Den 18.marts 2024
MIM 39-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til tre gennemførelsesretsakter om administrative
forlængelser af godkendelserne for
cis-tricos-9-en
i produkttype 19, hydrogencyanid
i produkttyperne 8, 14 og 18 og hexaflumuron i produkttype 18 i henhold til
forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter (komitesag)
KOM-dokumenter foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår administrative forlængelser af udløbsdatoerne for godkendelserne af aktivstofferne
cis-tricos-9-en i
”afskræknings-
og tiltrækningsmidler” (produkttype 19), hydrogencyanid i
”træbeskyttelsesmidler”
(produkttype 8),
”rodenticider”
(produkttype 14) og
”insekticider,
acaricider og
produkter til bekæmpelse af andre leddyr”
(produkttype 18) samt
hexaflumuron i ”insekticider, acaricider
og produkter til bekæmpelse af andre leddyr” (produkttype 18).
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det
betyde, at stofferne fortsat må indgå som aktivstof i biocidholdige produkter de respektive produkttyper.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, staten, regioner
og kommuner. Der er på nuværende tidspunkt i Danmark godkendt midler med cis-tricos-9-en, mens der
ikke er godkendt midler med hverken hexaflumuron eller hydrogencyanid. Samlet set påvirker forslagene
miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag. Forslagene er drøftet på et møde i
den stående komité for biocidholdige produkter den 13. marts 2024 med efterfølgende skriftlig afstemning.
Det vurderes, at det på grund af forhold, der ikke kan tilskrives ansøgerne, er nødvendigt at udskyde
godkendelsernes udløbsdatoer for cis-tricos-9-en i produkttype 19, hydrogencyanid i produkttyperne 8, 14
og 18 samt hexaflumuron i produkttype 18 i en periode på 2�½ år, så der er tilstrækkelig tid til at vurdere
ansøgningerne om en eventuel fornyelse. Hexaflumuron opfylder udelukkelseskriterierne i
biocidforordningen, da stoffet nedbrydes meget langsomt (meget persistent), ophobes i mennesker og miljø
(meget bioakkumulerende) og er giftigt (toksisk), men der er anvendelser af stoffet i dele af EU med varmt
og fugtigt klima, hvor der ikke findes egnede alternativer til brugen mod underjordiske termitter.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om administrative forlængelser af
udløbsdatoerne for godkendelsen af aktivstofferne i de respektive produkttyper.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til beslutning om administrativt at udskyde godkendelsernes
udløbsdato for:
-
cis-tricos-9-en
i ”afskræknings- og tiltrækningsmidler” (produkttype 19)