EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

32.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Desuden deltog:

onsdag den 11. maj 2022

Kl. 14.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand og Henrik Møller (S).

Justitsminister Mattias Tesfaye.

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Siden sidst:

a) Orientering om forslag til direktiv om forbrugerkredit

KOM (2021) 0347

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 30. juni 2021.

Formålet med forslaget er at sikre øget harmonisering på det indre marked, på området for forbru-

gerkredit samt at sikre øget forbrugerbeskyttelse. Herudover har forslaget til formål at tilpasse reg-

lerne til den øgede digitalisering, der har været siden 2008, hvor det nuværende direktiv er fra.

Forhandlingerne om forslaget blev påbegyndt i juli 2021 under slovensk formandskab. En god del

af efteråret 2021 blev brugt på den første gennemlæsning af direktivet. Det slovenske formandskab

overdrog de videre forhandlinger om direktivforslaget til det franske formandskab kort før jul.

Det franske formandskab har i begyndelsen af 2022 meldt ud, at man vil gå efter en generel indstil-

ling til konkurrenceevnerådsmødet i juni 2022. Jeg forventer derfor snart at vende tilbage til udval-

get med henblik på at forelægge forhandlingsoplæg.

Overordnet set går forhandlingerne fremad. Formandskabet har senest den 21. april 2022 fremlagt

et kompromisforslag, som gav anledning til flere positive tilkendegivelser fra medlemsstaterne. Der

er dog stadig områder, hvor der er prioriteter, som ikke er imødekommet, og som der ønskes afkla-

ring på. Det drejer sig bl.a. om anvendelsesområdet, reglerne om informationskrav og om kredit-

værdighedsvurdering. Disse udeståender blev drøftet på møde den 5. maj 2022 og skal drøftes

igen den 17. maj.

Nogle af de væsentligste temaer i forhandlingerne har været direktivets anvendelsesområde, regler

om informationskrav og den kreditværdighedsvurdering, kreditgiver skal foretage af forbrugeren,

inden der ydes kredit. Herudover har der været meget fokus på forslaget om, at medlemsstaterne

skal indføre nationale lofter over enten rentesatser, årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller de

Side 1047

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

samlede omkostninger ved kreditaftalen. Også bestemmelsen om godkendelses-, registrerings- og

tilsynsordninger har været meget omdiskuteret.

Fra dansk side er det vurderingen, at Kommissionens forslag indeholder mange positive elemen-

ter. Bl.a. er det positivt, at direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte flere typer af kredit-

ter, som kan være risikable for forbrugerne.

Der er dog

–

selvfølgelig

–

også elementer i forslaget, som vi fra dansk side gerne så ændret. Især

hvad angår markedsføring havde vi gerne set et mere ambitiøst forslag, så vi på EU-niveau kan

sikre tiltag mod den massive markedsføring af dyre kreditter, der finder sted både i tv og på nettet.

Den diskussion har vi også haft herhjemme. Desværre indeholder formandskabets kompromisfor-

slag ikke nævneværdige ændringer på dette område. Derfor vil vi fra dansk side fortsat arbejde for,

at der bl.a. indsættes en artikel med et forbud mod markedsføring af dyre kreditter.

Herudover er der fra dansk side særligt stort fokus på bestemmelsen om kreditværdighedsvurde-

ring. Det er den vurdering, som er det vigtigste redskab til at forhindre overdreven gældsætning

hos forbrugerne. Det er derfor vigtigt for regeringen med en bestemmelse, der sikrer, at der i alle

tilfælde af kreditgivning foretages en grundig kreditværdighedsvurdering. Selv små kreditter kan

føre til overdreven gældsætning, hvis de optages af forbrugere, der ikke er i stand til at betale tilba-

ge.

Regeringen er derfor skeptisk over for både Kommissionens og formandskabets forslag, der begge

indeholder proportionalitetsbetragtninger hvad angår kreditværdighedsvurderingen.

Fra dansk side vil vi derfor fortsat arbejde på en styrkelse af bestemmelsen om kreditværdigheds-

vurdering. Det vil især være med henblik på at sikre, at der altid foretages en grundig kreditværdig-

hedsvurdering, uanset f.eks. størrelsen på kreditten.

Eva Kjer Hansen (V):

Det er et uhyre vigtigt område, og vi ved, at mange forbrugere kan have

meget svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i deres muligheder. Hvad er dyre kredit-

ter? Har man allerede opdelt dem i små og store?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Årlige omkostninger i procent er i virkeligheden et forsøg på

at forklare forbrugerne, hvor dyrt et lån egentlig er. Vi vil definere ÅOP over 25 pct. som en dyr kre-

dit, der ikke kan markedsføres. Men det er til diskussion.

Side 1048

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Punkt 2. Åbent samråd med justitsministeren vedr. samrådsspørgsmål F og G om EU-

Domstolen

EUU alm. del (21)

–

samrådsspørgsmål F

EUU alm. del (21)

–

samrådsspørgsmål G

Samrådsspørgsmål F

Stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

»Ministeren bedes redegøre for sine udtalelser om EU-Domstolens omgang med juraen i Folke-

tingssalen under lovbehandlingen af L 93 (logning) den 23. november 2021, hvor ministeren udta-

ler følgende: »Problemet, der gør det usikkert her, er jo, at med EU-Domstolen ved man ikke, hvad

juraen er, for den finder de på undervejs

–

den finder de på undervejs! De behøver ikke at se det i

traktaten, de behøver ikke at se det i de sekundære retsakter; de finder på den, som de har lyst

til.«.«

Samrådsspørgsmål G

Stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

»Ministeren bedes redegøre for sine udtalelser om EU-Domstolens legitimitet i Folketingssalen

under lovbehandlingen af L 93 (logning) den 23. november 2021, hvor ministeren udtaler følgende:

»I øvrigt synes jeg, at det grundlæggende problem her er, at EU-Domstolen skaber ret uden de-

mokratisk legitimitet. Det er jo bare dommere. Hvorfor skal de have lov til at bestemme, hvad der

skal være den politiske situation i Danmark? Hvorfor skal nogle, der ingen demokratisk legitimitet

har, have lov til at bestemme?«.«

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg vil gerne byde velkommen til ministeren på den nye post som justitsmi-

nister. Jeg ser frem til samarbejdet på området, og jeg er meget forventningsfuld omkring ministe-

rens ageren på området, for samrådsspørgsmålene er faktisk stillet den 9. december 2021. Folke-

tinget har en almindelig regel om, at ministeren møder op i løbet af en måneds tid for at besvare

samrådsspørgsmål, hvilket giver god mening, da det så stadig har en vis aktualitet. Jeg er selvføl-

gelig ret forundret over, at det først med 5 måneder forsinkelse er lykkedes at få en aftale i stand

med ministeren

–

som så i øvrigt ender med ikke at være den minister, der kom med udtalelserne.

Men det er naturligvis vigtigt for mig at få regeringens syn på udtalelserne, og det er klart, at det er

et kollektiv. Derfor har jeg selvfølgelig fastholdt samrådsspørgsmålene, men det giver også anled-

ning til indledningsvis at spørge, hvordan vi kan forvente det fremadrettede samarbejde: Vil mini-

steren lægge sig i selen for at overholde aftalen om, at man besvarer samrådsspørgsmål inden for

1 måned, eller vil ministeren fortsætte det, der nærmest synes at være en praksis på justitsministe-

rens område, så det tager evigheder, inden man svarer på Folketingets spørgsmål?

Jeg synes, at samrådsspørgsmålene giver sig selv med de meget markante udtalelser, den tidlige-

re justitsminister er kommet med i selveste Folketingssalen. Derfor synes jeg selvfølgelig, at det er

vigtigt at få at vide, hvad regeringens og den nye ministers holdning er til de udtalelser.

Side 1049

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg er egentlig glad for, at samrådsspørgsmålene er blevet

fastholdt, selv om der har været et skifte i ministerstolen. Temaet om EU-Domstolen, og hvordan

den fungerer, er en vigtig diskussion både i Danmark og i andre europæiske lande.

Justitsministeren har haft og har fortsat rigtig mange samråd, som kan være svære at beramme.

Jeg startede som justitsminister den 2. maj 2022, og dette er det femte eller sjette samråd, jeg har

haft. Det er altså ikke bare lige at få dem berammet, men jeg synes, at det har relevans at få dem

afviklet, så der er en form for aktualitet i det. Vi kan godt blive enige om, at det er ærgerligt at sidde

til et samråd den 11. maj 2022, der er indkaldt den 9. december 2021.

Spørgsmålene blev stillet til den forhenværende justitsminister og vedrører hans udtalelser, men

jeg skal naturligvis gøre, hvad jeg kan, for at besvare dem så fyldestgørende som muligt.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen går fuldt ud ind for EU-samarbejdet og EU-

Domstolen som institution. Den forhenværende justitsministers kritik stammer fra førstebehandlin-

gen i Folketinget af regeringens forslag til ændring af logningsreglerne den 23. november 2021.

Jeg er enig med den tidligere justitsminister i, at EU-Domstolen med sin praksis har gjort det svæ-

rere for politiet at opklare grov kriminalitet, og at EU-Domstolen bør kritiseres for sin fortolkning af

EU-retten på logningsområdet.

Det skyldes navnlig, at EU-lovgiver med e-databeskyttelsesdirektivet udtrykkeligt har bestemt, at

kommunikationshemmeligheden kan fraviges, hvis det er nødvendigt for at opklare og retsforfølge

straffesager. Der er ingen kvalifikation i direktivet af, hvilke typer straffesager der er tale om. EU-

lovgiver har altså ikke begrænset muligheden for at pålægge teleudbyderne en generel og udiffe-

rentieret logning til kun at gælde i sager om den nationale sikkerhed, f.eks. terrorsager, som vi

kender fra kapitel 12 og 13 i straffeloven.

Mange andre lande har også udtrykt kritik af fortolkningen under de mange logningssager, der har

været indbragt for EU-Domstolen. En lang række medlemsstater, f.eks. Belgien, Frankrig, Irland,

Sverige og Tyskland, har argumenteret for at få ændret Domstolens opfattelse, når det gælder log-

ning. Disse lande har ønsket at bevare muligheden for at pålægge teleudbyderne en generel og

udifferentieret logning for at kunne bekæmpe grov kriminalitet, fordi der er tale om et effektivt efter-

forskningsværktøj for politiet til at kunne bekæmpe grov kriminalitet, som f.eks. drab, voldtægt og

røveri.

Jeg vil også minde om, at EU-Domstolen på logningsområdet er gået langt videre end Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er menneske-

rettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatlivet ikke til hinder for, at en med-

lemsstat kan pålægge teleudbydere at registrere og opbevare loggede oplysninger. Afgørende er

derimod, at medlemsstaten sikrer, at der er effektive retssikkerhedsgarantier, og at offentlige myn-

digheder kun kan få adgang til sådanne oplysninger efter at have fået en dommerkendelse.

Både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen tilstræber i deres praksis at fortolke de

grundlæggende rettigheder på samme måde. Men netop på logningsområdet har EU-Domstolen

sin egen praksis, som afviger fra Menneskerettighedsdomstolens. Derfor forstår jeg godt den tidli-

gere justitsministers kritik af EU-Domstolens afgørelser på dette område. Men det er ikke ensbety-

dende med, at regeringen er imod EU-Domstolen, og det er slet ikke et udtryk for, at regeringen er

Side 1050

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

imod EU som institution. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at regeringen

–

uanset

hvilken justitsminister, der sidder på posten

–

går fuldt ud ind for EU-samarbejdet og for overhol-

delse af EU-retten.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg kan give ministeren det gode råd, at man vil kunne spare meget tid i

Folketinget, hvis man vælger at svare på samrådsspørgsmålene i stedet for at bruge taletiden på

alt muligt andet. Det er meget tydeligt i samrådsspørgsmålene, at jeg overhovedet ikke spørger til

logning. Den diskussion har jeg slet ikke tænkt mig at røre ved i dag

–

den synes jeg, at man kan

tage i en anden sammenhæng. Det er ikke den, der er interessant. Det interessante er det, som

ministeren er inde på om, at regeringen fuldt ud bakker op om EU-Domstolen som institution. Der-

for bliver ministeren nødt til at forholde sig til den tidligere ministers udtalelser om, at EU-Domstolen

skaber ret uden demokratisk legitimitet. Kan jeg forstå ministerens besvarelse derhen, at ministe-

ren tager afstand fra det? At ministeren er uenig, og at ministeren mener, at EU-Domstolen har

demokratisk legitimitet?

Skal ministerens besvarelse forstås derhen, at ministeren tager afstand fra den tidligere justitsmini-

sters beskrivelse af Domstolens arbejde: »De behøver ikke at se det i traktaten, de behøver ikke at

se det i de sekundære retsakter; de finder på den, som de har lyst til.« Jeg vil gerne have ministe-

ren til simpelt hen at besvare de stillede samrådsspørgsmål, for det er meget alvorlige udtalelser,

der lige netop går på EU-Domstolen som institution, og derfor skal ministeren forholde sig til dem

og ikke alt muligt andet.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg talte lidt om logningen, fordi udtalelserne kom i forbin-

delse med en lovbehandling i Folketingssalen, der handlede om logning.

Jeg ser ikke sådan på det, at EU-Domstolen er illegitim, og det har regeringen aldrig set. Men jeg

synes, at det er en rimelig og legitim politisk diskussion, som er blevet rejst af den tidligere justits-

minister, at EU-Domstolen har en tendens til at være mere retsskabende og træde et skridt længe-

re frem end f.eks. danske domstole. Domstolene i Danmark har en tradition for at være lidt mere

tilbageholdende med at anlægge dynamiske fortolkninger af dansk lov og bekendtgørelser. EU-

Domstolen har også en tendens til dømme, uden at det er med direkte afsæt i hverken traktater

eller direktiver, men på en måde, hvor de forsøger at fortolke lovgiverens hensigter ind i samtiden.

Det gør de ikke illegitimt eller antidemokratisk, men det gør bare, at det er lidt mere offensive dom-

stole, end vi er vant til at se fra dansk side.

Eva Kjer Hansen (Venstre):

Nu gør jeg det meget enkelt. Den tidligere minister sagde om EU-

Domstolen, at der: »ved man ikke, hvad juraen er, for den finder de på undervejs

–

den finder de

på undervejs! De behøver ikke at se det i traktaten, de behøver ikke at se det i de sekundære rets-

akter; de finder på den, som de har lyst til.« Er ministeren enig i den udtalelse?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg kan ikke hoppe ind i hovedet på min forgænger, men

hvis jeg forstår ham på den måde, at han siger, at EU-Domstolen nogle gange dømmer uden at

tage direkte afsæt i traktaten eller i andre retsakter, så er jeg fuldstændig enig med ham. Hvis han

med det også mener, at man bør have en politisk diskussion af den retsskabende virksomhed,

som er mere offensiv, end vi er vant til i Danmark, så er jeg også fuldstændig enig med ham.

Side 1051

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

EU-Domstolen siger også selv, at de lægger vægt på den samfundsmæssige udvikling, siden be-

stemmelserne blev vedtaget, og det er bare lidt anderledes, end vi er vant til i Danmark. EU-

Domstolen tager en retsakt, som er vedtaget i en bestemt tid, hvor samfundet har udviklet sig si-

den, og tager stilling til, hvordan vi skal forstå den retsakt i dag. Det er ikke fuldstændig fremmed

for danske domstole, men det er nok noget, man ser EU-Domstolen gøre oftere og med større

virkning, end vi kender fra Danmark. Her træder Folketinget sammen på ny, kigger på den sam-

fundsmæssige udvikling og overvejer, om man skal ændre paragrafferne i dansk lovgivning, så det

svarer til nutiden. Det passer mere mit eget sind, at Folketinget løbende opdaterer lovgivningen,

men der er andre lande, hvor der er en anden tradition. I aviserne kan man for tiden se diskussio-

ner om abort i USA's højesteret. Det er i hvert fald også en anden domstolstradition, end vi har i

Danmark.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg forstår, at ministeren er enig i udtalelsen om, at man i EU-Domstolen

ikke ved, hvad juraen er, for de finder på den undervejs, og de behøver ikke at se i traktaten. Mini-

steren svarer, at der nogle gange er afsagt domme, uden at der er kigget i traktaten. Jeg vil gerne

bede ministeren om at komme med eksempler på det.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg synes, at det er sværere at forudse, fordi der er en me-

re dynamisk fortolkning end ved danske domstole. Jeg har mest arbejdet med udlændingeområ-

det, men nogle gange har jeg tænkt, at der var kommet en stor diskussion i Danmark, hvis en

dansk domstol havde påtaget sig så meget fortolkningsret, som man nogle gange ser ved EU-

Domstolen.

NOT

Jeg kan godt nævne eksempler på domme, hvor EU-Domstolen har haft en mere fri og aktivistisk

fortolkningsstil, end vi er vant til i Danmark. Det er ikke dem alle sammen, jeg kender, men Meto-

ckdommen er et meget godt eksempel. Der var også var en kæmpe politisk diskussion om den, da

den faldt i 2008. Jeg kender også Zambranodommen fra 2011, som også handlede lidt om udlæn-

dingepolitik. Der er mange andre, som jeg gerne vil oversende skriftligt, men jeg vil ikke nævne

dem, for jeg har ikke hørt om dem før.

Eva Kjer Hansen (V):

Det tilsagn vil jeg gerne tage imod, og det er helt fair, at ministeren ikke øn-

sker at nævne dem nu. I den skriftlige oversendelse vil jeg gerne bede om, at der for hver enkelt

sag er redegjort for, hvordan det ikke har afsæt i traktaten, og hvordan det er noget, EU-Domstolen

har fundet på. For jeg forstår, at ministeren vil give de eksempler for at bakke op om den tidligere

justitsministers udtalelse om, at EU-Domstolen simpelt hen undervejs hitter på, hvad de synes er

juridisk rigtigt uden at skele til traktaten eller sekundære retsakter. Det er det centrale i det. Det er

en meget interessant diskussion, ministeren forsøger at rejse om, at EU-Domstolen har en mere fri

eller aktivistisk fortolkning, og det kan vi holde studiekredse og konferencer om, men det er ikke

det, der er samrådsspørgsmålet i dag. Det handler om, hvorvidt det, den tidligere minister har sagt i

Folketingssalen helt generelt om EU-Domstolen, er regeringens politik. Det afprøver jeg i dag.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg tror ikke, at jeg har sagt, at de ikke bunder i traktaten

eller sekundære retsakter. Jeg tror, at jeg har sagt, at der ikke er noget direkte afsæt, altså at det er

svært at læse direkte i retsakter, hvad enten det er f.eks. traktaten eller direktiver, hvad grundlaget

er for nogle af de domme, der falder. Men det er klart, at de afsiges ikke fuldstændig ud af den blå

luft. Det skal trods alt have afsæt i retsakter, som er demokratisk funderede.

Side 1052

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Men jeg diskuterer, at fortolkningen af de retsakter er mere fri ved EU-Domstolen, end vi kender

det fra danske domstole, og det er selvfølgelig lidt en studiekreds, man deltager i. Til gengæld sy-

nes jeg, at det er en relevant studiekreds, fordi det har politisk betydning. Jeg har selv oplevet på

udlændingeområdet, at noget, som jeg i hvert fald ikke kunne læse ud af retsakterne, udvikler sig til

at have retsvirkning i Danmark, hvor jeg måske godt nogle gange kunne tænke, om det var lovgi-

vernes intention, da man vedtog det. Det er jeg måske ikke altid enig i, men nu er det jo domstole-

ne, der dømmer, og ikke mig, og derfor må man respektere de domme, der falder, uanset hvad.

Men jeg synes ikke, at det forhindrer, at man kan diskutere det. En ting er, at man respekterer det,

noget andet er, om man kan diskutere det. Jeg synes, at det sidste er vigtigt, især fordi det har så

direkte retsvirkning i Danmark, og at det er en anden domstolstradition, end vi er vant til i Danmark.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg vil gerne komme tilbage til den diskussion, men nu er jeg simpelt hen

lidt rundforvirret. Vi skal lige holde fast i, om medlemmer af EU-Domstolen ikke behøver at skele til

traktaten eller de sekundære retsakter. Nu siger ministeren, at det selvfølgelig på en eller anden

måde har noget afsæt i traktaten og retsakter. Men for lidt siden sagde ministeren, at ministeren

havde eksempler på, at der nogle gange blev afsagt domme uden afsæt i traktaten eller sekundæ-

re retsakter. Vi skal have helt på plads nu, om de domme, der bliver afsagt, er med afsæt i EU-

retsakter, i traktaten eller sekundære retsakter. Dermed er ministeren nødt til

–

og vel i virkelighe-

den også lidt forpligtet til

–

at tage afstand fra de udtalelser, som den tidligere minister er kommet

med, eller er ministeren enig i, at dommere stikker fingeren op i luften og ser, hvilken vej vinden

blæser den dag, og undervejs finder på, hvad man synes, at de juridiske spilleregler er? Det er helt

centralt. Det er kernen i vores EU-samarbejde, hvor vi har bygget et system op med en Domstol,

der afgør retstvister. Derfor er det helt centralt for mig, at ministeren ikke prøver at gøre det til sjov

diskussion om de forskellige typer af domstole, men forholder sig til, om regeringen reelt bakker op

om Domstolen, eller om regeringen vitterligt mener, at EU-dommere bare finder på noget jura un-

dervejs.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Regeringen bakker op om EU-Domstolen. Vi synes ikke, at

det er en illegitim domstol. Men vi synes, at det er legitimt at diskutere EU-Domstolens retsskaben-

de virksomhed, hvor man nogle gange går ret langt uden et direkte afsæt i hverken traktater eller

retsakter og finder på jura undervejs. Det er der ikke noget fordækt ved. Vi har domstolene til at

fortolke lovgivningen, og selvfølgelig har det retsvirkning, hvad domstolene afsiger af kendelser.

I 2005 fastslog EU-Domstolen, at der eksisterer et EU-retligt princip om forbud mod aldersdiskrimi-

nation, som kan påberåbes over for private. Det tog ikke afsæt i hverken den ene eller den anden

formulering i traktater eller andre sekundære retsakter. Det er en fortolkning, man påtager sig ved

EU-Domstolen, og jeg er helt sikker på, at de dommere, der har været med til at træffe den afgø-

relse, synes, at det var fornuftigt, og det må man kunne udlede af EU-samarbejdet.

Jeg synes bare, at det er meget langt fra, hvordan vi i Danmark traditionelt har set domstolene vir-

ke, og det synes jeg er en helt rimelig diskussion. Jeg rejser den ikke, fordi den er sjov, men fordi

jeg synes, at den er nødvendig, når vi bor i et land, hvor Folketinget normalt regulerer rimelig tæt,

hvordan vores lovgivning skal se ud. Vi har en rimelig detaljeret lovgivning i Danmark, og vi har

domstole, der er meget forsigtige med at fortolke oven på det, som Folketinget har vedtaget. Vi er

bare også med i et internationalt samarbejde, som vi er store tilhængere af, hvor en domstol agerer

Side 1053

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

på en anderledes måde. Det synes jeg at danskerne skal vide og forholde sig til. Også fordi jeg

nogle gange er uenig i, hvor fleksibelt, offensivt og retsskabende de tillader sig at dømme.

Det ville passe bedre til min mentalitet, at de trådte et skridt tilbage og sagde, at de ikke kan finde

grundlag i de retsakter, der er. Hvis lovgiver har et ønske om, at noget skal reguleres på et område,

må de vedtage det i de almindelige politiske processer i Bruxelles, og indtil da forholder Domstolen

sig lidt mere defensivt. Men det er ikke sådan, det fungerer. De er meget dynamiske, og det afføder

så de diskussioner

–

ikke bare i Danmark.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg hører svaret sådan, at ministeren i virkeligheden lægger afstand til den

tidligere ministers udtalelser om, at EU-Domstolen bare finder på juraen undervejs, og at ministe-

ren dog mener, at det er med afsæt i traktaten og retsakter.

Jeg vil gerne bevæge mig over i diskussionen om, at EU-Domstolen kan fortolke ret langt og er

dynamisk i sin fortolkning af gældende regler. Ministeren siger netop, at det er en meget legitim

diskussion at tage. På hvilken måde har regeringen taget den diskussion? Hvilke initiativer har re-

geringen taget i EU-sammenhænge for at diskutere EU-Domstolens rolle? Hvilke konkrete forslag

har der været til at begrænse EU-domstolens handlemuligheder, som det er i dag?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg tror, at det er en fortolkning af, hvad den tidligere mini-

ster har sagt, der afgør, hvorvidt det, jeg siger nu, er at lægge afstand til det eller ej. Jeg har i hvert

fald ikke selv noget behov for at lægge afstand til noget, han har sagt i den kontekst.

Jeg tror, at den mest effektive måde for et land at deltage i diskussioner om EU-Domstolens age-

ren er, at vi intervenerer, når der er sager ved Domstolen, også selv om det ikke er danske sager.

Hvis en anden EU–medlemsstat har en sag kørende, som vi synes er relevant, og hvor vi kan se,

at den kommer til at handle om noget, der kan få betydning for Danmark, prioriterer vi at bruge res-

sourcer på at intervenere og afgive indlæg, typisk til fordel for de medlemsstater, der er en del af

sagen. Det kan være sager med risiko for, at der pludselig kan blive truffet en beslutning, der vil få

direkte retsvirkning i Danmark, og hvor det f.eks. vil kunne være en dynamisk fortolkning, der har

direkte retsskabende virkning. Det har i hvert fald i praksis vist sig at have haft betydning f.eks. på

udlændingeområdet en gang imellem. Vi har også haft en interesse i, at andre EU-lande blander

sig i nogle af de sager, som vi har kørende, og afgiver indlæg.

Eva Kjer Hansen (V):

Men det har ikke noget med den diskussion at gøre

–

det er i virkeligheden

en accept af den rolle, Domstolen har i dag. I dag er et lands handlemuligheder, at man kan inter-

venere, man kan gå ind i drøftelser der, hvor man synes, der er interesser på spil. Men nu har mi-

nisteren brugt ret meget tid i dag på at kritisere de fortolkningsmuligheder, som EU-Domstolen har.

Jeg er helt med på, at ministeren er i en meget vanskelig situation. Det er ikke sjovt at skulle for-

svare noget, en tidligere minister har sagt og nok har fået formuleret lidt kluntet. Men når nu rege-

ringen er så optaget af, at det er problematisk, at EU-Domstolen har så lang en snor i fortolkningen,

må regeringen da tage nogle initiativer til at forandre det. Der har lige været Konferencen om Euro-

pas fremtid. Har der været spillet ind med, at man skal begrænse EU-Domstolens mulighed for

fortolkning? At intervenere i sager er bare at acceptere spillereglerne og gå ind i de sager, hvor

man har en interesse. Jeg vil godt bede ministeren om at uddybe, hvilke initiativer regeringen har

taget for at følge op på de synspunkter, og hvad ministeren måtte have planlagt i fremtiden, for

Side 1054

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

man kan ikke sidde så engageret på et samråd i Europaudvalget og sige, at det er dybt problema-

tisk, og så ikke ville røre ved det overhovedet.

Ministeren siger, at han er enig i det, den tidligere minister har sagt. Men den tidligere minister sag-

de bl.a.: »Hvorfor skal nogle, der ingen demokratisk legitimitet har, have lov til at bestemme?« Mi-

nisteren har flere gange sagt, at der ikke er tale om, at EU-Domstolen ikke er legitim. Nu må mini-

steren bestemme sig. Vil ministeren tage afstand til den sætning, eller er ministeren enig i den?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Sagerne, der kører ved EU-Domstolen, sådan som Dom-

stolen er skruet sammen, er også en politisk kampplads, hvor Danmark afgiver 40-60 indlæg om

året. Det er om stort og småt på mange forskellige ministerområder for at hævde danske interesser

og deltage i en juridisk, men dermed også en politisk diskussion af, hvordan man skal fortolke trak-

tater og EU-retsakter. Derfor synes jeg, at det er rimeligt nok, at en del af svaret fra mig er, at dis-

kussionen om EU-Domstolens fremtid og den måde, den danske regering forsøger at forfølge sine

standpunkter på, også er at indgive indlæg.

Hvordan EU-Domstolen fungerer, er blevet taget op under Konferencen

om EU’s fremtid.

Et kon-

kret forslag i den forbindelse, som jeg tror vil få betydning, er, at vi begynder at åbne op for, at

dommerne ved EU-Domstolen i forbindelse med afsigelse af dommen kan fortælle det, hvis de er

uenige. Dissens, altså mindretalsudtalelser, kender vi fra Menneskerettighedsdomstolen, og jeg

tror, at det vil være gavnligt, at man kan se, hvad et mindretal af dommerne mente, for det er med

til at få diskussionen om fortolkningen frem i lyset. Jeg tror også, at det kunne være med til at kvali-

ficere diskussionen af den dynamiske fortolkningsstil og den meget retsskabende måde, som

Domstolen fungerer på. Det vil blive tydeligt for alle, at det ikke er matematik og naturvidenskab,

der afgør, hvordan man kommer frem til en dom, men at det også er udtryk for diskussioner og

fortolkning. Det vil nok lægge øget pres på dem, der mener, at der skal være en meget vid fortolk-

ningsmulighed ved domstolene, hvis man også får argumenterne frem fra dem, der er uenige i

dommen. Jeg ved ikke, om vi kan komme igennem med det, men det vil jeg håbe, for jeg tror fak-

tisk, at det vil kunne betyde noget.

Eva Kjer Hansen:

Det vil jeg gerne bakke ministeren op i. Jeg synes, at det er et rigtig godt for-

slag, og det kan være vigtige synspunkter at få frem. Men dissensspørgsmålet er så det eneste

forslag, ministeren har til, hvad der skal ske af ændringer omkring EU-Domstolen, på trods af al

ministerens kritik af EU-Domstolen.

Hvad med den tidligere ministers sætning: »Hvorfor skal nogle, der ingen demokratisk legitimitet

har, have lov til at bestemme?« Vi kan ikke afslutte samrådet, uden at ministeren forholder sig til

den sætning.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Alle dommere i demokratiske lande og også i EU-

samarbejdet er demokratisk legitime, fordi de henter deres legitimitet i forfatning og grundlov, trak-

tater og lovgivning. Der er ikke nogen, der er illegitime.

Hvis jeg må have lov til at fortolke, hvad jeg tror, at min forgænger har ment, er det, at Domstolens

legitimitet er en anden end folkevalgtes. Det politiske standpunkt fra min side er, at når man har

retsskabende effekt og dermed etablerer ny jura og træffer afgørelser, som har direkte retsvirkning,

er det klart, at jo mere retsskabende, man er, jo vigtigere er det, at legitimiteten er i kraft af, at man

Side 1055

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

er folkevalgt. I og med at EU-Domstolen træffer ret vide afgørelser, som har omfattende retsvirk-

ning for hundredvis af millioner af mennesker, synes jeg, at det er en diskussion værd, om ikke de

lidt oftere skulle forholde sig lidt mere passivt og overlade det til dem, der har et direkte folkevalgt

mandat, at træffe de beslutninger, som skaber en ny jura. Det er ikke et udtryk for, at min forgæn-

ger mener, at EU-Domstolen er illegitim.

Eva Kjer Hansen:

Det var så bare det, han sagde

–

ikke bare på et tilfældigt møde, men faktisk

under en politisk forhandling i Folketingssalen. Tusind tak for den meget vigtige afklaring af, at den

nye justitsminister mener, at alle dommere har en demokratisk legitimitet.

Jeg forstår, at regeringens eneste forslag omkring EU-Domstolen er dissens. Det er simpelt hen,

det eneste ministeren lige kan komme i tanke om med al den kritik, ministeren har om EU-

Domstolen og muligheder for fortolkning osv.? Der kommer heller ikke nogen initiativer fra den

danske regerings side for at stramme op omkring EU-domstolens ageren?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Nogen lovgivning er lettere at ændre end anden, og vi har

absolut ingen planer om en politisk kampagne for traktatændringer. Lige nu er det vigtigste for os at

få afskaffet forsvarsforbeholdet. Forslaget om dissens er vigtigt, men det lange seje træk med at

intervenere i sager er mindst lige så vigtigt. Det er også en måde politisk at vise, at der er adskillige

medlemsstater, der er interesserede i en sag, som måske umiddelbart kun omhandler et andet

land, men som har en mulighed for at skabe retsvirkning, der påvirker andre lande. Jeg har lidt

større fidus til, at det vil få en praktisk betydning fremfor en lidt mere langhåret diskussion om at

ændre nogle af de mere grundlæggende regler i EU-samarbejdet.

Eva Kjer Hansen:

Jeg vil gerne takke justitsministeren for at være til stede i dag og besvare sam-

rådsspørgsmålene, der er stillet for 5 måneder siden. Jeg glæder mig over, at ministeren synes, at

det er ærgerligt, at der er gået så lang tid. Jeg håber virkelig, at ministeren vil lægge sig i selen for

at servicere Folketinget bedre fremadrettet, så vi kan få en hurtigere afvikling af samråd.

Det har i dag vist sig at være superrelevant at få diskussionen om, at regeringen kommer med

masser af kritik af EU-Domstolen, men når det kommer til stykket, ønsker man ikke rigtig så meget

forandring. Der er lige det med dissens, som kan være nyttigt i debatten, men derudover bliver der

ikke taget nogen initiativer. Det er meget storm, men meget lidt handling, og jeg synes selvfølgelig,

at det er ærgerligt, at tingene ikke følges ad.

Jeg vil takke ministeren for nu at slå fast, at alle dommere er demokratisk legitime og dermed på

fyldestgørende vis tage afstand fra sin forgængers udtalelser i salen, hvor vi sort på hvidt kan læse

i referatet, at den tidligere minister ikke mente, at der var en demokratisk legitimitet. Jeg synes, at

det er dybt problematisk at have en regering, der giver udtryk for sådanne synspunkter

–

ikke bare i

en tilfældig debat, men under en politisk forhandling i selveste Folketingssalen. Jeg håber, at der

nu er skabt en generel klarhed om regeringens linje i de spørgsmål, for dybest set handler det også

om regeringens og Danmarks troværdighed i EU-samarbejdet.

Side 1056

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Punkt 3. Åbent samråd med justitsministeren om, hvorfor regeringen ikke har indgået

en samarbejdsaftale med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

EUU alm. del (21)

–

samrådsspørgsmål O

EUU alm. del (21)

–

bilag 480 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 572 om

samarbejdsaftale mellem EPPO og Danmark)

EUU alm. del (21)

–

bilag 469 (Den Europæiske Anklagemyndigheds årsrapport

2021)

Samrådsspørgsmål O

»Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke har indgået en samarbejdsaftale med Den

Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).«

Stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Eva Kjer Hansen (V):

Det er i virkeligheden på en lidt trist baggrund, jeg skal stille samråds-

spørgsmålet, for det viser sig, at tingene virkelig trækker i langdrag i Justitsministeriet. Selv på vig-

tige områder, hvor det handler om et tæt, koordineret samarbejde for at bekæmpe svindel, trækker

man åbenbart lidt på skuldrene i Justitsministeriet. Derfor har man ikke svaret på en henvendelse

tilbage fra 27. november 2020, hvor der kom et udkast til en samarbejdsaftale med Den Europæi-

ske Anklagemyndighed (EPPO). Samrådsspørgsmålet går på, hvorfor regeringen ikke har indgået

en samarbejdsaftale med Den Europæiske Anklagemyndighed. Jeg ønsker at få uddybet, hvorfor

Justitsministeriet har ment, at det skulle nedprioriteres.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Før jeg blev justitsminister, havde jeg aldrig hørt om EPPO

–

men det har jeg nu. EPPO beskæftiger sig med et vigtigt område, og det er meget vigtigt for re-

geringen at tage kampen op med alle former for økonomisk svindel. Derfor skal vi have de bedste

forudsætninger for at komme den økonomiske svindel til livs. Det indebærer selvfølgelig, at Dan-

mark bidrager aktivt i kampen mod økonomisk svindel, også på europæisk plan.

EPPO er en fælles europæisk anklagemyndighed, som er sat i verden for at behandle de lovover-

trædelser, der skader Unionens finansielle interesser

–

kort sagt svindel med EU-midler.

EPPO fungerer på den måde, at udvalgte anklagere i de enkelte medlemsstater kan handle på

vegne af EPPO i deres egen medlemsstat. De får altså mulighed for at overtage kompetencen til

efterforskning og retsforfølgning i de EU-medlemsstater, der deltager i samarbejdet. F.eks. vil en

udvalgt tysk anklager på vegne af EPPO kunne føre en sag om svindel med EU-midler ved de ty-

ske domstole. Danmark deltager ikke i EPPO-samarbejdet på grund af retsforbeholdet.

Danmark er ikke alene om at stå uden for samarbejdet. EPPO er et såkaldt forstærket samarbejde

inden for EU, og det er ikke alle EU-medlemsstater, der deltager. Der er på nuværende tidspunkt

22 deltagende medlemsstater i EPPO-samarbejdet, og foruden Danmark står Sverige, Irland, Po-

len og Ungarn i dag også uden for samarbejdet.

Side 1057

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Der er flere grunde til, at der ikke allerede er indgået en samarbejdsaftale. Hvis man skal skære ind

til benet, skyldes det først og fremmest prioritering af andre opgaver i Justitsministeriet. Der har i

den forløbne periode været andre væsentlige emner på dagsordenen, og det er vigtigt at bemær-

ke, at den manglende samarbejdsaftale ikke i praksis har været en hindring for samarbejdet med

EPPO.

I den periode, EPPO har været i drift, har Danmark modtaget én anmodning fra EPPO. Den blev

modtaget i januar 2022 og blev behandlet af Rigsadvokaten. Den manglende samarbejdsaftale har

dermed ikke i praksis været en hindring for, at danske

myndigheder har kunnet bidrage til EPPO’s

arbejde.

Det skal forstås, i lyset af at det ikke er en forudsætning for samarbejdet med EPPO, at der er ind-

gået en samarbejdsaftale, og at samarbejdet med EPPO finder sted på baggrund af et allerede

eksisterende retsgrundlag, herunder eksisterende internationale retshjælpskonventioner og deres

implementering i dansk ret.

Samarbejdsaftalen skal således alene fastlægge de mere tekniske og operationelle rammer for

samarbejdet. Det fremgår endda direkte af EPPO-forordningen. Men jeg vil også gerne understre-

ge, at jeg mener, at det er i Danmarks interesse at få en samarbejdsaftale om de tekniske og ope-

rationelle rammer for samarbejdet på plads.

Justitsministeriet har i marts 2022 fremsendt sine indledende bemærkninger til det aftaleudkast,

som EPPO har sendt. Det seneste skridt i forhandlingerne var et møde, som blev afholdt den 10.

maj 2022, hvor EPPO, Justitsministeriet og repræsentanter fra Rigsadvokaten deltog. Det er på

den baggrund mit håb, at vi snart vil kunne indgå aftalen.

Min forgænger fremsatte et lovforslag om bl.a. effektivisering af straffesagskæden den 27. april

2022, som blev førstebehandlet i sidste uge. Dette lovforslag indeholder et forslag til en præcise-

ring af retsgrundlaget for netop samarbejdet med EPPO. Ud fra førstebehandlingen har jeg ikke

nogen grund til at tro, at vi ikke får det element af lovforslaget vedtaget inden sommerferien. Vi

fremsætter lovforslaget, fordi Justitsministeriet i forbindelse med den nærmere vurdering af samar-

bejdsaftalen og relaterede aspekter af samarbejdet med EPPO er blevet opmærksom på, at der er

behov for en præcisering. Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger.

Formålet med præciseringen er at gøre det helt klart, at Danmark kan samarbejde med EPPO på

baggrund af den regulering om retshjælp, vi har i dag. Det er den regulering, som i dag danner

grundlag for de danske myndigheders samarbejde med andre stater. Nu kommer det til at fremgå

af en ny paragraf, at danske myndigheder og domstole kan behandle anmodninger om retshjælp

fra og fremsende anmodninger om retshjælp til Den Europæiske Anklagemyndighed efter alminde-

lige regler om staters gensidige retshjælp i straffesager. Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

Eva Kjer Hansen (V):

Det skønne ved at få nye arbejdsområder enten i Folketinget eller som mini-

ster er, at man pludselig lærer en hel masse nye områder at kende. Det er godt, at ministeren nu er

blevet bekendt med EPPO.

Sagen har ikke været prioriteret i Justitsministeriet, men nu synes ministeren, det er meget vigtigt.

Hvad er der sket, siden ministeren nu synes, at det er supervigtigt, at vi får sat det i værk og endda

Side 1058

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

får arrangeret mødet i går med EPPO, Justitsministeriet og repræsentanter fra Rigsadvokaten, så

vi også har en vis aktualitet?

Nu er der fremsat et lovforslag for om den retlige ramme. Hvad skete der i Justitsministeriet? Op-

dagede man pludselig, at man ikke havde sat sig godt nok ind i det, siden man ikke troede, at der

skulle en lovændring til, og så er man pludselig blevet opmærksom på, at det skulle der alligevel?

Det vil jeg gerne have uddybet.

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Jeg tror, at det er tilfældigt, at mødet lige blev holdt dagen

før dette samråd, men jeg mener, at der skal ske noget, og vi skal have samarbejdsaftalen på

plads. Prioriteringen i Justitsministeriet er også et udtryk for, at der ikke har været noget retligt til

hinder for at indlede et samarbejde med EPPO. Den ene henvendelse, der er kommet, er blevet

håndteret af Rigsadvokaten. Det havde nok været anderledes, hvis der ikke havde været et juridisk

grundlag for at indlede et samarbejde

–

så håber jeg virkelig, at både regeringen og Folketinget

havde haft travlt med at få paragrafferne på plads, så rigsadvokaten kunne tage imod den slags

henvendelser og følge op på dem her i Danmark.

Når man alligevel i Justitsministeriet vurderer, at det ville være bedst at få præciseret retsgrundla-

get, skyldes det, at man gerne vil have, at der bliver skabt en klar lovhjemmel for, at danske myn-

digheder og domstole kan samarbejde med EPPO som kompetent myndighed. Det skal ske inden

for rammerne af den regulering, der danner grundlag for danske myndigheders samarbejde med

andre EU-medlemsstater på området for gensidig retshjælp i straffesager. Det er en måde at sige

på, at der er et retsgrundlag for, at vi i Danmark kan samarbejde med andre stater. Der er nogle

meget gamle regler bl.a. om gensidig retshjælp i straffesager helt tilbage fra 1959. Præciseringen

gør, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at der er hjemmel til, at de regler, der gælder mellem

stater nu, også gælder mellem den danske stat og EPPO. Jeg har selvfølgelig også interesseret

mig for, om Rigsadvokaten ikke kan følge op på henvendelser fra EPPO, før loven træder i kraft,

og der er svaret klart nej. Der er i dag hjemmel til, at Rigsadvokaten kan følge op på det, men der

er et ønske om at det bliver præciseret i lovgivningen.

Eva Kjer Hansen (V):

Lovforslaget bliver så sandsynligvis behandlet i Folketinget, og så bliver

retsgrundlaget præciseret. Hvornår forelægger ministeren samarbejdsaftalen til forhandlingsoplæg

i Europaudvalget?

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Det er en samarbejdsaftale om, hvordan man rent operatio-

nelt vil samarbejde mellem EPPO og Rigsadvokaten, altså den danske anklagemyndighed

–

det er

ikke ny lovgivning, som Danmark bliver bundet af. Hvis der er et ønske fra Europaudvalget om, at

jeg orienterer om indholdet af samarbejdsaftalen, gør jeg meget gerne det. Jeg håber selv på, at vi

kan få det rimelig hurtigt på plads, for jeg tror, det er i alles interesse, at det er tydeligt for både EP-

PO og Rigsadvokaten, hvordan samarbejdet skal fungere. Jeg tør ikke spå om, hvornår vi bliver

endeligt enige, men jeg får at vide, at det skrider fornuftigt fremad.

Eva Kjer Hansen (V):

Skal jeg forstå ministeren derhen, at ministeren ikke mener, at det er nød-

vendigt at forelægge sagen for Europaudvalget? Vi har en fast praksis om forhandlingsoplæg om-

kring f.eks. Eurojust (Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde) og Europol

(Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde).

Side 1059

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/5-22

32. europaudvalgsmøde 11/5 2022

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Ja. Samarbejdsaftalen vil ikke være omfattet af aftalerne

om, hvad der skal forelægges i Europaudvalget, fordi det er et teknisk og operationelt samarbejde,

der skal fremgå af samarbejdsaftalen. Der har været offentlig opmærksomhed omkring det, og nu

er der også et samrådsspørgsmål om det. Derfor synes jeg også, at det ville være naturligt

–

hvis

det er i Europaudvalgets interesse

–

at jeg holder udvalget orienteret om, hvordan samarbejdet

skrider frem og måske især tidshorisonten for det.

Eva Kjer Hansen (V):

Vi kan roligt sige, at det absolut er i Europaudvalgets interesse. Jeg vil des-

uden gerne bede om en skriftlig redegørelse for, hvorfor ministeren ikke mener, at det er nødven-

digt at forelægge sagen i Europaudvalget.

NOT

Justitsministeren (Mattias Tesfaye):

Det er modtaget.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg vil glæde mig over, at ministeren synes, at det er vigtigt, at der nu kom-

mer en samarbejdsaftale, og at der bliver speedet op, så de retlige rammer er på plads gennem

Folketingets lovbehandling før sommerferien, og at møderne og forhandlingerne er i fuld gang. Jeg

hilser det meget velkommen, at ministeren prioriterer området i modsætning til sin forgænger, hvor

sagen har ligget rigtig lang tid. Vi kunne godt have brugt meget tid på at bore ud, hvilke presseren-

de sager, der gjorde, at det var så vigtigt, at man prioriterede anderledes, men jeg vil afslutningsvis

nøjes med at glæde mig over ministerens engagement på området. Jeg ser frem til, at der kommer

en aftale, og at Europaudvalget bliver nærmere informeret om.

Mødet sluttede kl. 15.01.

Side 1060