EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-156/23, Ararat

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 335
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-156/23,

Ararat

15. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Indledning

En nederlandsk ret har forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om for-

tolkning af artikel 5 i udsendelsesdirektivet

sammenholdt med artikel 4, artikel 19,

stk. 2, og artikel 47 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder

i relation til non-

refoulement-princippet. De to første spørgsmål er relevante i en dansk kontekst.

Det første præjudicielle spørgsmål angår, om en national domstol i en sag, som ikke

er indledt ved en ansøgning om

asyl,

og hvori ansøgeren ikke har påberåbt sig non-

refoulement-princippet,

ex officio

skal prøve, om non-refoulement-princippet er

blevet overholdt på grundlag af oplysninger i sagens akter, som er bragt til dens

kendskab.

Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende, ønsker den forelæggende ret

med det andet spørgsmål oplyst, om det forhold, at der er konstateret en risiko for

refoulement, er til hinder for at udstede en

tilbagesendelsesafgørelse,

eller om det

blot er en hindring for

udsendelse.

Hovedsagens faktiske omstændigheder

Den nederlandske retssag vedrører en armensk familie, der i 2011 indgav en ansøg-

ning om

asyl

i Nederlandene, og som fik afslag herpå. I 2016 og 2019 indgav familien

ansøgninger om

opholdstilladelse

på andet grundlag, hvilket de ligeledes fik afslag

på. Sagsøgerne har indbragt det seneste afslag på opholdstilladelse for retten.

Sagsbehandler

Christian Rye Thuesen

Mail

Sags nr.

Akt-id

[email protected]

2024 - 2355

2610107

Direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne

for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98–

107.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02).

Side

1/4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-156/23, Ararat

Relevante retsregler

Efter EU’s charter om grundlæggende rettigheder

artikel 4, må ingen underkastes

tortur, ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I henhold

til chartres artikel 19, stk. 2, må ingen udsendes, udvises eller udleveres til en stat,

hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt eller udsat for tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling. Chartrets artikel 19, stk. 2, afspejler

princippet om non-refoulement. Det følger af chartrets artikel 47 bl.a., at enhver,

hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have

adgang til effektive retsmidler.

Udsendelsesdirektivet fastsætter fælles standarder og procedurer, som skal anven-

des i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt

ophold. Det følger af udsendelsesdirektivets artikel 5 bl.a., at medlemsstaterne skal

respektere non-refoulement-princippet. Efter udsendelsesdirektivets artikel 6, stk.

1, træffer medlemsstaterne afgørelse om tilbagesendelse vedrørende enhver tred-

jelandsstatsborger, som opholder sig ulovligt på deres område. I henhold til udsen-

delsesdirektivets artikel 9, stk. 1, udsætter medlemsstaterne en udsendelse, bl.a.

hvis det vil være i strid med non-refoulement-princippet.

Udsendelsesdirektivet er implementeret i dansk ret ud fra en forståelse af, at der

skal meddeles alle udlændinge uden

lovligt ophold

en tilbagesendelsesafgørelse.

Dette gælder også, selvom udlændingen ikke kan udsendes pga. risiko for refoule-

ment. Foreligger der risiko for refoulement, vil udsendelsen derimod i stedet kunne

udsættes

i overensstemmelse med udsendelsesdirektivets artikel 9, stk. 1.

Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse i sagen skal navnlig ses i lyset af, at EU-Domstolen forventes

at tage stilling til, hvorvidt myndighederne - såfremt der foreligger oplysninger om

risiko for refoulement - ved

enhver

beslutning om meddelelse af en tilbagesendel-

sesafgørelse, dvs. også i forbindelse med beslutninger, der angår andre typer af op-

holdsgrundlag end asyl, vil være forpligtet til

af egen drift

at vurdere, hvorvidt ud-

sendelse af udlændingen vil kunne medføre en risiko for forfølgelse eller overgreb

i strid med refoulementsforbuddet.

Spørgsmålet er af væsentlig betydning for Danmark. Baggrunden herfor er, at det i

Danmark alene er Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, der i forbindelse med

behandling af

en ansøgning om asyl

har kompetence til at vurdere, om en udsen-

delse af en udlænding vil være i strid med refoulmentsforbuddet. Da tilbagesendel-

sesafgørelser i Danmark kan meddeles af en række andre myndigheder i forbin-

delse med konstateringen af, at udlændingen ikke har et

lovligt ophold,

vil EU-Dom-

stolens fortolkning af udsendelsesdirektivet på dette område kunne have betyd-

ning for de danske udlændingemyndigheders procedure i sager om ansøgning om

Side

2/4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-156/23, Ararat

opholdstilladelse,

herunder i forhold til kompetencefordeling mellem myndighe-

derne.

Efter danske regler har ingen andre myndigheder end Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnet således kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om refoule-

ment, men vil i relevant omfang

–

f.eks. i sager hvor en udlænding oplyser at frygte

en tilbagevenden til hjemlandet

–

kunne henvise den pågældende til at indgive

an-

søgning om asyl

til Udlændingestyrelsen.

I relation til det første forelagte spørgsmål vil regeringen argumentere for, at der

følger et absolut forbud mod refoulement efter EU’s

charter om grundlæggende

rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at der ikke

heraf kan udledes en forpligtelse for myndighederne til af egen drift at tage stilling

til refoulementsforbuddet i forbindelse med sager, der ikke vedrører asyl. Tilsva-

rende kan en sådan forpligtelse ikke anses for at følge af udsendelsesdirektivet.

Hertil kommer, at det er et almindeligt princip, at det tilkommer en asylansøger at

sandsynliggøre et beskyttelsesbehov, og myndighederne må således i relevant om-

fang kunne henvise den pågældende til at indgive ansøgning om asyl.

Regeringens interesse i sagen skal derudover ses i lyset af, at det følger af udlæn-

dingelovens regler, at alle udlændinge uden lovligt ophold meddeles en tilbagesen-

delsesafgørelse med en udrejsefrist. Dette gælder også, selvom udlændingen ikke

kan udsendes med henvisning til princippet om non-refoulement. Udlændingemyn-

dighederne vil i disse tilfælde i stedet

udsætte

udsendelsen i overensstemmelse

med princippet om non-refoulement. Det betyder, at udlændingen kommer på så-

kaldt ”tålt ophold”.

I forhold til det andet præjudicielle spørgsmål vil regeringen argumentere for, at

artikel 5 i udsendelsesdirektivet ikke er til hinder for meddelelse af en tilbagesen-

delsesafgørelse, og at princippet om non-refoulement alene kan være en hindring

for tvangsmæssig udsendelse i overensstemmelse med artikel 9 i udsendelsesdirek-

tivet, hvorefter en udsendelse skal udsættes, hvis den vil krænke princippet om

non-refoulement.

Det bemærkes, at der fra dansk side ikke er afgivet skriftligt indlæg i sagen, da det

ikke blev vurderet nødvendigt på baggrund af forelæggelseskendelsen. På bag-

grund af dommen i C-663/21, Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (Réfugié ay-

ant commis un crime grave), der er afsagt efterfølgende den 6. juli 2023, er det

imidlertid vurderingen, at der bør afgives indlæg under den mundtlige forhandling

af sagen. I sag C-663/21 fandt EU-Domstolen, at udsendelsesdirektivet artikel 5 er

Side

3/4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i EU-Domstolens sag C-156/23, Ararat

til hinder for udstedelse af en tilbagesendelsesafgørelse til en tredjelandsstatsbor-

ger, når det er godtgjort, at udsendelse af tredjelandsstatsborgeren til det på-

tænkte tredjeland på ubestemt tid vil være i strid med non-refoulement-princippet.

Side

4/4