Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2778183_0001.png
Til Erhvervsministeren
Kopi til Folketingets Erhvervsudvalg
Behov for justering af forsikringsdækningen ved stormflod
For nyligt oplevede Danmark en af de værste stormfloder i over 100 år, og der er udsigt til, at kom-
mende års stormfloder vil blive værre bl.a. som følge af stigende havniveau
1
. Mange erhvervsdri-
vende er efter stormfloden desværre havnet i et uheldigt forsikringsmæssigt limbo, hvor de ikke kan
få dækket det driftstab, som de har i kølvandet på stormflodens skader.
Stormflodskader er således ikke omfattet af den almindelige erhvervsforsikring, som langt de fleste
erhvervsdrivende har tegnet i de almindelige forsikringsselskaber. Sådanne skader skal i stedet dæk-
kes af Naturskaderådet.
For en erhvervsvirksomhed er dækningen af de materielle skader imidlertid én ting. En anden og
mindst lige så økonomisk tung byrde er det driftstab, som en erhvervsvirksomhed vil have i den peri-
ode, hvor virksomheden må holde lukket for udbedring af de materielle skader.
Dette driftstab kan have fatale konsekvenser for nogle virksomheder. Havde der været tale om en
almindelig vandskade, f.eks. et sprængt vandrør, ville forsikringsselskabernes almindelige driftstabs-
forsikring have dækket dette omsætningstab.
Men da der er tale om vandskade som følge af stormflod, dækker de almindelige driftstabsforsikrin-
ger ikke. Det er faktisk slet ikke muligt at tegne en forsikring, der dækker driftstab som følge af storm-
flod. Når Naturskaderådet heller ikke dækker driftstabet, havner virksomhederne i et forsikringsmæs-
sigt limbo uden mulighed for dækning, som de ikke kan gøre noget for at komme ud af.
Den nuværende dækning fra Naturskaderådet dækker derfor ikke i tilstrækkelig grad de økonomiske
tab, man har som erhvervsdrivende i tilfælde af stormflod. Hele baggrunden for stormflodsordningen
er en solidarisk dækning for privatpersoner og erhvervsdrivende, der ellers ikke ville være dækket.
Men der er som beskrevet ovenfor behov for en bedre og bredere dækning end i dag.
En udvidelse af dækningen til også at omfatte driftstab vurderes umiddelbart at have en meget be-
grænset effekt på størrelsen af den afgift, som den enkelte skal indbetale.
1
https://www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/2021/DMI_report_21-35.pdf
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Henvendelse af 9/11-23 fra Horesta og SMVdanmark om behov for justering af forsikringsdækningen ved stormflod
SMVdanmark og HORESTA skal derfor opfordre til, at Erhvervsministeren tager initiativ til et eftersyn
af stormflodsordningen, herunder en klarlægning af , hvilke konkrete økonomiske og juridiske konse-
kvenser, der vil være for ved en udvidelse af ordningen med dækning af driftstab samt eventuelt
andre justeringer, der vil være nødvendige for at fremtidssikre ordningen til de kommende årtiers
stigende sandsynlighed for stormfloder og andre naturforvoldte skader omfattet af Naturskaderådets
virksomhed.
Venlig hilsen
Jakob Brand, adm. direktør i SMVdanmark
Pia Voss, adm. direktør i HORESTA
København den 9. november 2023.
2