4. december 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG
Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010,
(EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 1095/2010 og (EU)
2021/523 for så vidt angår visse rapporteringskrav inden for finan-
sielle tjenesteydelser og investeringsstøtte, KOM (2023) 593
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag til forordning
om at ændre de grundlæggende forordninger for Det Europæiske Finans-
tilsynssystem (ESFS)
1
og forordningen om InvestEU-programmet
2
for så
vidt angår visse rapporteringskrav inden for finansielle tjenesteydelser og
investeringsstøtte (data-delingsforslaget).
Formålet med forslaget er at nedbringe de finansielle virksomheders byr-
der forbundet med indberetning til finansielle tilsynsmyndigheder og ind-
går i en større tværgående pakke fra Kommissionen om at reducere de
administrative byrder i EU. Forslaget udvider de europæiske og nationale
tilsynsmyndigheders muligheder for at dele data med hinanden samt åbner
mulighed for at dele anonymiseret data med Kommissionen, finansielle in-
stitutioner og forskere.
Kommissionen foreslår også, at de europæiske tilsynsmyndigheder skal ar-
bejde med effektiv indberetning af data til myndigheder i deres arbejde
med tilsynskonvergens i EU.
Regeringen støtter målsætningen med forslaget, men finder det vigtigt at
fastholde, at data indsamlet til tilsynsmæssige formål som udgangspunkt
alene bør anvendes til dette formål med henblik på at sikre en høj tillid til
dataindsamlings- og datadelingsrammen. Regeringen finder det vigtigt, at
forslaget medfører reelle byrdelettelser for de finansielle virksomheder og
ikke giver nationale myndigheder unødige byrder. Regeringen finder det
også vigtigt, at ESA’ernes fokus på kerneopgaver ikke udvandes
ved at på-
lægge dem yderligere opgaver. Endelig finder regeringen det vigtigt at
1
ESFS omfatter de tre europæiske tilsynsmyndigheder EBA, ESMA og EIOPA samt
ESRB. Konkret drejer det sig om forordningerne (EU) nr. 1092/2010, 1093/2010,
1094/2010 og 1095/2010
2
Forordning (EU) nr. 2021/523