Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2759353_0001.png
DA
P-002077/2023
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Thierry Breton
(31.7.2023)
Strategiske partnerskaber om råstoffer etableres som ikkebindende instrumenter og følger EU-
procedurerne for denne type instrumenter. EU har partnerskaber med Canada, Ukraine,
Namibia, Kasakhstan, Argentina og Chile. EU forhandler om partnerskaber med Norge,
Grønland og Den Demokratiske Republik Congo. Den vil indlede forhandlinger med andre
lande i den nærmeste fremtid.
Til dato er der indgået strategiske partnerskaber med lande, som EU har forhandlet eller
indgået en handels- og investeringsaftale med. Sådanne aftaler og strategiske partnerskaber
supplerer hinanden. Bestemmelserne i handelsaftaler er juridisk bindende, mens partnerskaber
udgør en politisk ramme for konkret bilateralt samarbejde på det specifikke råstofområde for
at gøre de økonomiske muligheder til gensidigt fordelagtige realiteter.
Partnerskaber omfatter samarbejde og støtte til tilpasning til miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige standarder mellem EU og partnerlandet. Projekter, der udvikles inden for
rammerne af partnerskaberne, vurderes i forhold til internationale standarder, der dækker alle
aspekter af bæredygtighed, og som der er fokus på i EU's principper for bæredygtige
råstoffer
1
, herunder miljøbeskyttelse, socialt ansvarlig praksis som respekt for
menneskerettighederne og gennemsigtig forretningspraksis. Bæredygtig udvikling er et
væsentligt element i EU's moderne handelsaftaler. Relevant lovgivning, der allerede er i
kraft
2
, eller foreslået
3
EU-lovgivning kompletterer rækken af instrumenter vedrørende
bæredygtig tilvejebringelse af kritiske råstoffer. Den foreslåede forordning om kritiske
råstoffer
4
supplerer disse initiativer ved at kræve, at alle strategiske projekter gennemføres på
en bæredygtig måde.
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er,
EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/09707.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-
forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører
fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
3
COM(2020) 798 final — forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om batterier
og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020,
COM(2022) 71 final — forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om
virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937,
COM(2022) 453 final — forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forbud
mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet.
4
COM(2023) 160 final — Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af
forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020.
1