ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 53
Offentligt

22. november 2023

Grund- og nærhedsnotat til

Folketingets Erhvervsudvalg

anhjch

Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen fsva.

anvendelsesområdet, brugen af benchmarks leveret af administrato-

rer i tredjelande og visse rapporteringskrav, KOM (2023) 660

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit forslag til revision

af benchmarkforordningen (BMR) for så vidt angår rækkevidden af reg-

lerne for benchmarks, anvendelsen af benchmarks, hvor administratoren

er lokaliseret i et tredjeland, samt bestemte rapporteringskrav.

Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for administra-

torer af mindre, ikkevæsentlige benchmarks og derved i sidste ende mind-

ske omkostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder. Samtidig skal

benchmarks fra administratorer lokaliseret i tredjelande også omfattes af

reglerne, idet de i dag er undtaget fra kravene i BMR.

Forslaget ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form

af byrdelettelser for især de mindre benchmark-administratorer.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og at reguleringen

fortsat bidrager til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle

markeder og samtidig sikre proportionalitet i de byrder, der pålægges ak-

tørerne. Regeringen støtter formålet om at reducere byrderne for bench-

markadministratorer og brugere og samtidig sikre, at de største og vigtig-

ste benchmarks fortsat falder ind under BMR. Regeringen finder det vig-

tigt, at der er den rette balance mellem byrdereduktion og fortsat tilsyn

med de benchmarks, der er mest centrale for økonomien og forbrugerne.

Forslaget skal behandles i Rådet mhp. at opnå enighed blandt EU-landene,

hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag om ændring

af benchmarkforordningen (BMR). Forslaget er en del af Kommissionens

pakke om reduktion af lovgivningsmæssige rapporteringsbyrder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

2/10

BMR

har haft virkning fra 1. januar 2018 og har til formål at gøre finan-

sielle benchmarks mere robuste og øge investorernes tillid til benchmarks.

Benchmarks baserer sig på et indeks i form af et tal, som offentliggøres

regelmæssigt på basis af fx en beregning ud fra forskellige priser eller vær-

dier. Det kan fx være prisen på et udvalg af aktier i et aktieindeks, eller

prisen på en råvare som olie. Når et indeks anvendes som referencepris for

et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et benchmark.

De mest anvendte benchmarks er rentebenchmarks, som er baseret på ren-

ter på fx lån mellem banker. Rentebenchmarks bruges bredt af både hus-

holdninger og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. De dan-

ske referencerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange

kunders boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR

plus et fast tillæg på

0,5 pct.-point. Ud over referencerenterne findes der mange andre typer af

benchmarks, bl.a. aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks.

Finansielle benchmarks benyttes også i kontrakter mellem parter, der ikke

er finansielle aktører (energiselskaber, rederier m.fl.) til at fastsætte beta-

linger mv., fx i forbindelse med handelskreditter. Disse ikke-finansielle

virksomheder er ikke underlagt lovgivning om brugen af benchmarks.

Benchmarks leveres af benchmarkadministratorer, der indsamler inputdata

(fx fra banker eller børser) og bearbejder dem til et benchmark.

BMR stiller bl.a. krav til administratorer af benchmarks om passende

governance og gennemsigtighed af metodologi og krav til stillere af data

til brug for beregning af et benchmark. BMR regulerer også brugen af

benchmarks, herunder at finansielle virksomheder underlagt EU-tilsyn kun

må benytte benchmarks fra godkendte administratorer.

BMR’s anvendelsesområde omfatter i dag omtrent alle benchmarks, der

leveres i EU med visse undtagelser for særligt råvarebenchmarks med be-

grænset anvendelsesværdi. Visse særlige aktører såsom centralbanker, of-

fentlige myndigheder og pressen er desuden generelt undtaget.

BMR inddeler overordnet benchmarks i tre kategorier på baggrund af stør-

relsen og vigtigheden. De tre kategorier er hhv. kritiske, væsentlige og ik-

kevæsentlige benchmarks, hvor der er flest krav til administratorer af kri-

tiske benchmarks, færre til væsentlige benchmarks og færrest til ikkevæ-

sentlige benchmarks.

Kritiske benchmarks (flest krav):

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks,

der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med

henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv

2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014.

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er

villig til at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret pe-

riode (fra 1 uge og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

3/10

a) Benchmarket bruges i kontrakter eller fonde med en samlet værdi

på over 3728 mia. kr. (500 mia. euro),

b) brugen af benchmarket har en samlet værdi på over 2982 mia. kr.

(400 mia. euro) og andre kvalitative krav om vigtighed er opfyldt,

eller

c) benchmarket er baseret på inputs fra stillere, hvor et flertal er base-

ret i ét EU-land, og dette EU-land har vurderet, at benchmarket er

kritisk ud fra nærmere kvalitative kriterier.

Væsentlige benchmarks (færre krav):

a) Benchmarket bruges i kontrakter eller fonde med en samlet værdi

på over 373 mia. kr. (50 mia. euro), eller

b) benchmarket har få eller ingen alternativer, og benchmarkets ophør

ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes inte-

gritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller

finansieringen af husholdninger og virksomheder

Ikkevæsentlige benchmarks (færrest krav):

a) Omfatter alle benchmarks, der ikke er kritiske eller væsentlige

benchmarks.

Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, men det vurderes, at det

danske CIBOR overstiger tærsklen på 373 mia. kr. (50 mia. euro) for at

være et væsentligt benchmark. Også CITA-renten

spiller en stor rolle i

dansk økonomi, herunder i forbrugerlånekontrakter. Derudover findes der

en række andre benchmarks udbudt af danske benchmarkadministratorer,

som generelt bruges mindre og hovedsageligt af professionelle aktører.

Administratorer etableret inden for EU, der ønsker at udbyde benchmarks

i EU under BMR, skal have en tilladelse fra de nationale kompetente myn-

digheder i administratorens hjemland.

Administratorer etableret

uden for EU

skal også have en tilladelse til at

udbyde benchmarks i EU, enten via validering gennem en benchmarkad-

ministrator, der har en tilladelse hos en national myndighed i EU, via en

ansøgning til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) eller via en ækvivalensbeslutning fra Kommissionen om, at tred-

jelandets regler for benchmarks

svarer til BMR’s krav.

Kravene i BMR til administratorer inden for og uden for EU er generelt

ens. I praksis har reglerne for administratorer fra tredjelande dog været su-

spenderet siden BMR’s indførelse, og

tredjelandsadministratorer har der-

for kunnet operere i EU uden en tilladelse. Baggrunden for suspenderingen

CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) udtrykker den faste rente, som

en bank vil bytte for den variable dag-til-dag-rente DESTR i en nærmere defineret peri-

ode.

Enten en

registrering

(som giver færre krav, men kun kan benyttes af finansielle selska-

ber, der i forvejen reguleres, og kun til mindre vigtige benchmarks) eller en

godkendelse,

som giver flere krav, men mulighed for at udbyde alle typer af benchmarks.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

4/10

er, at kun få tredjelandsadministratorer gennem tiden har taget initiativ til

at få en tilladelse til at udbyde benchmarks i EU. En ikrafttrædelse af tred-

jelandsreglerne ville derfor kunne afskære europæiske brugere fra at be-

nytte en stor mængde benchmarks fra tredjelandsadministratorer, hvilket

potentielt giver færre investerings- og risikoafdækningsmuligheder og der-

med risiko for, at finansiel aktivitet vil flytte ud af EU. Kommissionen vur-

derer, at tredjelandsadministratorernes manglende ansøgninger om BMR-

tilladelse skyldes, at de administrative byrder under BMR ofte ikke står

mål med den kommercielle fordel for administratorerne (særligt små ad-

ministratorer) ved at udbyde benchmarks i EU.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er særligt at:

1. skabe mere proportionale krav til en benchmarkadministrator i for-

hold til størrelsen og vigtigheden af benchmarket. Det skal især re-

ducere byrderne for administratorer af mindre benchmarks

2. understøtte, at reglerne for administratorer i tredjelande kan imple-

menteres i praksis, så de reguleringsmæssige byrder ikke afholder

disse administratorer fra et udbyde deres benchmarks i EU. Det vil

samtidig give generel ligebehandling af administratorer hhv. inden-

for og udenfor EU.

3.1 Indsnævring

af BMR’s anvendelsesområde

Forslaget indsnævrer

BMR’s anvendelsesområde, så mindre

benchmarks

med begrænset vigtighed for økonomien fremover ikke vil være underlagt

BMR. Fremover vil benchmarks underlagt BMR alene kunne anses for kri-

tiske eller væsentlige. Forslaget indebærer, at et benchmark alene vil være

underlagt BMR, hvis ét eller flere af følgende krav er opfyldt:

•

Benchmarket bruges i finansielle instrumenter, finansielle kon-

trakter og/eller investeringsfonde med en samlet værdi i EU på

mindst 373 mia. kr. (50 mia. euro)

Det er benchmarkadministratorens ansvar at overvåge, hvorvidt

dens benchmarks overstiger tærsklen. Benchmarks, der i dag er ka-

tegoriseret som ikke-væsentlige, vil falde uden for anvendelsesom-

rådet, medmindre de kvalitativt udpeges som væsentlige af et EU-

land. Omvendt vil benchmarks, der i dag kategoriseres som væsent-

lige eller kritiske, fortsat være underlagt BMR. Det vurderes, at den

danske referencerente CIBOR overstiger tærsklen på 373 mia. kr.

(50 mia. euro) for at være et væsentligt benchmark. Kommissionen

skønner, at antallet af benchmarkadministratorer inden for EU, der

er underlagt BMR, vil falde med ca. 90 pct. som følge af tærskel-

værdien isoleret set.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

5/10

•

Benchmarket udpeges af en kompetent myndighed i et EU-land

med inddragelse af ESMA

til at være underlagt BMR’s anven-

delsesområde på baggrund af dets vigtighed for økonomien i et

eller flere EU-lande

De kompetente myndigheder i EU-landene (i Danmark Finanstil-

synet) har kvalitativt mulighed for under visse betingelser at ud-

pege et benchmark som væsentligt, i lyset af, at nogle benchmarks

kan være vigtige for et eller flere EU-lande, selvom det rent kvan-

titativt kategoriseres som ikkevæsentligt for EU som helhed.

Benchmarket bruger

BMR’s

særlige betegnelser for klimarela-

terede benchmarks

BMR har to slags særlige klimarelaterede benchmarks , som anven-

des i investeringsøjemed og skal opfylde specifikke mål relateret til

udledninger mv. for at bruge BMR’s beskyttede klimalabels.

Det

drejer sig om:

”EU-benchmark

for klimaovergangen”

(”Climate

Transition Benchmark”,

CTB) og

”Paristilpasset EU-benchmark”

(”Paris-Aligned Benchmark”, PAB).

Sådanne benchmarks vil være

underlagt BMR uanset størrelse, og kun administratorer indenfor

EU vil ifølge forslaget kunne benytte disse betegnelser fremover.

•

Et benchmark, der falder ind under

BMR’s

anvendelsesområde, kan desu-

den fortsat blive kategoriseret som kritisk, hvis det opfylder de samme kri-

terier for et kritisk benchmark som i dag, og dermed være underlagt skær-

pede krav i BMR. Kategorien "ikkevæsentlige”

benchmarks udgår

helt af

BMR, da disse er udenfor det reviderede anvendelsesområde.

3.2 EU-landenes kompetente myndigheder

og ESMA’s roller i udpegnin-

gen af væsentlige benchmarks

Det er den kompetente myndighed i et EU-land, der skal igangsætte pro-

cessen for at udpege et benchmark, som skal underlægges

BMR’s

regler

grundet dets kvalitativt vurderede vigtighed for økonomien i dette land,

uanset hvor administratoren er baseret. Processen derefter afhænger af, om

administratoren er baseret inden for eller uden for EU.

3.2.1 Benchmarks leveret af administratorer indenfor EU

En kompetent myndighed i et EU-land kan udpege et benchmark som væ-

sentligt, hvis det vurderes at opfylde de kvalitative krav (beskrevet oven-

for) om vigtighed i EU-landet, og det ikke allerede er udpeget i et andet

EU-land. Den kompetente myndighed skal konsultere ESMA og tage højde

for

ESMA’s rådgivning.

ESMA vil særligt skulle vurdere, hvorvidt udpeg-

ningen er tilstrækkeligt underbygget ift. de kvalitative krav for udpegning

samt vurdere, om benchmarket også spiller en vigtig rolle i andre EU-

lande.

Udpegningen igangsættes altid af en national kompetent myndighed og inddrager efter-

følgende Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA.

Det drejer sig om:

”EU-benchmark

for klimaovergangen”

(”Climate

Transition Bench-

mark”,

CTB) og

”Paristilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned Benchmark”,

PAB).

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

6/10

Inden den pågældende kompetente myndighed træffer afgørelse, skal ad-

ministratoren i sagen høres. Ligeledes skal den kompetente myndighed i

administratorens hjemland også høres. Der skal efterfølgende offentliggø-

res en begrundet afgørelse om udpegning.

Hvis et benchmark vurderes væsentligt i mere end ét EU-land, skal landene

aftale, hvem der skal udpege benchmarket. Hvis der ikke kan opnås enig-

hed om dette, er ESMA bemyndiget til at afgøre sagen.

3.2.2 Benchmarks leveret af administratorer uden for EU

En kompetent myndighed i et EU-land kan bede ESMA om at udpege et

benchmark leveret fra et tredjeland som væsentligt på basis af de samme

kriterier, som gælder for benchmarks leveret fra et EU-land.

ESMA skal høre administratoren og tredjelandets kompetente myndighed

i sagen og derefter offentliggøre en begrundet afgørelse om udpegning.

3.3 Ansøgning om tilladelse for administratorer underlagt BMR

En administrator, som udbyder et eller flere benchmarks inden

for BMR’s

anvendelsesområde, skal ansøge om en tilladelse til at levere benchmarks.

Administratorer inden for EU skal fortsat enten søge om en registrering

eller godkendelse i et EU-land. Under den nuværende BMR skal admini-

stratorer i EU søge tilladelse i sit hjemland. Dette vil fortsat være tilfældet

jf. Kommissionens forslag, hvis administratoren

falder under BMR’s an-

vendelsesområde som følge af, at værdien af brugen af et benchmark over-

stiger 373 mia. kr. (50 mia. euro), eller at et benchmark bruger

BMR’s

beskyttede klimabenchmarkbetegnelser. Hvis administratoren derimod er

underlagt reglerne i BMR, fordi et benchmark er udpeget af et EU-land

som væsentligt på baggrund af kvalitative kriterier, så skal administratoren

søge tilladelse hos det udpegende EU-lands kompetente myndighed.

Administratorer uden for EU, der har benchmarks

indenfor BMR’s anven-

delsesområde, kan opnå tilladelse til levering af benchmarks på samme vil-

kår som hidtil

–

dog vil reglerne nu blive implementeret i praksis.

3.4 Offentliggørelsesforpligtelser for myndigheder og regler for tilsynsbe-

lagte enheders brug af benchmarks

Forslaget pålægger de nationale kompetente myndigheder og ESMA at of-

fentliggøre centrale beslutninger relateret til benchmarks, herunder når et

benchmark falder indenfor BMR’s anvendelsesområde,

og når en admini-

strator vurderes ikke at leve op til BMR.

Oplysningerne vil blive samlet i

et eksisterende register på ESMA’s hjem-

meside og vil også skulle offentliggøres i det kommende fælles europæiske

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

7/10

adgangspunkt for virksomhedsoplysninger (ESAP)

. Forslaget vil ifølge

Kommissionen betyde, at brugerne kan nøjes med at undersøge via ESAP

eller

ESMA’s hjemmeside, om der er et forbud mod brugen

af et givent

benchmark, hvorimod brugerne i dag vil skulle sammenholde oplysninger

fra forskellige kilder for at afgøre et benchmarks status under BMR.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Forslaget indeholder en ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2026.

Det fremgår af forslaget, at der skal være en forenklet procedure for ansøg-

ning om tilladelse under de reviderede BMR-regler for de administratorer,

som har en eksisterende tilladelse under de nuværende BMR-regler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i deres forslag, at nærhedsprincippet overholdes.

Kommissionen fremfører, at EU-landene fortsat vil kunne udpege bench-

marks, der ellers ville falde uden for anvendelsesområdet, som væsentlige

og omfattes af BMR, uanset hvilket EU-land benchmark-administratoren

er lokaliseret i.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det skyldes for det første, at Kommissionen i høj grad læg-

ger op til en lempelse af de eksisterende bestemmelser i en EU-forordning,

hvorfor denne lempelse kun kan opnås fælles af EU-landene. For det andet

vil EU-landene fortsat have beføjelser til at omfatte udvalgte benchmarks

af reglerne. For det tredje anvendes benchmarks bredt af en lang række

aktører på det finansielle marked, som er grænseoverskridende.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark. Anden brug

af benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Det gælder også eventuelle senere konsekvensændringer i Kommissionens

delegerende forordninger under BMR.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Jf. forslag til forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver

centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle

tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, 2021/0378 (COD)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

8/10

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. For-

slaget kan reducere antallet af benchmarkadministratorer under tilsyn i Dan-

mark, og som Finanstilsynet derfor skal føre tilsyn med. Finanstilsynet vil

dog fortsat skulle føre tilsyn med de administratorer, der administrerer de

økonomisk vigtigste benchmarks. Finanstilsynet er finansieret ved afgifter på

finansielle virksomheder under tilsyn.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af

EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. For-

slaget vil ifølge Kommissionen samtidig gøre det nemmere for brugerne af

benchmarks, fx banker og deres kunder, at verificere de enkelte bench-

marks regulatoriske status, dvs. hvilke EU-regler de pågældende bench-

marks er underlagt, og hvorvidt der eksisterer et forbud mod brugen af

konkrete benchmarks (f.eks. hvis administratoren ikke har den nødvendige

tilladelse under BMR).

For investorer vil der være færre benchmarks underlagt tilsyn. De største

og mest centrale benchmarks vil dog fortsat være under tilsyn, herunder de

mest centrale forbrugerrettede benchmarks, ligesom tilsynet med tredje-

lands-benchmarks ventes implementeret i praksis. Derudover er troværdig-

hed og gennemsigtighed i forvejen et konkurrenceparameter i benchmark-

branchen, og en stor del af benchmarkbranchen benytter sig af certificerin-

ger vedrørende efterlevelse af internationale benchmarkstandarder fra den

internationale sammenslutning af værdipapirmyndigheder (IOSCO

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for

de administratorer, hvis benchmarks fremover falder udenfor BMR. De vil

dermed ikke skulle ansøge om tilladelser og løbende sikre opdateret doku-

mentation. Forslaget vil desuden bidrage til at sikre mere lige regler og

konkurrence for administratorer hhv. inden for og uden for EU.

Forslaget har til formål at reducere administrative byrder for virksomheder

omfattet af benchmarkingforordningen. Forslaget vil betyde, at virksom-

hederne får mindsket deres omkostninger til fx rapportering, udarbejdelse

og offentliggørelse af politikker samt omkostninger forbundet med tilsyn.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på

nuværende tidspunkt.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 3. november 2023. Der er

indkommet høringssvar fra Finans Danmark, som sammenfattes nedenfor.

International Organization of Securities Commissions.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

9/10

Finans Danmark støtter forslaget, og at det vil medføre administrative lem-

pelser for administratorer af ikkesignifikante benchmarks samt lempelser

for brugere af benchmarks fra tredjelande. Finans Danmark støtter generelt

Kommissionens arbejde med at reducere administrative byrder for finan-

sielle virksomheder, da det kan bidrage til vækst og udvikling.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet

med forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der forventes fortsat

at bidrage til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle markeder

og samtidig sikrer proportionalitet i kravene til aktørerne.

Regeringen støtter formålet om at reducere byrderne for benchmarkadmi-

nistratorer. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at forslaget indeholder

den rette balance mellem byrdelempelser og fortsat tilsyn med de bench-

marks, der er mest centrale for økonomien og forbrugerne. Det er blandt

andet vigtigt med en proportional og hensigtsmæssig tærskel for, hvornår

et benchmark underlægges

BMR’s krav.

Regeringen arbejder for nærmere

afklaring af konsekvenserne af den foreslåede grænse på 373 mia. kr. (50

mia. euro) og vil tage nærmere stilling hertil i lyset heraf.

Regeringen finder det positivt, at der ifølge forslaget fortsat vil være mu-

lighed for at udpege nationalt vigtige benchmarks, som skal være underlagt

tilsyn. Det er i den forbindelse vigtigt, at de enkelte EU-landes kompetente

myndigheder har tilstrækkelige beføjelser i udpegningen, og at der er klare

rammer for ESMAs involvering i processen. ESMA skal bidrage til en ens-

artet tilgang og koordination af udpegelser på tværs af EU-landene.

Regeringen finder det positivt, at forslaget tilpasser reglerne for admini-

stratorer i tredjelande. Regeringen støtter, at reglerne forbliver ens for ad-

ministratorer hhv. inden for og uden for EU. Det vil sikre tilsyn med en

række benchmarkadministratorer fra tredjelande, der i dag reelt er undtaget

BMR, og ligebehandling mellem alle administratorer uanset geografisk

placering.

Regeringen finder det positivt, at klimarelaterede benchmarks fortsat vil

reguleres af BMR, da dette kan mindske risici for greenwashing.

Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en gnidningsfri overgang til de

nye regler. I den forbindelse finder regeringen det positivt, at forslaget in-

deholder lettede overgangsprocedurer for de administratorer, der allerede

har en tilladelse. Det skal sikres, at disse procedurer er tilstrækkeligt klare.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af benchmarkforordningen

10/10

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.