ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Lovudkast - Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

15. december 2023

Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. udkast til for-

slag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love

(gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapporte-

ring og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

33 12 37 78

Baggrund

Med gennemførelse af bæredygtighedsdirektivet indføres krav om, at alle

store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af

børsnoterede mikrovirksomheder) skal rapportere bæredygtighedsoplys-

ninger efter europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering i ledel-

sesberetningen i årsrapporten og indberette oplysningerne digitalt.

I overensstemmelse med bæredygtighedsdirektivet er formålet med lov-

forslaget at styrke rammerne for virksomheders bæredygtighedsrapporte-

ring. Arbejdet med bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt cen-

tralt for erhvervslivets arbejde med den bæredygtige omstilling. Det er cen-

tralt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både troværdig og anvendelig

for regnskabsbrugerne.

De konkrete beregninger af de erhvervsøkonomiske konsekvenser forelig-

ger først nu. Det skyldes, at de standarder, som virksomhederne skal rap-

portere efter, og som genererer langt de fleste erhvervsøkonomiske byrder,

først blev vedtaget af Kommissionen den 31. juli 2023. Først efterfølgende

har det været muligt for Erhvervsstyrelsen at udarbejde en retvisende kon-

sekvensvurdering. Standarderne er fastsat i delegerede forordninger, der

har direkte virkning i medlemsstaterne.

Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med

den foreslåede bæredygtighedsrapportering bedre kan vurdere virksomhe-

dernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning

af de mest bæredygtige virksomheder.

Det bemærkes, at de virksomheder, der fremadrettet bliver omfattet af

bæredygtighedsrapportering, også skal rapportere efter taksonomiforord-

Fax

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Lovudkast - Høring over måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet)

ningen. Taksonomiforordningen stiller krav om, at de omfattede virksom-

heder skal rapportere på tre nøgleresultatindikatorer (omsætning, kapital-

og driftsudgifter) samt opgøre andelen af deres økonomiske aktiviteter,

som er klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Hvor det i dag

kun er de største børsnoterede virksomheder, der er omfattet af taksono-

miforordningen, vil det fremover blive alle store virksomheder og alle

børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirk-

somheder).

Endelig bemærkes, at udkastet til lovforslag gennemfører Kommissionens

delegerede direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhø-

rende beretninger for visse virksomhedsformer for så vidt angår ændring

af størrelsesgrænserne for mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder. Formålet med at hæve størrelsesgrænserne i regnskabsdirektivet

er, at afspejle den seneste inflation særligt i 2021 og 2022.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser vi-

ser, at CSRD medfører store omkostninger for dansk erhvervsliv. Imple-

menteringen af direktiverne i dansk ret vurderes at medføre ca. 6 mia. kr. i

omstillingsomkostninger i forbindelse med, at virksomhederne omstiller

sig til at efterleve reguleringen første gang og herefter ca. 5 mia. kr. årligt

i løbende omkostninger for dansk erhvervsliv. Derudover vil CSRD ift.

taksonomiforordningen udløse konsekvenser for erhvervslivet for ca. 4,8

mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca. 2,5 mia. kr. årligt i løbende om-

kostninger,

jf. tabel 1.

De standarder, som virksomhederne skal rapportere efter, genererer de fle-

ste erhvervsøkonomiske byrder, da de fastsætter de oplysninger (fx ift.

miljø og klima), som virksomhederne skal rapportere efter. De høje om-

stillingsomkostninger skyldes, at virksomhederne skal investere i at om-

stille deres medarbejderes kompetencer og virksomhedens arbejdsgange

samt nye IT-systemer for at sikre, at virksomheden kan rapportere efter de

kommende regler. De høje løbende omkostninger skyldes bl.a., at virksom-

hederne løbende skal indhente oplysninger fra egne systemer, datterselska-

ber og værdikæden samt håndtere og bearbejde disse oplysninger.

Tabel 1

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Mio. kr. (2023-pl)

CSRD

Omkostninger som følger af CSRDs

direktivtekst samt de ikke-sektor-

specifikke standarder

- Heraf finansielle virksomheder

- Heraf ikke-finansielle virksomhe-

der

Omkostninger som følger af CSRDs

direktivtekst, specifikt for revisorer

Lettelser som følger forhøjelse af

størrelsesgrænser i regnskabsdirek-

tivet

Total (direkte)

Taksonomiforordningen

Omstillings-

omkostninger

Løbende omkostnin-

ger (årligt)

5.984

228

5.756

5.985

4.767

5.081

164

4.917

-4

5.086

2.462

Anm. Tallene er beregnet ud fra virksomhedspopulationen i de omfattede

regnskabsklasser i regnskabsåret 2022. Det har ikke været muligt at indregne

omkostninger til dataindhentning/behandling for ca. 50 direkte omfattede

børsnoterede SMV’er. Det bliver muligt, når SMV-standarden

vedtages af

Kommissionen.

Med CSRD implementeres samtidig forhøjede størrelsesgrænser i regnskabsdi-

rektivet, som betyder, at flere virksomheder ændrer regnskabsklasse og derved

skal rapportere efter mindre omfattende regnskabskrav, herunder ift. CSRD.

Forhøjelserne forventes at reducere de løbende omkostninger for erhvervslivet

med ca. 4 mio. kr. årligt.

Kilde: Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen

Det forventes, at virksomheder i de omfattede virksomheders leverandør-

kæder (herunder et stort antal SMV’er) også vil blive

påvirket af CSRD,

da de skal levere oplysninger til de omfattede virksomheders rapportering.

Forventningen er, at denne effekt vil være væsentlig for de berørte virk-

somheder, men det er endnu ikke muligt at estimere disse konsekvenser.

Dette forventes først muligt, når Kommissionen forventeligt medio 2024

vedtager SMV-standarder

(for de omfattede børsnoterede SMV’er), som

sætter rammen for, hvilke krav der vil blive stillet ned i leverandørkæderne.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at forhøjelserne af størrelsesgrænserne

i lovforslaget betyder, at flere virksomheder bliver omfattet af lempeligere

regnskabs- og revisionskrav. Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forhøjede

størrelsesgrænser

–

og hermed ændrede fordelinger af virksomhedspopu-

lationen på regnskabsklasser

–

vil give lettelser for erhvervslivet på ca. 4,0

mio. kr. årligt.

Videre proces

Erhvervsstyrelsen vil sende resultatet af målingen af de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i en kort offentlig høring den 15. december 2023 med

høringsfrist den 20. december 2023. Lovforslaget forventes fremsat FEB I.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov