NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
OG TRANSPORTUDVALGET
Transportministeren
9. januar 2024
2023-93
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Den danske regerings svar på Kommissionens begrun-
dede udtalelse nr. 2022/2207 vedrørende manglende
meddelelse af alle foranstaltninger til gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520
af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroni-
ske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på
tværs af landegrænser af oplysninger om manglende be-
taling af vejafgifter i Unionen
Kommissionen har den 16. november 2023 sendt sin begrundede
udtalelse til regeringen om manglende (mangelfuld) meddelelse af
alle foranstaltninger til gennemførelse i national ret af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om
interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme
af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om mang-
lende betaling af vejafgifter i Unionen (herefter direktivet).
Regeringen har senest ved brev den 18. august 2023 meddelt Kom-
missionen, at gennemførelsen af de manglende bestemmelser i na-
tional ret var blevet forsinket, og at den nye lovgivning forventedes
at træde i kraft den 1. januar 2024.
Kommissionen har i sin begrundede udtalelse anført, at Kommissi-
onen antager, at Danmark fortsat ikke havde gennemført direkti-
vet.
Siden modtagelsen af Kommissionens begrundede udtalelse har
regeringen udstedt bekendtgørelse nr. 1518 af 6. december 2023
om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og
fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger
om manglende betaling af vejafgifter i Unionen, der trådte i kraft
den 1. januar 2024, og som gennemfører direktivets bestemmelser
i overensstemmelse med Kommissionens begrundede udtalelse.
Regeringen vurderer herefter, at direktivet er tilstrækkeligt gen-
nemført ved bindende forskrifter i Danmark.