ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Lovudkast - Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 88
Offentligt

ERHVERVSSTY RELSEN

Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ift. udkast til for-

slag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre

love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrap-

portering og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

Fax

35 29 10 00

35 29 10 01

Baggrund

Med gennemførelse af bæredygtighedsdirektivet indføres krav om, at alle store

virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnote-

rede mikrovirksomheder) skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter euro-

pæiske standarder for bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen i årsrap-

porten og indberette oplysningerne digitalt.

I overensstemmelse med bæredygtighedsdirektivet er formålet med lovforslaget

at styrke rammerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering. Arbejdet

med bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt centralt for erhvervslivets

arbejde med den bæredygtige omstilling. Det er centralt, at bæredygtighedsrap-

porteringen bliver både troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne.

Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med den

foreslåede bæredygtighedsrapportering bedre kan vurdere virksomhedernes bæ-

redygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæ-

redygtige virksomheder.

Det bemærkes, at de virksomheder, der fremadrettet bliver omfattet af bæredyg-

tighedsrapportering, også skal rapportere efter taksonomiforordningen. Taksono-

miforordningen stiller krav om, at de omfattede virksomheder skal rapportere på

tre nøgleresultatindikatorer (omsætning, kapital- og driftsudgifter) samt opgøre

andelen af deres økonomiske aktiviteter, som er klima- og miljømæssigt bære-

dygtige aktiviteter. Hvor det i dag kun er de største børsnoterede virksomheder,

der er omfattet af taksonomiforordningen, vil det fremover blive alle store virk-

somheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede

mikrovirksomheder).

Endelig bemærkes, at udkastet til lovforslag gennemfører Kommissionens dele-

gerede direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beret-

ninger for visse virksomhedsformer for så vidt angår ændring af størrelsesgræn-

serne for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Formålet med

at hæve størrelsesgrænserne i regnskabsdirektivet er, at afspejle den seneste in-

flation særligt i 2021 og 2022.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser viser, at

CSRD medfører store omkostninger for dansk erhvervsliv. Implementeringen af

CVR-nr 10 15 08 17

E-post [email protected]

www.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Lovudkast - Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

2/3

direktiverne i dansk ret vurderes at medføre ca. 6 mia. kr. i omstillingsomkost-

ninger i forbindelse med, at virksomhederne omstiller sig til at efterleve regule-

ringen første gang og herefter ca. 5 mia. kr. årligt i løbende omkostninger for

dansk erhvervsliv. Derudover vil CSRD ift. taksonomiforordningen udløse kon-

sekvenser for erhvervslivet for ca. 4,8 mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca.

2,5 mia. kr. årligt i løbende omkostninger,

jf. tabel 1.

De standarder, som virksomhederne skal rapportere efter, genererer de fleste er-

hvervsøkonomiske byrder, da de fastsætter de oplysninger (fx ift. miljø og klima),

som virksomhederne skal rapportere om. De høje omstillingsomkostninger skyl-

des, at virksomhederne skal investere i at omstille deres medarbejderes kompe-

tencer og virksomhedens arbejdsgange samt i nye IT-systemer for at sikre, at

virksomheden kan rapportere efter de kommende regler. De høje løbende om-

kostninger skyldes bl.a., at virksomhederne løbende skal indhente oplysninger fra

egne systemer, datterselskaber og værdikæden samt håndtere og bearbejde disse

oplysninger.

Tabel 1

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Mio. kr. (2023-pl)

CSRD

Omkostninger som følger af CSRDs

direktivtekst samt de ikke-sektor-

specifikke standarder

- Heraf finansielle virksomheder

- Heraf ikke-finansielle virksomhe-

der

Omkostninger som følger af CSRDs

direktivtekst, specifikt for revisorer

Lettelser som følger forhøjelse af

størrelsesgrænser i regnskabsdirek-

tivet

Total (direkte)

Taksonomiforordningen

Omstillings-

omkostninger

Løbende omkostnin-

ger (årligt)

5.984

228

5.756

5.985

4.767

5.081

164

4.917

-4

5.086

2.462

Anm. Tallene er beregnet ud fra virksomhedspopulationen i de omfattede

regnskabsklasser i regnskabsåret 2022. Det har ikke været muligt at indregne

omkostninger til dataindhentning/behandling for ca. 50 direkte omfattede

børsnoterede SMV’er. Det bliver muligt, når SMV-standarden

vedtages af

Kommissionen.

Med CSRD implementeres samtidig forhøjede størrelsesgrænser i regnskabsdi-

rektivet, som betyder, at flere virksomheder ændrer regnskabsklasse og derved

skal rapportere efter mindre omfattende regnskabskrav, herunder ift. CSRD.

Forhøjelserne forventes at reducere de løbende omkostninger for erhvervslivet

med ca. 4 mio. kr. årligt.

Kilde: Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen

3/3

Det forventes, at virksomheder i de omfattede virksomheders leverandørkæder

(herunder et stort antal SMV’er) også vil blive påvirket af CSRD, da de skal le-

vere oplysninger til de omfattede virksomheders rapportering. Forventningen er,

at denne effekt vil være væsentlig for de berørte virksomheder, men det er endnu

ikke muligt at estimere disse konsekvenser. Dette forventes først muligt, når

Kommissionen forventeligt medio 2024 vedtager SMV-standarder (for de omfat-

tede børsnoterede SMV’er), som sætter rammen for, hvilke krav der vil blive stil-

let ned i leverandørkæderne.

Afslutningsvis bemærkes, at forhøjelserne af størrelsesgrænserne i lovforslaget

betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af lempeligere regnskabs- og revi-

sionskrav. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de forhøjede størrelsesgrænser – og

hermed ændrede fordelinger af virksomhedspopulationen på regnskabsklasser –

vil give lettelser for erhvervslivet på ca. 4,0 mio. kr. årligt.

Frist for bemærkninger

Erhvervsstyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger senest den 20. decem-

ber 2023. Styrelsen har ikke mulighed for at tage højde for bemærkninger, der

modtages efter denne dato.

Det fremgår af høringslisten, hvilke organisationer m.v., målingen af de erhvervs-

økonomiske konsekvenser er sendt i høring hos.

Bemærkninger bedes sendt til chefkonsulent Anne Frendrup Petersen på

[email protected]

og chefkonsulent Helle Bøjen Larsen på

[email protected]

Med venlig hilsen

Helle Bøjen Larsen