Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
2787309_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
EU-Kommissionens henstilling vedr. kritiske teknologiområder
for EU's økonomiske sikkerhed
C(2023)6689
1.
Resumé
Kommissionen har den 3. oktober 2023 offentliggjort en henstilling om ti
udvalgte teknologiområder, der anses som kritiske for EU's økonomiske
sikkerhed. Formålet med henstillingen er at udvikle en fælles ramme for
vurdering af risici med henblik på at identificere eventuelt relevante
beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen anser fire teknologiområder
som særligt kritiske. Det gælder 1) avancerede halvledere, 2) kunstig
intelligens, 3) kvanteteknologier og 4) bioteknologier. Disse
teknologiområder bør, ifølge Kommissionen, med højeste prioritet være
genstand for en kollektiv risikovurdering med medlemsstaterne inden
udgangen af året.
Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye
kritiske teknologier. Derfor er det også et fokusområde i regeringens
kommende globaliseringsstrategi. Regeringen ser listen med kritiske
teknologier samt de fælles europæiske risikovurderinger som nyttige
værktøjer til at understøtte arbejdet med EU’s økonomiske sikkerhed.
Regeringen finder, at teknologiområdernes kompleksitet og betydning for
bl.a.
EU's
sikkerhed,
forsyninger,
egne
styrkepositioner,
handelspartnerskaber mv. nødvendiggør en grundig analyse og
transparent proces for at sikre, at eventuelle fremtidige tiltag udformes, så
de reelt bidrager til at styrke EU's økonomiske sikkerhed. Regeringen ser
derfor, at der bør ske tæt inddragelse af medlemsstater, industri, forskere
mv. i udarbejdelsen af risikovurderingerne. Regeringen vil bidrage aktivt
til risikovurderingerne af de fire første teknologier og vil i forbindelse med
de forventede risikovurderinger af de resterende seks teknologier opfordre
til at prioritere energiteknologi.
Regeringen finder det vigtigt, at risikovurderingerne kontinuerligt
opdateres givet den løbende udvikling i teknologi og trusselsbillede, samt
at medlemsstaterne inddrages i denne proces på teknisk og politisk niveau.
Regeringen finder det desuden vigtigt, at indførsel og anvendelse af tiltag
i forlængelse af strategien og risikovurderingerne er proportionale med
sikkerhedsrisici, således at man ikke unødigt hæmmer udviklingen af nye
teknologier. Regeringen påpeger vigtigheden af synergi mellem listen over
kritiske teknologier og andre lignende initiativer for at sikre
gennemsigtighed for bl.a. virksomheder. Desuden er det vigtigt at sikre
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
2787309_0002.png
sammenhæng og synergi til samarbejdet med EU’s partnere, herunder
især NATO.
2.
Baggrund
Henstillingen vedr. de kritiske teknologiområder kommer som opfølgning
på EU-Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk
sikkerhedsstrategi, som EU-Kommissionen og den Høje Repræsentant
offentliggjorde den 20. juni 2023. Denne er beskrevet i grund- og
nærhedsnotat om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed fra den
26. juli 2023.
I Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk
sikkerhedsstrategi er et hovedelement at udvikle en fælles ramme for
vurdering af risici i relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire
identificerede typer af risici: 1) Forsyningskæder, 2) kritisk infrastruktur,
3) uønsket teknologioverførsel, og 4) brug af økonomisk afhængighed som
våben. En sådan fælles ramme for risikovurdering skal bygge på objektive
kriterier, men også tage højde for geopolitiske faktorer, hvor det er relevant
at vurdere sandsynligheden for negative påvirkninger. I meddelelsen
forpligtede Kommissionen sig til at foreslå en liste af kritiske teknologier,
som skal indgå i den fælles ramme, og gennemføre nærmere
risikovurderinger med medlemslandene. Henstillingen igangsætter dette
arbejde.
3.
Formål og indhold
Henstillingen identificerer 10 teknologiområder, der er kritiske for EU’s
økonomiske sikkerhed. Listen med de 10 teknologiområder præsenteres som
et levende dokument, der kan ændres ift. den teknologiske udvikling.
Kommissionen har udvalgt fire prioriterede teknologiområder, som de anser
for meget sandsynligt at udgøre de mest følsomme og umiddelbare risici
relateret til teknologisikkerhed og teknologilækage:
1. Avancerede halvledere (f.eks. mikrochips),
2. Kunstig intelligens,
3. Kvanteteknologier og
4. Bioteknologier.
Disse teknologiområder har ifølge Kommissionen højeste prioritet og bør
være genstand for en kollektiv risikovurdering med medlemsstaterne inden
udgangen af året. De prioriterede teknologiområder bør risikovurderes med
henblik på at identificere de relevante beskyttelsesforanstaltninger.
De resterende seks teknologiområder er:
5. Netværks- navigations- og kommunikationsteknologier
6. Sensorteknologier
7. Rumteknologier
8. Energiteknologier
2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
9. Robotteknologier
10. Nanoteknologier
Det forventes, at de resterende teknologiområder skal risikovurderes i første
halvdel af 2024.
De 10 teknologiområder er udvalgt ud fra tre kriterier; 1) teknologiens
muligheder og transformerende karakter, 2) risikoen for civil og militær
fusion og 3) risikoen for brug af teknologien i strid med
menneskerettighederne.
Første kriterie handler om teknologiernes potentiale for at skabe store
forbedringer og radikale forandringer i organisationer og i samfundet som
helhed. Andet kriterie handler om risikoen for, at teknologier, der både kan
bruges af militæret og af erhvervslivet, bliver misbrugt til at underminere
fred og sikkerhed. Tredje kriterie ser på risikoen for, at teknologien
misbruges til at udøve menneskerettighedskrænkelser, herunder
begrænsning af grundlæggende frihedsrettigheder.
De fire højest prioriterede teknologiområder:
Ift. mikrochips peger Kommissionen på, at disse er væsentlige komponenter
i elektroniske enheder inden for kritiske områder såsom kommunikation,
computer, energi, sundhed, transport og forsvars- og rumsystemer.
Kunstig intelligens-teknologier, herunder cloud og edge computing og
dataanalyse, kan ifølge Kommissionen anvendes på mange måder og er
afgørende for behandling af store mængder af data og for beslutninger eller
forudsigelser baseret på datadrevne analyser.
Kommissionen vurderer også, at kvanteteknologier har et stort potentiale til
at transformere flere sektorer ved at gøre praktisk brug af kvantemekanikken
i erhvervslivet og i militæret. Kvanteteknologi er under hastig udvikling, og
det fulde potentiale kendes endnu ikke fuldt ud.
Kommissionen argumenterer desuden for, at bioteknologier i høj grad kan
transformere områder som landbrug, miljø, sundhedsvæsen, life science
fødekæder eller biologisk baseret industriproduktion. Ifølge Kommissionen
kan nogle bioteknologier have en sikkerhedsmæssig eller militær dimension
– især ved misbrug.
Risikovurderingerne:
Kommissionen peger på følgende vejledende principper ift. udarbejdelse og
strukturering af risikovurderingerne:
- Vurderingerne skal identificere de vigtigste typer af trusler og
trusselsaktører. I den forbindelse bør de tage højde for geopolitiske
faktorer. I relevant omfang skal de også vurdere sandsynligheden for,
3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
2787309_0004.png
-
at truslerne fører til negative konsekvenser for EU's økonomiske
sikkerhed.
Vurderingerne bør også tage højde for bl.a. teknologiens værdikæde,
udviklingen i risikobilledet, samt relevant teknologisk udvikling. Det
indebærer eventuelle flaskehalse i værdikæder, en kortlægning af
hvor stærkt EU står inden for hvert teknologiområde, samt hvor
globalt sammenkoblet udviklingen af teknologierne er.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Henstillingen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere
udmøntning i konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer
vil kunne indebære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt
statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive foretaget en
konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete
forslag som følge af risikovurderingen af teknologierne.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. handelspolitik
samt for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 31.
oktober 2023. Høringssvar er modtaget fra Dansk Industri, Dansk Metal,
Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, Danske Rederier og
Tænketanken Europa.
Dansk Industri
Dansk Industri bemærker, at de fortsat anerkender EU-Kommissionens
ønske om at udvikle en fælles, koordineret europæisk tilgang til at
identificere og afdække EU mod risici, herunder udarbejde en liste over
kritiske teknologier, som er afgørende for EU’s økonomiske sikkerhed.
Det er i forlængelse heraf positivt, at bioteknologi er ét af de højst
prioriterede teknologiområder, som EU-kommissionen har valgt at
medtage på listen. Især hvis det betyder, at der kommer større fokus på de
muligheder for vækst, innovation og konkurrenceevne i EU’s økonomi,
som bioteknologi kan bidrage med. Bioteknologier er et område, hvor
danske virksomheder har en styrkeposition, og som vil nyde godt af at blive
understøttet i form af udvikling og styrkelse af værdikæder.
4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
DI er dog bekymret for listens formål. Det er uklart om formålet er at
begrænse adgangen til og beskytte udvalgte sektorer, eller om det er at
subsidiere og fremme teknologierne i Europa.
DI kan være bekymret for, om EU i sin iver efter at beskytte disse
teknologier kommer til at afskærme dem mod omverdenen. Dermed
risikerer europæiske virksomheder ikke at kunne investere frit i disse
teknologier rundt omkring i verdenen. Ligeledes risikerer virksomhederne
at blive forhindret i at indgå i de mange vigtige forsknings- og
udviklingssamarbejder med universiteter og virksomheder rundt omkring
i verdenen. Det vil hægte os af den digitale udvikling og påvirke Europas
muligheder for at blive omdrejningspunkt for verdens topforskning, hvor
Danmarks styrkepositioner i fremtidens forskning kan spille en central
rolle.
DI understreger, at det vil have store implikationer, hvis listen udmønter
sig i industri- eller sikkerhedspolitiske tiltag. For eksempel hvis en
teknologi opført på listen vil medføre øget eksportkontrol og
investeringsscreening og dermed negativt påvirke danske virksomheders
globale muligheder. Derfor er det afgørende, at konsekvenserne for den
europæiske konkurrenceevne vurderes omhyggeligt, før der indføres
yderligere restriktioner for eksport af varer, teknologier og investeringer.
Øget eksportkontrol bør således være funderet i internationale aftaler, så
teknologier, der er bredt tilgængelige på de globale markeder, kontrolleres
af alle væsentlige økonomier i verdenen. DI’s klare udgangspunkt er
således fortsat, at den industripolitiske ”værktøjskasse” alene bringes i spil
inden for områder, hvor danske virksomheder har strategiske interesser, og
hvor der er reel risiko for, at unfair konkurrence udefra vil føre til, at
investeringer og produktion rykkes ud af Danmark og EU.
Endelig gør DI opmærksom på vigtigheden af en tæt inddragelse af
erhvervslivet i udarbejdelsen af den endelige liste over kritiske teknologier
og risikovurderingen mhp. at udforme ”passende” foranstaltninger. Dels
for at sikre at foranstaltningerne er effektive, dels for at minimere den
negative indvirkning på EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
Tidsplanen for dette arbejde er fortsat uklar, herunder hvordan
erhvervslivet bliver inddraget i disse strategisk vigtige drøftelser.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer støtter generelt Kommissionens anbefalinger om at
identificere og prioritere kritiske teknologiområder, der bør underlægges
grundige risikovurderinger ift. at understøtte EU's økonomiske sikkerhed.
Især er bioteknologi central for den fortsatte udvikling af ressourceeffektiv
og bæredygtig landbrugsproduktion.
Dog vil det ifm. den kommende håndtering af de kritiske teknologiområder
være vigtigt at sikre, at der opnås den rette balance mellem på den ene side
5
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
tiltagene til at minimere risici forbundet med de konkrete teknologier og
på den anden side konsekvenserne, som disse tiltag samtidig kan have på
europæisk produktion og eksport af bl.a. landbrugs- og fødevarer.
Eksempelvis kan handelspartnere opfatte EU’s tiltag til at beskytte en
konkret teknologi som protektionistisk og foretage modtræk, der
begrænser EU’s eksisterende handel på andre områder, der ikke direkte er
relaterede til den konkrete teknologi. Erfaringsmæssigt øges derved
muligheden for en egentlig handelskrig, som alle parter i sidste ende vil
tabe ved. Danmark har virksomheder med et stærkt potentiale for udvikling
og eksport af biosolutions, hvis vækstmuligheder kan blive begrænset i den
forbindelse.
Samtidig bør det også tilstræbes, at EU-tiltag ikke påfører europæiske
virksomheder en administrativ byrde eller besværliggør virksomhedernes
innovations- og udviklingsindsats, dvs. hvis EU for at beskytte egen
teknologi indfører regulering, der virker hæmmende på virksomhedens
forretningsområde.
På landbrugs- og fødevareområdet er mulighederne for at introducere
innovative løsninger baseret på bioteknologi, som kan fremme en mere
bæredygtig produktion, på flere områder aktuelt begrænset af unødigt
restriktive krav og langsomme godkendelsesprocedurer. Den europæiske
position bør her fremmes gennem støtte til forskning og udvikling i Europa
og ved at gennemgå regler og procedurer med henblik på i højere grad at
understøtte udvikling og ibrugtagning af nye teknologier i Europa.
Landbrug & Fødevarer ser frem til den fortsatte dialog ifm. det opfølgende
arbejde vedr. kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed,
herunder den forventede strukturerede dialog med den private sektor.
Dansk Metal
Dansk Metal ser positivt på Kommissionens initiativ. Det er vigtigt for
industriens forsyningskæder at få skabt en dybere forståelse for, hvor EU
er blevet for afhængig af teknologier fra tredjelande, og hvilke
konsekvenser dette kan indebære. Nye teknologier er helt afgørende for at
sikre en højere produktivitet i industrien, og derfor er det vigtigt, at EU
styrker sine kompetencer inden for nye teknologier. Desværre er andre
lande som USA og Kina længere fremme end Europa inden for en lang
række teknologier, der får stor betydning for konkurrenceevnen i
fremtiden. Ifølge en analyse fra McKinsey gælder det blandt andet kunstig
intelligens, kvantecomputere og bioteknologier. Derfor er det også et godt
signal fra Kommissionen, at de med anbefalingerne lægger op til et øget
fokus på at sikre EU’s kompetencer, konkurrenceevne og sikkerhed inden
for disse afgørende teknologier.
For Dansk Metal er det særligt vigtigt, at vi sikrer produktionen af
mikrochips og halvledere i Europa. Mikrochips og halvledere er vigtige i
6
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
mange produktioner verden over. Vi har set hvordan mangel på mikrochips
og halvledere har sat produktioner i stå i Danmark såvel som resten af
Europa de seneste år. Derfor bør regeringen også arbejde for, at Danmark
får en central rolle i den europæiske udvikling af avancerede mikrochips.
Det gælder både i forhold til forskning og udvikling, men i lige så høj grad
inden for uddannelse af fremtidens arbejdskraft. Her er det vigtigt at
fokusere på faglærte og de videregående tekniske uddannelser, som er
nødvendige for, at vi kan genopbygge mikrochipindustrien i Europa, og så
Danmark kan få en større del af mikrochips-industrien. I dag har Danmark
en mindre mikrochips-industri, og denne har gode muligheder for at blive
styrket efter, at European Chips Act er trådt i kraft.
Green Power Denmark
Green Power Denmark vil gerne opfordre til, at Danmark arbejder for, at
energiteknologi kommer med på den prioriterede liste over kritiske
teknologier, der skal risikovurderes først i forhold til EU’s økonomiske
sikkerhed. Dette skal ses i lyset af de seneste års udvikling på
Energiområdet, herunder konsekvenserne af Ruslands angreb på Ukraine,
usikkerhed om energiforsyningen, stigende energipriser samt den øgede
globale konkurrence og fokus på statsstøtte til udvikling og produktion af
energiteknologier i bl.a. Kina og USA. Dertil kommer, at europæisk
afhængighed af energiteknologi fra tredjelande og fremmede magters
muligheder for at monitorere og kontrollere (tænde og slukke) installeret
energiteknologi udgør en stor sikkerhedsrisiko, som kan udnyttes i såvel
civile som militære sammenhænge. Derudover bør ”vindenergi” tilføjes på
listen over kritiske energiteknologier i annexet til EU-Kommissionens
anbefalinger, og ”Hydrogen” bør rettes til ”Renewable hydrogen”.
Danske Rederier
Danske Rederier finder det fornuftigt, at man fra europæisk side ser på de
listede teknologier, der alle kan have en kritisk betydning for Europas
økonomiske sikkerhed. For skibsfarten er det dog generelt gældende, at
branchen er aftager af færdige produkter/services, som benytter visse af de
nævnte teknologier, bl.a. i forbindelse med sikker sejlads. Derfor er
søfarten ikke direkte involveret i udviklingen og driften af teknologierne.
Danske Rederiers risikovurdering for visse af de nævnte teknologier er
derfor, at mangel på forsyningssikkerhed udgør den primære trussel for
skibsfarten. Som led i dette vurderer Danske Rederier, at forsyningen af
disse teknologier kan udgøre en sårbarhed for EU’s økonomiske sikkerhed.
Fsva. de enkelte listede teknologier, har Danske Rederier udpeget syv
områder relevante for skibsfarten:
1. Teknologier vedr. avancerede halvledere
2. Kvanteteknologier
3. Teknologier vedr. avanceret konnektivitet og navigation og digitale
teknologier
7
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
2787309_0008.png
4.
5.
6.
7.
Avancerede sensorteknologier
Rum- og fremdriftsteknologier
Energiteknologier
Robotteknologi og autonome systemer
Danske Rederier vurderer, at forsyningssikkerhed i første omgang er et
problem for producenterne, som vi også så under COVID19, hvor der var
en mangel på computer-chips. Dog kan forsyningssikkerheden i sidste
ende have stor betydning for sejladssikkerheden, hvis skibene ikke kan få
det udstyr de har behov for. I lyset af dette vurderer Danske Rederier, at
produktion af teknologierne ikke bør afhænge af få udbydere. Flere
udbydere vil sikre en større forsyningssikkerhed – og dermed også fremme
Europas økonomiske sikkerhed.
Tænketanken Europa
Tænketanken Europa er bekymret for at EU's strategi for økonomisk
sikkerhed vil være i strid med WTO-reglerne. Derfor mener Tænketanken
Europa, at det vil være naturligt, at nogle af EU´s medlemslande vil opfordre
Kommissionen til at få så megen klarhed som mulig over, om WTO-reglerne
her overholdes eller overtrædes. Derudover understreger Tænketanken
Europa, at eksportkontrol er et kontroversielt område for mange lande, der
vil være skeptiske ift. at overlade kompetence til Kommissionen. Samtidig
kan der være konkrete situationer, hvor en bedre koordineret EU-tilgang kan
være nyttig. Fokus vil her være på at få mere klarhed over, hvad der konkret
skal til på eksportkontrolområdet for, at EU samlet kan opnå øget økonomisk
sikkerhed.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til udpegelse af de 10 kritiske teknologiområder
samt til det efterfølgende arbejde med risikovurderingerne med respekt for
nationale kompetencer. Det forventes dog, at visse medlemslande vil lægge
vægt på en mere systematisk involvering af både medlemsstater,
virksomheder og nationale eksperter for at sikre et databaseret grundlag.
Det kan desuden forventes, at medlemsstaterne generelt vil kunne støtte en
proportional opdatering eller udbygning af EU’s værktøjskasse, hvis det
vurderes nødvendigt på baggrund af risikovurderingerne.
Der forventes på generelt plan drøftelser om balancen mellem nedbringelse
af sikkerhedsrisici og fastholdelsen af en åben økonomi samt om
kompetencefordelingen mellem nationalt og EU-niveau i forhold til
justeringer af eksisterende værktøjer og introduktion af nye. Ligeledes kan
strategiens arbejdsspor om at styrke EU’s konkurrenceevne afføde
drøftelser om balancen mellem at fremme udviklingen af bestemte
teknologier og opretholde den fri konkurrence på det indre marked.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
8
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
Regeringen støtter generelt, at der tænkes mere strategisk om EU's
økonomiske sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt at ramme den rette
balance. På den ene side skal vi sikre øget beskyttelse af danske og
europæiske strategiske interesser. På den anden side skal vi opretholde en
åben økonomi. Vi skal opretholde og udvikle det indre marked og undgå
øget protektionisme og fragmentering af den globale økonomi. Regeringen
vil derfor præsentere en ny globaliseringsstrategi, der skal understøtte en
fortsat god konkurrenceevne for danske virksomheder. Det indebærer
blandt andet at give dansk erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at
imødegå udfordringer og gribe muligheder i forbindelse med den
teknologiske udvikling.
Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye
kritiske teknologier. Regeringen støtter også udvælgelsen af kritiske
teknologiområder og anerkender, at listen er et nyttigt værktøj til at
understøtte arbejdet med EU’s økonomiske sikkerhed. Regeringen ser
generelt gerne, at udpegningen af kritiske teknologiområder sker ud fra
klare og gennemsigtige kriterier og på et grundigt analytisk grundlag.
Regeringen mener, at de fælles risikovurderinger skal bidrage til at sikre
effektiv brug, harmonisering og håndhævelse af eksisterende værktøjer på
en måde, så vi sikrer lige konkurrencevilkår samt et modstandsdygtigt EU,
der taler med én stemme globalt. Det kræver at medlemsstaterne,
virksomheder og forskningsinstitutioner inddrages tæt i udarbejdelsen af
risikovurderingerne igennem en transparent proces. Det kræver også, at
risikovurderingerne kontinuerligt opdateres givet den løbende udvikling i
teknologi og trusselsbillede.
Regeringen finder, at det er centralt at allokere tilstrækkelig tid til at
udarbejde risikovurderingerne af de fire højest prioriterede
teknologiområder, før man iværksætter risikovurderingerne af de
resterende seks teknologier. Regeringen vil opfordre til at arbejdet med at
foretage en fælleseuropæisk risikovurdering af energiteknologiområdet
anses for en central prioritet. Det skal ses i lyset af vigtigheden af den
grønne omstilling og behovet for at sikre en stabil energiforsyning til EU
Regeringen påpeger vigtigheden af synergien mellem denne liste og andre
initiativer såsom Strategic Technologies for Europe-platformen,
Observatoriet for kritiske teknologier og NATO's liste over nye og
disruptive teknologier. Regeringen finder det vigtigt at bevare denne
synergi og undgå at sende forvirrende signaler til industrien og
forskningsmiljøerne.
Regeringen er åben for at drøfte nye værktøjer til at nedbringe konkrete
afgørende risici forbundet med kritisk teknologi, hvor det vurderes
nødvendigt, og hvis det resulterer i en øget harmonisering og forbedret
9
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Grund- og nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed
2787309_0010.png
håndhævelse af de beskyttende foranstaltninger. Dertil finder regeringen
det generelt vigtigt, at man understøtter udviklingen af EU’s kapaciteter
inden for kritiske teknologiområder. Indførsel og anvendelse af eventuelle
tiltag i forlængelse af risikovurderingerne skal være proportionale med
identificerede sikkerhedsrisici, så man ikke unødigt hæmmer udviklingen
af nye teknologier og EU’s konkurrenceevne.
Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed
og en stærkere koordinering sker med respekt for nationale kompetencer,
herunder i respekt for medlemsstaternes eneansvar på området for national
sikkerhed og forsvar. Eventuelle nye værktøjer bør have et klart og
afgrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke teknologier og
ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed. Regeringen
finder det vigtigt, at sådanne værktøjer ikke anvendes før grundige
risikovurderinger er fuldført.
Endvidere finder regeringen det vigtigt, at tiltagene er WTO-medholdelige.
Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af
strategien og risikovurderingerne af de kritiske teknologiområder, når disse
foreligger.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev
oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender)
den 20. juli samt senere i opdateret udgave 3. november 2023. Grund- og
nærhedsnotat om fællesmeddelelsen om en europæisk strategi for
økonomisk sikkerhed er sendt til udvalget den 26. juli 2023 samt i
opdateret udgave 27. september 2023.
10