitiets opfattelse, at de fleste

medlemslande har givet et sådant samtykke til at videregive oplysninger til Danmark.

Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtykke, kan der forekomme en øget

svartid for Danmark i forhold til svartiden for Europol-medlemslande. Hvis data fra Danmark

udløser et hit i forbindelse med koblingen til et medlemslands oplysninger i SOC og CT,

skal Europol således have det pågældende medlemslands konkrete tilladelse til at dele

oplysningerne med Danmark. Dette kan enten medføre forsinkelser eller i nogle tilfælde

manglende svar.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Oplysninger, som Europol har modtaget fra Danmark, kan videregives af Europol til

Europol-medlemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er modtaget fra

Danmark til øvrige tredjelande, kan kun ske efter forudgående, konkret tilladelse.

Det er alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang til databaserne. Den

reviderede Europol-forordning, jf. afsnit 4, indfører imidlertid en ordning om, at Europol –

med henblik på fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan gøre visse data

direkte tilgængelig for udvalgte medlemslande.

Det bemærkes, at EAS fremadrettet vil skulle understøtte søgeadgange til oplysninger om

organiseret kriminalitet, der er indberettet til operationelle analyser som led i udrulningen

af QUEST+, der udgør en videreudvikling af applikationen QUEST, jf. nærmere nedenfor.

Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver alle Europols medlemslande

inviteret til at deltage i et analyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres.

Herudover kan EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer inviteres til at

blive associeret til et analyseprojekt, hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller

hvis data, der behandles i projektet, vedrører dem, og hvis de deltagende medlemslande

giver samtykke til deltagelse. Private aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.

Det har generelt både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i operative

analyseprojekter.

3.4 NCMEC

Europol er europæisk kontaktpunkt i forhold til amerikanske rapporter fra National Center

for Missing and Exploited Children (NCMEC), der videreformidles af Department of

Homeland Security på baggrund af indberetninger til NCMEC. Rapporterne, der bl.a. beror

på modtagne oplysninger fra udbydere af sociale medier og andre tjenester på internettet,

angår mistanke om seksuel udnyttelse af mindreårige og deling af seksuelt billedmateriale

af personer under 18 år. Det bemærkes, at NCMEC ikke forholder sig til, hvorvidt indholdet

i rapporterne er strafbart efter en given national lovgivning.

De modtagne rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videreformidles herfra til

de relevante medlemslande og tredjelande med henblik på undersøgelse af, om der er

grundlag for at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt misbrug af børn.

I flere tilfælde har NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold vedrørende

seksuelt misbrug af børn.

Nedenstående figur viser antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og

videreformidlet til politikredsene i perioden 2021 til 2023.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Figur 2 Antal NCMEC-rapporter og sager, der er modtaget i NSK og videreformidlet til politikredsene i

perioden 2021 til 2023.

Side 14

2023

2.674

10.287

2022

3.486

7.573

2021

1.706

4.591

2.000

4.000

6.000

8.000

Modtagne

10.000

12.000

Sendt til politikredse

Note: Data for 2021 er opdateret, idet NSK primo 2024 har oplyst, at der er en fejl i deres hidtidige opgørelse for

dette år. Antal modtagne rapporter fra NCMEC i 2021 er således rettet fra 4.640 til 4.591, mens antal sager, der

er sendt til politikredsene i 2021 er rettet fra 1.363 til 1.706.

3.5 On-the-spot support

En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret operationel og teknisk støtte til

de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a.

faciliteres gennem udsendelse af Europols analytikere og specialister på stedet (såkaldt

”on-the- spot support”).

Gennem de seneste år har antallet og typerne af on-the-spot support udviklet sig markant.

En af de mest anvendte former for denne støtte er såkaldte mobile kontorer, hvor Europol-

ansatte opererer direkte fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder sted.

Via internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Europols ansatte – under den konkrete

operation – tilgå egne databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatformen

SIENA.

Gennem on-the-spot support kan Europol bl.a. bidrage til udarbejdelse af

efterforskningsoplæg med visuel analyse og sammenkædning af gerningsmandsprofiler,

køretøjer, rejseruter, medgerningsmænd og gerningsmønster mv. Europol kan desuden

bidrage med udtræk og undersøgelse af data fra mobile enheder, såsom smartphones,

tablets o.l., samt indhentning af data fra computere eller servere, billeddannelse fra

computere, telefonoplåsning mv. Danmark kan benytte sig af ”on the spot-support”.

Europol har senest i november 2023 bistået dansk politi med on-the-spot support i

forbindelse med en drabssag i København, hvor Europol udlånte en analytiker til støtte for

efterforskningen.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

3.6 Querying Europol System

Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret applikation, der tillader

medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale

IT-systemer.

QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra EIS via

applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale søgeplatforme. Denne

mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af, at Danmark efter Europol-

aftalen ikke har direkte adgang til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi

i modsætning til medlemslande, der har implementeret QUEST, ikke i forbindelse med

f.eks. kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage direkte

opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om køretøjet eller personen er registreret med en

relation til kriminalitet i andre lande.

Dette kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til

udlændinge- og kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og

indsatsen over for udenlandske personer med relation til bandemiljøet. I stedet vil politiet

skulle henvende sig til en SNE i Ejby eller – uden for normal arbejdstid – Rigspolitiet med

henblik på at få oplysninger om eventuel registrering i EIS.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at

foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige

opgavevaretagelse, og at anmodninger om opslag via Rigspolitiet derfor begrænses.

Rigspolitiet registrerer ikke, hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser

vedrørende opslag og registrering af oplysninger i Europols databaser tager, ligesom

Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del af henvendelserne der falder uden for

almindelig arbejdstid. Der er dog tale om meget få anmodninger uden for almindelig

arbejdstid.

QUEST er pr. 1. januar 2024 implementeret i 13 medlemslandes nationale systemer.

Herudover arbejder enkelte medlemslande aktuelt på at blive tilkoblet, mens en række

lande har tilkendegivet interesse i at implementere QUEST i nationale systemer. Statistik

fra Europol viser, at 86 pct. af de opkoblede medlemslandes søgninger i EIS i 2022 er

foretaget via QUEST.

QUEST skal på sigt ligeledes søge i operationelle analysedata fra EAS på hit/no hit basis

(QUEST+). Søgninger i EAS via QUEST+ vil kunne give oplysninger dels om, hvorvidt der

findes data om den søgte person eller genstand i EAS, dels om metadata, der knytter sig

til dataene, der er indberettet. En søgning giver ikke adgang til selve indholdet af de

pågældende indberetninger i databasen. Yderligere oplysninger skal i givet fald rekvireres

efterfølgende, f.eks. gennem anmodning til det indberettende medlemsland via SIENA.

QUEST+-integrationsfasen blev indledt i andet kvartal af 2022 og involverer bl.a. de

deltagende medlemslandes tests af applikationen samt konsultation af Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS). EDPS har afsluttet sin konsultation med et

positivt resultat, og QUEST+ kan derfor gå i drift, når øvrige forudsætninger er på plads.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Ligesom QUEST stilles QUEST+ ikke til rådighed for Danmark, som derfor ikke har

mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage hit/no-hit søgninger i EAS. Det er

Rigspolitiets vurdering, at den kommende hit/no-hit adgang til data i EAS vil kunne have

operationel værdi for dansk politi som efterretningsværktøj, da QUEST+ søgninger vil

kunne afdække, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger i EAS. Det er Rigspolitiets

vurdering, at manglende adgang vil stille Danmark ringere end Europols medlemslande

som led i bekæmpelsen af alvorlig organiseret kriminalitet.

3.7 PERCI

Europol understøtter medlemslandenes udmøntning af påbud i medfør af TCO-

forordningen

om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret online indhold.

Til brug herfor har Europol udviklet kommunikationsplatformen PERCI (Plateforme

Européenne de Retraits des Contenus illégaux sur Internet), der kan benyttes af

medlemslandene til fremsendelse af påbud til hostingtjenesteydere om nedtagelse eller

deaktivering af terrorrelateret online indhold i medfør af TCO-forordningen. PERCI kan

også benyttes til indberetninger om terrorrelateret online indhold med henblik på

hostingtjenesteydernes frivillige nedtagelse af indholdet.

Danmark har adgang til PERCI, og Rigspolitiet er nationalt kontaktpunkt for PERCI, der

blev sat i drift primo juli 2023.

Side 16

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret

indhold online.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

4. Ændring af Europol-forordningen

Den 28. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/991 af 8. juni

2022 om ændring af Europol-forordningen i kraft.

Forordningen har til formål at styrke Europols mandat til bedre at understøtte Europols

medlemslande i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og at

håndtere nye sikkerhedstrusler.

Forordningen indeholder bl.a. nedenstående ændringer, der påvirker dansk politis situation

i forhold til Europol.

Det bemærkes, at Kommissionen den 28. november 2023 har fremsat forslag til forordning

om styrkelse af politisamarbejdet om migrantsmugling og menneskehandel og om ændring

af Europol-forordningen. Forslaget behandles ikke nærmere i nærværende rapport, da det

endnu ikke er færdigbehandlet og vedtaget. Der henvises til Justitsministeriets grund- og

nærhedsnotat af 14. februar 2024 (bilag 140) for en nærmere gennemgang af forslaget.

Side 17

4.1 Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferetlig efterforskning

Den ændrede forordning indfører en udvidelse i Europols adgang til at behandle

personoplysninger som led i Europols understøttelse af Europol-medlemslandenes

konkrete strafferetlige efterforskninger.

Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende konkret strafferetlig efterforskning,

der er omfattet af Europols målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne

tilfælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke vedrører de kategorier af

registrerede personer, der er opført i forordningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre

mv.). Der kan således være tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har forbindelse

til den igangværende konkrete strafferetlige efterforskning.

Dette vil navnlig være relevant, når Europol-medlemslandene – som led i en igangværende

konkret strafferetlig efterforskning – behandler store og komplekse datasæt, hvor

identifikation af de personer, der måtte falde ind under kategorierne i bilag II først kan

fastslås, når den relevante information er udtrukket og analyseret af Europol.

De nye regler finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt at understøtte

den strafferetlige efterforskning uden at behandle sådanne personoplysninger.

Som tredjeland kan ovennævnte efterforskningsoplysninger fra Danmark alene behandles

af Europol, hvis det sker med henblik på en operationel analyse, der bidrager til den

konkrete strafferetlige efterforskning i et eller flere Europol-medlemslande, og som Europol

støtter. Europol kan således ikke behandle sådanne oplysninger efter anmodning fra

Danmark med henblik på at bidrage til en strafferetlig efterforskning i Danmark.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

Rigspolitiet vurderer, at det vil have operationel stor nytteværdi, hvis Europol som led i en

igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark kunne understøtte dansk politi med at

behandle store og komplekse datasæt, der indeholder personoplysninger, som ikke er

kategoriserede. Det vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk

kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer store datasæt, der kan omfatte

enkeltpersoner, som ikke nødvendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige

efterforskning.

Side 18

4.2 Adgang til data i Europols analysedatabaser

Som led i Europol-medlemslandenes samarbejde i efterforskninger inden for

grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol værktøjer til rådighed til støtte for Europol-

medlemslandene, navnlig gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette

samarbejde i konkrete strafferetlige efterforskninger i forbindelse med fælles operationelle

analyser indfører forordningen en udvidelse i Europol-medlemslandenes adgang til

oplysninger under betegnelsen Joint Operational Analysis Case (JOAC). Det drejer sig om

oplysninger, som Europol opbevarer i EAS, der er beskrevet i afsnit 3.

Fremadrettet vil Europol-medlemslandene inden for rammerne af operationelle

analyseprojekter kunne beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger direkte tilgængelige

for andre udvalgte Europol-medlemslande med henblik på fælles operationel analyse, når

der er tale om konkrete efterforskninger. JOAC vil også give mulighed for, at deltagende

medlemslande direkte kan tilgå oplysninger, der indgår i en JOAC analyse.

Danmarks adgang til oplysninger i EAS ændres ikke med forordningen. Det vil sige, at

Danmark er afskåret fra en direkte adgang til oplysninger, som et Europol-medlemsland

har meddelt Europol med henblik på en fælles operationel analyse i konkrete

efterforskninger i regi af JOAC konceptet. Rigspolitiet følger udviklingen og

implementeringen af konceptet vedrørende JOAC, herunder via deltagelse i

underarbejdsgrupper til Europols bestyrelse.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

5. Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ansat tre dansktalende sekunderede nationale eksperter til

håndteringen af anmodninger fra dansk politi og videregivelse af danske oplysninger til –

samt indhentning af oplysninger fra – Europols databaser.

I medfør af Europol-aftalen påhviler det som udgangspunkt Danmark at afholde alle

omkostninger forbundet med de nationale eksperters ansættelser. Omkostningerne

forbundet med ansættelse af de tre nationale eksperter udgjorde i 2023 knap 3,1 mio. kr.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Danmarks bidrag til

EU-budgettet. Danmark er efter Europol-aftalens artikel 22 tilsvarende forpligtet til at

bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb, som svarer til Danmarks

procentandel af EU-medlemslandenes samlede bruttonationalindkomster (BNI). I 2023

udgjorde Danmarks bidrag til Europol 35,1 mio. kr.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

6. Afslutning

Det er Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har operationel stor værdi for

dansk politi, og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som

Europol-aftalen giver.

Det danske forbindelsesofficerkontor i Europol oplever et godt dagligt samarbejde med

såvel medlemslandes som andre tredjelandes forbindelsesofficerkontorer, ligesom

almindelig søgning i – og danske bidrag til – EIS går smidigt og uproblematisk via de

dansktalende SNE’er, om end søgeprocessen er mere tidskrævende som følge af den

manglende direkte adgang til EIS.

Ikke desto mindre er det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol

generelt har operationelle konsekvenser for dansk politi, ligesom grundlaget for dansk

politis kriminalitetsbekæmpelse i tiltagende omfang bliver udfordret i takt med, at der sker

en øget EU-regulering på det retshåndhævende område, som Danmark står udenfor. Det

bidrager til at placere dansk politi i en mere sårbar position i det internationale

politisamarbejde.

Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at understøtte medlemslandene på et

strategisk plan til i højere grad at have fokus på operationel understøttelse af

medlemslandenes konkrete efterforskninger. Tempoet i udviklingen af den organiserede

kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digitalisering indebærer, at Europol

kontinuerligt udvikler nye værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte

medlemslandene, hvilket tydeliggøres ved ændringen af Europol-forordningen.

I takt hermed kan der også komme flere redskaber i værktøjskassen, som dansk politi ikke

får adgang til i samme omfang som Europol-medlemslandene. Dette gælder også andet

politisamarbejde end det, der er omfattet af Europol-forordningen. Som følge af

retsforbeholdet deltager Danmark bl.a. ikke i ECRIS-TCN, som er et samarbejde, hvor

medlemslandene kan udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der har fået en

straffedom i en medlemsstat. Derudover står Danmark – som følge af retsforbeholdet – til

at forlade Prüm-samarbejdet, der understøtter medlemsstaternes muligheder for at

foretage automatiske søgninger i bl.a. hinandens DNA- og fingeraftryksdatabaser, hvis det

ikke efter vedtagelsen af EU-Kommissions forslag om Prüm II lykkes at få en aftale om

fortsat dansk deltagelse. Derudover kan nævnes EU-Kommissionens forslag om forordning

om indsamling og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik

på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Hvis forslaget vedtages, vil Danmark ikke være en del af samarbejdet.

Parallelt hermed har EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD) afsagt domme, der – som følge af krænkelse af enten EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – i et vist

omfang indskrænker politiets brug af visse bevismidler. Det gælder eksempelvis teledata.

Denne løbende udvikling i retspraksis er med til at understrege vigtigheden af et stærkt

internationalt politisamarbejde, herunder i regi af Europol, hvor der kan findes fælles

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 734 om regeringens indsats for at overkomme barrierer og begrænsninger for dansk politi i Europol-samarbejdet

løsninger og tilgange til de problemstillinger, som politiet på europæisk plan løbende stilles

overfor.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den ændrede Europol-forordning på enkelte punkter stiller

Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør sig blandt andet

gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed for at få understøttelse fra Europol

til at behandle visse store og komplekse datasæt som led i Europols understøttelse af

medlemslandenes konkrete strafferetlige efterforskninger.

Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at den manglende danske adgang til

søgeredskabet QUEST – og på sigt QUEST+ – indebærer en væsentlig begrænsning af

dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet

med politiet i Europol-medlemslandene, idet dansk politi ikke ved søgninger via egne

systemer vil kunne konstatere, hvorvidt Europol har tilgængelige oplysninger af interesse

for en efterforskning og/eller kontrol.

Det er i den sammenhæng også Rigspolitiets vurdering, at en integration af EIS-data i POL-

INTEL vil forøge den operative værdi af efterforskningsværktøjet, da sammenstillingen af

EIS-data med politiets data i de nationale kildesystemer ville kunne bidrage til opklaringen

af grænseoverskridende kriminalitet.

Endelig vurderer Rigspolitiet, at dansk politi med fordel kunne udnytte mulighederne for

finansiering af efterforskningsmæssige eller operationelle tiltag via det budget, der er

øremærket hertil under EMPACT, hvis Danmark var sidestillet med Europol-

medlemslandene på dette område.

Side 21