Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
4. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 199
Hvad er ministerens holdning til at indføre samme regler for tilsyn med bankernes rente
og indlånsmarginal som det britiske FCA – herunder:
– Finanstilsynet skal hvert halve år udarbejde en rangordnet liste med de banker, der
har de hhv. laveste og højeste indlånsrenter på markedet ved anfordringsindskud og
indlån med forskellige bindinger på opsigelse og formål.
– Finanstilsynet skal undersøge, om de banker, der giver de laveste indlånsrenter på
markedet, aktivt har rådgivet relevante kunder om mere fordelagtige indlånsprodukter
hos banken.
– Finanstilsynet skal kræve, at bankerne redegør for indlånsrenteniveauerne på hhv.
tilbud til nye kunder og indlånsrenteniveauerne for eksisterende kunder.
– Finanstilsynet skal gennemføre et årligt pristjek af pengeinstitutternes rentesatser på
hhv. udlån og indlån sammenholdt med Nationalbankens renteudvikling. Pristjekket
skal bidrage til at vurdere om markedet er konkurrencedygtigt og sikrer forbrugerne
rimelige rentesatser. I pristjekket bør endvidere indgå andre priser såsom gebyrer.
– Finanstilsynet skal overvåge bankernes tempo i at ændre deres renter på indlånskonti
– herunder anfordringskonti, når nationalbank-renten sættes op.
Der henvises til pressemeddelelsen ”FCA sets out 14-point action plan on cash savings”,
den 31. juli 2023 (https://www.fca.org.uk/news/press-releases/action-plan-cash-savings).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 18. marts 2024.
På udvalgets vegne
Louise Elholm
formand
1/1