EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 6. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 10. november 2023

Tidspunkt:

kl. 10.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 14. november 2023

Forelæggelse ved forsvarsministeren

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender) den 13. november 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

UDG

Den 9. november 2023

4. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske

Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side

samt Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske

Unions vegne af interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken

Chile

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Orientering

KOM (2023) 0435 og KOM (2023) 0432

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

5. Kommissionens forslag til forordning om import-, eksport- og transitforanstaltninger for

skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil og om gennemførelse af

artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og

handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De

Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

kriminalitet (”FN’s våbenprotokol”)

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0480

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2022) 0480

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

6. Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2022/423 af 14. marts 2022 om fastsættelse af de tekniske specifikationer, foranstaltninger

og andre krav til gennemførelsen af det decentrale IT-system, der er omhandlet i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 94 (fortroligt samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 95 (fortroligt notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 100 (fortrolig kommenteret dagsorden)

7. Siden sidst:

a) Direktiv (EU) 2023/2123 af 4. oktober 2023 om ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA for så vidt angår tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om

beskyttelse af personoplysninger

Orientering ved justitsministeren

KOM (2021) 0767

8. Rådsmøde nr. 3985 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 21. november 2023

Forelæggelse ved ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

FO/L

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

9. Direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer

med handicap

Forelæggelse ved social- og boligministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0512

–

Bilag 4 (samlenotat)

KOM (2023) 0512

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

10. Godkendelse af rejserapport fra udvalgets studietur til Bruxelles den 24.

–

25. oktober

2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 110 (udkast til rejserapport)

11. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1-3 og 8 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 14. november 2023

EU’s

støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/9-23)

UDG

2. EU's FSFP-missioner og -operationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om forventet ekstraordinært ECOFIN ultimo november 2023

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 223/2009 om europæiske statistikker

KOM (2023) 0402

Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Forsvarsministeriets ressort. Punkt a) under siden sidst

hører under Økonomiministeriets ressort. Punkt b) under siden sidst hører under Digitalise-

rings- og ligestillingsministeriets ressort

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender) den 13. november 2023

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/9-23)

2. Armenien/Aserbajdsjan

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

−

Politisk drøftelse

JOIN (2023) 0020

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 3965

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 20/7-23)

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023

1. Lovgivningsmæssig programmering

–

Kommissionens arbejdsprogram for 2024

−

Præsentation/udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0638

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til dagsorden)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

3. Artikel 7-procedure (Polen)

−

Præsentation

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 902, senest

behandlet i EUU 26/5-23)

4. Artikel 7-procedure (Ungarn)

−

Præsentation

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 904, senest

behandlet i EUU 26/5-23)

5. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

6. Den europæiske valglov

−

Politisk drøftelse

TA (2022) 0129

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 676 (udvalgsmødereferat side 1104, senest

behandlet i EUU 23/6-23)

7. Relationer mellem EU og Storbritannien

−

Status

KOM (2023) 0123

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/2-20)

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

−

Status

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

9. Eventuelt

10. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.

Rådsmøde

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Rådsmøde nr. 3985 (udenrigsanliggender - udvikling) den 21. november 2023

1. Team Europe-engagement i komplekse miljøer i Afrika syd for Sahara

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3985

–

bilag 1 (samlenotat)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

Europaudvalget

Referat af 6

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 10. november 2023

kl. 10.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-

tin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Søren Søndergaard (EL), Helene Liliendahl Brydensholt

(ALT) og Theresa Scavenius (UFG).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke

Rasmussen, justitsminister Peter Hummelgaard, minister for udvik-

lingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen og social- og

boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 14. november 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Alle punkter forelægges til orientering.

EU’s støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/9-23)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Emnet ventes igen at fylde på rådsmødet. Jeg for-

venter, at vi bl.a. skal drøfte arbejdet med at udforme EU's sikkerhedstilsagn til Ukraine, EU’s mili-

tære træningsmission til støtte for Ukraine samt en opfølgning på EU’s tresporede ammunitionsind-

sats, som vi også tidligere har haft lejlighed til at vende i Europaudvalget. Hvad angår sidstnævnte

gælder det især tiltag, der skal bidrage til at øge produktionskapaciteten i den europæiske forsvars-

industri. Det er alle sammen sager, som udvalget har været inddraget i før, og som af gode grunde

står øverst på dagsordenen i EU.

Det oplæg til EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, som ventes drøftet på rådsmødet, omfatter en

række initiativer, der bygger videre på EU's eksisterende støttetiltag. Det er et meget vigtigt ar-

bejde, der skal bidrage til at sikre Ukraines evne til at forsvare sig selv, ikke mindst på længere sigt.

Regeringen er derfor også stærk fortaler for at udvikle EU's sikkerhedstilsagn til Ukraine. Fra dansk

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

side støtter vi især, at der oprettes en militær bistandsfond til Ukraine på 20 mia. euro under den

europæiske fredsfacilitet (EPF), så vi kan sikre løbende, rettidig og ikke mindst også den langsig-

tede militære støtte til Ukraine.

I drøftelserne om sikkerhedstilsagnene er der desuden fokus på øget forsvarsindustrielt samar-

bejde og styrket samarbejde om cybersikkerhed, resiliens og hybride trusler. Her mener vi, at EU

kan skabe stor værdi. Det er ikke mindst også vigtigt at støtte Ukraines evne til bl.a. at imødegå

desinformation

–

især fra Rusland.

Udviklingen af EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM

Ukraine) er en vigtig

indsats for at understøtte de ukrainske behov for uddannelse og træning, så vi kan understøtte

Ukraines evne til at forsvare sig selv

–

nu og ikke mindst også på længere sigt.

Missionens mål om at træne 30.000 ukrainske styrker inden udgangen af 2023 er allerede nået.

Det forventes, at yderligere 10.000 soldater uddannes i løbet af november. Det arbejde bidrager vi

løbende til fra dansk side med flere træningsaktiviteter. Vi bakker op om den videre udvikling af

EUMAM Ukraine. Tilførsel af flere midler til den europæiske fredsfacilitet vil også understøtte lang-

sigtet finansiering af missionen. Fra dansk side undersøger vi desuden mulighederne for at inte-

grere F-16-træningsaktiviteter i EUMAM Ukraine.

Jeg forventer også, at vi i denne session vil følge op på de spor, vi satte i gang i foråret for at imø-

dekomme Ukraines behov for artilleriammunition og styrke produktionskapaciteten i den europæi-

ske forsvarsindustri. Det har vi fra dansk side støttet op om fra start.

På rådsmødet vil jeg orientere om Danmarks bidrag i rammen af EU’s tresporede ammunitionsind-

sats. Bl.a. har Danmark bidraget til fællesindkøb af ammunition til Ukraine

–

både gennem Det Eu-

ropæiske Forsvarsagentur (EDA) og i kredsen af nordiske lande, og vi ser løbende på muligheden

for at bidrage yderligere.

Et andet vigtigt element er at øge produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri. Vores

industri er tilpasset fredstid, og vi står derfor over for et meget betydeligt kapacitetsproblem, hvilket

også har været nævnt flere gange. Fra et mere snævert fokus på ammunitionsproduktionen i Eu-

ropa retter EU nu fokus på en bredere og strategisk styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.

Det arbejde ser jeg frem til at følge, for det er vigtigt at øge vores produktionskapacitet til gavn for

vores egen forsyningssikkerhed

–

og også til gavn for Ukraine. Samtidig er det som bekendt også

en indsats, som Danmark aktivt vil bidrage til for igen at etablere ammunitionsproduktion i Dan-

mark. Forsvarsministeriet har erhvervet det område, der ligger uden for Frederikshavn, Elling, med

henblik på at kunne igangsætte initiativer, hvor private virksomheder kan genopstarte produktion af

ammunition. Det vil vi vende tilbage til, når vi har noget mere konkret at berette om.

Foruden diskussionspunktet ventes et punkt om aktuelle anliggender på rådsmødet. Der vil være

fokus på PESCO (det permanente strukturerede samarbejde), fordi jeg forventer, vi på mødet

igangsætter en længe ventet strategisk gennemgang af PESCO. Det vil sige, at medlemsstaterne

over de næste 2 år skal drøfte, hvordan samarbejdet i PESCO skal se ud fremadrettet

–

især i lyset

af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Det er et arbejde, som vi fra dansk side kan deltage i som følge af afskaffelsen af forsvarsforbehol-

det, og det er selvsagt vigtigt

–

især i en tid, hvor EU påtager sig et større ansvar for egen sikker-

hed og styrker sit sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde markant. Det er helt rigtigt og beti-

meligt, at Danmark nu bidrager til at deltage i det arbejde og dermed også påvirke samarbejdet i en

retning, der giver mening for Danmark og dermed også for europæisk sikkerhed.

I forbindelse med rådsmødet deltager jeg i møde i Styringsrådet for Det Europæiske Forsvarsagen-

tur (EDA). Her skal vi drøfte en revision af den såkaldte kapabilitetsudviklingsplan, som bl.a. ligger

til grund for udvælgelsen af projekter i regi af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og PESCO. Det

er første gang Danmark bidrager til dette arbejde efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Det er et

konkret eksempel på nye samarbejdsområder for Danmark efter afskaffelsen af forsvarsforbehol-

det.

Karin Liltorp (M):

Det er fantastisk at mærke den uforbeholdne opbakning til Ukraine her i Dan-

mark, men har ministeren noget indtryk af, om der er nogle lande, der begynder at vakle lidt, især

når det kommer til at give økonomiske midler? Det hører man nogle gange lidt på rygtebasis. Er

det bare på rygtebasis, eller er der faktisk stadig fuld opbakning?

Theresa Scavenius (UFG):

Det er rigtig fint, at der bliver givet ekstra penge, det handler om euro-

pæisk sikkerhed og ukrainsk sikkerhed. Men hvilke overvejelser har man gjort sig om, hvorvidt

Ukraine følger internationale regler? Det er den samme diskussion, vi har om Israel og Palæstina

lige nu, og selvom man er på én side, kan man stadig væk godt stille krav om, at alle overholder

reglerne. Jeg ved, at det står et sted, men bliver det diskuteret, og prioriterer man det fra dansk

side? Er der noget om retsforfølgelse, så det hele ikke kun handler om krigsførelse?

Når man giver mange våben, er spørgsmålet også, hvor de lander i fredstid. Er der gjort nogle tan-

ker om, at der også er en form for sikkerhed for, hvor de våben ender senere hen, så vi ikke under-

minerer europæisk sikkerhed på den lange bane?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Noget af det, vi drøfter hvad

angår donationer til Ukraine, finder sted i rammen af de drøftelser, vi har i Det Udenrigspolitiske

Nævn. Vi gør en stor indsats for at følge op på, hvordan vores donationer virker, og vi prøver ikke

mindst at arbejde for at sikre, at donationerne, om man så må sige, har en effekt. En af drøftel-

serne har været, hvordan vi kan blive bedre til at sikre, at det donerede materiel

–

ikke kun fra

dansk side, men generelt fra international side

–

kan blive serviceret og vedligeholdt. Det er en me-

get vigtig del af diskussionen, for ellers ville man være i en situation, hvor man kan se meget mili-

tært materiel blive doneret, men som måske ikke har nogen operativ effekt, fordi man har svært

ved at få det til at fungere.

Ukraine går nu videre i et spor i EU’s optagelsesforhandlinger, og mange af de spørgsmål knytter

også an til det spor. Men generelt set meddeler vi, at man skal have respekt for, at de donationer,

der bliver givet, skal bruges til selvforsvar i Ukraine. Det har vi f.eks. meddelt den ukrainske for-

svarsminister, Rustem Umerov. Vi er også meget opmærksomme på at understrege over for ukrai-

nerne, at de skal have styr på de donationer, der bliver givet, for der kan selvfølgelig være en rele-

vant bekymring for, om nogen af donationerne potentielt kan flyde andre steder hen. Det tror jeg

heller ikke, man kan udelukke. Det har vi også været meget klare på. Men vi har også fra dansk

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

side styrket vores indsats i samarbejdet med Ukraine for at være bedre til at kunne følge og over-

våge de donationer, der bliver givet, og det bliver et meget aktuelt tema, også i fremtiden.

Til Karin Liltorp: Der er stor diskussion omkring opbakningen internationalt, og der er også kommet

en ny regering i Slovakiet. Vi må se, hvad det kommer til at betyde for fremtidige donationer fra Slo-

vakiet. Derudover synes jeg nu nok, at der stadig væk er en meget bred opbakning fra de lande,

der er samlet i det, der hedder Ramsteinformatet, som er omkring 50 lande, der donerer til Ukraine.

Men jeg tror også, man bliver nødt til at være helt ærlig om, at jo længere tid konflikten varer, des

stadigt vigtigere er det også at give en solidaritetsbekræftelse til Ukraine om, at man ikke kun er

med på den korte bane, men også på den længere bane. Der oplever jeg ikke, at det er ved at

smuldre. Men jeg er da helt opmærksom på, at det er en del af den internationale diskussion i øje-

blikket. Det skyldes jo bl.a. nogle af de diskussioner om den fremadrettede økonomiske donation

fra amerikansk side, som vi har set i USA. Men amerikanerne har gjort meget ud af at slå fast, at

de stadig væk vil donere substantielle bidrag til Ukraine, også i 2024.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver fulgt op på donationer, for vi

må erkende, at der kan være en risiko for, at der på et tidspunkt vil opstå et eller andet, hvor nogle

af de våben, eller nogle af de midler, vi har givet, bliver brugt imod andre, og det ville være et brud

med international ret. Så vi skal forberede os på det, i høj grad italesætte det og igangsætte initiati-

ver, så vi kan undgå, at det sker, for ellers ville vi være indirekte medansvarlige for det.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

UDG

2. EU's FSFP-missioner og -operationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Punktet var udgået.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

a) Orientering om forventet ekstraordinært ECOFIN ultimo november 2023

Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):

Der var møde i Ecofin-rådet den 9. november 2023,

og vi havde en god drøftelse om sagen om reformer af EU’s finanspolitiske regler, som jeg fore-

lagde for udvalget den 3. november. Vi blev ikke enige om en aftale, men der er fremskridt. Vi nær-

mer os en potentiel aftale. Sagen udvikler sig positivt set i lyset af de danske prioriteter, som vi har

diskuteret, og der var en række lande, der støttede de danske indspil. Vi begynder at nærme os en

form for politisk afklaring i løbet af november, med henblik på at der nok kan tages beslutning på

ecofinrådsmødet i december.

Formandskabet planlægger en intens proces nu og lægger op til, at der skal komme et ekstraordi-

nært ecofinrådsmøde den 23. november før årets sidste ordinære ecofinrådsmøde, som er den 8.

december. Vi vender selvfølgelig tilbage til udvalget, når vi har mere information om det.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker

KOM (2023) 0402

Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):

Forslaget hører under digitaliseringsministerens

ressort.

Ændringen af forordningen om europæiske statistikker blev fremsat af Kommissionen den 10. juli

2023, hvor det spanske formandskab nu har sat yderligere tempo i forhandlingerne i Rådet. Der er

blevet oversendt et grund- og nærhedsnotat om sagen den 6. september 2023.

Forordningen har til formål at revidere basislovgivningen for europæiske statistikker for at moderni-

sere EU's statistikproduktion. Forslaget giver rammerne for, at statistikmyndigheder får mulighed

for at bruge nye metoder til at indhente og anvende data i privat besiddelse

–

dvs. digitale data, der

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

er genereret som led i virksomhedernes løbende drift, scannerdata, korttransaktioner og elmåler-

data. Anvendelsen af data i privat besiddelse vil kunne nedbringe byrder for erhvervslivet, belyse

nye udviklingstendenser i samfundet og effektivisere statistikproduktionen.

Forhandlingerne er gået uventet hurtigt under det spanske formandskab, der ønsker at lukke for-

ordningen inden årets udgang. Derfor vil digitaliseringsministeren forelægge sagen til forhandlings-

oplæg den 17. november 2023.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender) den 13. november 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 69 (udvalgsmødereferat side 1239, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/9-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der vil forventeligt være særligt fokus på EU’s

sikkerhedstilsagn til Ukraine. EU’s Udenrigstjeneste har skrevet et oplæg til medlemslandene med

tiltag,

som EU’s sikkerhedstilsagn

kan omfatte. Forsvarsministeren har allerede orienteret udvalget

om, at der er lagt op til, at sikkerhedstilsagnene overordnet vil bygge videre på EU’s eksisterende

støttetilsagn til Ukraine.

Jeg forventer, at vi skal drøfte den

konkrete ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, som den høje re-

præsentant, Josep Borrell, efterfølgende vil konsultere Ukraine om for derefter at afrapportere ved

mødet i Det Europæiske Råd i december 2023. Der er bred enighed blandt medlemslandene om,

at EU skal sende et stærkt og samlet signal om fortsat støtte til Ukraine

–

også på lang sigt. Derfor

er der også bred opbakning til oplægget fra EU’s Udenrigstjeneste som et godt udgangspunkt, der

dog skal uddybes nærmere. Det gælder også, hvordan vi sikrer, at der tages højde for de mange

parallelle spor vedrørende sikkerhedstilsagn bilateralt og i G7.

Vi bakker fra regerings side fortsat op om arbejdet med EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine. Det er

afgørende, at vi i EU viser

–

også over for Rusland

–

at vi står last og brast med Ukraine og vil fort-

sætte støtten, så længe det er nødvendigt. Derfor støtter vi i særlig grad op om forslaget om en ny

militær bistandsfond på 20 mia. euro til støtte til Ukraine med udgangspunkt i det forhandlingsop-

læg, som blev forelagt udvalget den 22. september 2023. Det skal sikre den nødvendige finansie-

ring til at fortsætte EU’s støtte til Ukraine.

Det er også muligt, at drøftelsen vil berøre arbejdet med den ukrainske fredsformel og følge op på

det seneste møde, som fandt sted mellem de nationale sikkerhedsrådgivere den 28. oktober 2023 i

Malta, som var det tredje møde

–

det første var i København og andet i Jeddah. På mødet i Malta

fik Ukraine demonstreret en fortsat bred støtte til fredsformlen og fremgang i dens forskellige ar-

bejdsspor. Danmark er medformand for det spor, som omhandler energisikkerhed, sammen med

Polen. Den øgede polarisering internationalt betyder dog, at der stadig bør arbejdes aktivt for at

skabe bredere global opbakning til initiativet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

2. Armenien/Aserbajdsjan

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Punktet drejer sig om situationen efter Aserbajd-

sjans militære offensiv i Nagorno-Karabakh-regionen i september 2023.

Punktet var egentlig oprindeligt dagsordenssat til mødet i oktober 2023, hvor jeg forelagde det for

udvalget den 13. oktober 2023. Men drøftelsen blev udskudt på grund af en presset dagsorden.

Jeg forventer, at vi får drøftelsen på mandag, og at den fortsat vil have fokus på EU’s initiativer og

handlemuligheder i konflikten, herunder hvordan EU kan udvide samarbejdet med Armenien, samt

tiltag, der kan iværksættes over for Aserbajdsjan, hvis Aserbajdsjan forsøger at eskalere situatio-

nen yderligere. Vi støtter op om, at EU styrker samarbejdet med Armenien, og vi støtter op om mu-

lige tiltag over for Aserbajdsjan, såfremt konflikten på ny eskaleres.

Theresa Scavenius (UFG):

Er det en generel ustabilitetsskabelse, der er i gang i regionen, eller er

det en isoleret gammel konflikt, som bare blusser op? Kan vi forvente yderligere konflikter, f.eks. i

Georgien?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er en gammel konflikt, og helt aktuelt er det

også et russisk svigt hvad angår det setup, der har været, hvilket har betydet, at Nagorno-Kara-

bakh sådan set er opløst, og der har fundet flytning af mennesker sted. Nu handler det om at op-

bygge relationerne med Armenien ud fra en overordnet interessevaretagelse, undgå russisk indfly-

delse og prøve at inddæmme Aserbajdsjan i forhold til den russiske interessesfære.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Situationen udvikler sig løbende, og derfor kan

det se anderledes ud på mandag, end det gør i dag, og drøftelsen på mandag vil være formet af

det. Jeg forventer dog ikke mindst fokus på den akutte humanitære krise i Gaza, hvor situationen

er katastrofal, og hvor der er behov for hurtig og uhindret humanitær adgang og hjælp til den nødli-

dende civilbefolkning.

Siden den 21. oktober 2023 er der begyndt at blive åbnet op for nødhjælpskonvojer via grænse-

overgangen til Egypten, men behovene er fortsat massive.

Med tanke på især spændingerne på grænsen mellem Israel og Libanon mod nord er det min for-

ventning, at drøftelsen også vil omhandle vigtigheden af at undgå regional eskalation. Desuden for-

venter jeg, at vi kommer til at drøfte behovet for en langsigtet politisk løsning på Israel-Palæstina-

konflikten og EU’s rolle heri.

Det er ingen hemmelighed, at emnet Israel-Palæstina er et emne, hvor der traditionelt

–

også histo-

risk

–

har været forskellige holdninger i EU-kredsen. Den aktuelle krise, og hvordan den skal gribes

an og håndteres, er ingen undtagelse. Men ikke desto mindre er det lykkedes at nå til enighed om

balancerede fælleserklæringer, bl.a. i Det Europæiske Råd.

Regeringen bakker op om FN’s krav om en hurtig, umiddelbar og uhindret adgang for humanitær

hjælp til civilbefolkningen i Gaza. Det er helt afgørende, at hjælpen når frem til dem, som har be-

hov, inklusive gennem humanitære korridorer og humanitære pauser.

Det er samtidig utrolig vigtigt, at konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza ikke eskalerer og udvik-

ler sig til at blive en regional storkonflikt. Derfor er det vigtigt, at EU samlet sender et budskab om

behovet for regional deeskalation. Både statsministeren og jeg har taget det op i en række bilate-

rale samtaler med aktører i regionen, ligesom EU som helhed har indledt et ganske omfattende di-

plomatisk arbejde siden konfliktens start.

I den sammenhæng er det vigtigt ikke at glemme den længere bane

–

selv om det er svært at se

lige nu, hvordan man kommer ind på den

–

der handler om behovet for igen at få revitaliseret eller

sat fokus på den mellemøstlige fredsproces. Det ser vanskeligt ud lige nu, men det er vigtigt at fast-

holde det perspektiv, for hvis ikke der kommer en egentlig langsigtet stabil fredsløsning, vil der hel-

ler aldrig komme et

rum for optimal sikkerhed. Derfor vil vi på mødet også støtte op om EU’s aktive

indsats hen imod en tostatsløsning.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er meget glad for, at udenrigsministeren har fokus på de langsig-

tede løsninger, men også har fokus på den humanitære bistand. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi

også sprogligt hele tiden har fokus på at balancere de forskellige hensyn.

Vi er selvfølgelig tætte allierede med Israel, også historisk set, på alle fronter

–

f.eks. økonomisk og

forskningsmæssigt. Tit kan man være mest ærlig over for sine venner og kræve mere, end man

kan af dem, man ikke er venner med. I hvilket omfang kan vi kræve, at de i højere grad overholder

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

internationale regler? FN, Amnesty International og Human Rights Watch kritiserer hårdt Israel for

at have apartheidregler. Det kan godt være, at det er lidt upassende at begynde at tale om det efter

et terrorangreb. Men med hensyn til de langsigtede perspektiver er det i hvert fald vigtigt, at man

får adresseret det fra europæisk side.

Hvilke diplomatiske relationer har vi til folk på den palæstinensiske side? Jeg går ikke ud fra, at vi

har nogen relationer til Hamas. Men i gamle dage snakkede vi om, at der var flere fraktioner. Hvor-

dan ser det aktuelt ud med danske relationer til Palæstina?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at holde det

langsigtede perspektiv, som kalder på balancer og nuancer, og det er jo rigtig svært at gøre. Men

ikke desto mindre er det vigtigt at have sin rangorden på plads, og den må starte med en udtalt for-

dømmelse af Hamas’ bestialske terrorangreb, det største drab på jøder siden Holocaust. Et isra-

elsk 9/11, som, hvis man sammenligner det med 9/11, har tifold indvirkning målt på befolkningens

størrelse. Man må også betone Israels ret til selvforsvar, men samtidig understrege, hvilke regler

der gælder i så henseende

–

krigens love, folkeretten og den humanitære folkeret.

Det er rigtigt, at Israel er en tæt allieret af Danmark, og derfor føler vi en stærk sympati. Den skal

selvfølgelig også omsættes i at holde balancer, og den dialog har vi med Israel. Man skal også fort-

sat holde fokus på f.eks. de ulovlige besættelser på Vestbredden og bosættervold. Vores bekym-

ring over det kan ikke udslettes af det andet, så det er vigtigt at bevare den balance.

Vi har i sagens natur ikke noget diplomatisk engagement med Hamas, som står på EU’s terrorliste.

Vi har en god relation til det palæstinensiske selvstyre, som vi både opretholder og forsøger at op-

dyrke. Vi er noget bekymrede over det, der sker på Vestbredden, og selv om det palæstinensiske

selvstyre har fordømt overfaldet på civile, synes vi, at de forsømmer at være skarpe i deres udtalel-

ser om Hamas. Men de har kapacitet til at kunne fremstå som palæstinensernes retmæssige, poli-

tiske ledelse, så det er vi meget opmærksomme på. Det er også i det lys, man skal se det fredsiniti-

ativ, som EU forsigtigt tog, og som blev lanceret i forbindelse

med FN’s

Generalforsamling. EU for-

søgte sammen med Den Arabiske Liga at revitalisere dialogen uden nogen stor international bevå-

genhed og i en situation, som nu er dramatisk forvandlet. Nøgternt set er der lige nu så stærke fø-

lelser og så megen vrede alle steder, at det er svært at se for sig, at det kan få meget fornyet

energi på den korte bane. Men ikke desto mindre er det vigtigt at fastholde som et langsigtet per-

spektiv. Det er den danske regerings position, og derfor støtter vi en tostatsløsning.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, det er en rigtig fin måde at sige det, at rangordenen skal

være på plads, men at der ikke er noget, der kan glemmes i processen. Så det er en rigtig fin til-

gang.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

−

Politisk drøftelse

JOIN (2023) 0020

Rådsmøde 3982

–

Bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 3965

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 20/7-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Drøftelsen skulle egentlig have fundet sted i juli

2023 og blev i den forbindelse forelagt skriftligt for Europaudvalget, men punktet blev udskudt. Ud-

skydelsen er et billede på, at der er rigtig meget, der presser sig på, og fylder alting i øjeblikket.

Derfor er min forventning, at vi kun får en kort drøftelse af det i lyset af den øvrige tunge dagsor-

den. Det ændrer dog ikke ved, at det er et vigtigt langsigtet emne både for Danmark, for EU og glo-

balt.

Økonomisk sikkerhed er et centralt tema i den skærpede geopolitiske konkurrence. Det bliver drøf-

tet indgående i G7, både på topmødet i maj 2023 og senest ved G7-handelsministermødet i okto-

ber 2023.

Kommissionen og den høje repræsentant, Josep Borrell, fremlagde i juni 2023 et oplæg til en stra-

tegi for økonomisk sikkerhed. For EU handler det om at passe bedre på vores kritiske forsynings-

kæder, vores kritiske infrastruktur, at undgå uønsket teknologioverførsel og sørge for at gøre EU

og enkelte medlemsstater mindre sårbare over for økonomisk afpresning. Samtidig skal det sikres,

at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en åben økonomi med handel, inve-

steringer og forskning. Så ret beset handler det om at finde en balance i det lidt dilemmafyldte ud-

fordringsbillede, vi står med, hvor vi nedbringer risici og samtidig undgår afkobling.

Vi støtter oplægget til strategien for økonomisk sikkerhed, og vi stiller os åbne over for at drøfte nye

instrumenter. Men det er vigtigt, at eventuelle nye tiltag er proportionale med sikkerhedsrisici og er

balancerede på et solidt analytisk grundlag. Samtidig støtter regeringen en mere strategisk brug af

internationale partnerskaber, handelspolitik og de udenrigspolitiske instrumenter som et centralt led

i økonomisk sikkerhed. Det handler f.eks. om styrkede råstofpartnerskaber og diversificering af for-

syningskæder.

Theresa Scavenius (UFG):

Det handler om, hvilken økonomisk teori vi bruger for at forstå, hvad

sikkerhed er. På klimaområdet har vi lige nu et lovforslag om energinet, som handler om, at et

energinet ikke skal konkurrenceudsættes og have de samme besparelser eller effektiviseringskrav,

fordi det er en systemansvarlig og kritisk infrastrukturinstitution. Det handler også meget konkret

om, hvordan vi tænker økonomisk sikkerhed. Det er interessant, hvilken lovgivning vi har omkring

vores offentlige institutioner. Man har i mange år haft besparelser

–

effektiviseringsmålsætninger

plus konkurrenceudsættelse

–

men det er en teoretisk og økonomiskteoretisk diskussion, om det

faktisk er hensigtsmæssigt, hvis man ønsker at sikre kritisk infrastruktur og har en anden sikker-

hedsforståelse, hvor det ikke kun handler om markedsliggørelse.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er jeg sådan set enig i, og jeg vil introducere

balance som et princip. For der er ikke noget princip, man kan lægge ned over noget, og så bare

forfølge det, uden at man taber noget andet. Derfor handler det om at forskyde et balancepunkt. Vi

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

skal stå vagt om vores strategiske autonomi, og vi skal sikre forsyningskæder og kritisk infrastruk-

tur. Samtidig skal vi værne om, at vi opretholder Europas og vores egen økonomi som en åben

økonomi. Hvis man alene lagde sikkerhed ned som en total maksime, ville man kunne træffe inte-

ressante beslutninger om at have monopoler på alle givne områder bare for en sikkerheds skyld.

Og så er jeg ret sikker på, at man ville tabe noget vækst og noget dynamik. Så det er en balance.

Men det er klart, at der er et nyt fokus på grund af den geopolitiske situation, og det er også det,

denne drøftelse afspejler.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Lovgivningsmæssig programmering

–

Kommissionens arbejdsprogram for 2024

−

Præsentation/udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0638

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til

dagsorden)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og

udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd (DER) vil først finde sted på rådsmødet i

december. Da der stadig væk er et stykke tid til topmødet, forventer jeg, at flere af sagerne vil ud-

vikle sig, ligesom der kan komme ændringer til dagsordenen.

Der forventes først og fremmest endnu en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Jeg forventer, at der

vil være opfølgning på de igangsatte spor, herunder sikring af den langsigtede støtte til Ukraine.

Men også EU’s sikkerhedstilsagn, som EU’s udenrigsrepræsentant i tæt

dialog med medlemssta-

terne nu har fået i opdrag at drøfte med Ukraine og rapportere om til DER i december. Jeg forven-

ter også en drøftelse af situationen i Mellemøsten. Det nærmere fokus vil afhænge af udviklingen

frem mod topmødet.

Herudover forventes

endnu en drøftelse af Kommissionens forslag til en revision af EU’s flerårige

finansielle ramme

(MFF’en).

Stats- og regeringscheferne konkluderede på DER i oktober 2023, at

man vil forsøge at nå til enighed om en aftale inden årets udgang.

Dertil forventes en drøftelse af udvidelse baseret på Kommissionens fremskridtsrapporter. Jeg for-

venter især fokus på spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine skal tilbydes indledning af optagelsesfor-

handlinger.

Herudover forventer jeg en drøftelse af sikkerhed og forsvar, hvor det nærmere indhold fortsat ude-

står. Endelig forventer jeg, at aktuelle eksterne relationer vil blive berørt.

Det er forventningen, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterretning.

Alexander Ryle (LA):

Finansministeren har over for udvalget givet udtryk for, at vi gerne vil være

med til at smide 50 mia. euro oven i den eksisterende ramme til Ukraine. Men de resterende 50

mia. euro, som bl.a. skal gå til øgede omkostninger til renteudgifter, administration, migration osv.,

mener man skal findes inden for den eksisterende ramme. I hvilket omfang lytter de andre lande til

Danmarks position? Hvilket kompromis kan man forvente?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

De andre lande responderer på det danske

synspunkt i et varieret omfang. Vores åbenhed over for at tilføre additionelle midler til den europæi-

ske fredsfacilitet og Ukraine er i virkeligheden allerede udtryk for en ambition om et kompromis. Vo-

res grundlæggende udgangspunkt er, at der er ret mange ressourcer, hvis man havde paratheden

til at reallokere og bringe uforbrugte midler i spil. Vi er mere end almindeligt reserverede

–

vi er fak-

tisk imod

– generel åbning af MFF’en. Men vi har en åbenhed over for Ukrainefonden. Det er ikke

en position, vi står alene med, men sagen er ikke bragt derhen, hvor man er parat til at knække

nødder på det endnu, og det kommer heller ikke til at ske på møderne i næste uge. Stats- og rege-

ringslederne har selv sat en deadline, der hedder inden årets udgang, og derfor bliver topmødet

den 14.-15. december 2023 centralt i den sammenhæng.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

3. Artikel 7-procedure (Polen)

−

Præsentation

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 902, senest

behandlet i EUU 26/5-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forelægger punkt 3 og 4 samlet om de

igangværende artikel 7-procedurer mod henholdsvis Polen og Ungarn. Punkterne er på Rådets

dagsorden i form af statusorienteringer om begge lande.

Regeringen ser med stor alvor på situationen i Polen og Ungarn med hensyn til efterlevelsen af vo-

res grundlæggende værdier og retsstatsprincippet.

Sidste gang, vi havde artikel 7-procedurerne på Rådets dagsorden, var i maj 2023. Det er positivt,

at det spanske formandskab har sat artikel 7-procedurerne på dagsordenen igen i november. Det

giver os mulighed for at fastholde det politiske. For selv om vi i løbet af det seneste år har set posi-

tive takter fra Polen og Ungarn, er situationen fortsat meget bekymrende, og det skal vi ikke accep-

tere.

Situationen i Polen og Ungarn er grundlæggende ikke blevet forbedret, siden sidste gang Rådet

gennemførte artikel 7-høringer i maj 2023. Det er for tidligt at sige, hvordan valget i Polen vil på-

virke udviklingen, men alt andet lige må vi forvente en forbedret situation inden længe i Polen. Jeg

forstår, at den polske præsident tænker at give den siddende statsminister førsteretten til at for-

handle en regering, selv om valgresultatet forekommer at pege i en anden retning.

Det er også for tidligt at sige noget nærmere om, hvad polske og ungarske bestræbelser, som vi

ser i forbindelse med genopretningsplanerne og retsstatskonditionaliteten, på sigt vil få af betyd-

ning. Det får vi først et billede af, når Kommissionen har haft lejlighed til at vurdere gennemførelsen

af de polske og ungarske tiltag.

Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter med at fastholde det politiske fokus på efterlevelsen af vores

grundlæggende værdier og retsstatsprincippet i EU, og det giver artikel 7-procedurerne mulighed

for. Derfor vil vi fra regeringens side naturligvis tage statusorienteringen om situationen i Polen og

Ungarn til efterretning og støtte op om artikel 7-procedurerne.

Theresa Scavenius (UFG):

Findes der en afrapportering for, hvilke reformer man har ønsket, at

Ungarn skal gennemføre? Og hvilke dele, de ikke har gennemført, og hvor mange penge, der er

blevet tilbageholdt af den årsag?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi afventer analyser fra Kommissionen, og det vil

rimeligvis være understøttet af skriftligt materiale. Når det kommer, vil der være et indblik i det.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

4. Artikel 7-procedure (Ungarn)

−

Præsentation

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 904, senest

behandlet i EUU 26/5-23)

Punkt 3 og 4 blev behandlet samlet under punkt 3.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

5. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer en meget indledende drøftelse om,

hvordan EU forbereder sig på en udvidelse. Den nye geopolitiske virkelighed har givet nyt momen-

tum til EU’s udvidelse. Det åbner op for drøftelser om, hvordan EU selv gør sig klar til at kunne ud-

vide EU-familien. Det er nemlig både kandidatlandene og EU, som skal blive klar.

Perspektivet er et EU med vel over 30 medlemslande. Det skaber behov for nøje at overveje kon-

sekvenserne for især

EU’s budget, sektorpolitikker, såsom landbrugs-

og samhørighedspolitikken,

og EU’s beslutningsprocesser,

samt

hvordan vi sikrer respekten for EU’s værdier også efter tiltræ-

delse. Det er alt sammen svære spørgsmål, og de bliver ikke afklaret på dette møde, men det er

vigtigt, at vi tager hul på det. Vi skal ikke dukke os for de svære spørgsmål, og derfor vil vi fra

dansk side gå aktivt ind i drøftelserne om konsekvenserne af en udvidelse for EU. Vi vil under-

strege, at det er vigtigt, at der foretages et grundigt analysearbejde, bl.a. af Kommissionen, før der

kan tages konkret stilling til det videre arbejde.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er en god idé at tænke udvidelsen regionalt frem for enkelte lande

for at undgå splittelser. Hvad er udenrigsministerens vurdering og holdning til det?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Spørgsmålet er, hvordan man skal angribe udvi-

delsesprocessen, hvor ti lande står i kø. Nogle står længere fremme i køen end andre, og nogle

har stærkere ambitioner end andre. Tyrkiet har stået i kø siden 1999, og det står stille. Vores til-

gang er, at det er uomgængeligt, at vi er nødt til at give udvidelsesprocessen noget energi, fordi

magtens tomrum ikke findes, og det er Ukraine det stærkeste eksempel på. Det har været efterladt

i et vakuum, der har foranlediget Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at tro, at det var et land,

man bare kunne tage. Det har et stærkt europæisk perspektiv, og det skal vi holde liv i.

Det samme gælder de andre frontlinjestater, som Moldova og Georgien samt Vestbalkan, hvor der

er stigende russisk intervention, både politisk og på anden vis. Der er også stor kinesisk tilstedevæ-

relse. Så det er i vores kollektive interesse at få de lande knyttet tættere til Europa og ultimativt at

gøre dem til medlemmer af Den Europæiske Union, men det kan jo ikke ske uden konditioner. Vo-

res tilgang er den, at Københavnskriterierne er den vægt, alting skal vejes af på. Vi er parate til at

gå meget langt for at understøtte landene i hurtigst muligt at møde Københavnskriterierne. Vi er

også åbne over for at tænke konceptuelt om, hvordan man kan få lande trukket til sig, så man ikke

enten er medlem eller ej. Men det er nødt til at være meritbaseret, og derfor vil det i sidste ende

–

også selv om man helt oplagt gør sig nogle regionale betragtninger

–

være nødt til at være land for

land. Det står også klart i Kommissionens fremskridtsrapport om udvidelsesprocessen fra den 8.

november 2023, som vi skal analysere nærmere, og som stats- og regeringslederne får mulighed

for at udtale sig om til december. Nogle lande gør større fremskridt end andre, f.eks. Georgien

–

der er lang vej endnu, men Kommissionen lægger op til, at man giver dem kandidatstatus betinget

af nogle forhold. Vi er altså begyndt at bruge geopolitikken til at gradbøje visse ting, for helt firkantet

er man enten kandidat eller ej, men vi begynder nu at sige, at man er kandidat under forudsætning

af, at man gør mere, og vi indleder optagelsesforhandlinger under givne forudsætninger osv. Det er

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

sådan set en fin nok tilgang, for det er vigtigt, at processen holdes i flow, men det er lige så vigtigt,

at vi ikke sænker barren. Alle historiske erfaringer viser, at ens ambition om at gøre, hvad der skal

til for at blive medlem, er større, indtil man bliver det. Når man først har indløst medlemskortet, er

der risiko for, at den grundlæggende ambition er opfyldt. Så den tilgang skal vi holde fast i.

Det er også understøttet af den måde, vi i øvrigt agerer på. Vi åbnede ambassade i Georgien i

2022, og i øjeblikket undersøger vi muligheden for at oprette en lille håndfuld nye repræsentationer

ude i verden. Det vil jeg komme ind på i UPN (Det Udenrigspolitiske Nævn) inden længe, og der

indgår hele spørgsmålet om EU’s udvidelsesperspektiv selvfølgelig også.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er enig i, at det handler om at holde processen i gang, så de er

tættere på Europa end f.eks. Rusland og Kina. Så betingelser for kandidatstatus er sådan set rigtig

fint. Læringen fra sidste udvidelse var, at det gik for hurtigt, og man tog for mange lande ind på én

gang, så jeg mente faktisk ikke, at man bare skal tage dem ind en bloc. Pointen var, at man bør

tænke i netop disse processer, så ingen føler sig efterladt i kulden og derfor glider i en anden ret-

ning, for der står folk og hiver i den anden ende. Der skal netop være en balance mellem begge

perspektiver, altså land for land, men samtidig at tænke regionalt. I den forbindelse synes jeg, at

det er rigtig godt, at man vil støtte de diplomatiske linjer, så vi ikke kun har handelskontorer rundt

omkring, men også rigtige ambassader.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er jeg enig i. Det er jo en almindelig menne-

skelig egenskab, at andres ulykke ikke er at foragte. Ukraine står meget højt på listen af gode

grunde, og så er der lande omkring, der aflæser, hvordan man bedømmer dem, og hvor EU’s op-

mærksomhed er. Som Theresa Scavenius siger, handler det om at have en ligeværdig opmærk-

somhed og stå vagt om det meritbaserede.

Det er nok et andet sted, man skal diskutere, om de historiske udvidelser gik for hurtigt. Jeg tror

stadig væk, at man grundlæggende skal være glad over, at man på topmødet i København i 2002

fik vedtaget en markant østudvidelse, også selv om der stadig væk er udfordringer i nogle af de

lande, som skal bearbejdes. Hvis man tænker over, hvordan Rusland har reageret de senere år og

forestiller sig, at en stribe lande ikke var kommet med, så kunne det have set noget værre ud, end

det gør nu.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

6. Den europæiske valglov

−

Politisk drøftelse

TA (2022) 0129

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 676 (udvalgsmødereferat side 1104, senest

behandlet i EUU 23/6-23)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Valgloven blev senest drøftet på rådsmødeni-

veau den 27. juni 2023. Siden da har der ikke været egentlige forhandlinger.

Lige nu er forhandlingerne temmelig fastlåste grundet betydelig skepsis fra en stor gruppe med-

lemslande på mange af forslagets elementer. Det spanske formandskab ønsker på rådsmødet en

udveksling af synspunkter på de mere politiske dele af forslaget for at forsøge at finde en vej vi-

dere. Det er dog ikke umiddelbart forventningen, at der er sket ændringer i medlemslandenes posi-

tioner siden rådsmødet i juni. Det er i hvert fald ikke tilfældet for den danske regering.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

7. Relationer mellem EU og Storbritannien

−

Status

KOM (2023) 0123

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 6/2-20)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

På rådsmødet forventer jeg, at Kommissionens

chefforhandler, den ledende næstformand,

Maroš Šefčovič, vil gøre status over implementeringen

af den politiske principaftale Windsorrammeaftalen, der blev indgået mellem EU og Storbritannien

den 27. februar 2023.

Generelt forløber implementeringen som aftalt, og aftalen synes at have skabt en betydelig forbed-

ring i forholdet mellem EU og Storbritannien.

Den 1. oktober 2023 trådte de første store lettelser for varebevægelser i kraft under Windsorram-

meaftalen. Fra den 30. september har flere varer kunnet flyttes mellem Storbritannien og Nordir-

land uden fortoldning under det nye britiske UK Internal Market Scheme. Der er tale om varer, som

ikke er i risiko for at blive videreeksporteret til EU.

Første fase i implementeringen af Windsorrammeaftalen er forløbet uden større problemer i Nordir-

land. De nordirske unionister bruger dog fortsat utilfredshed med situationen som begrundelse for

at blokere for genetableringen af de politiske institutioner i Nordirland.

Der er indtil videre tilfredshed blandt EU-medlemslandene med implementeringen af aftalen. Derfor

forventer jeg på rådsmødet en strategisk drøftelse, som ser fremad i relationen.

Det spanske formandskab forventes på rådsmødet at redegøre for de konkrete forbedringer i for-

holdet mellem EU og Storbritannien, som vi har set i den seneste tid. Det drejer sig først og frem-

mest om indgåelsen af principaftalen om britisk associering til EU-forskningsprogrammerne Hori-

sont Europa og Copernicus fra den 1. januar 2024.

Jeg forventer også, at formandskabet vil pege på en række fortsatte udeståender, f.eks. ungdoms-

mobilitet, hvor Kommissionen har indledt drøftelser med Storbritannien om en EU-fælles aftale.

Fra dansk side er adgangen til fiskeri i britiske farvande et fortsat opmærksomhedspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

−

Status

Rådsmøde 3983

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

UDG

Punkt 4. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den avancerede rammeaftale

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken

Chile på den anden side samt Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse

på Den Europæiske Unions vegne af interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske

Union og Republikken Chile

−

Orientering

KOM (2023) 0435 og KOM (2023) 0432

Punktet var udgået.

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 5. Kommissionens forslag til forordning om import-, eksport- og

transitforanstaltninger for skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition

hertil og om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om

bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter

samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om

bekæmpelse af grænseoverskridende

organiseret kriminalitet (”FN’s våbenprotokol”)

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0480

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2022) 0480

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg forelægger sagen med henblik på forhandlingsop-

læg, idet sagen forventes at blive behandlet i Coreper den 22. november 2023 og herefter på eco-

finrådsmødet med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Udvalget har forud for mødet

modtaget et samlenotat og et notat om regeringens forhandlingsoplæg.

Inden jeg går nærmere ind i sagen, skal jeg beklage, at forhandlingsoplægget ikke er blevet fore-

lagt tidligere. Det skyldes, at forhandlingerne i en periode har ligget stille, hvorefter der er sket en

intensivering af forhandlingerne. Denne sag er således et godt eksempel på, hvordan det pludselig

kan gå meget hurtigt i Bruxelles.

Om forslaget

Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2022 et forslag om ændring af skydevåbenforordningen,

som indeholder regler om eksport af skydevåben. Ændringsforslaget har overordnet til formål at

bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU. De foreslåede regler skal

nemlig muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af skyde-

våben gennem bl.a. korrekt registrering af oplysninger om skydevåben m.v.

Der lægges med forslaget bl.a. op til at fastsætte fælles regler for indpassage, dvs. i transit eller

midlertidigt ophold, og import af skydevåben i Unionen. Disse regler ligner i store træk de regler,

som efter skydevåbenforordningen i dag gælder for eksport af skydevåben.

Derudover lægges der bl.a. op til at forbedre den systematiske dataindsamling om internationale

bevægelser af skydevåben til civil brug og beslaglagte skydevåben. I den forbindelse vil Kommissi-

onen etablere et elektronisk, sikkert og krypteret licenssystem. Det har til formål at lette udvekslin-

gen af oplysninger mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder, hvilket i Danmark

vil være politiet, samt forenkle proceduren for ansøgning om import- eller eksporttilladelser.

Med henblik på at skabe en balance mellem på den ene side behovet for øget sikkerhed og på den

anden side at lette den lovlige handel med skydevåben lægges der med forslaget op til at indføre

en form for sikkerhedsventil. Sikkerhedsventilen skal give medlemsstater mulighed for

–

f.eks. af

hensyn til den nationale sikkerhed

–

at fastsætte strengere nationale importrestriktioner, end forord-

ningen foreskriver.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Samtidig indføres der en række bestemmelser, der skal mindske den administrative byrde for er-

hvervsdrivende og ejere af skydevåben, herunder i visse tilfælde fritagelser fra import- og eksport-

tilladelser for bl.a. jægere og konkurrenceskytter.

Endelig har forslaget til formål at fjerne det eksisterende regeloverlap i anvendelsesområderne for

forordningen om skydevåben og Rådets fælles holdning af 8. december 2008 om fælles regler for

kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr.

Der er med formandskabets kompromisforslag lagt op til, at forordningen vil være gældende fra 48

måneder, dvs. 4 år, efter ikrafttrædelse.

Regeringens holdning

Regeringen er generelt enig i ambitionen om en styrket fælleseuropæisk indsats for at bekæmpe

og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU. Regeringen er derfor enig i behovet for

en koordineret kontrol mellem medlemsstaterne og øget samarbejdet mellem de relevante myndig-

heder for at sikre sporbarheden af skydevåben. Samtidig ser regeringen positivt på formålet om at

skabe en klar retlig ramme, som sikrer en balance mellem på den ene side behovet for at øge sik-

kerheden og på den anden side at reducere de administrative byrder i forhold til den lovlige handel

med skydevåben. Da forslaget vurderes at indebære behov for nyudvikling eller tilpasning af it-sy-

stemer i Danmark, finder regeringen det vigtigt, at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at gen-

nemføre de nye regler.

Derfor indstiller regeringen, at man fra dansk side

•

støtter formandskabets kompromisforslag.

Det indstilles endvidere, at man fra dansk side

•

støtter op om den overordnede ambition om en styrket fælles EU-indsats for at bekæmpe

og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU.

støtter formålet om at skabe en klar retlig ramme, som sikrer en balance mellem på den

ene side behovet for at øge sikkerheden og på den anden side at reducere de administra-

tive byrder med hensyn til den lovlige handel med skydevåben.

lægger vægt på, at medlemsstaterne i forordningens artikel 13 har mulighed for at fast-

sætte nationale importrestriktioner af hensyn til bl.a. national sikkerhed.

lægger vægt på, at der sikres tilstrækkelig tid til at gennemføre de nye regler ved bl.a. at

opdatere og tilpasse relevante nationale it-systemer og procedurer i forbindelse med de

nye arbejdsgange på import- og eksporttilladelser, som forordningen indfører.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Forslagets intention om at begrænse især ulovlige våben er rigtig god.

Men hvordan gør man egentlig det? Det virker, som om fokus primært er på, hvordan vi forbedrer

bl.a. registrering, som vel mest angår de lovlige importerede våben? Hvordan begrænser forslaget

alle de ulovlige våben, der er i Europa?

Alexander Ryle (LA):

Der anslås at være op mod 35 millioner ulovlige skydevåben i hænderne på

civile i EU. Med forslaget vil man fremadrettet sikre, at ulovlig våbenhandel bliver sværere, men

hvad gør man med de 35 millioner ulovlige skydevåben, som allerede er i Unionen? Er der nogen

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

tiltag enten i dette forslag, eller har regeringen noget i tankerne, der kunne gøre noget ved det pro-

blem?

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg er sådan set enig i problematiseringen af ulovlige

våben i EU, men det er ikke omfattet af forslaget. Forslaget gælder alene importrestriktioner og ikke

de ulovlige våben, der allerede er indført i Unionen. Det vil være et nyttigt værktøj at få indført mere

eller mindre tilsvarende regler for import og eksport af våben, og det vil bidrage til en stærkere kon-

trol og et bedre overblik over våben, der bliver indført i EU og til hvilket brug. Derved vil det også

begrænse den ulovlige indførsel af våben.

Theresa Scavenius (UFG):

Lige nu sker der en oprustning rigtig mange steder, på grund af at der

er så mange konflikter. Det vil sige, at der kommer flere og flere våben i omløb. Men ministerens

vurdering er altså, at forslaget kan dæmme op for, at f.eks. alle de våben, der kommer til Ukraine,

ikke flyder ind i Europa igen på anden vis i fredstid.

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Det skulle det kort fortalt gerne bidrage til. Jeg tror, at

problemformuleringen er helt rigtig, og jeg tror, at man kommer til at snakke meget mere om det i

Folketinget, i takt med at situationen udvikler sig i Ukraine. Den dag, der måtte komme en form for

fred, er der ikke nogen tvivl om, at alle de mange våben, der har været i omløb, bliver en kæmpe

udfordring for alle i nærområderne til Ukraine. Det har vi set fra lignende konflikter gennem histo-

rien, og derfor bliver det selvfølgelig endnu mere afgørende, at vi har de rigtige juridiske instrumen-

ter på plads.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

FO/L

Punkt 6. Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2022/423 af 14. marts 2022 om fastsættelse af de

tekniske specifikationer, foranstaltninger og andre krav til gennemførelsen af det

decentrale IT-system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2020/1784

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 94 (fortroligt samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 95 (fortroligt notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 100 (fortrolig kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 7. Siden sidst:

a) Direktiv (EU) 2023/2123 af 4. oktober 2023 om ændring af Rådets afgørelse

2005/671/RIA for så vidt angår tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om

beskyttelse af personoplysninger

KOM (2021) 0767

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg vil benytte lejligheden til at orientere udvalget om

direktiv (EU) 2023/2123 af 4. oktober 2023 om ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så

vidt angår tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Direktivet blev fremsat af Kommissionen den 1. december 2021. Justitsministeriet oversendte den

11. februar 2022 et grund- og nærhedsnotat til Europaudvalget om direktivforslaget. Det fremgår

bl.a. af notatet, at direktivforslaget i medfør af artikel 1 og 2 i Protokol (nr. 22) om Danmarks stilling

er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark ikke kunne deltage i behandlingen og vedtagelsen

af direktivforslaget, som heller ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I forbindelse med Rådets behandling af direktivforslaget vurderede Rådets Juridiske Tjeneste, at

direktivforslagets præambelbetragtning (nr. 5) om Danmarks stilling skulle præciseres, sådan at

henvisningen til artikel 1 og 2 i protokollen blev ændret til artikel 2 og 2a. Præciseringen skyldes, at

direktivforslagets hjemmelsgrundlag er Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 16, stk. 2.

Præciseringen har den betydning, at Danmark deltog i Rådets vedtagelse af direktivforslaget, men

at reglerne i direktivet

–

som omhandler medlemsstaternes behandling af personoplysninger under

udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5, om henholdsvis

strafferetligt samarbejde og politisamarbejde

–

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-

mark jævnfør retsforbeholdet.

Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2023 og trådte i kraft den 31. oktober 2023.

Jeg skal beklage, at udvalget ikke tidligere er blevet orienteret om præciseringen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer om dette punkt.

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3985 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 21. november 2023

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Punktet fore-

lægges til orientering.

1. Team Europe-engagement i komplekse miljøer i Afrika syd for Sahara

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3985

–

bilag 1 (samlenotat)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Mødets eneste

dagsordenspunkt omhandler EU's Team Europe-engagement i komplekse miljøer i Afrika syd for

Sahara. Begrebet dækker over et bredt spektrum af situationer, hvor bl.a. manglende sikkerhed,

fattigdom og dårlig regeringsførelse vanskeliggør udmøntningen af EU’s udviklingssamarbejde.

En del af udfordringen relaterer sig til tilstedeværelsen af illegitime magthavere, f.eks. militærregi-

mer, der er kommet til magten gennem kup. Fra dansk side har vi arbejdet for, at drøftelsen også

tager højde for det spørgsmål. Det er bl.a. relevant i forhold til det centrale Sahel, hvor flere militær-

kup har ført til, at Danmark og andre EU-medlemslande har sat deres støtte til centralregeringerne i

bero.

Dilemmaet er åbenlyst: På den ene side har befolkningerne i komplekse situationer enorme behov

for støtte. På den anden side er det vanskeligt at samarbejde med illegitime regimer om disse ud-

fordringer. Det er derfor vigtigt, at vi i EU har en fælles forståelse af disse særligt vanskelige situati-

oner, og at vi arbejder for en mere koordineret,

fælles tilgang. Fra EU’s side foreslås bl.a., at EU og

medlemslandene i komplekse situationer i højere grad prioriterer tiltag og partnere på regionalt og

lokalt niveau frem for samarbejde med centralregeringer.

Dertil foreslås et større fokus på inklusion af marginaliserede grupper og unge, som i særlig høj

grad står uden indflydelse og muligheder. Det er med til at undergrave deres tro på demokratiet

som styreform og øger grobunden for radikalisering og irregulær migration mod Europa.

Endelig fremhæves koblingen mellem klima og konflikt, hvor konkurrence om naturressourcer

medvirker til øget konflikt og fordrivelse. Her er der behov for en stærkere mobilisering af Team Eu-

rope om initiativer til klimatilpasning og omstilling til bæredygtig fødevareproduktion og landbrug.

Det er fornuftige forslag, som det vil være nyttigt at folde mere ud på rådsmødet. Det ligger også

fint i tråd med den danske tilgang i de afrikanske lande, f.eks. i omlægningen af den danske udvik-

lingsstøtte til Sahellandene.

Jeg vil på rådsmødet især fokusere på, at vi i EU anlægger en mere systematisk tilgang til, hvordan

vi forholder os i situationer, hvor militærkup eller komplekse omstændigheder påkalder en revurde-

ring af vores udviklingsstøtte. Samtidig er det også vigtigt, at medlemslandene inddrages aktivt. En

fælles forståelse og tilgang til disse problemstillinger vil være et skridt i den rigtige retning mod, at vi

som EU i højere grad realiserer det store potentiale, der ligger i at være verdens største udviklings-

aktør.

Side 37

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er meget enig i, at Europa har et stort potentiale. Det er et rigtig

spændende initiativ. Hvor mange ressourcer er der i Team Europe-engagementet, hvor mange

medarbejdere er der, og er det klassisk almindelig bistand, eller er der nye måder at arbejde på?

Det lyder lidt som et nyt initiativ, men måske kender jeg det bare ikke godt nok. Er der også samar-

bejde med f.eks. lokale forskere, som ved noget om de lokale problemstillinger? Hvad er årsagen,

og hvilke klimarelaterede udfordringer er der? Er der samarbejde med lokale, så det ikke bare bli-

ver Vestens perspektiv på syd, men faktisk bliver en syd-nord-relation?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Team Europe-

tankegangen er en arbejdsform, der gerne skulle gennemsyre alt, hvad EU foretager sig ude i ver-

den. Vi opererer f.eks. med det begreb, når vi er til COP-forhandlingerne. Det betyder, at medlems-

lande og EU-institutioner, oftest Kommissionen, koordinerer standpunkter og indsatser i de rele-

vante lande, og det vil typisk give sig udtryk i koordinationsmøder mellem EU’s ambassadører og

EU’s institutioner. Der kan også være mere konkrete samarbejder om forskellige problemstillinger,

som opstår i landene, f.eks. nogle af de situationer, jeg refererede til i mit indlæg.

Inddragelse af forskere og andre eksperter er meget afhængigt af, hvilket land vi taler om. Vi foku-

serer fra dansk side meget på lokalisering, og at vi er partnerlande

–

vi er ikke bare i tæt dialog

med de lokale civilorganisationer, men tit implementeres tiltag faktisk via dem. Det er altid gavnligt,

men i særdeleshed når der opstår den slags komplekse situationer. Men i mange lande har de

stemmer, der skulle være fri af regeringen, vanskelige vilkår. Det giver sig selv, når der f.eks. er mi-

litærkup. Ikke desto mindre er det nogle steder vores eneste mulighed for rent faktisk at kunne

komme ud med støtte til dem, vi gerne vil hjælpe.

Et eksempel er Niger, hvor vi i foråret besluttede at øge vores engagement ganske betrag-

teligt. Men ganske få måneder efter, at jeg havde været dernede og sammen med kronprinsen un-

derskrive en aftale med bl.a. præsidenten, kom der et militærkup. Hvad gør man i den situation?

Det er mildest talt ikke sådan, at befolkningen i landet har fået mindre brug for de ting, vi gerne vil

støtte adgangen til

–

f.eks. rent vand, klimatilpasning og uddannelser. Men omvendt kan vi ikke

støtte et regime, der lige har afsat den demokratisk valgte præsident, som vi besøgte for at støtte

ham i hans demokratiske udvikling af et land. Det vanskeliggør det rigtig meget, men derfor er det

godt, at vi netop ikke bare er fokuserede på kun at snakke direkte med regeringen, men også med

civilsamfundsorganisationer. Det er noget af det, vi vil forsøge at få implementeret fremover, ikke

kun i Niger, men i mange af landene i regionen. Den tankegang er heldigvis delt af de fleste af

mine kollegaer, men vi kunne godt tænke os, at den var lidt mere koordineret i EU

–

både for så

vidt angår institutionerne, men faktisk også medlemslandene.

Theresa Scavenius (UFG):

Der er en negativ politisk udvikling i flere lande, og derfor er det ret

vigtigt, at vi forstår problemets omfang og årsagerne, der ligger bag. Vi ved, at bl.a. EU’s land-

brugspolitik og generelt manglende klimapolitik er medforårsagende. Ét er, at vi igangsætter for-

skellige initiativer og indsatser, men det vil ikke rigtig løse den grundlæggende udfordring. Er der et

skifte i måden at forstå bistanden på, eller fortsætter vi bare?

Jeg kan i øvrigt forstå, at det mest er landene, der skal koordinere de forskellige indsatser. Kan mi-

nisteren sige lidt mere om, hvad vi gør fra dansk side? Ungeprogrammer lyder rigtig fint. Hvor

Side 38

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

mange forventer vi, der kommer til Danmark, og er der andre konkrete initiativer for at understøtte

alle de problemstillinger, der bliver identificeret?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen):

Jeg tror, at det

falder en lille smule uden for dette punkt. Jeg kommer meget gerne og fortæller om det og er ofte i

udvalget, men spørgsmålet omhandler hele vores indsats i Subsahara, som er bred og omfangsrig.

Jeg er enig i det med viden. Jeg synes bare, at det er paradoksalt, at Theresa Scavenius’ eksem-

pler på noget, som er objektiv, faktuel viden, bliver givet på en meget polemiserende og politisk

måde. Jeg er sådan set enig i lige nøjagtig den del om landbrugspolitikken, men det er et spørgs-

mål, hvor der er meget stor uenighed om, hvorvidt den har været positiv eller ej. Det er nok mere et

politisk spørgsmål og ikke så meget et fagligt spørgsmål.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 39

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Punkt 9. Direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet

for personer med handicap

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0512

–

Bilag 4 (samlenotat)

KOM (2023) 0512

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 104 (kommenteret dagsorden)

Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Forslaget blev fremsat af Kommissio-

nen den 6. september 2023 og er på udvalgets liste over prioriterede EU-sager for 2023. Udvalget

har fredag den 29. september modtaget grund- og nærhedsnotat om forslaget, og jeg orienterede

udvalget om sagen den 6. oktober.

Direktivforslagets formål er at fremme den fri bevægelighed i EU og gøre det lettere at rejse for per-

soner med handicap. Forslaget omhandler etablering af to separate fælleseuropæiske kort: Et EU-

handicapkort og et EU-handicapparkeringskort.

EU-handicapkortet

Handicapkortet vil ved kortere besøg i et andet EU-land give indehavere af kortet adgang til de

samme fordele, som borgere med handicap i besøgslandet har adgang til. Forslaget stiller ikke

krav til, hvilke specifikke goder eller fordele der skal tilbydes. Der stilles blot krav til, at der tilbydes

de samme fordele og goder, som tilbydes nationale borgere. Det er vigtigt at understrege, at kortet

heller ikke vil give adgang til sociale ydelser eller ydelser på beskæftigelsesområdet.

De fordele, forslaget retter sig mod, er f.eks. adgang til eventuelle fordele og rabatter i offentlig

transport. Det kan også være adgang til eventuelle fordele for personer med handicap til kultur- og

sportsbegivenheder eller ved turistattraktioner. Desuden er det vigtigt at understrege, at det også er

op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kriterierne for bevilling af et EU-handicapkort.

EU-handicapparkeringskortet

Handicapparkeringskortet vil give EU-borgere på et kortere besøg i et andet EU-land adgang til

handicapparkering på lige fod med nationale borgere i besøgslandet. Der findes allerede en råds-

henstilling, hvor medlemslandene politisk set har forpligtet sig til et fælleseuropæisk handicapkort.

Men med direktivforslaget bliver medlemsstaterne også retligt forpligtede. Desuden får kortet et

uniformt design, så det ser ens ud, uanset hvilket medlemsland det er udstedt i.

Forhandlingerne

Siden min orientering af udvalget den 6. oktober 2023 har der været forhandlinger på arbejdsgrup-

peniveau, og de har været ganske fornuftige. Jeg vil især gerne fremhæve, at det i det seneste

kompromisforslag nu står eksplicit anført, at ydelser, der tildeles på baggrund af en individuel vur-

dering og visitation, er undtaget fra direktivet. Det er sket på dansk initiativ og med fornuftig støtte

fra andre medlemslande.

Konsekvenser af forslaget

Det er først og fremmest forventningen, at det påvirker den fri bevægelighed positivt. For en dan-

sker med handicap vil det blive lidt lettere at rejse til andre EU-lande. Det vil forhåbentlig betyde lidt

Side 40

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

færre bekymringer med hensyn til at kunne have sin ledsager med i offentlig transport eller få ad-

gang til f.eks. rullestolspladser på stadion eller til koncerter.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser vil forslaget være forbundet med udgifter, men

også en række positive konsekvenser. Direktivet kan potentielt have en positiv samfundsøkono-

misk betydning, fordi en styrkelse af mobiliteten for personer med handicap sandsynligvis også vil

betyde øgede indtægter fra turisme i Danmark, da forhåbningen er, at flere personer med handicap

vil have mod på at rejse

–

også til Danmark. Tager flere turister med handicap samt deres medrej-

sende til Danmark, kan det medføre øgede indtægter for erhvervslivet.

Samtidig vil der også være udgifter forbundet med, at personer med handicap fra andre EU-lande

skal have adgang til de samme rabatordninger i offentlig transport eller i kulturelle sammenhænge

som danskere. Da antallet af borgere i EU med handicapstatus og fremtidige rejsemønstre ikke

kendes, er det meget svært at forudsige disse økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser vil der være tale om etableringsomkostninger.

Formkrav til kortenes udseende formodes at medføre en mindre engangsudgift. De digitale forma-

ter til et EU-handicapkort og parkeringskort er ikke omfattet af it-projektet for en dansk version af en

europæisk digital identitetstegnebog. Såfremt der træffes beslutning om at udvikle et digitalt bevis

for de to kort, vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser i form af engangsudgifter til udvikling

af nye systemintegrationer og logikkomponenter. Det er endnu ikke muligt at give et estimat herfor.

For så vidt angår driftsomkostninger opkræver DH (Danske Handicaporganisationer) gebyr for de

nuværende danske parkerings- og ledsagerkort, der dækker de løbende driftsomkostninger. I det

omfang det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer, lægges det til grund, at

driftsomkostninger også kan dækkes derigennem. Ud fra det seneste kompromisudkast i Rådet,

vurderer vi, at vi vil kunne fortsætte en sådan ordning.

Såfremt de to kort i sidste ende alligevel ville skulle udstedes gratis, ville det medføre statslige ud-

gifter. Ud fra erfaringerne med de nuværende kort ville der være tale om løbende driftsomkostnin-

ger på ca. 6-7 mio. kr. årligt.

Endelig fremgår det som tidligere nævnt af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på

baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Såfremt dette mod forventning ikke undta-

ges fra det endelige direktiv, ville EU-borgere på kortere ophold opnå ret til bl.a. individuel handi-

capkørsel eller dyre hjælpeordninger på biblioteksområdet. Det ville også udgøre en uforholds-

mæssig administrativ og økonomisk byrde for kommunerne samt de regionale trafikselskaber.

Rådsmødet

Det spanske formandskab forventer fortsat at have en generel indstilling på EPSCO-rådsmødet i

slutningen af november 2023.

Forslaget kræver kvalificeret flertal. Mange medlemslande er i udgangspunktet positive, og der har

været god fremdrift i forhandlingerne. Men der er naturligvis stadig spørgsmål under afklaring. En-

delig er det særdeles uvist, hvor langt man vil nå i trilogforhandlinger inden europaparlamentsval-

get.

Side 41

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Forhandlingsoplæg

Regeringens forhandlingsoplæg er, at

•

man fra dansk side tilslutter sig det foreliggende kompromisforslag.

regeringen støtter formålet med direktivet, som sigter mod at gøre det lettere for personer

med handicap at rejse i EU.

regeringen lægger stor vægt på, at direktivet ikke ændrer på områder, der i dag er national

kompetence.

regeringen lægger stor vægt på, at direktivet ikke omfatter sociale ydelser eller ordninger

på hverken social- eller beskæftigelsesområdet.

regeringen lægger stor vægt på, at direktivet ikke omfatter ydelser, som bevilges på bag-

grund af visitation, dvs. på baggrund af en konkret og individuel vurdering, men kun ord-

ninger og særlige fordele, som følger af den mere generelle handicapstatus.

man fra dansk side arbejder for, at medlemsstaterne har mulighed for at opkræve gebyrer

for henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet, således at driftsomkostninger

kan dækkes derigennem.

regeringen generelt støtter ambitionen om at indføre digitale formater i overensstemmelse

med de europæiske digitale identitetstegnebøger.

regeringen støtter, at både fysiske og digitale gyldige handicapkort anerkendes i de en-

kelte medlemsstater.

•

Tillægsdirektivet om tredjelandestatsborgere

Kommissionen har den 31. oktober 2023 fremsat et såkaldt tillægsdirektiv til direktivforslaget om

handicapkort og handicapparkeringskort. Direktivet vedrører tredjelandestatsborgere med lovligt

ophold i EU og deres adgang til at modtage og anvende de to kort.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark er derfor ikke berørt af denne udvi-

delse. Dette fremgår også allerede eksplicit af udkastet til tillægsdirektiv. Det betyder, at vi fra

dansk side ikke er forpligtede til at anerkende et handicapkort til en tredjelandestatsborger, selv om

det er udstedt efter gældende regler i et andet EU-land.

Der har været en første forhandling om tillægsdirektivet den 9. november 2023, og formandskabet

sigter efter en vedtagelse på EPSCO-rådsmødet i slutningen af denne måned. Jeg vil ikke gå yder-

ligere i detaljer med tillægsdirektivet nu. Udvalget vil modtage et samlenotat om sagen forud for

EPSCO-rådsmødet.

Endelig vil jeg bare glæde mig over det, hvis vi lykkes med at komme i mål med forslaget, for til-

gængelighed for borgere med handicap betyder rigtig meget. Selvfølgelig har man samme lyst til at

kunne bevæge sig rundt på det europæiske kontinent, som alle andre mennesker har, og jeg er

overbevist om, at det vil bidrage til, at man nemmere kan det.

Side 42

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-23

6. europaudvalgsmøde 10/11 2023

Niels Flemming Hansen (KF):

Har man overvejet en fælles parkeringsapp i tilknytning til parke-

ringskortet?

Der er relativt lang leveringstid på handicapminibusser. Undtager man dem fra kravene i de byer,

som har miljøzone? Hvis man ikke gør, betyder det, at man måske ikke kan komme ind i en by og

dermed ikke kommer så tæt på den aktivitet, man gerne vil ind til, som det var muligt, for at finde en

handicapparkeringsplads?

Theresa Scavenius (UFG):

Det lyder som et rigtig godt forslag. Ministeren fremhæver, at de soci-

ale ydelser ikke er en del af det. Er der andre lande, der ønsker der?

Hvordan bliver de to kort håndteret i praksis, når de bliver givet til tredjeverdensborgere i et andet

EU-land, og de ikke gælder i Danmark på grund af retsforbeholdet? Man kan vel ikke se det på

kortet, og det ville være besværligt for parkeringsfolk og politi osv., hvis de skal tjekke det

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag, men jeg har brug for

en præcisering: Hvordan kan det være, at man ikke lægger afgørende vægt på, at det ikke vedrø-

rer forhold som beskæftigelse og social sikring?

Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Til Theresa Scavenius: Den praktiske

håndtering af tredjeverdensborgeres parkeringskort er sådan set et interessant spørgsmål. Rege-

ringen har ikke taget stilling til, hvad vi stiller op endnu. Vi er ikke forpligtede af det, men al logik til-

siger, at vi gør det alligevel, og det vil som udgangspunkt være min indstilling. Vi er i denne sam-

menhæng ikke retligt forpligtede, fordi vi har en undtagelse, men det kan godt være fornuftigt, og

så kan vi bare vedtage det. Derfor vil jeg umiddelbart lægge op til, at vi gør det, hvis forslaget lan-

der fornuftigt, så det bliver nemmest tænkeligt at komme rundt.

Med hensyn til andre landes holdninger til sociale ydelser var det uafklaret i det første kompromis-

forslag, som jeg fremlagde den 6. oktober 2023. Vi syntes på det tidspunkt ikke, at det stod skarpt

nok. Danmark har ret udvidede handicapforhold i sammenligning med mange andre lande, så hvis

de var med, ville det lige pludselig være en meget stor del af vores lovgivning, der ville komme ind

under, og det ville sagens natur give en masse udfordringer. Vi ville skulle lave individuelle kon-

krete vurderinger under serviceloven, fordi folk måske er en uge på ferie. Det bliver lidt tungt, men i

det nuværende kompromisforslag er det undtaget.

Til Niels Flemming Hansen: Spørgsmålet om miljøzoner er med i det nyeste kompromisforslag, og

så må vi se, om det lander der.

En fælles parkeringsapp er ikke med nu.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Det er vores vurdering, at det ikke vil tjene danske interesser at an-

vende afgørende vægt, og jeg vil understrege, at forhandlingerne i Rådet har været rigtig gode. Vo-

res klare danske prioritering har vundet genklang og fundet støtte både hos formandskabet og

medlemslandene. Derfor er det vores vurdering, at det nuværende resultat opfylder de store

vægte.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Alternativet har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12.22.

Side 43