Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af udvalget den 20. novem-
ber 2023 efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad der er gået galt, siden anbefalingerne fra rede-
gørelsen om indsatsen for en mindre byrdefuld implementering af er-
hvervsrettet EU lovgivning fra maj 2018 tilsyneladende ikke har ført til, at
færre EU-direktiver er blevet overimplementeret (jf. "EU lovgivning bliver
overimplementeret i dansk lovgivning", CEPOS, den 16. november 2023)?
Svar:
Danmark skal være et attraktivt land at drive virksomhed i, og erhvervsli-
vets konkurrence- og rammevilkår er en særlig prioritet for regeringen. Re-
geringen har derfor fokus på at undgå utilsigtet implementering af EU-re-
gulering, der går videre end minimumskravene.
Ved implementering af love og bekendtgørelser tager regeringen aktiv stil-
ling til mulig overimplementering. Dette sker ud fra de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering, der skal sikre, at virksom-
hederne ikke bliver pålagt unødvendige byrder, med mindre særlige hen-
syn taler herfor. Når EU-regulering ikke minimumimplementeres, skyldes
det ofte hensyn til særlige danske forhold som selskabsstrukturer og skat-
teregler og forhold vedrørende miljø og klima, forbrugerbeskyttelse, soci-
ale forhold, dyrevelfærd eller lignende. Ydermere oplyses Folketinget om
et givent lovforslags forhold til principperne, så der er åbenhed om, at et
lovforslag går videre end minimumskravene. Sådan sikrer vi, at der kun
overimplementeres tilsigtet, når der træffes et politisk valg om det.
Det bemærkes i øvrigt, at ifølge CEPOS’ analyse, som der henvises til i
spørgsmålet, har der efter 2021 været et markant fald i overimplementerin-
gen af EU-direktiver.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk