Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
30. april 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 251
Vil ministeren over for den parlamentariske arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget re
degøre for, om der er tale om dobbeltregulering ift. regulering af regulatorisk forfald
af kapitalinstrumenter, når området både reguleres i CRR med en gradvis udfasning
af instrumenterne i kapitalgrundlaget, før instrumenterne reelt forfalder, og når der i
Finanstilsynets solvensvejledning samtidig stilles krav om, at institutter skal afsætte nok
ekstra kapital til at neutralisere effekten af det kommende års regulatoriske forfald af ka
pitalgrundlagsinstrumenter, hvilket betyder at man fremskynder den lovfastsatte gradvise
udfasning af instrumenterne i kapitalgrundlaget med et år?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
På udvalgets vegne
Louise Elholm
formand
1/1