Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2806046_0001.png
Fra:
Simone Poulsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. december 2023 13:20
Emne:
Ønske om foretræde for Erhvervsudvalget
Til Erhvervsudvalget
På vegne af Autoskadebranchen (SKAD) vil vi gerne anmode om et foretræde for Erhvervsudvalget, for at
fortælle om det behov, vi ser for en lovændring i forbindelse med reparation af trafikskadede elbiler, og for
at øge forbrugersikkerheden. Når vi ønsker et foretræde for Erhvervsudvalget, skyldes det, at lovhjemlen, vi
mener der er behov for ændringer i, hører under Erhvervsministeriets ressort. Sikkerhedsstyrelsen, som
hører under Erhvervsministeriet, henviser til netop manglende lovhjemmel.
Lovgivningen, der hører under Sikkerhedsstyrelsen, omfatter ikke kørende elektriske systemer, men
udelukkende bygninger. Derfor mener vi, at der er behov for en udvidelse af Sikkerhedsstyrelsens
lovhjemmel i forhold til Installationsbekendtgørelsen.
Som lovgivningen er i dag, skal man være autoriseret elektriker for at udføre enhver form for elektrisk
installation og reparation i bygninger. I forhold til reparationer af trafikskadede elbiler, hvor strømstyrken er
mindst dobbelt så høj, stilles der imidlertid ikke krav om særlig uddannelse, ligesom der heller ikke stilles
krav til certificering eller autorisation.
Er en elbil ikke repareret korrekt er der risiko for stød og brand. Den udvidelse, vi mener, der er behov
for, skal beskytte forbrugere mod risikoen stød og brand, samt sikre, at den grønne omstilling ikke lider
skade, fordi når forkert reparerede elbiler bryder i brand i forbrugerens carport eller garage, medfører det
betydelige negative konsekvenser.
Vi håber, at udvalget vil se os til et foretræde i et nye år.
Venlig hilsen
Simone Poulsen
Chefkonsulent
T +45 33 93 20 00
M +45 54 34 32 11
Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |
Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: Henvendelse af 19/12-23 fra SMVdanmark om behov for en lovændring i forbindelse med reparation af trafikskadede elbiler og for at øge forbrugersikkerheden (anmodning om foretræde for udvalget)
2806046_0002.png
SMVdanmark repræsenterer ca. 18.000 SMV-virksomheder. Vi er den eneste danske
hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er