EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 414
Offentligt

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

center for militære studier

Europaudvalget 2023-24

EUU Alm.del - Bilag 414

Offentligt

Danmark i EU

Muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Olivia Viktoria Jensen Levinsen & Clemens Binder

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Dette baggrundspapir er en del af Center for Militære

Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening for

Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforli-

get. Baggrundspapiret giver et indblik i EU’s sikkerheds- og

forsvarspolitik, de aktuelle debatter i Bruxelles blandt

medlemslandene, samt muligheder og udfordringer for

Danmark efter forsvarsforbeholdets afskaffelse.

Center for Militære Studier er et forskningscenter på

Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik

samt militær strategi. Forskningen danner grund-

lag for forskningsbaseret myndighedsbetje-

ning for Forsvarsministeriet og de politiske

partier bag forsvarsforliget.

Dette baggrundspapir er resultatet af

et analysearbejde baseret på forsknings-

mæssig metode. Baggrundspapirets kon-

klusioner er ikke et udtryk for holdninger

hos den danske regering, det danske

forsvar eller andre myndigheder.

Læs mere om centret og dets aktiviteter på:

http://cms.polski.ku.dk

Forfattere:

Olivia Viktoria Jensen Levinsen & Clemens Binder

Grafisk design: Signs & Wonders

ISBN: 978-87-7393-986-4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Indhold

Indledning - EU’s forsvarssamarbejde

Strategier og visioner for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

Hvem vedtager og udfører FUSP og FSFP?

Debatter vedrørende EU’s sikkerheds-, udenrigs-, og forsvarspolitik

FSFP’s globale dimension

FSFP’s forsvarsdimension: Strategisk autonomi og kapacitetsopbygning

EU og NATO - fælles forsvar?

Danmarks muligheder efter forsvarsforbeholdet

Fremtidsudsigter for dansk og europæisk forsvarspolitik

EU's bogstavssuppe

Noter

Billedkilder

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Indledning

- EU’s forsvarssamarbejde

Den 1. juni 2022 stemte danskerne for at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet, hvilket resulterede i en fuld dansk

tilslutning til EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

fra juli 2022. Beslutningen kom i kølvandet på Ruslands

invasion af Ukraine i februar 2022 - en begivenhed, der

ændrede både EU's og Danmarks tilgang til sikkerheds- og

forsvarspolitik. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at Tyskland

efter optrapningen af krigen i Ukraine annoncerede det

såkaldte ’Zeitenwende’ og afsatte yderligere 750 mia. kr. til

forsvaret

, samt at Sverige og Finland søgte om NATO-med-

lemskab. I Frankrig gentog præsident Emmanuel Macron sit

ønske om ’Strategisk Autonomi’ og opfordrede til, at EU i

højere grad gjorde sig uafhængig af USA.

EU-Kommissio-

nens formand, Ursula von der Leyen, gentog opfordringen

til, at medlemslandene øgede deres forsvarsbudgetter.

Danmark meldte SVM-regeringen i december 2022 ud, at

det danske forsvarsbudget senest i 2030 skulle udgøre 2

pct. af BNP.

I det skærpede sikkerhedsmiljø skaber Danmarks afskaf-

felse af forsvarsforbeholdet nye muligheder, men også

udfordringer. Danmark kan nu deltage fuldt i EU-indsatser

som den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), Den Europæiske

Forsvarsfond (EDF) og Det Permanente Strukturerede Sam-

arbejde (PESCO) foruden de militære fora i EU. Derudover

kan Danmark bidrage til (og påvirke) fremtidens europæ-

iske sikkerheds- og forsvarspolitik i Ministerrådet. Dansk

deltagelse i FSFP er vigtig for dansk sikkerheds-, udenrigs-,

og forsvarspolitik, men også indenrigspolitisk kan forsvars-

samarbejdet have afsmittende virkninger på områder som

energi, industri og innovation. Men er det så ligetil?

Dette baggrundspapir giver et indblik i EU’s sikker-

heds- og forsvarspolitik, de aktuelle debatter i Bruxelles

blandt medlemslandene samt Danmarks rolle heri. Papiret

gennemgår det strategiske grundlag for EU’s sikkerheds- og

forsvarspolitik, beskriver de politiske beslutningsprocesser i

udformningen af politikken samt kortlægger finansierings-

instrumenter og agenturer i EU. Dette for at give et overblik

over de udfordringer og muligheder som Danmark og EU

står overfor på bagkant af den skærpede sikkerhedssitu-

ation i Europa samt fuld dansk deltagelse i FSFP. Papiret

afsluttes med et oprids af vigtige fokuspunkter i forbindelse

med dansk deltagelse i forsvars- og sikkerhedspolitik i EU

fremover.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Strategier og visioner for EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik

S t r at E g

(FSFP)

ISk

aUtono

FSFP er en betydelig del af EU’s bredere fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Aktuelt er

retningen for både FUSP og FSFP beskrevet i EU’s

Globale Strategi (EUGS) fra 2016 og Det Strategi-

ske Kompas fra 2022. Den tidligere højtstående

repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-

hedspolitik (HRVP), Federica Mogherini, offentlig-

gjorde i 2016 Den Globale Strategi,

som skulle

udstikke retningen for FUSP’en mere generelt.

I 2022 offentliggjorde Mogherinis efterfølger,

Josep Borrell, Det Strategiske Kompas,

som

udstak en mere konkret handlingsplan for EU’s

sikkerheds- og forsvarsindsats og skulle supple-

re EUGS med fokus på FSFP.

Et centralt

begreb fo

r EU, som

menter, er

går igen i

strategisk

adskillige

autonomi.

doku-

som ”at s

Begrebet t

ætte EU i

olkes norm

stand til a

alt

rigs- og sik

t forfølge

kerhedspo

sine egne

litiske mål

uden-

af partnere

uden at væ

”. Strateg

re afhæng

isk autono

samarbejd

mi skaber

e med par

mulighed

tnere, når

for at

selvstænd

det er rele

igt, når de

vant, og h

r er behov

andle

begreb i F

for det. D

SFP og FU

et er et ce

SP, men d

ntralt

der, herun

et dækker

der f.eks.

flere politik

miljø- og e

områ-

Med hens

nergi.

yn til FSFP

har strateg

dannet gr

isk autono

undlag fo

mi primæ

r militære

ativer. I de

kapacitets

nne forbin

opbygning

delse kæd

siniti-

teknologis

es begreb

k suveræn

et samme

itet, som o

n med

at finansie

mhandler

re forsknin

EU’s indsa

g og udvik

ts for

områder, h

ling inden

vor f.eks.

for forske

energi, kli

llige

særlig rele

ma samt c

vant for fo

ivil sikkerh

rsvarspolit

ed er

ikken.

1954

Den Vesteuropæiske Union (WEU): Seks

stiftende medlemmer etablerer et rådgivende

organ på forsvarsområdet

Vedtagelse af Petersberg-opgaverne om

anvendelsen af militære midler i EU, som

senere blev indarbejdet i Amsterdamtraktaten

Den europæiske

sikkerhedsstrategi (ESS):

Det første omfattende

strategiske perspektiv for FSFP

1992

1999

2003

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Mens visionen i EUGS er, at EU skal være en global aktør, der

handler ved at ”fremme værdier i verden”, fokuserer Det

Strategiske Kompas på et EU, der er en regional snarere end

global magt.

Den Globale Strategi repræsenterer i høj grad

blød magt eksemplificeret ved fokus på elementer som di-

plomati, konfliktmægling og en stærk europæisk naboskabs-

politik (ENP). På den måde repræsenterer Den Globale Stra-

tegi en bredere vision og et bredere perspektiv på EU’s rolle

som global aktør. Det Strategiske Kompas fokuserer i højere

grad på konkrete politiske forslag om forsvarsinvesteringer,

kapacitetsopbygning og trusselsvurdering. For at gennemfø-

re disse forslag opfordrer Det Strategiske Kompas til at styrke

EU-missionerne, forbedre evnen til at opdage og modvirke

trusler, investere i militære kapaciteter, herunder nye tekno-

logier, og etablere nye industrielle partnerskaber. Kompasset

bygger dermed videre på de forslag, der indgik i EUGS, men

går skridtet videre med konkrete forslag til implementering.

I officielle dokumenter omtales Det Strategiske Kompas som

et vellykket tiltag, men der findes ikke et klart overblik over,

hvordan og hvorvidt disse forslag er blevet implementeret og

med hvilken effekt.

Der er betydelige forskelle mellem EUGS’ globale tilgang

og kompassets mere regionale, forsvarsorienterede tilgang,

men strategierne indeholder også ligheder. Elementer som

kapacitetsudvikling og strategisk autonomi var allerede vig-

tige mål i EUGS og blev senere fulgt op på i Det Strategiske

Kompas med mere konkrete politiske mål. Sammenfatten-

de kan det siges om dokumenterne, at de sætter rammen

og retningen for en styrket forsvarskapacitet i EU.

2009

LISSABONTRAKTATEN:

Gensidig bistand og en solidaritetsklausul,

oprettelse af EU’s Fælles Udenrigstjeneste

(FUT)

Den globale strategi (EUGS)

definerer EU som en global

aktør, også på forsvarsområdet

2022

2016

Det strategiske kompas bygger

videre på EUGS og beskriver

trusler og risici for EU samt

indsatsmulighederne

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Mens sikkerheds- og forsvarspoli-

tik stadig er et overvejende mel-

lemstatsligt anliggende, er der efter

Lissabontraktaten (2007) opstået

en institutionel ramme for FUSP

og FSFP gennem oprettelsen af

HRVP’en og FUT’en. Institutionerne

er i høj grad fokuseret på den ud-

øvende side. På den lovgivende side

har institutioner som Europa-Par-

lamentet begrænset indflydelse i

politikudformningen og udfører i

højere grad tilsyn og kontrol.

Hvem vedtager og udfører

DEt EUroPæISkE ForSVarSagEntUr (EDa)

EDA blev oprettet i 2004 og er den primære EU-institution, der faciliterer

koordination på det regionale forsvarsområde af Det Strategiske Kompas.

De vigtigste opgaver omfatter støtte til Kommissionen og medlemslandene

i deres militære og industrielle kapacitetsopbygning og koordinering af be-

hov og udviklingsprogrammer. Desuden er EDA centrum for styrkelsen af

EU’s forsvarsindustrielle grundlag.

DEn HøjtStåEnDE rEPræSEntant For

UDEnrIgSanlIggEnDEr (HrVP)

Den højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender (HRVP) har til formål at skabe sammenhæng

i FSFP samt FUSP. Dette gøres gennem flere roller,

herunder som formand for Udenrigsrådet, hvor

medlemslandenes udenrigs-, forsvars-, handels-, og

udviklingsministre mødes alt efter område. HRVP'en

leder også EDA og er en af næstformændene i

Europa-Kommissionen. Derudover fører HRVP'en

tilsyn med EU's militære og civile operationer og er

officielt EU's ansigt udadtil i eksterne relationer så-

som politiske dialoger og forhandlinger med andre

lande og organisationer (f.eks. NATO og FN).

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

FUSP og FSFP?

MEllEMStatSlIgE organEr

I MInIStErråDEt

Medlemslandenes udenrigs- og for-

svarsministre bidrager til at træffe

beslutninger om FUSP samt FSFP i

Udenrigsrådet koordineret med den

højtstående repræsentant (HRVP).

Ministrene støttes af flere forbere-

dende organer, særligt Den Uden-

rigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

(PSC), hvor nationale ambassadører

mødes og vurderer den internatio-

nale situation. På det militære plan

rådgiver Den Europæiske Unions Mi-

litærkomité (EUMC) PSC om militæ-

re spørgsmål. EUMC består af med-

lemslandenes forsvarschefer.

EU’S FællES UDEnrIgStjEnEStE (FUt/EEaS)

EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) blev oprettet i 2011 som EU’s primære

diplomatiske repræsentation. FUT’en ledes af HRVP og er ansvarlig for det

daglige arbejde med FUSP’en, som også omfatter FSFP. FUT’en planlægger

og fører tilsyn med missioner, gennemfører naboskabspolitikken og militære

instrumenter såsom Den Europæiske Unions Militærstab (EUMS). FUT’en er

det centrale redskab i udmøntningen af den globale dimension af FSFP.

UDEnrIgSråDEt

Udenrigsrådet har ansvaret for EU’s optræden udadtil og omfatter områ-

derne udenrigspolitik, forsvar, sikkerhed, handel, udviklingssamarbejde og

humanitær bistand. Udenrigsrådet består af EU-landenes udenrigsministre

men kan efter dagsorden også indbefatte forsvars-, udviklings-, og handels-

ministrene. Udenrigsrådets opgave er at fastlægge og gennemføre FUSP, og

rådet kan indlede civile og militære operationer og sanktioner.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Debatter vedrørende EU’s sikkerheds-,

udenrigs-, og forsvarspolitik

StrategiSk

autonomi

På trods af at strategisk autonomi er et centralt mål i Den

Globale Strategi og Det Strategiske Kompas, er spørgsmålet

mere omstridt blandt medlemslandene. Generelt værdsætter

medlemslandene EU's bestræbelser på at opnå autonomi, men

i forskelligt omfang. Mens lande som Tyskland og Frankrig

går ind for at styrke den europæiske strategiske autonomi,

fokuserer andre aktører, især Polen, på det transatlantiske

forhold med USA og NATO.

I 2023 udgav en alliance

bestående af Belgien, Finland, Holland, Portugal og

Slovakiet et dokument om at styrke den strate-

giske autonomi, hvilket også blev støttet

af det spanske formandskab i

Rådet.

europæiSk

naboSkabSpolitik

Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP) er ikke kun et afgø-

rende instrument for EU's udenrigspolitik (FUSP) gennem missi-

oner, operationer og dedikerede sikkerhedsinitiativer. Den er også

relevant for FSFP. ENP dækker to hovedområder, især det sydlige og

østlige naboskab samt det vestlige Balkan. Mens ENP gennem krigen i

Ukraine har haft fokus mod øst, er der stadig brudlinjer mellem med-

lemslandene i forhold til prioriteter i ENP. Frankrig, Italien, Spanien og

Portugal søger sammen med Benelux-landene og Grækenland at

fokusere på det sydlige naboskab, mens Tyskland, Polen, Sverige

og Rumænien lobbyer for et stærkere fokus på det østlige

naboskab. Nogle mindre medlemmer, såsom Østrig, har

også sat fokus på Vestbalkan, hvilket gør ENP til

et meget fragmenteret politisk felt blandt

medlemslandene.

Strategisk autonomi må være Europas kamp.

Vi ønsker ikke at være afhængige af andre ...

Emmanuel Macron i Politico Europe, 9. april 2023

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Mens Kommissionen har gjort en

stor indsats for i stigende grad at

flytte fastsættelsen af dagsorde-

nen og strategisk beslutningstag-

ning til et overstatsligt niveau, er

FUSP- og FSFP-politikken stadig

i høj grad et mellemstatsligt an-

liggende. Sikkerhed og forsvar er

vigtige emner for national suveræ-

nitet og indenrigspolitik, hvilket

gør dem til omstridte emner på

EU-niveau. Medlemslandene søger

dog også alliancer for at fremme

deres nationale interesser. Herun-

der præsenteres nogle af de store

debatter i EU omhandlende sikker-

heds- og forsvarspolitik.

kvalificeret

flertalSafStemning

I øjeblikket skal strategiske beslutninger i Det Europæiske

Råd og Udenrigsrådet træffes med enstemmighed. Det skaber

dog udfordringer, at alle stater skal være enige, og resulterer ofte i et

dødvande i FUSP- og FSFP-spørgsmål. For at løse dette problem ønsker et

stigende antal medlemslande, anført af Tyskland, en debat om kvalificeret

flertalsafstemning (QMV), hvilket betyder, at et flertal af lande med et flertal

af befolkningen bag sig kan træffe beslutninger på forsvars- og sikkerheds-

området. I maj 2023 lancerede en gruppe på ni lande (Belgien, Finland,

Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Slovenien og Spanien) en

'Gruppe af Venner' for at fremme debatten om QMV, mens andre med-

lemslande fortsat er stærkt imod eller skeptiske, såsom Polen, Estland

og Tjekkiet. Tilhængere af kvalificeret flertalsafstemning hævder,

at det vil gøre en ende på muligheden for strategiske vetoer,

der bremser processerne, og at det derfor vil styrke

FUSP og FSFP.

Vi har brug for et geopolitisk

EU, et udvidet og reformeret

EU og et EU, der er åbent

over for fremtiden.

Olaf Scholz i tale til Europa-

Parlamentet, 9. maj 2023

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

FSFP’s globale

dimension

Som en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP) er den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

ikke geografisk begrænset til EU, men består også af

omfattende aktiviteter andre steder i verden. Fredsopbyg-

ning, fremme af retsstatsprincipper og skabelse af social

stabilitet søges ved foranstaltninger som den nye Europæ-

iske Fredsfacilitet (EPF) eller civile og militære missioner.

Siden de første missioner i Bosnien og Nordmakedonien i

2003 har EU haft 37 missioner, hvoraf 21 stadig er aktive.

Missionerne iværksættes på anmodning fra den partner-

stat, hvor missionen finder sted og kan enten være civile

eller militære. De militære missioner støtter fredsopbygning

og stabilitet i konfliktzoner, som f.eks. i Mali eller Ukraine.

De civile missioner omhandler derimod retsstatsprincipper,

såsom EULEX-missionen i Kosovo, eller grænsekontrolmis-

sioner, f.eks. EUBAM i Libyen. Den Højtstående Repræ-

sentant (HRVP) og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske

Komité (PSC) fører tilsyn med disse missioner, mens den

strategiske planlægning foregår i forskellige udvalg under

FUT’en. Under forsvarsforbeholdet kunne Danmark ikke

deltage i de militære dele af EU-missionerne, men kun ob-

servere og bidrage til den civile del. Det er dog ikke altid, at

EU’s missioner opdeles rent militært og civilt, og Danmarks

bidrag til missionerne har derfor til tider krævet en stor del

juridisk og administrativt arbejde for at klarlægge, hvorvidt

og hvordan Danmark kunne bidrage. Med fuldt medlem-

skab af FSFP, kan Danmark nu bidrage til både militære og

civile missioner.

Tabel 1:

Tiltag finansieret af den europæiske fredsfacilitet

pr. september 2023

Modtager

Finansierings-

beløb

3600 mio. euro

89 mio. euro

87 mio. euro

62,75 mio. euro

25 mio. euro

24 mio. euro

20 mio. euro

12 mio. euro

10 mio. euro

7 mio. euro

6 mio. euro

Ukraines væbnede styrker

Mozambiques væbnede styrker/

EU’s uddannelsesmission i Mozambique

Moldovas væbnede styrker

Georgiens væbnede styrker

Nigerias væbnede styrker

Malis væbnede styrker/

EU’s uddannelsesmission i Mali

Rwandas forsvarsstyrke i Mozambique

Den Islamiske Republik Mauretaniens

væbnede styrker

Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker

Jordans væbnede styrker

Sanitetstaskforcen på Balkan

Libanons væbnede styrker

DEn EUroPæISkE FrEDSFacIlItEt (EPF)

En vigtig del af FSFP’s globale dimension er Den Europæiske

Fredsfacilitet (EPF), som blev oprettet i 2021. EPF støtter på

den ene side FSFP’s militære aktioner, men finansierer også

levering af våben og militære kapaciteter til EU’s partner-

lande. EPF er det primære instrument til finansiering af EU’s

militære støtte til Ukraine. Med henblik herpå øgede Det

Europæiske Råd i juni 2023 budgettet for 2021-2027 fra 8

mia. euro til næsten 12 mia. euro for at skrue op for EU’s

militære støtte til Ukraine.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Ukraine

EUaM

(siden 2014)

EUMaM

(siden 2022)

Moldova & Ukraine

EUBaM

(siden 2005)

Bosnien-Hercegovina

EUFor altHEa

(siden 2004)

Kosovo

EUlEX

(siden 2008)

Middelhavet

EUnaVFor MED IrInI

(siden 2020)

Mauretanien

racc

(siden 2017)

Mali

EUtM

(siden 2013)

EUcaP SaHEl

(siden 2014)

Niger

EUcaP SaHEl

(siden 2012)

EUMPM

(siden 2023)

Den europæiske fredsfacilitet

Figur 1:

Oversigt over aktive

EU-missioner uden for EU.

Kilde: EU’s Fælles Udenrigstjeneste,

”EU Missions and Operations”,

Factsheet, EEAS, 2023.

Civile missioner

Militære missioner/operationer

Koordineret maritim tilstedeværelse

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Figur 2:

Illustration af

EUNAVFOR-missionen.

Georgien

EUMM

(siden 2008)

Armenien

EUMa

(siden 2023)

Irak

EUaM

(siden 2017)

Palæstinensiske områder

EUBaM raFaH

(siden 2005)

EUPol coPPS

(siden 2006)

Libyen

EUBaM

(siden 2013)

EUnaVFor MED IrInI

Flådeoperationen Irini er en militær

operation i Middelhavet langs Libyens

kyst, som hovedsageligt kontrollerer EU’s

våbenembargo, men som også medvirker

til at forhindre menneskehandel. Irini an-

vender både hav- og rumbaseret teknologi

til overvågning af Middelhavet.

LIBYE

Operation Atalana v. Afrikas Horn

EU naVFor

(siden 2008)

Somalia

EUtM

(siden 2010)

EUcaP

(siden 2012)

Den Centralafrikanske Republik

EUtM rca

(siden 2016)

EUaM rca

(siden 2020)

Mozambique

EUtM

(siden 2021)

Skib mistænkt for

våbensmugling eller

menneskehandel.

ROM

Rom fungerer som

base for missionen

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

FSFP’s forsvarsdimension:

Strategisk autonomi og kapacitetsopbygning

FSFP’s fokus på strategisk autonomi har betydet, at udvik-

lingen af militære kapaciteter står i centrum for forsvarsind-

satsen, især i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Forsvarsudgifterne er øget i EU, og der er iværksat flere

programmer til fremme af militært samarbejde mellem

medlemslandene, finansiering af forskning samt udvikling

af forsvarsteknologier. De to største instrumenter i det-

te henseende er Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og

Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO), som

finansierer udviklingen af kapaciteter og søger at forme

konsensus mellem medlemslandene. Finansieringsstruktu-

rerne er afstemt med kapacitetsudviklingsplanerne, hvori

medlemslandene beskriver deres kapacitetsbehov.

Kapacitetsopbygningen har en vigtig industriel dimension,

som kommer til udtryk i programmer til styrkelse af den

europæiske forsvarsteknologiske og forsvarsindustrielle

base (EDTIB). Her har EU-kommissionen (DG DEFIS – Ge-

neraldirektoratet for Forsvarsindustri og rum) iværksat

programmer for at skabe synergi mellem civile sikkerheds-

og forsvarsindustrier, især inden for forskning og udvikling,

og bygger på erfaringerne fra den civile sikkerhedssektor

(f.eks. grænsekontrol eller terrorbekæmpelse).

Det er

sandsynligt, at kapacitetsudviklingen gennem disse strate-

gier fremover i højere grad vil blive med

dual-use

til både

civile sikkerhedsformål og militære forsvarsformål.

Figur 3:

Udvikling i totale EU-forsvarsudgifter (medlemmer af Det Europæiske Forsvarsagentur)

Kilde: Det Europæiske Forsvarsagentur, "Defence Data 2020-2021 - key findings and analysis", EDA, 2022.

220

214

200

EU-forsvarsudgifter i mia. euro (i 2021-priser)

187

180

160

163

140

120

2005 2006 2007

2008

2009 2010 2011 2012 2013

2014

2015 2016 2017 2018 2019 2020

2021

100

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Figur 4:

Skræddersyet støtte igennem hele cyklussen

for et forsknings- og udviklingsprojekt på

forsvarsområdet.

rsk

ing

udvikling

EU-medfinansiering

med medlemsstater

5,3 mia.

€

EU-budget

2,7 mia.

€

Finansiel

værktøjskasse

medlemsstater

DEt PErManEntE StrUktUrErEDE SaMarBEjDE (PESco)

PESCO er en vigtig del af finansieringsstrukturerne for opbygningen af EU’s

medlemsstaters forsvarsevne. PESCO blev oprettet i 2017 og har til formål

at fremme samarbejdet mellem medlemslandene i forskellige projekter,

som skal styrke EU’s samlede militære kapacitet. Et eksempel på et sådant

projekt er ”Eurodrone”, som udvikler et ubemandet luftfartøj, der skal pro-

duceres i EU. PESCO administreres af et sekretariat, der består af medlem-

mer fra EDA, FUT’en og EUMC.

DEn EUroPæISkE

ForSVarSFonD (EDF)

EDF er det primære instrument

til finansiering af forsknings- og

udviklingsprocesser for forsvarstek-

nologier og -kapaciteter. EDF har et

samlet budget på 8 mia. euro for

2021-2027 og finansierer forsk-

nings- og innovationsprojekter, der

vurderes at være samarbejdspro-

jekter,

hvilket betyder, at mindst

tre forskellige medlemsstater er

involveret. Med EDF’s oprettelse i

2017 blev der også iværksat for-

svarsrelateret forskning og udvik-

ling, hvor den sikkerhedsorienterede

forskning finansieret af EU indtil da

omfattede civil sikkerhed i forsk-

ningsrammeprogrammer som f.eks.

Horizon-programmerne.

for 2021-2027

€

for

2021-2

Med

European

Defence

Fund

stater

ia.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

-2

EU og nato

- fælles forsvar?

NATO er den primære forsvarsalliance og sikkerhedsgaran-

ti i Europa. EU er dog blevet mere synlig i de seneste år,

blandt andet med kombinationen af civile og militære mis-

sioner, kapacitetsopbygning (EDF og PESCO) samt støttefor-

anstaltninger (EPF) - ikke mindst til Ukraine. Derudover har

EU en fordel på områder, der kræver samarbejde og tæt

integration på lovgivning og reguleringer, der normalt hører

ind under medlemslandene (fx militær mobilitet, bekæm-

pelse af desinformation og udviklinger på cyberområdet).

Formelt har EU og NATO samarbejdet siden 2002, men

samarbejdet har ikke været problemfrit. Både deres for-

skellige medlemskredse og flere landes specielle status på

forsvarsområdet har skabt politiske og praktiske udfordrin-

ger i en fælles udformning af forsvarspolitikken.

En tredje

udfordring for EU/NATO-samarbejdet har været at undgå

overlap, især i udviklingen af EU’s forsvarsdimension.

Udfordringen med forskellige medlemskredse er søgt

imødegået gennem programmer som Partnerskab for Fred

(PfP), der gør det muligt for NATO’s ikke-EU-medlemmer

at deltage i fælles møder mellem EU og NATO. Udfordrin-

gen med flere landes specielle status herunder Danmarks

tidligere forsvarsforbehold, Irlands neutralitetsklausul

og Østrigs neutralitetstradition har skabt usikkerhed om

medlemslandenes forpligtelse til EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik (FSFP). Dette blev blandt andet tydeligt efter

Frankrigs aktivering af Den Fælles Forsvarsklausul ovenpå

terrorangrebene i Paris i 2015, hvor landet blandt andet

Ifølge den fælles forsvarsklausul (artikel 42, stk. 7,

i Lissabontraktaten) skal alle EU-medlemsstater

yde en anden medlemsstat, som ”udsættes for et

væbnet angreb på sit område [...] al den hjælp og

bistand, der ligger inden for deres formåen”.

(ECFR/402)

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Træningsøvelse mellem NATO-styrke (KFOR) og

EU-politienhed (EULEX) i Kosovo, maj 2021.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

ønskede støtte til sine militære engagementer i Irak og Sy-

rien.

Den fælles forsvarsklausul er EU’s pendant til NATO’s

Artikel 5 (musketereden), men karakteren af klausulen gør,

at den kan fortolkes bredt. Det er op til hvert land at for-

tolke ”al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres

formåen”, og i Frankrigs tilfælde blev al støtte forhandlet

bilateralt. I udgangen af 2016 havde 14 EU-lande ydet

konkret støtte.

Der var dog stor forskel i støtten, og dette

bevirkede en tvivl om klausulens virkning og EU’s evne som

en samlet forsvarsunion.

nato’S StratEgISkE

koncEPt 2022

EU’S StratEgISkE koMPaS 2022

• Forøgelse af forsvarsudgifterne

• Hurtig EU-indsatsstyrke: 5.000 soldater

• Oprettelsen af en EU-værktøjskasse til

at modsvare hybride trusler

• Styrket cyber-forsvarspolitik

• Oprettelsen af EU’s rumstrategi for

sikkerhed og forsvar

• Investeringer i kapacitet og teknologisk

innovation på forsvarsområdet

• Henviser til den fælles forsvarsklausul

samt solidaritetsklausulen

• Forøgelse af forsvarsudgifterne

• Udvider styrkerne på højt beredskab

fra 40.000 til 300.000 soldater

• NATO vil investere i at forberede sig

på, afskrække og forsvare sig mod

hybride trusler.

• Understreger sikker og uhindret

adgang til rummet og cyberspace

• Udvikling af NATO’s teknologiske

innovationsfond

• Henviser til NATO’s Artikel 5

(musketereden)

Figur 5:

Udvalgte emner der overlapper mellem EU’s Strategiske Kompas og Nato’s Strategiske Koncept.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Mulighed

for, at EU kan

anvende NATO’s

planlægningskapacitet

til sine egne militær-

operationer.

Erk

Mulighed

for, at EU kan

anvende nogle af

NATO’s kollektive aktiver.

Mulighed for, at NATO

kan støtte EU-ledede

operationer.

Figur 6:

Samarbejdet mellem EU og NATO siden 2002

Med hensyn til den tredje udfordring om overlap mellem

EU og NATO’s arbejde viser en sammenligning mellem de to

institutioners strategiske dokumenter synergier, men også

udfordringer. EU’s Strategiske Kompas fra 2022 fremhæver,

at et stærkt EU med hensyn til sikkerhed og forsvar vil sup-

plere NATO. Kompasset understreger dog også behovet for

strategisk autonomi, hvor EU tager et større ansvar for sin

egen sikkerhed. I NATO’s Strategiske Koncept fra samme år

anerkendes det, at et stærkere europæisk forsvar med mere

kapacitet kan supplere og er interoperabelt med NATO.

Herudover kan øgede forsvarsudgifter, ambitioner om

forøgede troppebidrag og størrelsen på beredskab nævnes

som punkter, EU og NATO begge fremhæver i deres strate-

giske dokumenter, men som også kan lede til udfordringer.

Med NATO’s ambitioner om at udvide sine styrker på højt

beredskab og EU’s mål om at etablere en indsatsstyrke,

risikerer medlemslandene at skulle bidrage med knappe

militære ressourcer til to forskellige militære strukturer. En

anden udfordring er organisationernes indstilling til Kina,

hvor NATO har en mere forsvarsorienteret tilgang, mens

EU skal balancere en forsvarsorienteret tilgang med en

økonomisk. En lighed er, at begge dokumenter fremhæver

et øget fokus på rummet og cybertrusler.

2023

lle

Ber

lin

plus-aftal

Fokus på

hybride trusler,

operationelt samarbejde,

cybersikkerhed, forsvarska-

pacitet, forsvarsindustri og

forsvarsforskning, koordine-

rede øvelser og kapaci-

tetsopbygning.

rklæring

lles

fra

fæ

læ

Fokus på

militær mobilitet,

cybersikkerhed,

hybride trusler, terror-

bekæmpelse, kvinder

og sikkerhed.

les

æl

lles

2018

FSFP

Fokus på

den geostrategiske

konkurrence, modstands-

dygtighed og beskyttelse af kri-

tisk infrastruktur, nye og disrup-

tive teknologier, rum, sikkerhed,

klimaforandringer, udenlandsk

informationsmanipulation

og indblanding.

rin

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Danmarks muligheder efter afskaffelsen

Politiske fora

Det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA)

Danske muligheder

Indgå i projekter om udviklingen af fælles militære kapaciteter herunder forskning og innovation,

harmonisering af krav til levering af operationelle kapaciteter samt træning og øvelser til støtte af

EU-operationer. Et vellykket projekt er EDA’s etablering af fællesindkøb af ammunition til Ukraine,

som 25 medlemslande har støttet.

Mulighed for at deltage i forskning og udvikling af forsvarsteknologi og -udstyr.

Mulighed for

støtte til små og mellemstore danske virksomheder (SVM) til projekter og innovative løsninger.

Deltagelse i 68 forskellige projekter (pr. august 2023), herunder militær mobilitet (flytte militært

personel og materiel internt i EU) og udsendelse af cybereksperter.

Mulighed for at yde bistand til partnerlande i fredsbevarende operationer udenfor EU-budgettet.

Fx fælles indkøb af ammunition i forbindelse med krigen i Ukraine. Mulighed for refusion af dona-

tioner af militært våben og materiel.

*EDF er forankret i EU-samarbejdet om industri, hvilket betyder, at Danmark kunne deltage begrænset

under forsvarsforbeholdet.

Den Europæiske

Forsvarsfond (EDF)*

Det Permanente Strukturerede

Samarbejde på Forsvarsområdet (PESCO)

Den Europæiske

Fredsfacilitet (EPF)

Militære fora

EU’s Militærkomité (EUMC)

Danske muligheder

Mulighed for at deltage aktivt i drøftelserne i EU’s militærkomité, der består af forsvarscheferne i

EU’s medlemslande. Danmark havde inden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet en observatørrolle.

Mulighed for at bidrage til EUMS’ arbejde med at levere

early warnings

og situationsanalyser samt

bistå den militærstrategiske planlægning.

Mulighed for at bidrage til MPCC’s hovedkvartersbaserede kommando- og kontrolstruktur, der

støtter EU’s militære og civile missioner.

Mulighed for at bidrage til CPCC’s ansvar for EU’s træningsmissioner.

EU’s Militærstab (EUMS)

EU’s Militære Planlægnings-

og Gennemførselsenhed (MPCC)

EU’s Civile Gennemførelses-

og Planlægningskapacitet (CPCC)

EU’s satellitcentre*

Bidrage til at levere satellitbilleder, analyser af konkrete situationer og udviklinger til EU’s missioner

og operationer samt medlemslandene.

* Danmark har under forsvarsforbeholdet kunne bidrage til de civile aspekter af satellitcentrenes arbejde.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

af forsvarsforbeholdet

Danmarks fulde medlemskab af forsvarssamarbejdet i EU

åbner nye veje for samarbejde og indflydelse på den euro-

pæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Tabellerne t.v. viser de

politiske og militære fora, som Danmark har mulighed for at

gøre sin indflydelse gældende i.

Danmark besluttede i marts 2023 at støtte militær

træning af 30.000 soldater til støtte for Ukraine (EUMAM

Ukraine) og har derudover udsendt en lægehelikopter til

Operation Althea i Bosnien-Hercegovina. Denne støtte til

militære missioner og operationer er kun mulig efter afskaf-

felsen af forsvarsforbeholdet.

Den fulde indtrædelse i forsvarssamarbejdet giver også

Danmark mulighed for at udvide sin forsvarskapacitet. De

sidste 30 års fald i forsvarsudgifter (se figur 7), stigende

omkostninger for militært materiel samt et dansk ønske om

at øge forsvarsudgifterne gør militært samarbejde vigtigt

for Danmark. Her tilbyder EU en ny ramme for indkøb og

1.8

1.6

1.4

1.2

0.8

0.6

0.4

0.2

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

udvikling af militære kapaciteter i samarbejde med andre

europæiske lande.

Konsekvenserne af det danske EU-forsvarsforbehold er

blevet større, efterhånden som forsvarssamarbejdet i EU

er intensiveret.

Afskaffelsen af forbeholdet giver derfor

Danmark flere muligheder, end det ville have gjort tidligere.

Dette skaber et vindue for Danmark for at engagere sig

institutionelt i forsvarssamarbejdet. Oveni dette overtager

Danmark i 2025 formandskabet for EU-Rådet, hvilket er

en oplagt lejlighed til at søge at påvirke den retning, det

europæiske forsvarssamarbejde skal tage i de kommende

år. 2025 vil sandsynligvis også være året, hvor EU’s Fælles

Udenrigstjeneste (FUT) vedtager sin nye forsvarsstrategi, af-

hængigt af bl.a. udviklingen af krigen i Ukraine og udfaldet

af præsidentvalget i USA.

Alt dette taler for, at Danmark

engagerer sig endnu mere i det europæiske forsvarssamar-

bejde netop nu.

Figur 7:

Danmarks forsvarsudgifter i procent af BNP, 1993-2022. Fremskrivning 2023-2030.

Kilde: SIPRI-data fra 1993-2022. Fremskrivning fra 2022-2030 ud fra SVM-regeringens mål om at øge forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP

senest i år 2030. Antagelse om samme proportionelle stigning per år.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Figur 8:

Medlemskabsstatus på skala fra 1-6 for europæiske lande mht. NATO, EU, EI2, FNC,

JEF og NORDEFCO. Ét skalapoint pr. medlemskab. Jo mørkere farve, jo flere medlemskaber.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

Fremtidsudsigter

for dansk og

europæisk

forsvarspolitik

De kommende år bliver formative for EU’s forsvarspolitik.

Der er krig i Europa. EU står overfor store udfordringer med

Ruslands invasion af Ukraine. Mulighederne for en hastig

EU-udvidelsesproces med inklusion af Ukraine diskuteres.

USA og NATO spiller stadig en nøglerolle i forsvaret af

Europa, mens USA’s fremtidige engagementet i Europas

sikkerhed synes usikker. I lyset af disse udfordringer er det

et bredt ønske, at EU styrker sin forsvarsdimension, tydeligt

eksemplificeret ved Ursula Von der Leyens annoncering

ovenpå den russiske invasion:

Dette er et skelsættende øjeblik for

vores Union. Vi må ikke tage vores

sikkerhed og beskyttelsen af vores

befolkning for givet. Vi er nødt til

at forsvare den. Vi er nødt til at

investere i den. Vi er nødt til at

tage vores del af ansvaret.

Ursula von der Leyen i tale til

Europa-Parlamentet d. 1. marts 2022

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

EU er ved at ændre sin selvopfattelse fra en global til en

regional forsvarstilgang, forankret i Det Strategiske Kompas

fra 2022. FSFP har, hvad angår finansieringen af forsvarska-

pacitet, fået nyt vind i sejlene. Udviklingen af institutioner

og instrumenter er blevet fremskyndet, og både medlems-

landene og Kommissionen udviser politisk vilje til at integre-

re EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.

Men kan taler, fakta- og strategipapirer omsættes til

effektivt militær og politisk magt? EU’s rolle er udfordret af

nationale forskelle og paradigmeskift hos medlemslandene

såsom det tyske ’Zeitenwende’, diskussionen om kvalifice-

ret flertalsafstemning (QMV), det franske fokus på strate-

gisk autonomi og en EU-kritisk, NATO-orienteret røst hos

blandt andre Polen. EU står overfor flere udfordringer med

hensyn til at få etableret sig som en mere synlig sikkerheds-

og forsvarsaktør. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har

dog også skabt et vindue for dansk indflydelse. Det danske

rådsformandskab i 2025 vil være en oplagt mulighed for

at bidrage til at præge EU’s forsvarsdagsorden. Herunder

fremhæves nogle af de vigtigste fokuspunker for dansk

forsvarssamarbejde i EU:

• Danmark kan være med til at forme den forsvarsin-

dustrielle dimension, hvor der lige nu ikke er stor

koordination i EU. En udfordring herved er dog den

lange produktionstid i EU. Et udtryk lyder: ”EU kan

producere på et år, hvad Ukraine skal bruge om to

uger” – hvilket henviser til, at accelerationen af

EU’s militære kapacitetsopbygning går for lang-

somt i forhold til de reelle mål.

• Danmark kan bidrage til FSFP-missioner og

sikre, at disse missioner opnår bedre resultater.

Danmark kan drage fordel af disse missioner

med hensyn til at slå sine ressourcer sammen

med sine tætteste allieredes ressourcer. Der

vil dog skulle opbygges samarbejds- og til-

lidsrelationer mellem Danmark og de andre

medlemslande, efter Danmark har været

under et forsvarsforbehold i tredive år.

• Deltagelse i udvalgs- og rådsmøder

vedrørende forsvar og sikkerhed giver

Danmark mulighed for at øve poli-

tisk indflydelse på EU’s forsvars- og

sikkerhedspolitik. Rådsformandskabet

i 2025 bør være en chance for at

styrke Danmarks rolle i FSFP.

• Deltagelse i EDF- og PESCO-projekter betyder, at Dan-

mark kan bidrage til EU’s kapacitetsopbygning, hvilket

åbner muligheder for forsvarsindustrien. Danmark er

dog tyve år bagud på forsvarssamarbejdet og har ikke

lige så stor institutionel erfaring som nogle af de andre

EU-lande på forsvarsområdet.

Der er ikke en politisk

drejebog, hvilket betyder, at der sandsynligvis vil være en

indkøringstid for det bureaukratiske system. Derudover

er tiltagene nye for EU selv, og det vil i de kommende

år derfor være en udfordring at implementere tiltag og

koordinere på tværs af forsvarsinstitutionerne og med-

lemslandene. Dette betyder dog også, at Danmark kan

være med til at forme retningen for EU's forsvarspolitik.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

EU’s bogstavssuppe

EDA

EDF

EDTIB

FUT/EEAS

EI2

ENP

EPF

ESS

EUGS

EUMS

FNC

FSFP/CSDP

FUSP/CFSP

HRVP

HEDI

JEF

NORDEFCO

PESCO

PfP

PSC

QMV

WEU

Det Europæiske Forsvarsagentur,

European Defence Agency

Den Europæiske Forsvarsfond,

European Defence Fund

Den Europæiske Forsvarsteknologiske og Forsvarsindustrielle Base,

EU’s Defence Technological and Industrial Base

EU’s Fælles Udenrigstjeneste,

European External Action Service

Europæisk Interventionsinitiativ,

European Intervention Initiative

Europæisk Naboskabspolitik,

European Neighbourhoo d Policy

Den Europæiske Fredsfacilitet,

European Peace Facility

Den Europæiske Sikkerhedsstrategi,

European Security Strategy

Den Globale Strategi,

European Union Global Strategy

Den Europæiske Unions Militærstab,

The European Union Military Staff

Framework Nation Concept

EU’s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik,

Common Security and Defence Policy

EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik,

Common Foreign and Security Policy

Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik,

High Representative/Vice President

EU innovationsknudepunkt på forsvarsområdet,

Hub for EU Defence Innovation

Joint Expeditionary Force

Nordisk Forsvarssamarbejde, Nordic

Defense Cooperation

Det Permanente Strukturerede Samarbejde,

Permanent Structured Cooperation

Partnerskab for Fred,

Partnership for Peace

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité,

The Political and Security Comittee

Kvalificeret flertalsafstemning,

Qualified Majority Voting

Den Vesteuropæiske Union,

Western European Union

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

noter

Forbundskansler Olaf Scholz, ”Reden zur Zeitenwende”, Forbundsregeringen, 2022,

https://www.bundesregierung.de/resource/blob/992814/2131062/78d39dda6647d7f835bbe76713d30c31/bunde-

skanzler-olaf-scholz-reden-zur-zeitenwende-download-bpa-data.pdf.

Sylvie Kaufmann, ”L’autonomie stratégique est à la fois l’ADN européen d’Emmanuel Macron et son cheval de bataille

le plus clivan”, Le Monde, 12. april, 2023, https://www.lemonde.fr/idees/article/2023/04/12/l-autonomie-strategique-

est-a-la-fois-l-adn-europeen-d-emmanuel-macron-et-son-cheval-de-bataille-le-plus-clivant_6169140_3232.html.

”Press statement by President von der Leyen on the Commission's proposals regarding REPowerEU, defence invest-

ment gaps and the relief and reconstruction of Ukraine”, Europa-Kommissionen, 18. maj 2022,

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_22_3164.

Andreas Krog, ”Ny regering: Forsvarsbudget skal udgøre to procent af BNP i 2030”, Altinget, 14. december, 2022,

https://www.altinget.dk/artikel/ny-regering-forsvarsbudget-skal-udgoere-to-procent-af-bnp-i-2030

EU’s Udenrigstjeneste, ”Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe. A Global Strategy for the European Uni-

on’s Foreign and Security Policy”, EEAS, 2016.

https://www.eeas.europa.eu/eeas/global-strategy-european-unions-foreign-and-security-policy_en.

EU’s Udenrigstjeneste, ”A Strategic Compass for Security and Defence”, EEAS, 2022,

https://www.eeas.europa.eu/eeas/strategic-compass-security-and-defence-0_en.

Markus Kaim og Ronja Kempin, ”Compass or Wind Chime? An Analysis of the Draft ’Strategic Compass’ of the EU”,

SWP Comment nr. 3, (januar 2022).

Barbara Lippert, Nicolai von Ondarza og Volker Perthes (red.), ”European Strategic Autonomy Actors, Issues, Conflicts

of Interests”, SWP Research Paper, (marts 2019).

C. Cagnin, S. Muench, F. Scapolo, E. Stoermer og L. Vesnic Alujevic, “Shaping and securing the EU’s Open Stra-

tegic Autonomy by 2040 and beyond”, Den Europæiske Unions Publikationskontor, (Luxembourg, 2021),

doi:10.2760/414963

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, “Key Enabling Technologies for Europe’s Technological Sovereignty”, Panel

for the Future of Science and Technology, 2021,

https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2021/697184/EPRS_STU(2021)697184_EN.pdf.

Steven Blockmans, Dylan Macchiarini Crosson og Zachary Paikin, ”The EU’s Strategic Compass: A guide to reverse

strategic shrinkage?”, CEPS Policy Insights nr. 2022-14 (Centre for European Policy Studies, marts 2022),

https://www.ceps.eu/ceps-publications/the-eus-strategic-compass/

EU’s Udenrigstjeneste, ”Annual Progress Report on the Implementation of the Strategic Compass for Security and

Defence”, EEAS, 2023, https://www.eeas.europa.eu/eeas/2023-annual-progress-report-implementation-strategic-com-

pass-security-and-defence_en.

EU’s Udenrigstjeneste, “The shaping of a Common Security and Defence Policy”, EEAS, 10. august 2021,

https://www.eeas.europa.eu/eeas/shaping-common-security-and-defence-policy_en.

Carolyn Moser og Steven Blockmans, ”The extent of the European Parliament’s competence in Common Security and

Defence Policy. In-Depth Analysis requested by the SEDE sub-committee”, Europa-Parlamentet, 2022,

https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2022/702559/EXPO_IDA(2022)702559_EN.pdf

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

15 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”EDA at a glance: Factsheet”, EDA, 4. februar, 2020,

https://eda.europa.eu/publications-and-data/factsheets/factsheet-eda-at-a-glance

16 Ulrike Franke and Tara Varma,“Independence play: Europe’s pursuit of strategic autonomy,” European Council on

Foreign relations, 18. juli, 2019, https://ecfr.eu/special/independence_play_europes_pursuit_of_strategic_autonomy/

17 “Joint non-paper on Open Strategic Autonomy of the EU”, underskrevet af Belgien, Finland, Portugal, Slovakiet og

Nederlandene, 19. juli 2023:

https://www.permanentrepresentations.nl/documents/publications/2023/07/20/joint-non-paper-on-osa

18 European Parliament Think Tank, “Qualified majority voting in common foreign and security policy - A cost of

non-Europe report,” Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, august 2023,

https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document/EPRS_STU(2023)740243

19 EU’s Udenrigstjeneste, “Missions and Operations. Working for a stable world and a safer Europe”, EEAS, 23. januar,

2023, https://www.eeas.europa.eu/eeas/missions-and-operations_en

20 EU’s Udenrigstjeneste, ”The European Peace Facility: Factsheet”, EEAS, maj 2023,

https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/documents/2023/EU-peace-facility.pdf.

21 Det Europæiske Råd, ”Versailles Declaration”, uformelt møde mellem stats- og regeringslederne, 11. marts, 2022,

https://www.consilium.europa.eu/media/54773/20220311-versailles-declaration-en.pdf.

22 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”Coordinated Annual Review on Defense Report”, EDA, november, 2022,

https://eda.europa.eu/docs/default-source/eda-publications/2022-card-report.pdf.

23 ”Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne”, Europa-Kommissionen, 22. februar, 2021,

https://commission.europa.eu/system/files/2021-03/action_plan_on_synergies_da.pdf.

24 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”EDA Defence Data Portal”, EDA, tilgået 9. oktober 2023,

https://eda.europa.eu/publications-and-data/defence-data.

25 C. Nissen, C. F. S. Banke, J. L. Schmidt, M. R. Olesen, H. Mouritzen, J. Rahbek-Clemmensen, R. B. Pedersen, G. Butler

og L. R. Andersen , European defence cooperation and Denmark. The Danish opt-out on defence, (Dansk Institut for

Internationale Studier, april 2020),

https://www.diis.dk/en/research/european-defence-cooperation-and-denmark-the-danish-opt-out-on-defence

26 N. Van Willigen og J. A. Koops , ”The EU’s Relationship with NATO and OSCE”, i The SAGE Handbook of European

Foreign Policy, (red.) Knud Erik Jørgensen mfl. (SAGE Publications, marts 2015), 736-749

27 Jana Puglierin, “Aid and Assistance by All Means in their Power”, DGAPkompakt, nr. 22 (december, 2016),

https://dgap.org/system/files/article_pdfs/2016-22-dgapkompakt-puglierin.pdf

28 Belgien, Estland, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Luxemburg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovakiet,

Slovenien, Sverige og Storbritannien

29 Rita Barbosa Lobo and Ricardo Borges de Castro, ”A Compass and a Concept: A Guide to the EU and NATO Strategic

Outlooks”, Transatlantic Policy Quarterly, 22. august, 2022,

http://transatlanticpolicy.com/article/1149/a-compass-and-a-concept-a-guide-to-the-eu-and-nato-strategic-outlooks

30 Det Europæiske Råd, ”Samarbejdet mellem EU og NATO”, tilgået 9. oktober 2023,

https://www.consilium.europa.eu/da/policies/defence-security/eu-nato-cooperation/.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet

31 Det Europæiske Forsvarsagentur, “EDA brings together 24 countries for Common Procurement of Ammunition,” EDA,

20. marts, 2023, https://eda.europa.eu/news-and-events/news/2023/03/20/eda-brings-together-18-countries-for-com-

mon-procurement-of-ammunition

32 Det Europæiske Forsvarsagentur, ”European Defence Fund (EDF)”, EDA, tilgået 9. oktober, 2023,

https://eda.europa.eu/what-we-do/EU-defence-initiatives/european-defence-fund-(edf)

33 Europa-Kommissionen, ”The European Defence Fund: Questions and Answers”, Memo, 7. juni, 2017,

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/MEMO_17_1476

34 EU-Oplysningen, ”Skal Danmark deltage i Det Europæiske Forsvarsagentur og EU’s permanent strukturerede sam-

arbejde på forsvarsområdet”, Folketinget, 15. marts 2023 https://www.eu.dk/aktuelt/nyheder/2023/marts/skal-dan-

mark-deltage-i-det-europaeiske-forsvarsagentur-og-pesco-samarbejdet

35 Forsvarsministeriet, ”Danmark og EU”, tilgået 9. oktober 2023,

https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/eu/

36 Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.”

37 Forsvarsministeriet, ”Danmark træner ukrainske soldater som del af EU’s militære træningsmission,” 20. marts, 2023,

https://www.fmn.dk/da/nyheder/2023/danmark-traner-ukrainske-soldater-som-del-af-eus-militare-traningsmission/

38 C. Nissen, mfl., European defence cooperation and Denmark.

39 Baseret på synspunkter med beslutningstagere i Bruxelles

40 “SIPRI Military Expenditure Database,” SIPIRI, tilgået 9. oktober, 2023, https://milex.sipri.org/sipri.

41 Kasper Høeg-Jensen, ”Cover Story – Denmark Joins EDA,” European Defence Matters nr. 25 (2023),

https://eda.europa.eu/webzine/issue25/cover-story/denmark-joins-the-european-defence-agency

Billedkilder

EEAS, European External Action Service i Bruxelles, Belgien.

Foto: Andrea Sabbadini / Alamy

Soldat foran Europa-Parlamentet, 2017.

Foto: miron82 / Shutterstock

Mette Frederiksen mødes med Ursula von der Leyen.

Foto: Dati Bendo / European Union

Place du Luxembourg, i det Europæiske kvarter i Bruxelles.

Foto: Werner Lerooy / Alamy

Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og EU's udenrigschef Josep Borrell mødtes med den

ukrainske præsident Volodymyr Zelensky i Kiev, Ukraine, d. 8. april 2022.

Foto: American Photo Archive / Alamy

Side 19: Træningsøvelse mellem NATO-styrke (KFOR) og EU-politienhed (EULEX) i Kosovo, maj 2021.

Foto: EULEX

Side 25: Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen i Kiev, Ukraine, d. 8. april 2022.

Foto: American Photo Archive / Alamy

Side 27: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og EU's udenrigschef Josep Borrell fejrer Danmarks indtræden i EU's

'Permanente Strukturerede Samarbejde' PESCO, den 23. maj, 2023.

Foto: Forsvarsministeriet

Forside:

Side 2:

Side 4:

Side 8:

Side 13:

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Kopi af FOU alm. del - bilag 102: Baggrundspapir 2023 - Danmark i EU muligheder og udfordringer efter forsvarsforbeholdet