ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 54
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS ERHVERV SUDVALG

EU-Kommissionens henstilling vedr. kritiske teknologiområder

for EU's økonomiske sikkerhed

C(2023)6689

Resumé

Kommissionen har den 3. oktober 2023 offentliggjort en henstilling om ti

udvalgte teknologiområder, der anses som kritiske for EU's økonomiske

sikkerhed. Formålet med henstillingen er at udvikle en fælles ramme for

vurdering af risici med henblik på at identificere eventuelt relevante be-

skyttelsesforanstaltninger. Kommissionen anser fire teknologiområder som

særligt kritiske. Det gælder 1) avancerede halvledere, 2) kunstig intelligens,

3) kvanteteknologier og 4) bioteknologier. Disse teknologiområder bør,

ifølge Kommissionen, med højeste prioritet være genstand for en kollektiv

risikovurdering med medlemsstaterne inden udgangen af året.

Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye kri-

tiske teknologier. Derfor er det også et fokusområde i regeringens kom-

mende globaliseringsstrategi. Regeringen ser listen med kritiske teknolo-

gier samt de fælles europæiske risikovurderinger som nyttige værktøjer til

at understøtte arbejdet med

EU’s økonomiske sikkerhed.

Regeringen fin-

der, at teknologiområdernes kompleksitet og betydning for bl.a. EU's sik-

kerhed, forsyninger, egne styrkepositioner, handelspartnerskaber mv. nød-

vendiggør en grundig analyse og transparent proces for at sikre, at even-

tuelle fremtidige tiltag udformes, så de reelt bidrager til at styrke EU's

økonomiske sikkerhed. Regeringen ser derfor, at der bør ske tæt inddra-

gelse af medlemsstater, industri, forskere mv. i udarbejdelsen af risikovur-

deringerne. Regeringen vil bidrage aktivt til risikovurderingerne af de fire

første teknologier og vil i forbindelse med de forventede risikovurderinger

af de resterende seks teknologier opfordre til at prioritere energiteknologi.

Regeringen finder det vigtigt, at risikovurderingerne kontinuerligt opdate-

res givet den løbende udvikling i teknologi og trusselsbillede, samt at med-

lemsstaterne inddrages i denne proces på teknisk og politisk niveau. Rege-

ringen finder det desuden vigtigt, at indførsel og anvendelse af tiltag i for-

længelse af strategien og risikovurderingerne er proportionale med sikker-

hedsrisici, således at man ikke unødigt hæmmer udviklingen af nye tekno-

logier. Regeringen påpeger vigtigheden af synergi mellem listen over kri-

tiske teknologier og andre lignende initiativer for at sikre gennemsigtighed

for bl.a. virksomheder. Desuden er det vigtigt at sikre sammenhæng og sy-

nergi til samarbejdet med EU’s partnere, herunder især NATO.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

Baggrund

Henstillingen vedr. de kritiske teknologiområder kommer som opfølgning

på EU-Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk sikker-

hedsstrategi, som EU-Kommissionen og den Høje Repræsentant offentlig-

gjorde den 20. juni 2023. Denne er beskrevet i grund- og nærhedsnotat om

en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed fra den 26. juli 2023.

I Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk sikkerhedsstra-

tegi er et hovedelement at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i

relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici: 1)

Forsyningskæder, 2) kritisk infrastruktur, 3) uønsket teknologioverførsel,

og 4) brug af økonomisk afhængighed som våben. En sådan fælles ramme

for risikovurdering skal bygge på objektive kriterier, men også tage højde

for geopolitiske faktorer, hvor det er relevant at vurdere sandsynligheden

for negative påvirkninger. I meddelelsen forpligtede Kommissionen sig til

at foreslå en liste af kritiske teknologier, som skal indgå i den fælles

ramme, og gennemføre nærmere risikovurderinger med medlemslandene.

Henstillingen igangsætter dette arbejde.

Formål og indhold

Henstillingen identificerer 10 teknologiområder,

der er kritiske for EU’s øko-

nomiske sikkerhed. Listen med de 10 teknologiområder præsenteres som et

levende dokument, der kan ændres ift. den teknologiske udvikling. Kommis-

sionen har udvalgt fire prioriterede teknologiområder, som de anser for meget

sandsynligt at udgøre de mest følsomme og umiddelbare risici relateret til

teknologisikkerhed og teknologilækage:

1. Avancerede halvledere (f.eks. mikrochips),

2. Kunstig intelligens,

3. Kvanteteknologier og

4. Bioteknologier.

Disse teknologiområder har ifølge Kommissionen højeste prioritet og bør

være genstand for en kollektiv risikovurdering med medlemsstaterne inden

udgangen af året. De prioriterede teknologiområder bør risikovurderes med

henblik på at identificere de relevante beskyttelsesforanstaltninger.

De resterende seks teknologiområder er:

5. Netværks- navigations- og kommunikationsteknologier

6. Sensorteknologier

7. Rumteknologier

8. Energiteknologier

9. Robotteknologier

10. Nanoteknologier

Det forventes, at de resterende teknologiområder skal risikovurderes i første

halvdel af 2024.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

De 10 teknologiområder er udvalgt ud fra tre kriterier; 1) teknologiens mu-

ligheder og transformerende karakter, 2) risikoen for civil og militær fusion

og 3) risikoen for brug af teknologien i strid med menneskerettighederne.

Første kriterie handler om teknologiernes potentiale for at skabe store for-

bedringer og radikale forandringer i organisationer og i samfundet som hel-

hed. Andet kriterie handler om risikoen for, at teknologier, der både kan

bruges af militæret og af erhvervslivet, bliver misbrugt til at underminere

fred og sikkerhed. Tredje kriterie ser på risikoen for, at teknologien mis-

bruges til at udøve menneskerettighedskrænkelser, herunder begrænsning

af grundlæggende frihedsrettigheder.

De fire højest prioriterede teknologiområder:

Ift. mikrochips peger Kommissionen på, at disse er væsentlige komponenter

i elektroniske enheder inden for kritiske områder såsom kommunikation,

computer, energi, sundhed, transport og forsvars- og rumsystemer.

Kunstig intelligens-teknologier, herunder cloud og edge computing og data-

analyse, kan ifølge Kommissionen anvendes på mange måder og er afgø-

rende for behandling af store mængder af data og for beslutninger eller for-

udsigelser baseret på datadrevne analyser.

Kommissionen vurderer også, at kvanteteknologier har et stort potentiale til

at transformere flere sektorer ved at gøre praktisk brug af kvantemekanikken

i erhvervslivet og i militæret. Kvanteteknologi er under hastig udvikling, og

det fulde potentiale kendes endnu ikke fuldt ud.

Kommissionen argumenterer desuden for, at bioteknologier i høj grad kan

transformere områder som landbrug, miljø, sundhedsvæsen, life science fø-

dekæder eller biologisk baseret industriproduktion. Ifølge Kommissionen

kan nogle bioteknologier have en sikkerhedsmæssig eller militær dimension

–

især ved misbrug.

Risikovurderingerne:

Kommissionen peger på følgende vejledende principper ift. udarbejdelse og

strukturering af risikovurderingerne:

- Vurderingerne skal identificere de vigtigste typer af trusler og trus-

selsaktører. I den forbindelse bør de tage højde for geopolitiske fak-

torer. I relevant omfang skal de også vurdere sandsynligheden for, at

truslerne fører til negative konsekvenser for EU's økonomiske sikker-

hed.

- Vurderingerne bør også tage højde for bl.a. teknologiens værdikæde,

udviklingen i risikobilledet, samt relevant teknologisk udvikling. Det

indebærer eventuelle flaskehalse i værdikæder, en kortlægning af

hvor stærkt EU står inden for hvert teknologiområde, samt hvor glo-

balt sammenkoblet udviklingen af teknologierne er.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i

konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer vil kunne in-

debære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konse-

kvenser. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med

eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af risikovurderingen

af teknologierne.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. handelspolitik

samt for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 31.

oktober 2023. Høringssvar er modtaget fra Dansk Industri, Dansk Metal,

Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, Danske Rederier og Tænke-

tanken Europa.

Dansk Industri

Dansk Industri bemærker, at de fortsat anerkender EU-Kommissionens øn-

ske om at udvikle en fælles, koordineret europæisk tilgang til at identificere

og afdække EU mod risici, herunder udarbejde en liste over kritiske tekno-

logier, som er afgørende for EU’s økonomiske sikkerhed.

Det er i forlængelse heraf positivt, at bioteknologi er ét af de højst priori-

terede teknologiområder, som EU-kommissionen har valgt at medtage på

listen. Især hvis det betyder, at der kommer større fokus på de muligheder

for vækst, innovation og konkurrenceevne i EU’s økonomi, som biotekno-

logi kan bidrage med. Bioteknologier er et område, hvor danske virksom-

heder har en styrkeposition, og som vil nyde godt af at blive understøttet i

form af udvikling og styrkelse af værdikæder.

DI er dog bekymret for listens formål. Det er uklart om formålet er at be-

grænse adgangen til og beskytte udvalgte sektorer, eller om det er at sub-

sidiere og fremme teknologierne i Europa.

DI kan være bekymret for, om EU i sin iver efter at beskytte disse tekno-

logier kommer til at afskærme dem mod omverdenen. Dermed risikerer

europæiske virksomheder ikke at kunne investere frit i disse teknologier

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

rundt omkring i verdenen. Ligeledes risikerer virksomhederne at blive for-

hindret i at indgå i de mange vigtige forsknings- og udviklingssamarbejder

med universiteter og virksomheder rundt omkring i verdenen. Det vil

hægte os af den digitale udvikling og påvirke Europas muligheder for at

blive omdrejningspunkt for verdens topforskning, hvor Danmarks styrke-

positioner i fremtidens forskning kan spille en central rolle.

DI understreger, at det vil have store implikationer, hvis listen udmønter

sig i industri- eller sikkerhedspolitiske tiltag. For eksempel hvis en tekno-

logi opført på listen vil medføre øget eksportkontrol og investeringsscree-

ning og dermed negativt påvirke danske virksomheders globale mulighe-

der. Derfor er det afgørende, at konsekvenserne for den europæiske kon-

kurrenceevne vurderes omhyggeligt, før der indføres yderligere restriktio-

ner for eksport af varer, teknologier og investeringer. Øget eksportkontrol

bør således være funderet i internationale aftaler, så teknologier, der er

bredt tilgængelige på de globale markeder, kontrolleres af alle væsentlige

økonomier i verdenen. DI’s klare udgangspunkt er således fortsat, at den

industripolitiske ”værktøjskasse” alene bringes i spil inden for områder,

hvor danske virksomheder har strategiske interesser, og hvor der er reel

risiko for, at unfair konkurrence udefra vil føre til, at investeringer og pro-

duktion rykkes ud af Danmark og EU.

Endelig gør DI opmærksom på vigtigheden af en tæt inddragelse af er-

hvervslivet i udarbejdelsen af den endelige liste over kritiske teknologier

og risikovurderingen mhp. at udforme ”passende” foranstaltninger. Dels

for at sikre at foranstaltningerne er effektive, dels for at minimere den ne-

gative indvirkning på EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

Tidsplanen for dette arbejde er fortsat uklar, herunder hvordan erhvervsli-

vet bliver inddraget i disse strategisk vigtige drøftelser.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer støtter generelt Kommissionens anbefalinger om at

identificere og prioritere kritiske teknologiområder, der bør underlægges

grundige risikovurderinger ift. at understøtte EU's økonomiske sikkerhed.

Især er bioteknologi central for den fortsatte udvikling af ressourceeffektiv

og bæredygtig landbrugsproduktion.

Dog vil det ifm. den kommende håndtering af de kritiske teknologiområder

være vigtigt at sikre, at der opnås den rette balance mellem på den ene side

tiltagene til at minimere risici forbundet med de konkrete teknologier og

på den anden side konsekvenserne, som disse tiltag samtidig kan have på

europæisk produktion og eksport af bl.a. landbrugs- og fødevarer. Eksem-

pelvis kan handelspartnere opfatte EU’s tiltag til at beskytte en konkret

teknologi som protektionistisk og foretage modtræk, der begrænser EU’s

eksisterende handel på andre områder, der ikke direkte er relaterede til den

konkrete teknologi. Erfaringsmæssigt øges derved muligheden for en

egentlig handelskrig, som alle parter i sidste ende vil tabe ved. Danmark

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

har virksomheder med et stærkt potentiale for udvikling og eksport af bio-

solutions, hvis vækstmuligheder kan blive begrænset i den forbindelse.

Samtidig bør det også tilstræbes, at EU-tiltag ikke påfører europæiske virk-

somheder en administrativ byrde eller besværliggør virksomhedernes in-

novations- og udviklingsindsats, dvs. hvis EU for at beskytte egen tekno-

logi indfører regulering, der virker hæmmende på virksomhedens forret-

ningsområde.

På landbrugs- og fødevareområdet er mulighederne for at introducere in-

novative løsninger baseret på bioteknologi, som kan fremme en mere bæ-

redygtig produktion, på flere områder aktuelt begrænset af unødigt restrik-

tive krav og langsomme godkendelsesprocedurer. Den europæiske position

bør her fremmes gennem støtte til forskning og udvikling i Europa og ved

at gennemgå regler og procedurer med henblik på i højere grad at under-

støtte udvikling og ibrugtagning af nye teknologier i Europa.

Landbrug & Fødevarer ser frem til den fortsatte dialog ifm. det opfølgende

arbejde vedr. kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed,

herunder den forventede strukturerede dialog med den private sektor.

Dansk Metal

Dansk Metal ser positivt på Kommissionens initiativ. Det er vigtigt for in-

dustriens forsyningskæder at få skabt en dybere forståelse for, hvor EU er

blevet for afhængig af teknologier fra tredjelande, og hvilke konsekvenser

dette kan indebære. Nye teknologier er helt afgørende for at sikre en højere

produktivitet i industrien, og derfor er det vigtigt, at EU styrker sine kom-

petencer inden for nye teknologier. Desværre er andre lande som USA og

Kina længere fremme end Europa inden for en lang række teknologier, der

får stor betydning for konkurrenceevnen i fremtiden. Ifølge en analyse fra

McKinsey gælder det blandt andet kunstig intelligens, kvantecomputere og

bioteknologier. Derfor er det også et godt signal fra Kommissionen, at de

med anbefalingerne lægger op til et øget fokus på at sikre EU’s kompeten-

cer, konkurrenceevne og sikkerhed inden for disse afgørende teknologier.

For Dansk Metal er det særligt vigtigt, at vi sikrer produktionen af mikro-

chips og halvledere i Europa. Mikrochips og halvledere er vigtige i mange

produktioner verden over. Vi har set hvordan mangel på mikrochips og

halvledere har sat produktioner i stå i Danmark såvel som resten af Europa

de seneste år. Derfor bør regeringen også arbejde for, at Danmark får en

central rolle i den europæiske udvikling af avancerede mikrochips. Det

gælder både i forhold til forskning og udvikling, men i lige så høj grad

inden for uddannelse af fremtidens arbejdskraft. Her er det vigtigt at foku-

sere på faglærte og de videregående tekniske uddannelser, som er nødven-

dige for, at vi kan genopbygge mikrochipindustrien i Europa, og så Dan-

mark kan få en større del af mikrochips-industrien. I dag har Danmark en

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

mindre mikrochips-industri, og denne har gode muligheder for at blive

styrket efter, at European Chips Act er trådt i kraft.

Green Power Denmark

Green Power Denmark vil gerne opfordre til, at Danmark arbejder for, at

energiteknologi kommer med på den prioriterede liste over kritiske tekno-

logier, der

skal risikovurderes først i forhold til EU’s økonomiske sikker-

hed. Dette skal ses i lyset af de seneste års udvikling på Energiområdet,

herunder konsekvenserne af Ruslands angreb på Ukraine, usikkerhed om

energiforsyningen, stigende energipriser samt den øgede globale konkur-

rence og fokus på statsstøtte til udvikling og produktion af energiteknolo-

gier i bl.a. Kina og USA. Dertil kommer, at europæisk afhængighed af

energiteknologi fra tredjelande og fremmede magters muligheder for at

monitorere og kontrollere (tænde og slukke) installeret energiteknologi ud-

gør en stor sikkerhedsrisiko, som kan udnyttes i såvel civile som militære

sammenhænge. Derudover bør ”vindenergi” tilføjes på listen over kritiske

energiteknologier i annexet til EU-Kommissionens anbefalinger,

og ”Hy-

drogen” bør rettes til ”Renewable hydrogen”.

Danske Rederier

Danske Rederier finder det fornuftigt, at man fra europæisk side ser på de

listede teknologier, der alle kan have en kritisk betydning for Europas øko-

nomiske sikkerhed. For skibsfarten er det dog generelt gældende, at bran-

chen er aftager af færdige produkter/services, som benytter visse af de

nævnte teknologier, bl.a. i forbindelse med sikker sejlads. Derfor er søfar-

ten ikke direkte involveret i udviklingen og driften af teknologierne.

Danske Rederiers risikovurdering for visse af de nævnte teknologier er der-

for, at mangel på forsyningssikkerhed udgør den primære trussel for skibs-

farten. Som led i dette vurderer Danske Rederier, at forsyningen af disse

teknologier kan udgøre

en sårbarhed for EU’s økonomiske sikkerhed.

Fsva. de enkelte listede teknologier, har Danske Rederier udpeget syv om-

råder relevante for skibsfarten:

1. Teknologier vedr. avancerede halvledere

2. Kvanteteknologier

3. Teknologier vedr. avanceret konnektivitet og navigation og digitale

teknologier

4. Avancerede sensorteknologier

5. Rum- og fremdriftsteknologier

6. Energiteknologier

7. Robotteknologi og autonome systemer

Danske Rederier vurderer, at forsyningssikkerhed i første omgang er et

problem for producenterne, som vi også så under COVID19, hvor der var

en mangel på computer-chips. Dog kan forsyningssikkerheden i sidste

ende have stor betydning for sejladssikkerheden, hvis skibene ikke kan få

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

det udstyr de har behov for. I lyset af dette vurderer Danske Rederier, at

produktion af teknologierne ikke bør afhænge af få udbydere. Flere udby-

dere vil sikre en større forsyningssikkerhed

–

og dermed også fremme Eu-

ropas økonomiske sikkerhed.

Tænketanken Europa

Tænketanken Europa er bekymret for at EU's strategi for økonomisk sikker-

hed vil være i strid med WTO-reglerne. Derfor mener Tænketanken Europa,

at det vil være naturligt, at nogle af EU´s medlemslande vil opfordre Kom-

missionen til at få så megen klarhed som mulig over, om WTO-reglerne her

overholdes eller overtrædes. Derudover understreger Tænketanken Europa,

at eksportkontrol er et kontroversielt område for mange lande, der vil være

skeptiske ift. at overlade kompetence til Kommissionen. Samtidig kan der

være konkrete situationer, hvor en bedre koordineret EU-tilgang kan være

nyttig. Fokus vil her være på at få mere klarhed over, hvad der konkret skal

til på eksportkontrolområdet for, at EU samlet kan opnå øget økonomisk sik-

kerhed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred støtte til udpegelse af de 10 kritiske teknologiområder

samt til det efterfølgende arbejde med risikovurderingerne med respekt for

nationale kompetencer. Det forventes dog, at visse medlemslande vil lægge

vægt på en mere systematisk involvering af både medlemsstater, virksom-

heder og nationale eksperter for at sikre et databaseret grundlag. Det kan

desuden forventes, at medlemsstaterne generelt vil kunne støtte en propor-

tional

opdatering eller udbygning af EU’s værktøjskasse, hvis det vurderes

nødvendigt på baggrund af risikovurderingerne.

Der forventes på generelt plan drøftelser om balancen mellem nedbringelse

af sikkerhedsrisici og fastholdelsen af en åben økonomi samt om kompe-

tencefordelingen mellem nationalt og EU-niveau i forhold til justeringer af

eksisterende værktøjer og introduktion af nye. Ligeledes kan strategiens

arbejdsspor om at styrke EU’s konkurrenceevne afføde drøftelser om ba-

lancen mellem at fremme udviklingen af bestemte teknologier og opret-

holde den fri konkurrence på det indre marked.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der tænkes mere strategisk om EU's økono-

miske sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt at ramme den rette ba-

lance. På den ene side skal vi sikre øget beskyttelse af danske og europæi-

ske strategiske interesser. På den anden side skal vi opretholde en åben

økonomi. Vi skal opretholde og udvikle det indre marked og undgå øget

protektionisme og fragmentering af den globale økonomi. Regeringen vil

derfor præsentere en ny globaliseringsstrategi, der skal understøtte en fort-

sat god konkurrenceevne for danske virksomheder. Det indebærer blandt

andet at give dansk erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at imødegå

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

udfordringer og gribe muligheder i forbindelse med den teknologiske ud-

vikling.

Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye kri-

tiske teknologier. Regeringen støtter også udvælgelsen af kritiske teknolo-

giområder og anerkender, at listen er et nyttigt værktøj til at understøtte

arbejdet med

EU’s økonomiske sikkerhed.

Regeringen ser generelt gerne,

at udpegningen af kritiske teknologiområder sker ud fra klare og gennem-

sigtige kriterier og på et grundigt analytisk grundlag.

Regeringen mener, at de fælles risikovurderinger skal bidrage til at sikre

effektiv brug, harmonisering og håndhævelse af eksisterende værktøjer på

en måde, så vi sikrer lige konkurrencevilkår samt et modstandsdygtigt EU,

der taler med én stemme globalt. Det kræver at medlemsstaterne, virksom-

heder og forskningsinstitutioner inddrages tæt i udarbejdelsen af risikovur-

deringerne igennem en transparent proces. Det kræver også, at risikovur-

deringerne kontinuerligt opdateres givet den løbende udvikling i teknologi

og trusselsbillede.

Regeringen finder, at det er centralt at allokere tilstrækkelig tid til at udar-

bejde risikovurderingerne af de fire højest prioriterede teknologiområder,

før man iværksætter risikovurderingerne af de resterende seks teknologier.

Regeringen vil opfordre til at arbejdet med at foretage en fælleseuropæisk

risikovurdering af energiteknologiområdet anses for en central prioritet.

Det skal ses i lyset af vigtigheden af den grønne omstilling og behovet for

at sikre en stabil energiforsyning til EU

Regeringen påpeger vigtigheden af synergien mellem denne liste og andre

initiativer såsom Strategic Technologies for Europe-platformen, Observa-

toriet for kritiske teknologier og NATO's liste over nye og disruptive tek-

nologier. Regeringen finder det vigtigt at bevare denne synergi og undgå

at sende forvirrende signaler til industrien og forskningsmiljøerne.

Regeringen er åben for at drøfte nye værktøjer til at nedbringe konkrete

afgørende risici forbundet med kritisk teknologi, hvor det vurderes nød-

vendigt, og hvis det resulterer i en øget harmonisering og forbedret hånd-

hævelse af de beskyttende foranstaltninger. Dertil finder regeringen det ge-

nerelt vigtigt, at man understøtter udviklingen af EU’s kapaciteter inden

for kritiske teknologiområder. Indførsel og anvendelse af eventuelle tiltag

i forlængelse af risikovurderingerne skal være proportionale med identifi-

cerede sikkerhedsrisici, så man ikke unødigt hæmmer udviklingen af nye

teknologier og EU’s konkurrenceevne.

Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske sikker-

hed og en stærkere koordinering sker med respekt for nationale kompeten-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM

cer, herunder i respekt for medlemsstaternes eneansvar på området for na-

tional sikkerhed og forsvar. Eventuelle nye værktøjer bør have et klart og

afgrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke teknologier og

ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed. Regeringen fin-

der det vigtigt, at sådanne værktøjer ikke anvendes før grundige risikovur-

deringer er fuldført.

Endvidere finder regeringen det vigtigt, at tiltagene er WTO-medholdelige.

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af stra-

tegien og risikovurderingerne af de kritiske teknologiområder, når disse

foreligger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev

oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender)

den 20. juli samt senere i opdateret udgave 3. november 2023. Grund- og

nærhedsnotat om fællesmeddelelsen om en europæisk strategi for økono-

misk sikkerhed er sendt til udvalget den 26. juli 2023 samt i opdateret ud-

gave 27. september 2023.