Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1216 København K
Danmark
3. oktober 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2023-0049-0246
Dok.:
2840058
Dato:
Kontor:
Orientering om eventuelle tiltag i sager, hvor Rigsadvokaten har anmo-
det om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen
Den 6. februar 2023 orienterede Justitsministeriet Folketinget om, at det er
ministeriets vurdering, at udleveringslovens § 51, stk. 1, ikke kan oprethol-
des i lyset af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordres artikel 27,
stk. 3, litra g, jf. stk. 4, og at bestemmelsen derfor bør ændres, samt at der i
den kommende samling vil blive fremsat et lovforslag med henblik på at
ændre udleveringslovens § 51.
Justitsministeriet oplyste desuden, at ministeriet sammen med Rigsadvoka-
ten ville undersøge, om der skal iværksættes tiltag i sager, hvor der på bag-
grund af en anmodning fra Rigsadvokaten er givet samtykke til fravigelse
af specialitetsreglen
1
, og at udvalget ville blive orienteret, såfremt dette var
tilfældet.
Rigsadvokaten har ved en manuel gennemgang af sager efter den 15. juni
2020 identificeret tre endeligt afgjorte straffesager samt otte verserende
straffesager, hvor Rigsadvokaten har anmodet om fravigelse af specialitets-
reglen.
Det er Justitsministeriets vurdering, at idet det er den kompetente fuldbyr-
dende judicielle myndighed i udleveringslandet, der har samtykket til fravi-
gelse af specialitetsreglen, er der ikke grundlag for at anse samtykket for
ugyldigt.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
1
Specialitetsreglen fastsætter det grundlæggende princip, at en person ikke kan strafforfølges, dømmes eller til-
bageholdes for andre lovovertrædelser begået inden udleveringen end den lovovertrædelse, som den pågældende
er udleveret for. Udgangspunktet er således, at den udleverede ikke må drages til ansvar for andre handlinger end
den eller dem, der har begrundet udleveringen.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2