ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 50
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

17. november 2023

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om udskydelse af

fristerne for vedtagelse af standarder for bæredygtig-

hedsrapportering for visse sektorer og for visse tredjelandsvirksomheder

(KOM(2023) 596)

Nyt notat

1. Resumé

EU-direktivet for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

blev vedtaget i december 2022. Ifølge direktivet skal Kommissionen via

delegerede retsakter fastsætte de konkrete bæredygtighedsstandarder, som

virksomhederne skal rapportere efter. Kommissionen vedtog den 31. juli

2023 den første retsakt, der dækker over en række generelle standarder,

som bredt gælder for de omfattede virksomheder. Ifølge direktivet skal

Kommissionen derudover og senest den 30. juni 2024 fremsætte tre yder-

ligere retsakter, der omfatter standarder for visse sektorer, visse tredje-

landsvirksomheder samt SMV’er.

Kommissionen har den 17. oktober 2023 fremsat et forslag til en afgørelse,

der udskyder fristerne for vedtagelsen standarderne for visse sektorer samt

tredjelandsvirksomheder. Forslaget dækker en toårig udskydelse af fristerne,

så retsakterne senest skal være vedtaget den 30. juni 2026. Forslaget blev

modtaget i dansk sprogversion den 19. oktober 2023 og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i EU.

Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder forbundet med

rapporteringskravene. En udskydelse af fristerne vil medføre, at Kommissio-

nen får mere tid til at udarbejde og gennemtænke rapporteringsforpligtigel-

serne, så de ikke pålægger virksomhederne unødige byrder, og at virksom-

hederne gives rimelig tid til at omstille sig de nye krav. Forslaget har ikke

konsekvenser for dansk ret og beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vil

ikke i sig selv medføre statsfinansielle konsekvenser. Implementeringen af

CSRD vil medføre ekstraordinært store byrder for dansk erhvervsliv. En

udskydelse af særligt de sektorspecifikke standarder vil kunne have en po-

sitiv effekt på dette.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

Med udgangspunkt i det allerede fastlagte forhandlingsoplæg for bæredyg-

tighedsstandarderne kan regeringen støtte Kommissionens forslag. Det

vurderes, at forslaget understøtter regeringens holdning om, at standar-

derne skal være proportionale og implementerbare for virksomhederne i

praksis, så de omfattede virksomheder ikke pålægges unødigt store byrder.

2. Baggrund

EU-direktivet for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) blev

vedtaget i december 2022. Ifølge direktivet skal Kommissionen via delege-

rede retsakter fastsætte de konkrete bæredygtighedsstandarder, som virksom-

hederne skal rapportere efter. Kommissionen vedtog den 31. juli 2023 den

første retsakt, der dækker en række generelle standarder, som bredt gælder

for de omfattede virksomheder. Ifølge direktivet skal Kommissionen derud-

over og senest den 30. juni 2024 fremsætte tre yderligere retsakter, der om-

fatter standarder for visse sektorer, visse tredje-landsvirksomheder med for-

retningsaktiviteter i EU

samt SMV’er.

Kommissionen har den 17. oktober 2023 fremsat et forslag til en afgørelse,

der udskyder fristerne for vedtagelsen standarderne for visse sektorer samt

tredjelandsvirksomheder. Forslaget dækker en toårig udskydelse af fristerne,

så retsakterne senest skal være vedtaget den 30. juni 2026.

Forslaget kommer som led i Kommissionens overordnede ambition om at

nedbringe virksomheders rapporteringskrav fra EU-lovgivning med 25 pct.

Det fremgår derudover af CSRD-direktivet, at standarderne for bæredygtig-

hedsrapportering bør være forholdsmæssige og ikke pålægge de omfattede

virksomheder unødvendige byrder. Derudover skal standarderne tage hen-

syn til de eksisterende standarder og rammer for bæredygtighedsrapporte-

ring og -regnskabsaflæggelse, hvor det er relevant.

Regeringen forelagde Folketingets Europaudvalg en samlet sag vedrørende

bæredygtighedsstandarderne den 17. maj 2023, hvor der blev indhentet for-

handlingsoplæg.

3. Formål og indhold

Forslaget lægger op til at udskyde vedtagelsen af standarderne for visse

sektorer og tredjelandsvirksomheder med to år, så senest skal vedtages af

Kommission senest den 30. juni 2026.

For de sektorspecifikke standarder vil det betyde, at de omfattede virksom-

heder vil være underlagt disse rapporteringskrav, når Kommissionen har

vedtaget disse senest den 30. juni 2026. For standarderne for tredjelands-

virksomheder gælder, at rapporteringskravene først vil finde anvendelse

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

Formålet med fristudskydelsen er at reducere virksomhedernes administra-

tive byrder, jf. Kommissionens fastsatte 25 pct.-målsætning. Udskydelsen

skal give virksomhederne en tilstrækkelig omstillingsperiode og tid til at fo-

kusere på gennemførelsen af de generelle rapporteringskrav, der allerede er

vedtaget under CSRD. Samtidig skal udskydelsen give virksomhederne mere

tid til at forberede sig på de yderligere krav, der vil blive indført med disse

standarder. Desuden skal udskydelsen sikre, at European Financial Reporting

Advisory Group (EFRAG), får den nødvendige tid til at udvikle effektive

sektorspecifikke standarder, så overlappende og unødvendige rapporterings-

krav undgås. EFRAG er en privat organisation, som yder teknisk bistand til

Kommissionen ved udarbejdelsen af bæredygtighedsstandarderne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til afgørelsen skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Fristerne for at vedtage sektorspecifikke standarder og standarder for tredje-

lande angående virksomhedernes bæredygtighedsrapportering følger af regn-

skabsdirektivets artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit og artikel 40b. Heraf frem-

går det, at det er Kommissionens opgave at vedtage disse standarder, hvorfor

udsættelse af fristerne ikke kræver gennemførelse på national plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

De største danske virksomheder skal i dag i årsrapportens ledelsesberetning

redegøre for, om de har en politik for samfundsansvar, og hvad den i givet

fald går ud på. Der er i dansk ret således ikke standarder for, hvordan virk-

somheders skal udarbejde deres bæredygtighedsrapportering.

I dag er store virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C, og alle virksom-

heder i regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktiesel-

skaber uanset disses størrelse) omfattet af årsregnskabslovens krav om rede-

gørelse for samfundsansvar, som implementerer direktivet for ikke-finansiel

rapportering (2014/95/EU).

De omfattede virksomheder skal efter følg-eller-forklar princippet redegøre

for deres politikker for samfundsansvar inden for følgende forhold: Miljøfor-

hold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen

ved virksomhedens aktivitet, sociale- og personaleforhold samt forhold ved-

rørende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og be-

stikkelse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om de væsentligste risici for-

bundet med forholdene samt oplysninger om ikke-finansielle nøgleresultat-

indikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. For hvert

område, hvor virksomheden har en politik, skal der bl.a. gives oplysninger

om indholdet af politikken for samfundsansvar. Derudover skal der oplyses

om processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden an-

vender sådanne processer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle konsekvenser, men

den generelle implementering af CSRD vil medføre statsfinansielle kon-

sekvenser for 20-40 mio. kr. årligt til blandt andet kontrol, vejledning og

tilsyn.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementeringen af CSRD vil medføre ekstraordinært store byrder for dansk

erhvervsliv. En udskydelse af særligt de sektorspecifikke standarder vil kunne

have en positiv effekt på dette, da virksomhederne herigennem får mere tid til

at omstille sig de allerede eksisterende krav samt forberede sig på kommende

krav. Derudover kan en udskydelse være med til at sikre tilstrækkelig tid til,

at kommende krav gennemarbejdes, så de bliver effektive og ikke skabe unø-

dige administrative byrder for virksomhederne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

negativt.

8. Høring

Kommissionens forslag til afgørelse har den 24. oktober 2023 været sendt i

høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål

med frist den 31. oktober 2023. Der er modtaget høringssvar fra Landbrug og

Fødevarer, FSR

–

Danske Revisorer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Fi-

nans Danmark.

Landbrug og Fødevarer

støtter op om Kommissionens forslag men under-

streger behovet for først og fremmest at fokusere på de generelle standar-

der. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at rejse et ønske over

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

for Kommissionen om at sikre, at relevante sektorer inddrages i arbejdet

med de sektorspecifikke standarder.

Finans Danmark

pointerer, at de berørte virksomheder tilsvarende skal

have udskudt fristen for, hvornår de skal afgive rapporteringer efter de sek-

torspecifikke standarder, så implementeringsperioden ikke forkortes. Sam-

tidig opfordrer Finans Danmark til, at der sikres sammenhæng ift. den øv-

rige bæredygtighedsregulering af den finansielle sektor (jf. SFRD, CRR

Pillar 3, mv).

Dansk Erhverv (DE)

forholder sig i høringssvaret ikke til de mere sektor-

specifikke hensyn, men derimod alene til den foreslåede udskydelse bredt

set. DE lægger til grund, at dette vil medføre, at afrapporteringskravet vil

have samme forskydning for alle virksomheder. DE mener, at dette bør

gælde, uanset hvornår virksomhedens rapporteringsforpligtelse træder i

kraft og. I forhold til de CSRD-omfattede

SMV’er, der skal rapportere

før-

ste gang fra regnskabsåret 2026, som ligeledes bør have 2 år til at imple-

mentere de sektor-specifikke standarder i det omfang standarderne bliver

gældende for virksomhederne.

Dansk Industri

(DI) kan støtte forslaget og finder det samtidig vigtigt, at

der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at understøtte implementeringen

af de ikke-sektorspecifikke standarder, der træder i kraft fra regnskabsåret

2024. DI finder det vigtigt, at EFRAG på den korte bane får mulighed for

at fokusere ressourcerne på at understøtte vejledningen af de ikke-sektor-

specifikke standarder. DI ønsker også, at virksomhederne tilsvarende får

udskudt fristen for, hvornår de skal afgive rapporteringer iht. de sektorspe-

cifikke standarder, så implementeringsperioden for virksomhederne ikke

forkortes, samt at udskydelsen også reflekteres i følgelovgivningen for den

finansielle sektor i det omfang deres rapporteringskrav afhænger af sektor-

specifikke informationer. DI ser gerne, at lempelserne vedrørende indfas-

ning af de nye rapporteringskrav gøres permanente i stedet for en indfas-

ning til 2026, så virksomheder, som fremadrettet skal rapportere for første

gang, også kan benytte indfasningsbestemmelserne. Desuden bemærker

DI, at der kan være et behov for særlige indfasningsbestemmelser for især

børsnoterede SMV’er, da de først omfattes af rapporteringskravet fra regn-

skabsåret 2026 og bør derfor have en særskilt indfasning for de supple-

rende rapporteringskrav i sektorstandarderne i det omfang, de er omfattet.

FSR

–

Danske Revisorer (FSR)

støtter overordnet set forslaget, men gør

opmærksom på, at den udsatte frist kan føre til, at store virksomheder og

børsnoterede

SMV’er risikerer

at få mindre tid i perioden fra de sektorspe-

cifikke standarders vedtagelse til tidspunktet for virksomhedernes rappor-

teringsforpligtigelse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udskydelse af bæredygtighedsstandarder under CSRD

FSR opfordrer til, at Kommissionen hurtigst muligt pålægges at offentlig-

gøre en oversigt over de ESRS-sektorer, som virksomhederne skal opdele

deres omsætning efter, så byrderne reduceres og datakvaliteten fremmes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til forslaget. I lyset af det generelle fokus på tværs af med-

lemsstater på at reducere de administrative byrder for virksomheder forventes

dog opbakning til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en udskydelse af standar-

derne for visse sektorer og tredjelandsvirksomheder, da det vurderes, at

forslaget falder inden for regeringens forhandlingsoplæg fra maj 2023.

Af regeringens forhandlingsoplæg fremgår, at regeringen støtter en ambi-

tiøs tilgang til bæredygtighedsstandardisering, der vil understøtte overgan-

gen til en mere bæredygtig økonomi, men at regeringen samtidig finder det

vigtigt, at de konkrete rapporteringskrav kan administreres af virksomhe-

derne i praksis, og at byrderne for virksomhederne står mål med gevin-

sterne for den bæredygtige omstilling.

Det vurderes, at Kommissionens forslag om særligt udskydelsen af de sek-

torspecifikke standarder vil kunne nedbringe de administrative byrder ved

at give virksomhederne mere tid til at omstille sig eksisterende og kom-

mende rapporteringskrav. Derudover kan en udskydelse skabe tilstrække-

lig tid til, at de kommende standarder gennemarbejdes, så de bliver effek-

tive og ikke skal påfører virksomheder unødige administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Re-

geringen forelagde Folketingets Europaudvalg en samlet sag vedrørende

bæredygtighedsstandarderne den 17. maj 2023, hvor der blev indhentet for-

handlingsoplæg. Folketinget blev orienteret om vedtagelsen af det første

sæt af bæredygtighedsstandarderne den 16. august 2023.