Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2787064_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS ERHVERV SUDVALG
EU-Kommissionens henstilling vedr. kritiske teknologiområder
for EU's økonomiske sikkerhed
C(2023)6689
1.
Resumé
Kommissionen har den 3. oktober 2023 offentliggjort en henstilling om ti
udvalgte teknologiområder, der anses som kritiske for EU's økonomiske
sikkerhed. Formålet med henstillingen er at udvikle en fælles ramme for
vurdering af risici med henblik på at identificere eventuelt relevante be-
skyttelsesforanstaltninger. Kommissionen anser fire teknologiområder som
særligt kritiske. Det gælder 1) avancerede halvledere, 2) kunstig intelligens,
3) kvanteteknologier og 4) bioteknologier. Disse teknologiområder bør,
ifølge Kommissionen, med højeste prioritet være genstand for en kollektiv
risikovurdering med medlemsstaterne inden udgangen af året.
Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye kri-
tiske teknologier. Derfor er det også et fokusområde i regeringens kom-
mende globaliseringsstrategi. Regeringen ser listen med kritiske teknolo-
gier samt de fælles europæiske risikovurderinger som nyttige værktøjer til
at understøtte arbejdet med
EU’s økonomiske sikkerhed.
Regeringen fin-
der, at teknologiområdernes kompleksitet og betydning for bl.a. EU's sik-
kerhed, forsyninger, egne styrkepositioner, handelspartnerskaber mv. nød-
vendiggør en grundig analyse og transparent proces for at sikre, at even-
tuelle fremtidige tiltag udformes, så de reelt bidrager til at styrke EU's
økonomiske sikkerhed. Regeringen ser derfor, at der bør ske tæt inddra-
gelse af medlemsstater, industri, forskere mv. i udarbejdelsen af risikovur-
deringerne. Regeringen vil bidrage aktivt til risikovurderingerne af de fire
første teknologier og vil i forbindelse med de forventede risikovurderinger
af de resterende seks teknologier opfordre til at prioritere energiteknologi.
Regeringen finder det vigtigt, at risikovurderingerne kontinuerligt opdate-
res givet den løbende udvikling i teknologi og trusselsbillede, samt at med-
lemsstaterne inddrages i denne proces på teknisk og politisk niveau. Rege-
ringen finder det desuden vigtigt, at indførsel og anvendelse af tiltag i for-
længelse af strategien og risikovurderingerne er proportionale med sikker-
hedsrisici, således at man ikke unødigt hæmmer udviklingen af nye tekno-
logier. Regeringen påpeger vigtigheden af synergi mellem listen over kri-
tiske teknologier og andre lignende initiativer for at sikre gennemsigtighed
for bl.a. virksomheder. Desuden er det vigtigt at sikre sammenhæng og sy-
nergi til samarbejdet med EU’s partnere, herunder især NATO.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
2787064_0002.png
2.
Baggrund
Henstillingen vedr. de kritiske teknologiområder kommer som opfølgning
på EU-Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk sikker-
hedsstrategi, som EU-Kommissionen og den Høje Repræsentant offentlig-
gjorde den 20. juni 2023. Denne er beskrevet i grund- og nærhedsnotat om
en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed fra den 26. juli 2023.
I Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk sikkerhedsstra-
tegi er et hovedelement at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i
relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici: 1)
Forsyningskæder, 2) kritisk infrastruktur, 3) uønsket teknologioverførsel,
og 4) brug af økonomisk afhængighed som våben. En sådan fælles ramme
for risikovurdering skal bygge på objektive kriterier, men også tage højde
for geopolitiske faktorer, hvor det er relevant at vurdere sandsynligheden
for negative påvirkninger. I meddelelsen forpligtede Kommissionen sig til
at foreslå en liste af kritiske teknologier, som skal indgå i den fælles
ramme, og gennemføre nærmere risikovurderinger med medlemslandene.
Henstillingen igangsætter dette arbejde.
3.
Formål og indhold
Henstillingen identificerer 10 teknologiområder,
der er kritiske for EU’s øko-
nomiske sikkerhed. Listen med de 10 teknologiområder præsenteres som et
levende dokument, der kan ændres ift. den teknologiske udvikling. Kommis-
sionen har udvalgt fire prioriterede teknologiområder, som de anser for meget
sandsynligt at udgøre de mest følsomme og umiddelbare risici relateret til
teknologisikkerhed og teknologilækage:
1. Avancerede halvledere (f.eks. mikrochips),
2. Kunstig intelligens,
3. Kvanteteknologier og
4. Bioteknologier.
Disse teknologiområder har ifølge Kommissionen højeste prioritet og bør
være genstand for en kollektiv risikovurdering med medlemsstaterne inden
udgangen af året. De prioriterede teknologiområder bør risikovurderes med
henblik på at identificere de relevante beskyttelsesforanstaltninger.
De resterende seks teknologiområder er:
5. Netværks- navigations- og kommunikationsteknologier
6. Sensorteknologier
7. Rumteknologier
8. Energiteknologier
9. Robotteknologier
10. Nanoteknologier
Det forventes, at de resterende teknologiområder skal risikovurderes i første
halvdel af 2024.
2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
De 10 teknologiområder er udvalgt ud fra tre kriterier; 1) teknologiens mu-
ligheder og transformerende karakter, 2) risikoen for civil og militær fusion
og 3) risikoen for brug af teknologien i strid med menneskerettighederne.
Første kriterie handler om teknologiernes potentiale for at skabe store for-
bedringer og radikale forandringer i organisationer og i samfundet som hel-
hed. Andet kriterie handler om risikoen for, at teknologier, der både kan
bruges af militæret og af erhvervslivet, bliver misbrugt til at underminere
fred og sikkerhed. Tredje kriterie ser på risikoen for, at teknologien mis-
bruges til at udøve menneskerettighedskrænkelser, herunder begrænsning
af grundlæggende frihedsrettigheder.
De fire højest prioriterede teknologiområder:
Ift. mikrochips peger Kommissionen på, at disse er væsentlige komponenter
i elektroniske enheder inden for kritiske områder såsom kommunikation,
computer, energi, sundhed, transport og forsvars- og rumsystemer.
Kunstig intelligens-teknologier, herunder cloud og edge computing og data-
analyse, kan ifølge Kommissionen anvendes på mange måder og er afgø-
rende for behandling af store mængder af data og for beslutninger eller for-
udsigelser baseret på datadrevne analyser.
Kommissionen vurderer også, at kvanteteknologier har et stort potentiale til
at transformere flere sektorer ved at gøre praktisk brug af kvantemekanikken
i erhvervslivet og i militæret. Kvanteteknologi er under hastig udvikling, og
det fulde potentiale kendes endnu ikke fuldt ud.
Kommissionen argumenterer desuden for, at bioteknologier i høj grad kan
transformere områder som landbrug, miljø, sundhedsvæsen, life science fø-
dekæder eller biologisk baseret industriproduktion. Ifølge Kommissionen
kan nogle bioteknologier have en sikkerhedsmæssig eller militær dimension
især ved misbrug.
Risikovurderingerne:
Kommissionen peger på følgende vejledende principper ift. udarbejdelse og
strukturering af risikovurderingerne:
- Vurderingerne skal identificere de vigtigste typer af trusler og trus-
selsaktører. I den forbindelse bør de tage højde for geopolitiske fak-
torer. I relevant omfang skal de også vurdere sandsynligheden for, at
truslerne fører til negative konsekvenser for EU's økonomiske sikker-
hed.
- Vurderingerne bør også tage højde for bl.a. teknologiens værdikæde,
udviklingen i risikobilledet, samt relevant teknologisk udvikling. Det
indebærer eventuelle flaskehalse i værdikæder, en kortlægning af
hvor stærkt EU står inden for hvert teknologiområde, samt hvor glo-
balt sammenkoblet udviklingen af teknologierne er.
3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
2787064_0004.png
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Henstillingen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i
konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer vil kunne in-
debære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konse-
kvenser. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med
eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af risikovurderingen
af teknologierne.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. handelspolitik
samt for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 31.
oktober 2023. Høringssvar er modtaget fra Dansk Industri, Dansk Metal,
Landbrug & Fødevarer, Green Power Denmark, Danske Rederier og Tænke-
tanken Europa.
Dansk Industri
Dansk Industri bemærker, at de fortsat anerkender EU-Kommissionens øn-
ske om at udvikle en fælles, koordineret europæisk tilgang til at identificere
og afdække EU mod risici, herunder udarbejde en liste over kritiske tekno-
logier, som er afgørende for EU’s økonomiske sikkerhed.
Det er i forlængelse heraf positivt, at bioteknologi er ét af de højst priori-
terede teknologiområder, som EU-kommissionen har valgt at medtage på
listen. Især hvis det betyder, at der kommer større fokus på de muligheder
for vækst, innovation og konkurrenceevne i EU’s økonomi, som biotekno-
logi kan bidrage med. Bioteknologier er et område, hvor danske virksom-
heder har en styrkeposition, og som vil nyde godt af at blive understøttet i
form af udvikling og styrkelse af værdikæder.
DI er dog bekymret for listens formål. Det er uklart om formålet er at be-
grænse adgangen til og beskytte udvalgte sektorer, eller om det er at sub-
sidiere og fremme teknologierne i Europa.
DI kan være bekymret for, om EU i sin iver efter at beskytte disse tekno-
logier kommer til at afskærme dem mod omverdenen. Dermed risikerer
europæiske virksomheder ikke at kunne investere frit i disse teknologier
4
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
rundt omkring i verdenen. Ligeledes risikerer virksomhederne at blive for-
hindret i at indgå i de mange vigtige forsknings- og udviklingssamarbejder
med universiteter og virksomheder rundt omkring i verdenen. Det vil
hægte os af den digitale udvikling og påvirke Europas muligheder for at
blive omdrejningspunkt for verdens topforskning, hvor Danmarks styrke-
positioner i fremtidens forskning kan spille en central rolle.
DI understreger, at det vil have store implikationer, hvis listen udmønter
sig i industri- eller sikkerhedspolitiske tiltag. For eksempel hvis en tekno-
logi opført på listen vil medføre øget eksportkontrol og investeringsscree-
ning og dermed negativt påvirke danske virksomheders globale mulighe-
der. Derfor er det afgørende, at konsekvenserne for den europæiske kon-
kurrenceevne vurderes omhyggeligt, før der indføres yderligere restriktio-
ner for eksport af varer, teknologier og investeringer. Øget eksportkontrol
bør således være funderet i internationale aftaler, så teknologier, der er
bredt tilgængelige på de globale markeder, kontrolleres af alle væsentlige
økonomier i verdenen. DI’s klare udgangspunkt er således fortsat, at den
industripolitiske ”værktøjskasse” alene bringes i spil inden for områder,
hvor danske virksomheder har strategiske interesser, og hvor der er reel
risiko for, at unfair konkurrence udefra vil føre til, at investeringer og pro-
duktion rykkes ud af Danmark og EU.
Endelig gør DI opmærksom på vigtigheden af en tæt inddragelse af er-
hvervslivet i udarbejdelsen af den endelige liste over kritiske teknologier
og risikovurderingen mhp. at udforme ”passende” foranstaltninger. Dels
for at sikre at foranstaltningerne er effektive, dels for at minimere den ne-
gative indvirkning på EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
Tidsplanen for dette arbejde er fortsat uklar, herunder hvordan erhvervsli-
vet bliver inddraget i disse strategisk vigtige drøftelser.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer støtter generelt Kommissionens anbefalinger om at
identificere og prioritere kritiske teknologiområder, der bør underlægges
grundige risikovurderinger ift. at understøtte EU's økonomiske sikkerhed.
Især er bioteknologi central for den fortsatte udvikling af ressourceeffektiv
og bæredygtig landbrugsproduktion.
Dog vil det ifm. den kommende håndtering af de kritiske teknologiområder
være vigtigt at sikre, at der opnås den rette balance mellem på den ene side
tiltagene til at minimere risici forbundet med de konkrete teknologier og
på den anden side konsekvenserne, som disse tiltag samtidig kan have på
europæisk produktion og eksport af bl.a. landbrugs- og fødevarer. Eksem-
pelvis kan handelspartnere opfatte EU’s tiltag til at beskytte en konkret
teknologi som protektionistisk og foretage modtræk, der begrænser EU’s
eksisterende handel på andre områder, der ikke direkte er relaterede til den
konkrete teknologi. Erfaringsmæssigt øges derved muligheden for en
egentlig handelskrig, som alle parter i sidste ende vil tabe ved. Danmark
5
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
har virksomheder med et stærkt potentiale for udvikling og eksport af bio-
solutions, hvis vækstmuligheder kan blive begrænset i den forbindelse.
Samtidig bør det også tilstræbes, at EU-tiltag ikke påfører europæiske virk-
somheder en administrativ byrde eller besværliggør virksomhedernes in-
novations- og udviklingsindsats, dvs. hvis EU for at beskytte egen tekno-
logi indfører regulering, der virker hæmmende på virksomhedens forret-
ningsområde.
På landbrugs- og fødevareområdet er mulighederne for at introducere in-
novative løsninger baseret på bioteknologi, som kan fremme en mere bæ-
redygtig produktion, på flere områder aktuelt begrænset af unødigt restrik-
tive krav og langsomme godkendelsesprocedurer. Den europæiske position
bør her fremmes gennem støtte til forskning og udvikling i Europa og ved
at gennemgå regler og procedurer med henblik på i højere grad at under-
støtte udvikling og ibrugtagning af nye teknologier i Europa.
Landbrug & Fødevarer ser frem til den fortsatte dialog ifm. det opfølgende
arbejde vedr. kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed,
herunder den forventede strukturerede dialog med den private sektor.
Dansk Metal
Dansk Metal ser positivt på Kommissionens initiativ. Det er vigtigt for in-
dustriens forsyningskæder at få skabt en dybere forståelse for, hvor EU er
blevet for afhængig af teknologier fra tredjelande, og hvilke konsekvenser
dette kan indebære. Nye teknologier er helt afgørende for at sikre en højere
produktivitet i industrien, og derfor er det vigtigt, at EU styrker sine kom-
petencer inden for nye teknologier. Desværre er andre lande som USA og
Kina længere fremme end Europa inden for en lang række teknologier, der
får stor betydning for konkurrenceevnen i fremtiden. Ifølge en analyse fra
McKinsey gælder det blandt andet kunstig intelligens, kvantecomputere og
bioteknologier. Derfor er det også et godt signal fra Kommissionen, at de
med anbefalingerne lægger op til et øget fokus på at sikre EU’s kompeten-
cer, konkurrenceevne og sikkerhed inden for disse afgørende teknologier.
For Dansk Metal er det særligt vigtigt, at vi sikrer produktionen af mikro-
chips og halvledere i Europa. Mikrochips og halvledere er vigtige i mange
produktioner verden over. Vi har set hvordan mangel på mikrochips og
halvledere har sat produktioner i stå i Danmark såvel som resten af Europa
de seneste år. Derfor bør regeringen også arbejde for, at Danmark får en
central rolle i den europæiske udvikling af avancerede mikrochips. Det
gælder både i forhold til forskning og udvikling, men i lige så høj grad
inden for uddannelse af fremtidens arbejdskraft. Her er det vigtigt at foku-
sere på faglærte og de videregående tekniske uddannelser, som er nødven-
dige for, at vi kan genopbygge mikrochipindustrien i Europa, og så Dan-
mark kan få en større del af mikrochips-industrien. I dag har Danmark en
6
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
mindre mikrochips-industri, og denne har gode muligheder for at blive
styrket efter, at European Chips Act er trådt i kraft.
Green Power Denmark
Green Power Denmark vil gerne opfordre til, at Danmark arbejder for, at
energiteknologi kommer med på den prioriterede liste over kritiske tekno-
logier, der
skal risikovurderes først i forhold til EU’s økonomiske sikker-
hed. Dette skal ses i lyset af de seneste års udvikling på Energiområdet,
herunder konsekvenserne af Ruslands angreb på Ukraine, usikkerhed om
energiforsyningen, stigende energipriser samt den øgede globale konkur-
rence og fokus på statsstøtte til udvikling og produktion af energiteknolo-
gier i bl.a. Kina og USA. Dertil kommer, at europæisk afhængighed af
energiteknologi fra tredjelande og fremmede magters muligheder for at
monitorere og kontrollere (tænde og slukke) installeret energiteknologi ud-
gør en stor sikkerhedsrisiko, som kan udnyttes i såvel civile som militære
sammenhænge. Derudover bør ”vindenergi” tilføjes på listen over kritiske
energiteknologier i annexet til EU-Kommissionens anbefalinger,
og ”Hy-
drogen” bør rettes til ”Renewable hydrogen”.
Danske Rederier
Danske Rederier finder det fornuftigt, at man fra europæisk side ser på de
listede teknologier, der alle kan have en kritisk betydning for Europas øko-
nomiske sikkerhed. For skibsfarten er det dog generelt gældende, at bran-
chen er aftager af færdige produkter/services, som benytter visse af de
nævnte teknologier, bl.a. i forbindelse med sikker sejlads. Derfor er søfar-
ten ikke direkte involveret i udviklingen og driften af teknologierne.
Danske Rederiers risikovurdering for visse af de nævnte teknologier er der-
for, at mangel på forsyningssikkerhed udgør den primære trussel for skibs-
farten. Som led i dette vurderer Danske Rederier, at forsyningen af disse
teknologier kan udgøre
en sårbarhed for EU’s økonomiske sikkerhed.
Fsva. de enkelte listede teknologier, har Danske Rederier udpeget syv om-
råder relevante for skibsfarten:
1. Teknologier vedr. avancerede halvledere
2. Kvanteteknologier
3. Teknologier vedr. avanceret konnektivitet og navigation og digitale
teknologier
4. Avancerede sensorteknologier
5. Rum- og fremdriftsteknologier
6. Energiteknologier
7. Robotteknologi og autonome systemer
Danske Rederier vurderer, at forsyningssikkerhed i første omgang er et
problem for producenterne, som vi også så under COVID19, hvor der var
en mangel på computer-chips. Dog kan forsyningssikkerheden i sidste
ende have stor betydning for sejladssikkerheden, hvis skibene ikke kan få
7
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
2787064_0008.png
det udstyr de har behov for. I lyset af dette vurderer Danske Rederier, at
produktion af teknologierne ikke bør afhænge af få udbydere. Flere udby-
dere vil sikre en større forsyningssikkerhed
og dermed også fremme Eu-
ropas økonomiske sikkerhed.
Tænketanken Europa
Tænketanken Europa er bekymret for at EU's strategi for økonomisk sikker-
hed vil være i strid med WTO-reglerne. Derfor mener Tænketanken Europa,
at det vil være naturligt, at nogle af EU´s medlemslande vil opfordre Kom-
missionen til at få så megen klarhed som mulig over, om WTO-reglerne her
overholdes eller overtrædes. Derudover understreger Tænketanken Europa,
at eksportkontrol er et kontroversielt område for mange lande, der vil være
skeptiske ift. at overlade kompetence til Kommissionen. Samtidig kan der
være konkrete situationer, hvor en bedre koordineret EU-tilgang kan være
nyttig. Fokus vil her være på at få mere klarhed over, hvad der konkret skal
til på eksportkontrolområdet for, at EU samlet kan opnå øget økonomisk sik-
kerhed.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til udpegelse af de 10 kritiske teknologiområder
samt til det efterfølgende arbejde med risikovurderingerne med respekt for
nationale kompetencer. Det forventes dog, at visse medlemslande vil lægge
vægt på en mere systematisk involvering af både medlemsstater, virksom-
heder og nationale eksperter for at sikre et databaseret grundlag. Det kan
desuden forventes, at medlemsstaterne generelt vil kunne støtte en propor-
tional
opdatering eller udbygning af EU’s værktøjskasse, hvis det vurderes
nødvendigt på baggrund af risikovurderingerne.
Der forventes på generelt plan drøftelser om balancen mellem nedbringelse
af sikkerhedsrisici og fastholdelsen af en åben økonomi samt om kompe-
tencefordelingen mellem nationalt og EU-niveau i forhold til justeringer af
eksisterende værktøjer og introduktion af nye. Ligeledes kan strategiens
arbejdsspor om at styrke EU’s konkurrenceevne afføde drøftelser om ba-
lancen mellem at fremme udviklingen af bestemte teknologier og opret-
holde den fri konkurrence på det indre marked.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at der tænkes mere strategisk om EU's økono-
miske sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt at ramme den rette ba-
lance. På den ene side skal vi sikre øget beskyttelse af danske og europæi-
ske strategiske interesser. På den anden side skal vi opretholde en åben
økonomi. Vi skal opretholde og udvikle det indre marked og undgå øget
protektionisme og fragmentering af den globale økonomi. Regeringen vil
derfor præsentere en ny globaliseringsstrategi, der skal understøtte en fort-
sat god konkurrenceevne for danske virksomheder. Det indebærer blandt
andet at give dansk erhvervsliv de bedst mulige betingelser for at imødegå
8
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
udfordringer og gribe muligheder i forbindelse med den teknologiske ud-
vikling.
Regeringen støtter formålet om at nedbringe risici forbundet med nye kri-
tiske teknologier. Regeringen støtter også udvælgelsen af kritiske teknolo-
giområder og anerkender, at listen er et nyttigt værktøj til at understøtte
arbejdet med
EU’s økonomiske sikkerhed.
Regeringen ser generelt gerne,
at udpegningen af kritiske teknologiområder sker ud fra klare og gennem-
sigtige kriterier og på et grundigt analytisk grundlag.
Regeringen mener, at de fælles risikovurderinger skal bidrage til at sikre
effektiv brug, harmonisering og håndhævelse af eksisterende værktøjer på
en måde, så vi sikrer lige konkurrencevilkår samt et modstandsdygtigt EU,
der taler med én stemme globalt. Det kræver at medlemsstaterne, virksom-
heder og forskningsinstitutioner inddrages tæt i udarbejdelsen af risikovur-
deringerne igennem en transparent proces. Det kræver også, at risikovur-
deringerne kontinuerligt opdateres givet den løbende udvikling i teknologi
og trusselsbillede.
Regeringen finder, at det er centralt at allokere tilstrækkelig tid til at udar-
bejde risikovurderingerne af de fire højest prioriterede teknologiområder,
før man iværksætter risikovurderingerne af de resterende seks teknologier.
Regeringen vil opfordre til at arbejdet med at foretage en fælleseuropæisk
risikovurdering af energiteknologiområdet anses for en central prioritet.
Det skal ses i lyset af vigtigheden af den grønne omstilling og behovet for
at sikre en stabil energiforsyning til EU
Regeringen påpeger vigtigheden af synergien mellem denne liste og andre
initiativer såsom Strategic Technologies for Europe-platformen, Observa-
toriet for kritiske teknologier og NATO's liste over nye og disruptive tek-
nologier. Regeringen finder det vigtigt at bevare denne synergi og undgå
at sende forvirrende signaler til industrien og forskningsmiljøerne.
Regeringen er åben for at drøfte nye værktøjer til at nedbringe konkrete
afgørende risici forbundet med kritisk teknologi, hvor det vurderes nød-
vendigt, og hvis det resulterer i en øget harmonisering og forbedret hånd-
hævelse af de beskyttende foranstaltninger. Dertil finder regeringen det ge-
nerelt vigtigt, at man understøtter udviklingen af EU’s kapaciteter inden
for kritiske teknologiområder. Indførsel og anvendelse af eventuelle tiltag
i forlængelse af risikovurderingerne skal være proportionale med identifi-
cerede sikkerhedsrisici, så man ikke unødigt hæmmer udviklingen af nye
teknologier og EU’s konkurrenceevne.
Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske sikker-
hed og en stærkere koordinering sker med respekt for nationale kompeten-
9
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Grund- og nærhedsnotat KOM anbefalinger vedr. kritisk teknologi EM
2787064_0010.png
cer, herunder i respekt for medlemsstaternes eneansvar på området for na-
tional sikkerhed og forsvar. Eventuelle nye værktøjer bør have et klart og
afgrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke teknologier og
ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed. Regeringen fin-
der det vigtigt, at sådanne værktøjer ikke anvendes før grundige risikovur-
deringer er fuldført.
Endvidere finder regeringen det vigtigt, at tiltagene er WTO-medholdelige.
Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af stra-
tegien og risikovurderingerne af de kritiske teknologiområder, når disse
foreligger.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev
oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender)
den 20. juli samt senere i opdateret udgave 3. november 2023. Grund- og
nærhedsnotat om fællesmeddelelsen om en europæisk strategi for økono-
misk sikkerhed er sendt til udvalget den 26. juli 2023 samt i opdateret ud-
gave 27. september 2023.
10