EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 23/02607

23. februar 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-7/19

Titel og kort sagsresumé

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen

Emne:

Kommissionens svar på Scandlines klage over Kommissio-

nens håndtering af godkendelsen af finansieringen af Fe-

mern-Bælt-projektet.

Påstande:

— Den anfægtede afgørelse C (2018) 6268 final af 28. sep-

tember 2018 om statsstøtte SA.51981 (2018/FC) annulleres.

— Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Danmark mod Kommissionen (statsstøtte, Femern

A/S)

Emne:

Annullation af dele af Kommissionens statsstøtteafgørelse

vedrørende finansieringen af Femern A/S

Påstande:

Den danske regering (’regeringen’) anmoder Retten om at:

a) annullere artikel 2 i Europa-Kommissionens afgørelse af

20. marts 2020 om statsstøtte SA.39078 – 2019/C (ex

2014/N), som Danmark har imple-menteret til Femern A/S

for så vidt som den fastslår, at ”The measures consisting of

capital injections and a combination of State loans and State

guarantees in favour of Femern A/S, which Denmark at least

partially put into effect unlawfully, constitute State aid within

the meaning of Arti-cle 107(1) of the Treaty on the Func-

tioning of the European Union.”,

b) tilpligte Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

28.02.24

T-364/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Dom

28.02.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

T-390/20

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen

Emne:

Finansiering af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

— Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om

statsstøtte SA.39078 — 2019/C (ex 2014/N), som Danmark

har iværksat til fordel for Femern A/S med henblik på plan-

lægningen og anlæggelsen af den faste Femern Bælt-forbin-

delse mellem Danmark og Tyskland, annulleres.

— Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkost-

ninger.

Eesti Vabariik (Põllumajanduse Registrite ja Infor-

matsiooni Amet)

Spørgsmål:

1. Følger der under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende af artikel 7 i Rådets forordning (EF, Euratom)

nr. 2988/95 af 18. december 1995, sammenholdt med artikel

56, stk. 1, og artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013

og med artikel 35, stk. 6, i Kommissionens delegerede for-

ordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014, et retsgrundlag

med direkte virkning, der giver mulighed for at kræve tilba-

gebetaling af landbrugsstøtte finansieret af Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

som er opnået på baggrund af svig, fra repræsentanterne for

en støttemodtager, der er en juridisk person, når disse repræ-

sentanter forsætligt har afgivet urigtige oplysninger for på

svigagtig vis at opnå støtten?

2. Kan under omstændigheder som de i hovedsagen forelig-

gende, hvor en støtte, der finansieres af ELFUL, som følge

af svig er blevet fastsat og udbetalt til et anpartsselskab

(Osaühing), også repræsentanterne for det selskab, der er

støttemodtager, betragtes som støttemodtagere som om-

handlet i artikel 54, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 og i

artikel 35, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014, når de pågældende re-

præsentanter har udført svigen og på tidspunktet for den

svigagtige opnåelse af støtten endvidere var det pågældende

selskabs reelle ejere?

Kolin Inşaat Turizm

Spørgsmål:

1. Tillader artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med

direktivets artikel 36, at en ordregivende enhed kan tage hen-

syn til dokumenter, som en tilbudsgiver har fremlagt for før-

ste gang efter udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, som

ikke var indeholdt i det oprindelige tilbud, og som godtgør

forhold, som tilbudsgiveren ikke havde angivet i det oprin-

delige tilbud?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal

artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med direktivets

artikel 36, da fortolkes således, at de er til hinder for, at den

ordregivende enhed efter den første tildelingsafgørelse er

blevet annulleret, og sagen er blevet hjemvist til den ordregi-

vende enhed med henblik på fornyet gennemgang og evalu-

ering af tilbuddene, kan kræve yderligere dokumenter fra til-

budsgiveren, som godtgør, at betingelserne for deltagelse i

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Dom

28.02.24

C-437/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og

Fiskeri

Landbrugsstyrelsen

Dom

29.02.24

C-652/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

07.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke var indeholdt i

det oprindelige tilbud, såsom en liste over udførte arbejder

suppleret med en henvisning, der ikke var indeholdt i den

oprindelige liste over arbejder, dvs. som ikke var en del af det

oprindelige tilbud?

3. Såfremt besvarelsen af det første spørgsmål er bekræf-

tende, skal artikel 76 [i direktiv 2014/25], sammenholdt med

direktivets artikel 36, fortolkes således, at de er til hinder for,

at den økonomiske aktør, efter at den første tildelingsafgø-

relse er blevet annulleret, og sagen er blevet hjemvist til den

ordregivende enhed med henblik på fornyet gennemgang og

evaluering af tilbuddene, for den ordregivende enhed frem-

lægger dokumenter, som godtgør, at betingelserne for delta-

gelse i udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke var inde-

holdt i det oprindelige tilbud, såsom en liste over udførte ar-

bejder suppleret med en henvisning, der ikke var indeholdt i

den oprindelige liste over arbejder, dvs. som ikke var en del

af det oprindelige tilbud?

C-45/23 og

MS Amlin Insurance

C-771/22

Spørgsmål:

Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser

og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af for-

ordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direk-

tiv 90/314/EØF fortolkes således, at den heri foreskrevne

garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af rej-

sende refunderes, også gælder, når den rejsende opsiger afta-

len om pakkerejsen på grund af uundgåelige og ekstraordi-

nære omstændigheder som omhandlet i dette direktivs artikel

12, stk. 2, og rejsearrangøren – efter at aftalen om pakkerej-

sen er blevet opsagt af denne grund, men før disse beløb er

blevet refunderet til den rejsende – erklæres insolvent, hvor-

ved den rejsende lider et økonomisk tab og dermed bærer en

økonomisk risiko i tilfælde af rejsearrangørens insolvens?

C-573/22

Foreningen C e.a. (Forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at bestemmelsen giver de

omfattede medlemsstater mulighed for at lægge moms på en

lovpligtig medielicens til finansiering af offentlige radio- og

fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, uan-

set at der ikke foreligger ”levering af tjenesteydelser mod ve-

derlag” som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmodes EU-

Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål:

2. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. moms-

direktiv) har ændret licensordningen fra at opkræve licens

ved besiddelse af radio- og fjernsynsapparater til at opkræve

licens ved besiddelse af ethvert apparat, der kan modtage

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

07.03.24

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

14.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

billedprogrammer og -tjenester direkte, herunder også

smartphones, computere mv.?

3. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. moms-

direktiv) har ændret licensordningen, så en mindre del af li-

censmidlerne efter kulturministerens bestemmelse anvendes

til at finansiere (i) radio- og fjernsynsforetagender, der mod-

tager offentlige tilskud, men ikke selv er offentlige, og (ii) me-

die- og filmforetagender, der bidrager til, men ikke selv driver

radio- og fjernsynsvirksomhed?

C-639/22 –

X m.fl.

C-644/22

Spørgsmål:

1) Skal momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes

således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsa-

gen omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko,

og medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver

en »investeringsforening« i denne bestemmelses forstand?

Har følgende herved betydning

– Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller

er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab – og ikke andre

– bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

– Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle ri-

siko er?

– Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også af-

hænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptje-

ning, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

2) Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved an-

vendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for

så vidt angår fonde, der ikke er institutter for kollektiv inve-

stering i værdipapirer (investeringsinstitutter [UCITS]), ikke

blot skal afgøres, om disse kan sammenlignes med investe-

ringsinstitutter, men også om de ud fra en gennemsnitfor-

brugers synspunkt kan sammenlignes med andre fonde, som

ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne

betragtes som investeringsforeninger?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

14.03.24

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-299/22

Titel og kort sagsresumé

Tez Tour

Spørgsmål:

Interessent

Justitsministeriet

Transportmini-

steriet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

29.02.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

1. Skal myndighederne i afrejsestaten og/eller an-

komststaten have udsendt en officiel advarsel mod at

undlade unødvendig rejseaktivitet og/eller have klassi-

ficeret bestemmelseslandet (og muligvis også afrejse-

landet) som et risikoområde for, at det kan antages, at

der er indtruffet uundgåelige og ekstraordinære om-

stændigheder på rejsedestinationen eller i umiddelbar

nærhed heraf i den i artikel 12, stk. 2, første punktum,

i direktiv (EU) 2015/2302 omhandlede forstand?

2. Skal der ved vurderingen af, om der foreligger uund-

gåelige og ekstraordinære omstændigheder på rejsede-

stinationen eller i umiddelbar nærhed heraf på tids-

punktet for opsigelse af en aftale om en pakkerejse, og

om de væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, i)

udelukkende tages hensyn til objektive omstændighe-

der, dvs. en væsentlig indvirkning på leveringen af pak-

kerejsen, der udelukkende skyldes objektiv umulighed,

og skal der derved forstås, at dette udelukkende om-

fatter tilfælde, hvor aftalens opfyldelse bliver både fy-

sisk og retlig umulig, eller omfatter dette ikke desto

mindre også tilfælde, hvor aftalens opfyldelse ikke er

umulig, men (i denne sag på grund af den velbegrun-

dede frygt for at blive smittet med covid-19) bliver

kompliceret og/eller uøkonomisk (for så vidt angår de

rejsendes sikkerhed, risiko for deres sundhed og/eller

liv, muligheden for at opfylde formålene med ferierej-

sen), eller ii) skal subjektive faktorer, såsom at voksne

rejser sammen med børn under 14 år eller tilhører en

højrisikogruppe på grund af den rejsendes alder eller

sundhedstilstand osv., tillægges betydning? Har den

rejsende ret til at opsige aftalen om en pakkerejse, hvis

rejse til og fra bestemmelsesstedet som følge af pande-

mien og dermed forbundne omstændigheder efter den

gennemsnitlige rejsendes opfattelse bliver usikker, gi-

ver anledning til ulejlighed for den rejsende eller frem-

kalder en velbegrundet frygt hos den pågældende for

en sundhedsmæssig risiko eller risiko for at blive smit-

tet med en farlig virus?

3. Har det forhold, at de omstændigheder, som den rej-

sende gør gældende, allerede var indtruffet, eller i det

mindste allerede var forudsat/sandsynlige, da rejsen

blev bestilt retten, på nogen måde betydning for retten

til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr

(f.eks. ved at denne ret nægtes, at der anvendes stren-

gere kriterier for vurderingen af den negative indvirk-

ning på leveringen af pakkerejsen osv.)? Skal der ved

anvendelsen af kriteriet om rimelig forudsigelighed i

forbindelse med pandemien tages hensyn til, at selv om

WHO allerede havde udsendt oplysninger om virus-

sens spredning på det tidspunk, hvor

aftalen om pakkerejsen blev indgået, var det ikke desto

mindre vanskeligt at forudsige pandemiens forløb og

følger, at der ikke fandtes klare foranstaltninger til at

håndtere og kontrollere smitten eller tilstrækkelige data

om selve smitten, og at det var åbenbart, at der var sket

en stigning i smitteudviklingen fra tidspunktet for rej-

sens bestilling og indtil opsigelsen heraf?

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-392/22

C-466/22

4. Omfatter begrebet »rejsedestinationen eller i umid-

delbar nærhed heraf« ved vurderingen af, om der fore-

ligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder

på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf

på tidspunktet for opsigelse af en aftale om en pakke-

rejse, og om de væsentligt berører leveringen af pakke-

rejsen, udelukkende ankomststaten eller – under hen-

syntagen til de uundgåelige og ekstraordinære omstæn-

digheders art, dvs. en smitsom virusinfektion – også

afrejsestaten og steder, der er forbundet med ud- og

hjemrejsen (transitsteder, visse transportmidler osv.)?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagen vedrører:

I Skal Dublinforordningen 1, henset til 3., 32., og 39.

betragtning hertil i forbindelse med artikel 1, 4, 18, 19

og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder 2 fortolkes og anvendes således, at

det mellemstatslige tillidsprincip ikke kan opdeles, så-

ledes at alvorlige og strukturelle krænkelser af EU-ret-

ten, der før overførslen begås af den muligt ansvarlige

medlemsstat over for tredjelandsstatsborgere, der

(endnu) ikke er Dublingengangere, ubetinget er til hin-

der for overførsel til denne medlemsstat?

II Såfremt det foregående spørgsmål besvares benæg-

tende, skal Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, sam-

menholdt med chartrets artikel 1, 4, 18, 19 og 47 for-

tolkes således, at såfremt den muligt ansvarlige med-

lemsstat alvorligt og strukturelt krænker EU-retten,

kan den overførende medlemsstat ikke efter Dublin-

forordningen på forhånd lægge det mellemstatslige til-

lidsprincip til grund, men må fjerne al tvivl med hensyn

til eller godtgøre, at ansøgeren efter overførslen ikke

kommer i en situation, som er i strid med chartrets ar-

tikel 4?

III Hvilke bevismidler kan sagsøgeren anføre til støtte

for sine argumenter om, at Dublinforordningens arti-

kel 3, stk. 2, er til hinder for hans overførsel, og hvilke

beviskrav må der herved anlægges? Har den overfø-

rende medlemsstat, henset til henvisningen til den gæl-

dende EU-ret på asylområdet i betragtningerne til

Dublinforordningen en pligt til samarbejde eller omhu,

eller skal den ansvarlige medlemsstat, såfremt der er

tale om alvorlige og strukturelle krænkelser af grund-

rettigheder over for tredjelandsstatsborgere, indhente

individuelle garantier for, at ansøgerens grundrettighe-

der respekteres efter overførslen? Vil dette spørgsmål

skulle besvares anderledes, såfremt ansøgeren er i be-

visnød og ikke kan støtte sine sammenhængende og

detaljerede forklaringer på dokumenter, og dette ud fra

forklaringernes art heller ikke kan forventes?

IV Skal spørgsmål III besvares anderledes, såfremt an-

søgeren godtgør, at klager til myndighederne og/eller

indgivelse af retsmidler i den ansvarlige medlemsstat-

ikke er mulig eller ikke vil være effektivt?

V.B. Trade

Spørgsmål:

1. Skal formuleringen »[en elektronisk signaturs] rets-

virkning […] som bevis« i bestemmelsen i artikel 25,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

29.02.24

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

Dom

29.02.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-548/22

(EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroni-

ske transaktioner på det indre marked og om ophæ-

velse af direktiv 1999/93/EF fortolkes således, at

denne bestemmelse forpligter medlemsstaternes dom-

stole til at lægge til grund, at eksistensen af ophavet til

en sådan signatur, som er gjort gældende, som ud-

gangspunkt utvivlsomt skal accepteres som bevist, så-

fremt betingelserne i forordningens artikel 3, [nr.] 10),

11) og 12), er opfyldt, eller dette er ubestridt, og skal

formuleringen fortolkes således, at medlemsstaternes

domstole, såfremt betingelserne i disse bestemmelser

er opfyldt, er forpligtet til at anerkende, at den kvalifi-

cerede elektroniske signatur alene har samme bevis-

værdi/beviskraft som en håndskreven underskrift, i

det omfang den relevante nationale lovgivning har til-

lagt den håndskrevne underskrift en sådan bevis-

værdi/beviskraft?

2. Skal formuleringen »må ikke nægtes […] anerken-

delse […] under retssager« i bestemmelsen i den

nævnte forordnings artikel 25, stk. 1, fortolkes således,

at bestemmelsen pålægger medlemsstaternes nationale

domstole et absolut forbud mod at anvende de proces-

suelle muligheder, som er fastsat i deres retssystemer,

med henblik på at nægte en elektronisk signatur dens i

forordningen fastsatte retsvirkning bevisretlig betyd-

ning, eller skal formuleringen fortolkes således, at be-

stemmelsen ikke er til hinder for, at opfyldelsen af be-

tingelserne i bestemmelserne i forordningens artikel 3,

[nr.] 10), 11) og 12), bestrides, idet medlemsstaternes

nationale domstole tager de instrumenter i brug, som

deres processuelle regler giver mulighed for at an-

vende, hvorved parterne i en retssag får mulighed for

at anfægte en elektronisk signaturs fastsatte beviskraft

og fastsatte bevisværdi?

Presidenza del Consiglio dei Ministri e.a.

Spørgsmål:

Skal artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, artikel 17, 31, 34 og 47 i Den Europæ-

iske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ar-

tikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, § 4 i

rammeaftalen om deltidsarbejde, der blev indgået den

6. juni 1997, og der er knyttet som bilag til Rådets di-

rektiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaf-

talen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af

Unice, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv

98/23/EF af 7. april 1998, samt § 4 i rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået

den 18. marts 1999, og der er knyttet som bilag til Rå-

dets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om ramme-

aftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er

indgået af EFS, UNICE og CEEP, fortolkes således,

at de er til hinder for en national lovgivning som den,

der er fastsat i artikel 29 i [lovdekret] nr. 116 af 13. juli

2017, som erstattet af artikel 1, stk. 629, i lov nr. 234

af 30. december 2021, der bestemmer, at der automa-

tisk gives afkald ex lege på ethvert krav vedrørende

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

29.02.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-549/22

C-584/22

C-13/23

gennemførelsen af de ovennævnte direktiver, og som

fører til tabet af enhver anden løn-, arbejdsog social-

sikringsmæssig beskyttelse, som er sikret ved EU-ret-

ten,

– alene fordi en honorær dommer i sin egenskab af eu-

ropæisk arbejdstager med tidsbegrænset deltidsansæt-

telse, som kan sammenlignes med en professionel

dommer i dennes egenskab af europæisk fastansat ar-

bejdstager på fuldtid, indgiver ansøgning om deltagelse

i stabiliseringsprocedurer, som kun formelt gennemfø-

rer § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegræn-

set ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og

der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70,

– eller fordi denne, såfremt denne ikke består de

nævnte procedurer eller ikke indgiver den omhandlede

ansøgning, modtager et vederlag, hvis størrelse åben-

lyst er utilstrækkelig og ikke står i forhold til de skader,

som følger af den manglende gennemførelse af de

ovennævnte direktiver?

Raad van bestuur van de Sociale verzekerings-

bank

Spørgsmål:

1. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes

således, at den finder anvendelse på en i Algeriet bosat

person, der er efterladt efter en arbejdstager, og som

ønsker at eksportere sin efterladteydelse til Algeriet?

I bekræftende fald,

2. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, henset til

dens ordlyd, formål og art fortolkes således, at den har

direkte virkning, således at personer, som denne be-

stemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den

gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå,

at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke

finder anvendelse?

I bekræftende fald,

3. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes

således, at den er til hinder for anvendelse af bopæls-

landsprincippet som omhandlet i artikel 17, stk. 3, i

Anw [Algemene nabestaandenwet (den almindelige lov

om ydelser til efterladte)], som fører til en begrænsning

af eksport til Algeriet af ydelser til efterladte?

Kiwi Tours

Spørgsmål:

Skal direktivets artikel 12, stk. 2,

1) fortolkes således, at kun uundgåelige og ekstraordi-

nære omstændigheder, som allerede er indtruffet på

tidspunktet for opsigelsen, er afgørende for vurderin-

gen af, om opsigelsen er berettiget,

2) eller således, at der også skal tages hensyn til uund-

gåelige og ekstraordinære omstændigheder, som fak-

tisk indtræffer efter opsigelsen, men inden rejsens

planlagte begyndelsestidspunkt?

cdVet Naturprodukte

Spørgsmål:

1) Er forordning (EF) nr. 1831/2003, navnlig dennes

artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1,

og artikel 10, stk. 1, litra a), og stk. 2 og 5, hvorved der

i tilfælde af, at der ikke foreligger en godkendelse, an-

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

Dom

29.02.24

Erhvervsministe-

riet

O-sag

Dom

29.02.24

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

29.02.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-588/21 P

C-234/22

ordnes et generelt forbud mod markedsføring, forar-

bejdning og anvendelse for fodertilsætningsstoffer

uden hensyntagen til omstændighederne i det konkrete

tilfælde, i betragtning af friheden til at oprette og drive

egen virksomhed, som er beskyttet ved [artikel 16 i

Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende

Rettigheder (chartret)], samt retten til ejendom i hen-

hold til chartrets artikel 17, stk. 1, forenelig med pro-

portionalitetsprincippet, som er fastsat i chartrets arti-

kel 52, stk. 1?

2) I tilfælde af, at Domstolen besvarer det første

spørgsmål bekræftende med den konsekvens, at for-

ordning nr. 1831/2003, navnlig dennes artikel 3, stk. 1,

litra a), artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 10,

stk. 1, litra a), og stk. 2 og 5, finder anvendelse uden

indskrænkninger: Er det ekstrakt, som sagsøgeren an-

vender som fodertilsætningsstof, og som i henhold til

underleverandørens produktspecifikationsdokument

er fremstillet af grapefrugtkerner og -skræller og i dette

dokument betegnes som grapefrugtkerneekstrakt

(nærmere betegnet: grapefrugtkerneekstrakt S), (i hvert

fald også) det i artikel 2, nr. 3), i gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2021/758 sammenholdt med bilag I, ka-

pitel I.A, del 1, anførte stof »grapefruit, ekstrakt CoE

140?

Public.Resource.Org, Inc. og Right to Know CLG

mod Europa-Kommissionen

Påstande:

- Den appellerede dom ophæves, og der gives aktind-

sigt i de ønskede dokumenter (EN 71-4:2013, EN 71-

5:2015, EN 71-12:2013, og EN 12472:2005+A1:2009).

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Roheline Kogukond e.a.

Spørgsmål:

1.1. Skal oplysninger såsom oplysningerne om place-

ringen af den statistiske skovbestands permanente ob-

servationsarealer kvalificeres som miljøoplysninger

som omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2,

nr. 1), litra a) eller b)?

1.2. Såfremt der i henhold til besvarelsen af det første

spørgsmål er tale om miljøoplysninger:

1.2.1. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,

litra d), da fortolkes således, at materiale under udar-

bejdelse eller ufærdige dokumenter og data også om-

fatter oplysninger om placeringen af den statistiske

skovbestands permanente observationsarealer?

1.2.2. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,

litra a), fortolkes således, at den i denne bestemmelse

fastsatte betingelse – at lovgivningen stiller krav om en

fortrolig behandling – er opfyldt, hvis kravet om for-

trolighed ikke er fastsat for en konkret type oplysnin-

ger, men fremgår af en fortolkning af en bestemmelse

i en retsakt af generel karakter såsom lov om offentlige

oplysninger eller lov om statslige statistikker?

1.2.3. Skal der konstateres en faktisk ugunstig indvirk-

ning på statens internationale forbindelser, idet denne

Miljøministeriet

O-sag

Dom

05.03.24

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

Dom

07.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-558/22

indvirkning muliggøres af udleveringen af de anmo-

dede oplysninger, for at miljøoplysningsdirektivets ar-

tikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, eller er det

tilstrækkeligt, at der konstateres en risiko for dette?

1.2.4. Berettiger den i miljøoplysningsdirektivets arti-

kel 4, stk. 2, litra h), anførte grund »beskyttelsen af det

miljø, oplysningerne vedrører« en begrænsning af ad-

gangen til miljøoplysninger for at sikre den statslige

statistiks pålidelighed?

1.3. Såfremt oplysninger såsom oplysningerne om pla-

ceringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen i henhold til besva-

relsen af det første spørgsmål ikke er miljøoplysninger,

skal en anmodning om sådanne oplysninger da anses

for en anmodning om adgang til oplysninger som om-

handlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 1),

litra b), idet denne anmodning skal behandles i hen-

hold til artikel 8, stk. 2?

1.4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræf-

tende, skal oplysninger såsom oplysningerne om pla-

ceringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen da anses for oplys-

ninger om de fremgangsmåder for analyser, prøveud-

tagninger og forbehandling af prøver, der er anvendt

ved tilvejebringelse af oplysningerne som omhandlet i

miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2?

1.5.1. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræf-

tende, kan den adgang til sådanne oplysninger, der om-

handles i miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2, da

begrænses af nogen tungtvejende grund, som følger af

national lovgivning?

1.5.2. Kan en afvisning af at udlevere oplysningerne på

grundlag af miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2,

mildnes, f.eks. af foranstaltninger, hvorved forsknings-

og udviklingsinstitutioner eller rigsrevisionen gives ad-

gang til de anmodede oplysninger med henblik på en

kontrol?

1.6. Kan en afvisning af at udlevere oplysninger såsom

oplysningerne om placeringen af den statistiske skov-

bestands permanente observationsarealer i hovedsa-

gen begrundes med formålet om at sikre miljøoplys-

ningernes kvalitet som omhandlet i miljøoplysningsdi-

rektivets artikel 8, stk. 1?

1.7. Udgør 21. betragtning til miljøoplysningsdirektivet

et retsgrundlag for at udlevere oplysninger om place-

ringen af den statistiske skovbestands permanente ob-

servationsarealer?

Fallimento Esperia

Spørgsmål:

– artikel 18 TEUF for så vidt angår den del, hvorefter

al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nati-

onalitet inden for rammerne af anvendelsesområdet

for traktaterne, er forbudt,

– artikel 28 TEUF og 30 TEUF, for så vidt som de

bestemmer, at importtold og afgifter med tilsvarende

virkning afskaffes,

– artikel 110 TEUF for så vidt angår den del, ifølge

hvilken afgifter på indførte varer, som er højere end de

Miljøministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

07.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-582/22

C-604/22

afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende

indenlandske varer, er forbudt,

– artikel 34 TEUF for så vidt angår den del, hvorefter

foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvanti-

tative indførselsrestriktioner er forbudt,

– artikel 107 TEUF og 108 TEUF for så vidt angår den

del, hvor det bestemmes, at gennemførelsen af en

statsstøtteforanstaltning, der ikke er blevet anmeldt til

Kommissionen og ikke er forenelig med det indre mar-

ked, er forbudt,

– direktiv 2009/28/EF for så vidt angår den del, som

fastsætter formålet om at fremme både samhandelen i

Fællesskabet med grøn elektricitet og de enkelte med-

lemsstaters produktionskapacitet, til hinder for en na-

tional ordning som den i hovedsagen omhandlede, der

pålægger importører af grøn elektricitet en økonomisk

byrde, som ikke finder anvendelse på nationale produ-

center af den samme vare[?]

Die Länderbahn e.a.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU

fortolkes således, at en afgiftsordning også kan være en

gyldig klagegrund, hvis gyldighedsperioden for den af-

gift, der efterprøves, allerede er udløbet (klage over en

såkaldt tidligere afgift)?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da

fortolkes således, at tilsynsorganet ved en ex postkon-

trol af tidligere afgifter kan erklære disse ugyldige med

ex tunc-virkning?

3. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, tillader fortolkningen af artikel 56, stk. 1,

6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da en national lovgiv-

ning, som udelukker muligheden for en ex post-kon-

trol af tidligere afgifter med ex tunc-virkning?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 56, stk. 9, i direktiv

2012/34/EU da fortolkes således, at den kompetente

tilsynsmyndigheds afhjælpende foranstaltninger som

fastsat heri hvad angår de retlige følger principielt også

giver mulighed for at påbyde tilbagebetaling af afgifter,

som infrastrukturforvalteren har opkrævet ulovligt,

selv om tilbagebetalingskravene mellem jernbanevirk-

somheden og infrastrukturforvalteren kan gøres gæl-

dende ved et civilt søgsmål?

5. Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares

benægtende, følger der da i alle tilfælde en ret til at ind-

give klage over tidligere afgifter af artikel 47, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten

om Den Europæiske Union (TEU), hvis en tilbagebe-

taling af ulovligt opkrævede tidligere afgifter uden en

klageafgørelse fra tilsynsorganet ifølge Domstolens

praksis i sagen CTL Logistics (dom af 9.11.2017, C-

489/15, EU:C:2017:834) er udelukket i henhold til de

nationale civilretlige bestemmelser?

IAB Europe

Spørgsmål:

Skatteministeriet

O-sag

Dom

07.03.24

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

07.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

T-683/21

Forenet med

T-682/21

1. »a) Skal artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysningerog

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF, sammenholdt med arti-

kel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, fortolkes således, at en tegn-

række, som på en struktureret og maskinlæsbar måde

fanger en internetbrugers præferencer i forbindelse

med behandlingen af dennes personoplysninger, ud-

gør en personoplysning som omhandlet i førnævnte

bestemmelse i forhold til (1) en brancheorganisation,

der stiller en standard til rådighed for sine medlemmer,

hvormed den oplyser disse om, hvorledes den før-

nævnte tegnrække skal genereres, lagres og/eller distri-

bueres, og (2) de parter, der har implementeret denne

standard på deres websites eller i deres apps, og på

denne måde får adgang til denne tegnrække?

b) Har det herved nogen betydning, at implementerin-

gen af standarden medfører, at denne tegnrække er til

rådighed sammen med en IP-adresse?

c) Skal spørgsmål a) + b) besvares anderledes, såfremt

denne regelgivende brancheorganisation ikke selv har

nogen lovmæssig adgang til de personoplysninger, som

inden for denne standard behandles af dens medlem-

mer?«

2. »a) Skal artikel 4, nr. 7), og artikel 24, nr.1), i forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF, sam-

menholdt med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes såle-

des, at en regelgivende brancheorganisation må kvali-

ficeres som dataansvarlig, såfremt den til sine medlem-

mer tilbyder en standard til administrationen af sam-

tykker, som ud over en bindende teknisk ramme inde-

holder forskrifter, hvori det detaljeret fastsættes, hvor-

ledes oplysninger om disse personers samtykke, som

indeholder personoplysninger, skal lagres og distribu-

eres?

b) Skal spørgsmål a) besvares anderledes, såfremt

denne brancheorganisation ikke selv har nogen lov-

mæssig adgang til de personoplysninger, som inden for

denne standard behandles af dens medlemmer?

c) Såfremt den regelgivende brancheorganisation skal

angives som dataansvarlig eller fælles dataansvarlig ved

behandlingen af internetbrugeres præferencer, omfat-

ter den regelgivende brancheorganisations (fælles) an-

svar også automatisk tredjemands påfølgende behand-

linger, hvortil internetbrugernes præferencer blev er-

hvervet, såsom målrettet online annoncering fra udgi-

vere og

leverandører?«

Leino-Sandberg mod Rådet

Påstande:

— Rådets afgørelse af 9. august 2021 med referencen

SGS 21/2869 om afslag på aktindsigt i visse dokumen-

ter (1), hvori der var begæret aktindsigt i henhold til

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

T-682/21

Forenet med

T-683/21

C-535/22 P

C-536/22

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

(2), som sagsøgeren modtog den 9. august 2021, an-

nulleres.

— Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger

i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, her-

under eventuelle intervenerende parters omkostnin-

ger.

ClientEarth mod Rådet

Påstande:

— Rådets afgørelse af 9. august 2021 med referencen

SGS 21/2870 om afslag på aktindsigt i visse dokumen-

ter, hvori der var begæret aktindsigt i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

(1) og forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september

2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestem-

melser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-

stolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets insti-

tutioner og organer (2), som sagsøgeren modtog den

9. august 2021, annulleres.

— Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger

i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, her-

under eventuelle intervenerende parters omkostnin-

ger.

Aeris Invest mod Kommissionen og Afviklingsin-

stansen (appel)

Påstande:

i) Principalt ophæves Rettens dom (Tredje Udvidede

Afdeling) af 1. juni 2022, T-628/17, Aeris Invest mod

Kommissionen

Afviklingsinstansen,

EU:T:2022:315, og som følge heraf:

—annulleres afgørelse SRB/EES/2017/08, truffet af

Den Fælles Afviklingsinstans den 7. juni 2017, concer-

ning the adoption of a resolution scheme in respect of

Banco Popular Español, S.A.

—annulleres

Kommissionens

afgørelse

2017/1246, af 7. juni 2017 om godkendelse af afvik-

lingsordningen for Banco Popular Español, S.A.

—fastslås det, at artikel 15 og 22 i forordning nr.

806/2014 (1) ikke kan finde anvendelse, jf. artikel 277

TEUF.

ii) Kommissionen og Afviklingsinstansen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne i begge instanser.

iii) Subsidiært hjemvises sagen til Retten, i hvilket til-

fælde afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

VR Bank Ravensburg-Weingarten

Spørgsmål:

1) Skal begrebet »en rimelig og objektiv kompensation

[...] for mulige omkostninger, som er direkte forbundet

med den førtidige indfrielse« i artikel 25, stk. 3, i direk-

tiv 2014/17/EU fortolkes således, at kompensationen

også omfatter kreditgivers mistede fortjeneste, navnlig

de fremtidige rentebetalinger, som kreditgiver mister

som følge af den førtidige indfrielse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.03.24

Finanstilsynet

O-sag

14.03.24

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-576/22

C-16/23

Indeholder EU-retten og specielt artikel 25, stk. 3, i di-

rektiv 2014/17/EU bestemmelser om beregningen af

kreditgivers indtægter ved geninvestering af en førti-

digt indfriet forbrugerkreditaftale i forbindelse med

fast ejendom til beboelse, som der skal tages hensyn til

i forbindelse med den mistede fortjeneste, og i givet

fald hvilke?

Navnlig:

a) Skal den nationale bestemmelse om beregningen

tage hensyn til, på hvilken måde kreditgiver faktisk an-

vender det førtidigt indfriede beløb?

b) Må en national bestemmelse give kreditgiver mulig-

hed for at beregne kompensationen for den førtidige

indfrielse ved hjælp af en fiktiv geninvestering i sikre

kapitalmarkedspapirer med tilsvarende løbetid (den så-

kaldte aktiv-passiv-metode)?

3) Omfatter anvendelsesområdet for artikel 25 i direk-

tiv 2014/17/EU også det tilfælde, hvor forbrugeren

først opsiger en forbrugerkreditaftale i forbindelse

med fast ejendom til beboelse på grundlag af en opsi-

gelsesret, der er fastsat af den nationale lovgiver, før

han indfrier kreditten hos kreditgiver før tid?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 4, og artikel

5, stk. 4 (sammenholdt med bilag II og II) og 5, i Rå-

dets direktiv 91/676/EØF (1) af 12. december 1991

om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af

nitrater, der stammer fra landbruget, idet det ikke for

hver af de i stævningen identificerede forurenede må-

lesteder i Castilla y León, Extremadura, Galicien, Bale-

arerne, De Kanariske Øer, Madrid og den selvstyrende

region Valencia har udpeget afvandingsområder (over-

fladevand) eller infiltrationsområder (grundvand) som

nitratsårbare zoner, idet det i handlingsprogrammerne

for Aragonien, Castilla-La Mancha, Castilla y León,

Extremadura og Madrid ikke har truffet alle obligato-

riske, nødvendige foranstaltninger, idet det ikke har

truffet supplerende eller skærpede foranstaltninger for

eutrofiering for hele landet og for så vidt angår nitrat-

forurening for de selvstyrende regioner, hvor der er

konstateret stigende forurening på målestederne i de

nitratsårbare zoner, og særligt i Aragonien, Castilla-La

Mancha, Castilla y León og Murcia.

—Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

FA.RO. di YK & C.

Spørgsmål

»1) Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjene-

steydelser i det indre marked samt artikel 49 TEUF, 56

TEUF og 106, stk. 2, TEUF fortolkes således, at de er

til hinder for en national lovgivning som den i hoved-

sagen omhandlede, som fastsætter begrænsninger i an-

tallet af tilladelser for salgssteder for tobaksvarer af

hensyn til en geografisk minimumsafstand mellem tje-

nesteyderne og på grundlag af befolkningstallet?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.03.24

Sundhedsmini-

steriet

O-sag

14.03.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 360: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/2-24

C-46/23

C-86/23

2) Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjene-

steydelser i det indre marked samt artikel 49 TEUF, 56

TEUF og 106, stk. 2, TEUF fortolkes således, at de er

til hinder for en national lovgivning som den i hoved-

sagen omhandlede, som gør tilladelsen for salgssteder

for tobaksvarer betinget af opfyldelsen af parametre

vedrørende geografisk minimumsafstand mellem tje-

nesteyderne og befolkningstal, uden at give den kom-

petente offentlige myndighed beføjelsen til at vurdere

andre objektive faktiske omstændigheder, der godtgør,

at et servicebehov foreligger i det konkrete tilfælde,

selv hvis de ovennævnte parametre ikke er opfyldt?«

Újpesti Polgármesteri Hivatal

Spørgsmål:

1) Skal artikel 58, stk. 2, navnlig litra c), d) og g), i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forord-

ning om databeskyttelse, herefter »databeskyttelsesfor-

ordningen«) fortolkes således, at en national tilsyns-

myndighed under udøvelse af sine korrigerende befø-

jelser kan give den dataansvarlige eller databehandle-

ren påbud om at slette personoplysninger, der er blevet

behandlet ulovligt, uden at der foreligger en udtrykke-

lig anmodning fra den registrerede i henhold til data-

beskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

således, at tilsynsmyndigheden kan give den dataan-

svarlige eller databehandleren påbud om at slette per-

sonoplysninger, der er blevet behandlet ulovligt, uden

at der foreligger en anmodning fra den registrerede, af-

hænger dette svar da af, om de pågældende personop-

lysninger er indsamlet hos den registrerede?

HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung

Spørgsmål:

Skal artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ord-ning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lov-

valgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-

forordningen) fortolkes således, at en national bestem-

melse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et

grundlæggende princip i medlemsstatens ret, såsom

princippet om rimelighed, finder anvendelse ved fast-

sæt-telsen af erstatningen for ikke-økonomisk skade i

tilfæl-de, hvor nærtstående personers død er indtruffet

som følge af en strafbar handling, kan anses for en

overord-net præceptiv bestemmelse som omhandlet i

denne artikel?

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

14.03.24

Justitsministeriet

O-sag

14.03.24