10. november 2023
Forslag
til
Lov om ændring af konkurrenceloven
(Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for
markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.)
§1
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, som ændret ved § 10 i lov nr.
2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12, stk. 1, nr. 2,
udgår »eller«.
2.
I
§ 12, stk. 1, nr. 3,
ændres »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling.« til: »Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens behandling, eller«.
3.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fusion anmeldt i henhold til stk. 6. For en
fusion, som kræves anmeldt efter § 12, stk. 6, finder § 12 c, stk. 5, anvendelse i det omfang,
fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor fusionen kræves anmeldt.«
4.
I
§ 12, stk. 4,
ændres »omsætningsgrænser« til »omsætningstærskler«.
5.
I
§ 12, stk. 5,
ændres »beløbsgrænser« til: »omsætningstærskler«.
6.
I
§ 12
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Selv om de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de omsætnings-
tærskler, der er nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve en fusion anmeldt,
hvis de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst
50 mio. kr., og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen
hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af
en dominerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde
fusionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse om, at en fusion omfattet af 1. pkt. skal
anmeldes, skal træffes senest 15 hverdage efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er blevet
gjort bekendt med fusionen.«
7.
I
12 b, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk.
6, skal anmeldes, uanset at den allerede er gennemført.«
8.
Efter § 15 e indsættes: