Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 143
Offentligt
2785910_0001.png
Den 20. november 2023
FVM 318
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær
støtte til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af
naturkatastrofer (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de
landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer i perioden august
og september 2023. Kommissionen foreslår, at der med hjemmel i den fælles markedsordning
(forordning 1308/2013) anvendes EU-midler til ekstraordinær støtte til berørte landbrugere i de to
medlemsstater. Finansieringen foreslås gennem landbrugsreserven. Medlemsstaterne gives mulighed
for at yde op til 200 pct. i national medfinansiering. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den
Fælles Markedsordning den 30. november 2023. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de
landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer i august-september
2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 221 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308 /2013
af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, særligt artikel 221.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for
Landbrugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
Kommissionen ikke forslaget, og Kommissionen kan inden for to måneder forelægge Komitéen et
ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen
udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen vedtage forslaget.
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for Den Fælles Markedsordning for
Landbrugsprodukter den 30. november 2023.
Formål og indhold
Forslaget om ekstraordinær landbrugsstøtte til Grækenland og Slovenien fremsættes, fordi dele af
Grækenland i august og september 2023 blev ramt af skovbrande af usædvanligt omfang og
efterfølgende blev ramt af oversvømmelser, mens Slovenien den 3.-4. august 2023 blev ramt af store
mængder regn og kraftig storm, der resulterede i jordskred og oversvømmelser. I begge medlemsstater
medførte naturkatastroferne store skader på landbrugsarealerne.
Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 138/2013),
hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger til løsning af specifikke problemer. Forslaget indebærer,
at der kan ydes en støtte på samlet ca. 51,7 mio. euro (ca. 385 mio. kr.). Støtten til Grækenland andrager
ca. 43,1 mio. euro (ca. 321 mio. kr.). Støtten til Slovenien andrager ca. 8,6 mio. euro (ca. 64 mio. kr.). De
to medlemsstater var også omfattet af den ekstraordinære støtte, der blev ydet til 22 medlemsstater i
medfør af forordning (EU) 2023/1464 af 14. juli 2023, men Kommissionen anfører, at de seneste
begivenheder er af en sådan karakter, at yderligere støtte er nødvendig for at kunne yde en delvis
kompensation. Grækenland blev dengang tildelt 15,8 mio. euro, og Slovenien 1,2 mio. euro.
Med forslaget får de to medlemsstater mulighed for at supplere EU-støtten med op til 200 pct. nationale
midler. De to lande skal senest den 29. februar 2024 meddele Kommissionen, hvorledes støtten vil
udmøntes. Udbetalingerne skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som
tager de påvirkede landbrugeres tab i betragtning, og må ikke skabe markeds- eller
konkurrenceforvridning. Støtten skal være udbetalt senest 31. maj 2024.
Støtten foreslås finansieret af landbrugsreserven på 450 mio. euro, som opføres direkte på EU-
budgettet. Den kan anvendes til kriseordninger i form af intervention og/eller privat oplagring samt til
de kriseordninger, der kan etableres i henhold til artikel 219-221 i den fælles markedsordning
(forordning 138/2013). Uforbrugte midler overføres til efterfølgende år. Hvis der ikke er midler på
budgettet til at fylde reserven op, sker det som sidste udvej ved at anvende finansiel disciplin. Finansiel
disciplin dækker over, at Kommissionen med en fastsat procentandel beskærer de direkte betalinger til
tilskudsmodtagere, der på et år modtager mere end 2.000 euro.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU’s budget. Finansieringen
foreslås at ske via landbrugsreserven. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på
EU’s budget på 51,7 mio. euro. Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende til
ca. 1,2 mio. euro (ca. 8,9 mio. kr.). Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til de landbrugssektorer i Grækenland og Slovenien, der er påvirket af naturkatastrofer
Det bemærkes, at en fuld anvendelse af den afsatte landbrugsreserve i løbet af regnskabsåret 2024 (16.
oktober 2023-15. oktober 2024) kan medføre behov for at reducere den direkte indkomststøtte til
landbrugere for at genopfylde landbrugsreserven. Landbrugsreserven kan også fyldes op af eventuelt
andre ubrugte midler og formålsbestemte indtægter under landbrugsområdet.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være bred opbakning til forslaget i komiteen.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven. Regeringen har dog
forståelse for den ekstraordinære situation grundet de særlige vejrforhold. Regeringen lægger vægt på,
at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt. Regeringen lægger endvidere vægt
på, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på objektive kriterier, der viser, at der er særlige
udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlemsstater. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3