Den 2. februar 2024
FVM 330
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anven-
delsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året
2024 (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anvendelsen af krav for God Land-
brugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024 (komitesag). Forslaget omhandler en mulighed
for, at medlemsstaterne midlertidigt i 2024 kan vælge at træffe beslutning om at give undtagelse ved
opfyldelsen af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand på landbrugsarealer (GLM) i 2024.
Det gælder for kravet GLM 8 om opretholdelse af ikke-produktive landskabstræk og områder. Hvis
forslaget vedtages, vil det bero på en selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelsen skal an-
vendes nationalt f.eks. i Danmark. Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik den 5.
februar 2024. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat udkast til forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anvendelsen af visse krav for God
Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 udelukkende for året 2024.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 148, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/2115.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik. Afgiver
komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komi-
téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-
sionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan
forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kom-
missionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for
en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ