ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 39
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 39

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,

lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love

(Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestem-

melser om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens

område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)

§1

I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr.

2 af 3. januar 2019, som ændret ved § 44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 og § 4

i lov nr. 782 af 5 maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4,

ændres »i perioden 27. december

–

1. januar« til: »den 31.

december og den 1. januar«.

§ 3, nr. 4,

indsættes efter »18 år af fyrværkeri«: »og andre pyrotekniske

artikler«.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »1-4, eller« til: »1 eller 2,«, og efter nr. 2 ind-

sættes som nyt nummer:

»3) sælger eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere i strid med §

2, stk. 3 eller 4, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§2

Evt. EU-note (se vejledningens pkt. 2.3.2)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som

ændret ved lov § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14.

december 2021 foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1,

ændres »direktiv« til: »forordning«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 40 som nyt nummer:

»41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner.«

§ 3

ændres »nr. 2-40« til: »nr. 2-41«.

§ 4, nr. 5,

ændres »nr. 25-40« til: »nr. 25-41«.

§ 9

indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5.

Kontrolmyndigheden kan, jf. stk. 3, føre kontrol med virksom-

heder, som bringer produkter i omsætning og gør produkter tilgængelige på

markedet, herunder med virksomhedernes procedurer for alene at gøre

overensstemmende produkter tilgængelige på markedet.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen

med virksomheder, jf. stk. 5.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan udstede advarsel til enhver, der i medfør

af stk. 1, er meddelt påbud. Advarsel udstedes som afslutning på sagen, jf.

§ 37, stk. 2. Det er en forudsætning for udstedelse af advarsel, at påbuddet

er efterkommet. Ved tildeling af advarsel efter 1. pkt., skal kontrolmyndig-

heden vejlede den erhvervsdrivende om betydningen heraf.

I §

ændres »ændre eller fjerne« til »ændre, fjerne eller advare om«.

§ 18, stk. 1,

affattes således:

»§

18.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra et produkt

er gjort tilgængeligt på markedet, hvis et påbud efter § 17 ikke er efterkom-

met eller hvis der fra onlinegrænsefladen gentagne gange er gjort produkter

tilgængelige på markedet, som udgør en alvorlig risiko.

§ 21

ændres »§§ 13 og 14« til »§ 13, § 14, stk.1«.

10.

§ 37

affattes således:

»§ 37.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

1) undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7,

2) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 10, stk. 1, eller

afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen,

3) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 11, stk. 1,

4) undlader at indsende eller udlevere produkter efter § 12, stk. 2,

5) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse fra kontrolmyndig-

heden, jf. §§ 13 eller 14, stk. 1, § 15, stk. 2 eller 3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16

a eller §§ 17, 19 eller 21,

6) omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger

dette,

7) ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser, jf. markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4,

8) ikke har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har

givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til

at udføre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3,

og artikel 5,

9) som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuldmagten,

jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, eller

10) uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til

akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af

produkter.

Stk. 2.

Er der i medfør af stk. 1, ikke grundlag for at idømme den er-

hvervsdrivende en bøde for overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov, tildeles den erhvervsdrivende en advarsel om, at hvis

den pågældende på ny overtræder denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov, vil der ved afgørelse af det nye strafbare forhold, skulle lægges

vægt på, at pågældende tidligere er meddelt en advarsel. Tildeles den er-

hvervsdrivende en advarsel efter 1. pkt., har denne gentagelsesvirkning.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde taler

herfor.

Stk. 4.

Når en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-9, begås på et

produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-41, eller stk.

2, nr. 1-9, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel

indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når

1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed,

2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dø-

den til følge,

3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har be-

gået en lignende overtrædelse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne

med økonomisk vinding for øje eller

5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyn-

dighedens kontrol.

6) den erhvervsdrivende er tildelt en advarsel i medfør af stk. 2.

Stk.5.

I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes

straf af bøde. Er produktområdet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-41,

eller stk. 2, nr. 1-9, kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede

forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller

fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktforordningerne, jf. § 4, nr. 5.

Stk. 7.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-

svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§3

I lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-

trisk materiel (elsikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar

2019, som ændret ved lov nr. 799 af 9. juni 2020, foretages følgende æn-

dringer:

§ 19

affattes således:

»Sikkerhedsstyrelsen

kan kræve, at den, som er pålagt at træffe foran-

staltninger i medfør af §§ 16-18, oplyser Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan

foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.«.

§ 25

affattes således:

»Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed,

som kan yde rådgivning til ministeren vedrørende den sikkerhedstekniske

udvikling på el- og gasområdet.

»Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om rådet, herunder

om rådets sammensætning og de opgaver, som rådet skal varetage«.

§ 26

ophæves.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1, kan meddeles private og offentlige virksom-

heder.«

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

§ 34, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »tilsidesætter oplysningspligten i § 13,

stk. 2,«: » herunder omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol

eller forsøger dette, eller«.

§4

I lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjene-

ster foretages følgende ændringer:

Efter § 13 indsættes:

»§

13 a.

Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og

transportministeren sikrer, at der, inden for ministrenes respektive ressort-

områder i henhold til denne lov, udarbejdes retningslinjer og redskaber til

mikrovirksomheder til brug for virksomhedernes opfyldelse af tilgængelig-

hedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.«

§ 49

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdrivende, der

handler med produkter, at bringe følgende forhold i orden inden for en nær-

mere angivet frist:

1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering

eller §§ 42-44 i denne lov.

2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.

3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring.

4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt.

5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke

fuldstændig.

6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplysninger mangler,

er ukorrekte eller ufuldstændige.

7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten eller

importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 er ikke opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 49, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: » eller 2«.

Efter § 51 indsættes:

»§

51 a.

Kontrolmyndigheden skal udlevere myndighedens egne oplysnin-

ger om erhvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene i denne

lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger for undtagelse

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt format efter anmodning, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysninger efter stk. 1, i det

omfang oplysningerne er omfattet af fortrolighedshensynet i artikel 17, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning og pro-

duktoverensstemmelse eller undtagelserne for aktindsigt efter offentligheds-

loven.«

Bilag 3

affattes som bilag 1 til denne lov.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 2-4, og § 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 3.

Lovens § 2, nr. 1, træder i kraft den 13. december 2024.

§6

Lovens §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1

og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Bilag 3

PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING

—

PRO-

DUKTER

1. Intern produktionskontrol

Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurde-

ring, hvor fabrikanten opfylder de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede

forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende pro-

dukter opfylder de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

2. Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske doku-

mentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet er i overensstem-

melse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet i lovens § 5,

og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig § 8, stk. 1, at påvise, at relevante

tilgængelighedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller på-

lægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den tekniske dokumentation skal kun

indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant

for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.

Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde

følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af produktet

b) en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske

specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Eu-

ropæiske Unions Tidende, og som er blevet anvendt helt

eller delvis, og beskrivelser af de løsninger, der er anvendt

for at opfylde de relevante tilgængelighedskrav i § 5, hvis

disse harmoniserede standarder eller tekniske specifikati-

oner ikke er blevet anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse

af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer

skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er

anvendt.

3. Fremstillingsvirksomhed

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstil-

lingsprocessen og overvågningen af den sikres, at produkterne er i overens-

stemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i dette bilags

punkt 2, og med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i med-

før heraf.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

4.1. Fabrikanten anbringer den i denne lov omhandlede CE-

mærkning på hvert enkelt produkt, der opfylder de relevante

krav i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmel-

seserklæring for en produktmodel. Det skal af EU-overens-

stemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.

Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning

til rådighed for de relevante myndigheder.

5. Bemyndigede repræsentant

Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne og an-

svar opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant, såfremt de er specifice-

ret i mandatet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Ændring af fyrværkeriloven

2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Sanktioner ved overtrædelse af perioder for anvendelse og salg af fyr-

værkeri

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ændring af produktloven

2.2.1. Sanktionsniveau og ændring af praksis i overtrædelsessager

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye EU-retsakter om

produktsikkerhed i almindelighed og maskiner

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af elsikkerhedsloven

2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse af afgørelser efter

elsikkerhedslovens §§ 16-18

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens §

2.3.3.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af tilgængelighedsloven

2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

I Danmark skal det være trygt at være forbruger, og det skal være trygt at

færdes i det danske samfund. Som forbruger skal det være trygt og sikkert

at købe og anvende produkter, og der skal være tillid til, at de produkter vi

køber, lever op til de regler, der gælder for dem. Det skal være trygt at fær-

des ude nytårsaften, samtidig med, at et nyt år fejres med fyrværkeri. Der

skal være tryghed i, at de erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne på

produktområdet sanktioneres. De erhvervsdrivende, der bevidst snyder skal

sanktioneres hårdt, samtidig med, at de erhvervsdrivende, der gerne vil over-

holde reglerne, og bidrager til at sikre produktsikkerheden, i højere grad

imødekommes.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på en lang række områder, herunder på

produktområdet, med det klare formål at skabe tryghed for både forbrugere

og virksomheder. For at underbygge og styrke Sikkerhedsstyrelsens formål

om at skabe tryghed i det danske samfund, fremsættes nærværende samle-

lovforslag med henblik på at gennemføre en række ændringer på Sikker-

hedsstyrelsens kontrolområde. Ændringerne vil dels have betydning for for-

brugerne, som fortsat skal kunne føle sig trygge og have tillid til, at de pro-

dukter, de køber, lever op til gældende regler, dels vil det være ændringer af

betydning for de erhvervsdrivende, som gerne vil overholde reglerne og som

udviser vilje til at ville sikre produktsikkerheden til gavn for forbrugernes

sikkerhed og tryghed.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

For så vidt angår fyrværkeriområdet er der forslag til ændringer i anvendel-

sen af fyrværkeri i forbindelse med nytårsaften. Det følger i dag af lov om

fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven), at forbrugere

må anvende fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Med

lovforslaget foreslås det at indskrænke anvendelsesperioden til mellem den

31. december til og med den 1. januar. Ændringen medfører, at forbrugerne

kan fortsætte traditionen nytårsaften med at fejre året, der er gået og mar-

kere, at et nyt år begynder med fyrværkeri, samtidig med at færrest mulige

generes af fyrværkeri på andre tidspunkter af året.

For at styrke sikkerheden for forbrugerne foreslås endvidere en skærpelse

af sanktionerne for overtrædelse af fyrværkerireglerne

–

specifikt reglerne

for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for den tilladte periode. En skær-

pelse af sanktionerne forventes at skabe et større incitament til, at forbrugere

ikke anvender fyrværkeri uden for den tilladte periode, og at erhvervsdri-

vende alene sælger fyrværkeri til forbrugere inden for den tilladte salgspe-

riode, som fastholdes fra den 15. til og med den 31. december.

For så vidt angår Sikkerhedsstyrelsen kontrol og markedsovervågning fore-

slås der ændring af lov om produkter og markedsovervågning (produktlo-

ven) af betydning for både kontrolmyndigheden og dennes mulighed for at

føre kontrol, indhente oplysninger, sanktionere og agere på tværs af en

række områder, samt af betydning for de erhvervsdrivende uden at ændrin-

gerne går på kompromis med forbrugernes sikkerhed og tryghed på områ-

det.

Lovforslaget skal således fortsat bidrage til at realisere regeringens ambition

om, at der ikke sælges ulovlige produkter i Danmark. Det er afgørende for

danskernes sikkerhed og tryghed i samfundet, at der er tillid til, at de pro-

dukter man som forbruger køber, også når der er tale om e-handel, er lovlige

og sikre. Det er derfor nødvendigt, at kontrolmyndigheden har tilstrækkelige

kontrolbeføjelser, og at der er mulighed for at sanktionere de erhvervsdri-

vende, som ikke overholder reglerne, men samtidig også at anerkende de

erhvervsdrivende, som gerne vil bidrage til at sikre produktsikkerheden til

gavn for det danske samfund. Derudover er der fokus på, at danske erhvervs-

drivende ikke udsættes for konkurrenceforvridning, i takt med den kraftigt

stigende vækst i e-handel og at danske erhvervsdrivende ikke straffes ufor-

holdsmæssigt hårdt i de tilfælde, hvor der sker overtrædelse af reglerne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

På baggrund af evalueringen af produktloven og efter løbende dialog med

områdets interessenter, lægges der med forslaget op til en lempelse af sank-

tionsniveauet og Sikkerhedsstyrelsens praksis, når produkter gøres tilgæn-

gelige på markedet, uden at være i overensstemmelse med produktkravene.

Langt de fleste erhvervsdrivende vil gerne overholde reglerne, og derfor

lægges der op til ændringer, der tilgodeser de erhvervsdrivende, som undta-

gelsesvist overtræder reglerne, samtidig med, at der fortsat slås hårdt ned på

de erhvervsdrivende, der bevidst og gentagende gange overtræder reglerne.

Den foreslåede lempelse og ændringerne i øvrigt går ikke på kompromis

med forbrugernes sikkerhed. Der lægges bl.a. op til en ændring, således at

princippet om absolut kumulation ophæves, og i stedet erstattes af det straf-

feretlige udgangspunkt om modereret kumulation, således at der fastsættes

en samlet fælles straf i tilfælde af flere overtrædelser til samtidig pådøm-

melse.

Endvidere introduceres der med lovforslaget en ny advarselsordning, som

gør det muligt for kontrolmyndigheden, under visse nærmere betingelser, at

tildele de erhvervsdrivende advarsler i stedet for bøder ved en konstateret

overtrædelse af reglerne. Ordningen foreslås anvendt i førstegangstilfælde

ved sager af mindre alvorlig karakter, og hvor de erhvervsdrivende har sikret

produktsikkerheden ved frivilligt at foretage de nødvendige foranstaltninger

til efterlevelse af reglerne. Det centrale er, at det er sikkert og trygt at handle

som forbruger, og derfor er det formålet med reglerne at sikre produktsik-

kerheden og regelefterlevelse hos de erhvervsdrivende samtidig med, at de

erhvervsdrivende sanktioneres på den mest hensigtsmæssige måde, der er

proportional med overtrædelsen.

Ordningen skal medvirke til at sikre, at de erhvervsdrivende ikke straffes på

en uhensigtsmæssig måde, når der i øvrigt er tale om en regelefterlevende

virksomhed, som udviser vilje til at overholde reglerne og bidrager til at

gøre det sikkert at handle produkter som forbruger. Den foreslåede ordning

vil medføre, at langt flere sager kan afsluttes med en sanktion i form af en

advarsel om, at en anden overtrædelse inden for 2 år vil udløse en hårdere

sanktion. Omvendt vil de erhvervsdrivende, der bevidst og gentagne gange

overtræder reglerne med fare for forbrugerens sikkerhed og sundhed fortsat

blive sanktioneret hårdt med bødestraf. Ordningen vil samtidig medføre, at

domstolene ikke belastes med sager fra regelefterlevende erhvervsdrivende,

og at både politi-, anklagemyndighed og domstole i stedet kan bruge deres

ressourcer og fokus på de erhvervsdrivende, der bevidst snyder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Erfaringerne med anvendelsen af produktlovens bestemmelse om blokering

af onlinegrænseflader har yderligere vist, at bestemmelsen på nogle punkter

er ineffektiv og i nogle tilfælde utilstrækkelig. Dette har den konsekvens, at

kontrolmyndighedens mulighed for at standse online salg af ulovlige og far-

lige produkter til danske forbrugere er meget begrænset.

På den baggrund lægges der op til, at bestemmelsen om blokering ændres

med det formål i højere grad at imødekomme de udfordringer, som er særligt

forbundet med onlinehandel. Ændringerne vedrører herudover en nærmere

præcisering af, hvornår omsætning af produkter udgør gentagelsestilfælde,

hvem der rette part i en blokeringssag samt en præcisering af, hvornår et

produkt anses for at være bragt i omsætning.

Derudover er det samtidig et afgørende hensyn, at de erhvervsdrivendes

retssikkerhed bevares, og at danske virksomheder ikke underlægges ulige

konkurrencevilkår, idet der er betydelige ressourcemæssige og praktiske ud-

fordringer forbundet med at håndhæve afgørelser og sanktioner over for

udenlandske erhvervsdrivende særligt fra tredjelande. Blokering af online-

grænseflader bør derfor være et mere effektivt værktøj, hvilket en ændring

af bestemmelsen også skal sikre.

Endelig foreslås en ændring af produktloven, hvorefter kontrolmyndigheden

i større omfang kan udføre virksomhedsbaseret markedsovervågning, her-

under eksempelvis kontrol med de erhvervsdrivendes procedure for over-

ensstemmelse med reglerne for deres produkter. Der foreslås en bemyndi-

gelse til, at der kan fastsættes nærmere regler om kontrollen efterhånden

som de erhvervsdrivende pålægges at have procedurer, hvilket f.eks. sker i

EU-forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, som træder ende-

ligt i kraft den 13. december 2023.

Netop i forbindelse med kommende EU-forordninger er det nødvendigt at

foretage enkelte tilpasninger i produktloven. Dette indebærer, at produktlo-

vens anvendelsesområde foreslås udvidet til at omfatte forordningerne om

maskiner og produktsikkerhed i almindelighed, og at erhvervsministeren be-

myndiges til at fastsætte regler, som supplerer forordningerne.

På el- og gasområdet rådgives erhvervsministeren bl.a. af Rådet for El- og

Gasteknisk Sikkerhed, som Sikkerhedsstyrelsen sekretariatsbetjener. Rådets

sammensætning og størrelse afspejler ikke udviklingen på el- og gasområ-

det, der i de kommende år underlægges en massiv, grøn omstilling, hvorfor

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

der foreslås en ændring af lov om sikkerhed ved elektriske anlæg og elek-

triske installationer (elsikkerhedsloven), hvor etableringen af rådet er hjem-

let, For at sikre en mere smidig, målrettet og koncis rådgivning, foreslås det,

at erhvervsministeren bemyndiges til at nedsætte rådet ad hoc med henblik

på at sikre kompetencer, indsigt og viden om specifikke emner og konkrete

sikkerhedstekniske spørgsmål. Ændringen skal tillige ses i lyset af rege-

ringsgrundlaget og ønsket om en hurtigere grøn omstilling.

Derudover foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af elsikkerhedsloven, at

såvel private som offentlige virksomheder, der ejer et elektrisk anlæg, kan

søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation. I praksis har Sik-

kerhedsstyrelsen givet tilladelse til ekspropriation både til virksomheder,

der er funderet på et privatretligt grundlag, eller i statslig regi (for staten

eller som et egentligt koncessioneret selskab). Den foreslåede ændring er en

præcisering i loven på baggrund af praksis.

Endelig foreslås der, at der foretages en række ændringer i lov om tilgæn-

gelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven). Ændrin-

gerne sker med henblik på at sikre, at loven implementerer tilgængeligheds-

direktivet i tilstrækkeligt omfang. Ændringerne indebærer bl.a. en tilpasning

af kontrolbeføjelsen vedrørende manglende opfyldelse af formelle produkt-

krav, præciseringer af myndighedernes forpligtelse til at vejlede virksomhe-

der og offentliggøre oplysninger for forbrugere og endelig indsættes et

manglende tekstafsnit i lovens bilag 3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af fyrværkeriloven

2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 4, i fyrværkeriloven, at fyrværkeri beregnet til an-

vendelse af forbrugere kun må anvendes i perioden 27. december

–

1. januar.

Den nugældende anvendelsesperiode trådte i kraft i 2014 ved lov nr. 267 af

25. marts 2014 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske ar-

tikler. Før 2014 var det tilladt at anvende fyrværkeri fra den 1. december til

den 5. januar. Reglerne, om at fyrværkeri til forbrugere kun må anvendes i

en begrænset periode, blev indført i 2005 i forbindelse med en generel skær-

pelse af fyrværkerireglerne efter fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding i

2004. Før 2005 var det tilladt at anvende fyrværkeri beregnet til anvendelse

af forbrugere hele året.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget fra 2014, at hensynet bag

den nugældende anvendelsesperiode er at mindske generne for mennesker

og dyr til 6 dage om året, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 111 som frem-

sat, side 7.

2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Hvert år omkring nytåret modtager Erhvervsministeriet og Sikkerhedssty-

relsen henvendelser fra borgere, der oplever gener ved andre personers an-

vendelse af fyrværkeri. Henvendelserne drejer sig oftest om de støjgener for

såvel mennesker og dyr, som anvendelse af fyrværkeri kan skabe, men om-

handler i en vis grad også mængden af nedfald og affald, som anvendelsen

medfører.

På baggrund af bl.a. de fortsatte borgerhenvendelser omkring nytåret har der

været politiske drøftelser blandt regeringspartierne om, hvorvidt den peri-

ode, hvor forbrugere må anvende fyrværkeri i Danmark

–

fra den 27. de-

cember til den 1. januar

–

bør revideres. En revidering af perioden skal ske

ved en afvejning af, at det fortsat er muligt at fejre nytår med fyrværkeri,

men at der også tages hensyn til, at mennesker, dyr og naturen bliver påvir-

ket af f.eks. støj og forurening ved anvendelsen af fyrværkeri.

Det har derfor været en del af afvejningen, hvornår borgerne rent faktisk

anvender fyrværkeri. Som led i Sikkerhedsstyrelsens myndighedsarbejde på

fyrværkeriområdet foretager styrelsen løbende brugerundersøgelser, der

skal være med til at kortlægge forbrugernes adfærd ved anvendelsen af fyr-

værkeri. Styrelsen har både i januar 2020 og 2022 fået foretaget repræsen-

tative brugerundersøgelser, hvor det bl.a. er blevet undersøgt, på hvilke tids-

punkter forbrugerne anvender fyrværkeri. Undersøgelserne viser, at der i

2022 generelt var færre som anvendte fyrværkeri, idet 44% svarede, at de

aldrig anvender fyrværkeri mod 37% i 2020. Samtidig viser begge undersø-

gelser, at langt de fleste af respondenterne, der anvender fyrværkeri, anven-

der det henholdsvis den 31. december og den 1. januar. Begge år har der

således kun været 7%, som har svaret, at de skyder fyrværkeri af på andre

tidspunkter end den 31. december og den 1. januar. Det har i undersøgel-

serne været muligt at give flere svar til tidspunktet for anvendelsen af fyr-

værkeri, f.eks. hvis respondenten både anvender fyrværkeri i dagene op til

nytår og selve nytårsaften.

Til brug for drøftelserne er der desuden foretaget et nabotjek fsva. andre

landes regler for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri. Nabotjekket viser, at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Danmark er blandt de af landene, som har den længste periode, hvori for-

brugere må anvende fyrværkeri. I Tyskland er det kun tilladt for forbrugere

at anvende fyrværkeri den 31. december og 1. januar, i Norge, Holland og

Finland er det alene tilladt fra den 31. december kl. 18.00 til den 1. januar

kl. 02.00, mens der i Sverige typisk ikke er begrænsninger for anvendelse af

fyrværkeri den 31. december. Det er i Sverige dog op til den enkelte kom-

mune at fastsætte begrænsninger for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri.

Da risikoniveauet ved forbrugeres anvendelse af fyrværkeri afhænger af for-

skellige faktorer, f.eks. hvilke artikler, det er tilladt at anvende, opbevarings-

regler m.v., er disse landes regler ikke nødvendigvis direkte sammenligne-

lige. Nabotjekket viser dog et tydeligt billede af, at det i Danmarks nabo-

lande typisk kun er tilladt for forbrugere at anvende fyrværkeri omkring nyt-

årsaften.

Det er vurderingen, at en indskrænkning af anvendelsesperioden for forbru-

geres anvendelse af fyrværkeri kan foretages på en måde, hvor anvendelses-

perioden i høj grad stemmer overens med forbrugernes adfærd, og samtidig

mindsker de gener i form af støj og forurening, som mennesker, dyr og natur

i dag kan opleve i dagene op til nytåret. Af hensyn til håndhævelsesmulig-

hederne og gennemsigtigheden i reglerne vurderes det at være mest hen-

sigtsmæssigt, hvis anvendelsesperioden fastsættes i hele dage.

Erhvervsministeriet forslår derfor, at forbrugeres anvendelse af fyrværkeri

kun må finde sted den 31. december og den 1. januar. Med en anvendelses-

periode på disse to dage, sikres borgernes mulighed for fortsat at fejre nytår

ved brug af fyrværkeri samtidig med, at generne ved anvendelsen indskræn-

kes til de to dage, hvor de fleste kan have en forventning om, at anvendelsen

finder sted.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i, hvornår fyrværkeriet må sælges til

forbrugerne. Indskrænkningen af anvendelsesperioden vil derfor medføre en

længere periode, hvori forbrugerne kan erhverve fyrværkeri lovligt, men

ikke må anvende det. Der er dog allerede i dag en periode, hvori det er tilladt

at sælge fyrværkeri til forbrugere, men hvor det ikke er lovligt at anvende

det. Det vurderes, at hensynet til erhvervslivet og de sikkerhedsmæssige

aspekter ved transport, opbevaring m.v. af fyrværkeri gør, at salgsperioden

ikke skal indskrænkes blot fordi anvendelsesperioden bliver det.

2.1.2. Sanktioner ved overtrædelse af perioder for anvendelse og salg af

fyrværkeri

2.1.2.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, at den, der overtræder §

2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fæng-

sel indtil 2 år. Det betyder, at det er strafbart at opbevare, overdrage, er-

hverve eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler uden tilla-

delse, ligesom det er strafbart, hvis placering, indretning og brug af virk-

somheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller

andre pyrotekniske artikler, finder sted uden tilladelse. Derudover er det

også strafbart at anvende fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere

uden for perioden fra den 27. december til den 1. januar, og at sælge dette

fyrværkeri i detailsalg uden for perioden fra den 15.-31. december.

Det følger af forarbejderne til fyrværkerilovens straffebestemmelse, at straf-

udmålingsniveauet generelt tager udgangspunkt i nettoeksplosivstof-

mængde (NEM), jf. Folketingstidende 2005-06, A, L 12 som fremsat, side

246.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget fra 2005, at overtrædelse

af § 7, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt straffes med en bødestørrelse på ikke

under kr. 2.000 i tilfælde af anvendelse af fyrværkeri uden for anvendelses-

perioden, jf. § 2, stk. 4. Det bemærkes dog, at er der tale om en privatpersons

anvendelse af meget beskedne mængder, bør der normalt overvejes en noget

lavere bødestørrelse på omkring 500-1000 kr. For så vidt angår salg udenfor

den angivne salgsperiode, jf. § 2, stk. 3, forudsættes en bødestørrelse på ikke

under 5000 kr. I denne situation vil der som udgangspunkt ikke være grund-

lag for lavere bøder, idet der vil være tale om erhvervsdrivende, som dels

kan opnå økonomiske fordele ved overtrædelsen, og dels bør være opmærk-

som på lovgivningen omkring de produkter, den pågældende forhandler, jf.

Folketingstidende 2005-06, A, L 12 som fremsat, side 247.

2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

I relation til forslaget om at indskrænke perioden, hvori forbrugere må an-

vende fyrværkeri, vurderes det også af relevans at kigge nærmere på, hvor-

vidt sanktionsniveauerne for overtrædelse af de fastsatte salgs- og anvendel-

sesperioder er tilstrækkelige. Det er generelt afgørende, at det fastlagte sank-

tionsniveau har en tilstrækkelig præventiv effekt, så både forbrugere og er-

hvervsdrivende ikke finder et incitament til at overtræde reglerne.

Når der er fastsat en begrænset anvendelsesperiode for forbrugeres anven-

delse af fyrværkeri, skal den enkelte borger som udgangspunktet kunne for-

vente, at forbrugere også kun anvender fyrværkeri i denne periode. På den

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

måde vil den enkelte borger også kunne indrette sig efter, hvornår anven-

delse af fyrværkeri vil forekomme. Anvendelse af fyrværkeri uden for den

tilladte anvendelsesperiode kan derfor også være til stor gene for de om-

kringliggende omgivelser. Fyrværkeriet kan bl.a. skabe uventet støj og for-

urening, som kan være til gene for både mennesker, dyr og natur.

Det er derfor også afgørende, at sanktionsniveauet er fastsat til en størrelse,

der sikrer en generelpræventiv effekt, så der skabes et naturligt incitament

til, at forbrugerne kun anvender fyrværkeri i den tilladte anvendelsesperi-

ode. Sanktionsniveauet skal samtidig afspejle omfanget af de gener, som

den ulovlige anvendelse kan medføre.

For erhvervsdrivende er det også vigtigt, at branchen generelt overholder

kravet om, at detailsalg kun må finde sted i den tilladte salgsperiode. Salg

uden for denne periode kan være med til at skabe urimelig konkurrence over

for de erhvervsdrivende, der rent faktisk overholder reglerne, fordi der ved

salget opnås en fortjeneste, som det ikke er muligt for de erhvervsdrivende,

der overholder reglerne, at opnå. Det er derfor afgørende, at sanktionsni-

veauet har en størrelse, hvor fortjenesten ved salget som udgangspunkt ikke

overstiger den sanktion, som kan pålægges for overtrædelsen.

På den baggrund er det vurderingen, at det nuværende sanktionsniveau for

overtrædelse af såvel salgs- som anvendelsesperioden generelt er for lavt,

særligt under hensyn til omfanget af de støjgener for mennesker og dyr, som

den ulovlige anvendelse kan medføre, og den mulige fortjeneste, som den

erhvervsdrivende kan opnå ved det ulovlige salg.

Erhvervsministeriet foreslår, at sanktionsniveauet for overtrædelse af hen-

holdsvis salgs- og anvendelsesperioden skærpes. Derfor lægger lovforslaget

op til, at udgangspunktet er en bøde på minimum 10.000 kr. for erhvervs-

drivendes overtrædelse af salgsperioden og 2500 kr. for en forbrugers over-

trædelse af anvendelsesperioden. Erhvervsministeriet forventer, at dette bø-

deniveau vil skabe et større incitament til at overholde reglerne, samtidig

med at straffen for overtrædelsen står mål med de gener eller konkurrence-

fordele, som overtrædelsen måtte medføre.

2.2. Ændring af produktloven

2.2.1. Sanktionsniveau og ændring af praksis i overtrædelsessager

2.2.1.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 37 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter

og markedsovervågning (produktloven) medfører, at overtrædelse af loven

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

som udgangspunkt straffes med bøde, medmindre strengere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning. Under skærpende omstændigheder er der mu-

lighed for idømmelse af fængselsstraf.

Den gældende straffebestemmelse indebærer, at der er mulighed for at sank-

tionere de erhvervsdrivende, der overtræder reglerne på en sådan måde, at

det er tydeligt, at det ikke skal kunne betale sig at tjene penge på at sælge

livsfarlige produkter på bekostning af danske forbrugeres sikkerhed og

sundhed.

Produktlovens § 37, stk. 1, nr. 1-11, fastsætter, at medmindre strengere straf

er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §

5, stk. 1-4 (nr. 1), undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 (nr. 2),

undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 10, stk. 1, eller

afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen (nr. 3),

undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 11, stk. 1 (nr. 4), und-

lader at indsende eller udlevere produkter efter § 12, stk. 2 (nr. 5), overtræ-

der eller undlader at efterkomme en afgørelse fra kontrolmyndigheden, jf.

§§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller

19 (nr. 6), omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller for-

søger dette (nr. 7), ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser, jf.

markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4 (nr. 8), ikke

har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har givet

den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at ud-

føre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og ar-

tikel 5 (nr. 9), som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af

fuldmagten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2 (nr. 10),

eller uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til

akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af

produkter (nr. 11).

Efter nr. 1 er det strafbart for den erhvervsdrivende at bringe et produkt i

omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet, hvis produktet ikke op-

fylder de regler, der er fastsat i loven eller regler fastsat i medfør af loven,

eller ikke opfylder produktforordninger eller markedsovervågningsforord-

ningen for så vidt angår lovens anvendelsesområde. Det er ligeledes straf-

bart, hvis produktet, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på mar-

kedet, indebærer en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende

vis eller anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under for-

hold, der med rimelighed kan forudses. Den erhvervsdrivende ifalder dog

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

ikke straf i den situation, hvor et produkt lever op til gældende regler, og

alligevel viser sig at udgøre en risiko. Dette skyldes, at den erhvervsdrivende

i den situation har gjort, hvad der står i hans magt for netop at leve op til

forpligtelsen.

Efter nr. 2 er undladelse af at opfylde en række forskellige forpligtelser gjort

strafbare. Det gælder en privatpersons forpligtelse til at vedligeholde det

produkt, som vedkommende selv eller i sameje med andre privatpersoner

stiller til rådighed for andre mod vederlag eller anden modydelse. Det gæl-

der også en juridisk persons forpligtelse til at sikre, at et produkt er vedlige-

holdt og egnet til anvendelsen, når den juridiske person stiller produktet til

rådighed mod vederlag eller vederlagsfrit. Endelig gælder det også for en

udlejers forpligtelse til at sikre, at det udlejede er vedligeholdt i overens-

stemmelse med reglerne i loven, regler fastsat i medfør heraf eller produkt-

forordninger, når der er tale om erhvervsmæssig udlejning af et produkt.

Efter nr. 3 er det strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden oplysnin-

ger, som skønnes nødvendige for kontrolmyndighedens virksomhed. Det er

i den forbindelse oplysninger af betydning for, at myndigheden kan udøve

sine kontrolaktiviteter. Det er en forudsætning, at oplysningerne er relevante

for det, kontrollen skal belyse og være tilgængelige for virksomheden. Det

er endvidere strafbart ikke at stille de ønskede oplysninger til rådighed uden

unødig forsinkelse.

Derudover er det også strafbart, hvis den pågældende afgiver urigtige op-

lysninger i forbindelse med den sagsbehandling, som kontrolmyndigheden

foretager, herunder oplysninger givet telefonisk. Det er tilstrækkeligt, at

overtrædelsen sker uagtsomt. Bestemmelsen håndhæves dog ikke, hvis der

er mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi de vil vise, at

den pågældende har begået en strafbar handling, jf. det almindelige princip

om forbuddet imod selvinkriminering i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 6 og retssikkerhedslovens § 10. Bestemmelsen fin-

der endvidere ikke anvendelse i det omfang, forpligtelsen følger af markeds-

overvågningsforordningens artikel 4, stk. 3. For disse områder anvendes i

stedet lovens § 37, stk. 1, nr. 9, hvorefter en erhvervsdrivende, som ikke

opfylder sine forpligtelser, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4,

stk. 3, kan straffes.

Efter nr. 4 er det strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang til

alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes

produkter omfattet af lovens anvendelsesområde, eller private lokaliteter,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

hvor elevatorer og andet løfteudstyr, trykbærende udstyr, elektrisk materiel

og gasmateriel er opstillet eller opbevaret. Bestemmelsen finder anvendelse

uanset, at kontrolmyndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand, jf.

lovens § 11, stk. 5, og på den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet

af § 10 i retssikkerhedsloven, jf. det beskrevne under nr. 3, finder bestem-

melsen ikke anvendelse.

Efter nr. 5 er det strafbart for den erhvervsdrivende, som udgør et led i om-

sætningen af et produkt, ikke at udlevere eller indsende det produkt til kon-

trol, som kontrolmyndigheden anmoder om udlevering af.

Efter nr. 6 er det strafbelagt at overtræde kontrolmyndighedens afgørelser

efter loven, hvilket typisk er afgørelser om forbud, påbud eller midlertidigt

forbud.

Efter nr. 7 er det strafbart at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens

kontrol eller forsøg på det. Lovgivningen er bygget op omkring et princip

om frihed under ansvar, hvor de erhvervsdrivende har ansvaret for kun at

bringe produkter i omsætning, som lever op til reglerne, og som er sikre.

Dertil kommer, at det er en underliggende præmis for at bringe produkter i

omsætning på det europæiske og dermed også det danske marked, at den

erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndighederne og

underlægge produktet den fornødne kontrol

–

både vedkommendes egen

kontrol, men også myndighedernes kontrol. Kriminaliseringen efter nr. 7 er

således prisen for, at der som udgangspunkt ikke er krav om, at produkter,

der er omfattet af denne lov, skal godkendes af en tredjepart. Dermed er der

en konsekvens forbundet med at modarbejde markedsovervågningen og

myndighedens kontrol.

Efter nr. 8 fremgår en række forpligtelser for den erhvervsdrivende af artikel

4 i markedsovervågningsforordningen, bl.a. at den erhvervsdrivende, skal

underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis vedkommende har

grund til at tro, at et produkt udgør en risiko, og at vedkommende skal sam-

arbejde med markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelsen efter be-

stemmelsen angår specifikke produktkategorier, som er nærmere oplistet i

nævnte forordning artikel 4, stk. 5, og det er fx maskiner, legetøj, fyrværkeri

og gasapparater Artikel 4, stk. 2, oplister de erhvervsdrivende, der er for-

pligtet efter bestemmelsen. Det drejer sig om fabrikanten etableret i EU, im-

portøren, når fabrikanten ikke er etableret i EU, den bemyndigede repræsen-

tant på fabrikantens vegne og udbyderen af distributionstjenester, der er

etableret i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Efter nr. 9 er det strafbart ikke at have en bemyndiget repræsentant, hvor

dette er påkrævet i henhold til markedsovervågningsforordningen, eller ikke

har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler

til at udføre opgaven. I markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3,

litra a-d er der en række forpligtelser til den erhvervsdrivende, inden for

nærmere specifikke produktkategorier, som skal udføres. Det er eksempel-

vis at stille den tekniske dokumentation eller information til rådighed for

kontrolmyndigheden, at underrette kontrolmyndigheden hvis et produkt ud-

gør en risiko, og at samarbejde med kontrolmyndigheden med henblik på at

bringe produktet i overensstemmelse med kravene efter gældende lovgiv-

ning. Efter forordningens artikel 4, stk. 2, litra a-d, er det nærmere beskrevet,

hvem der anses for erhvervsdrivende. Det er jf. litra a, en fabrikant, der er

etableret i Unionen, jf. litra b, en importør, når fabrikanten ikke er etableret

i Unionen, jf. litra c, en bemyndiget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt

fra fabrikanten er udpeget til at udføre de opgaver, der er fastsat i stk. 3, på

fabrikantens vegne samt jf. litra d, en udbyder af distributionstjenester, der

er etableret i Unionen, for så vidt angår de produkter, som denne håndterer,

når ingen anden erhvervsdrivende, som nævnt i litra a-c, er etableret i Uni-

onen. Efter forordningens artikel 5, er der krav til den bemyndigede repræ-

sentant som nævnt i artikel 4, stk. 2, litra c, herunder at denne skal udføre

de opgaver, der er fastsat i fuldmagten og at kopi af fuldmagten skal kunne

sendes til kontrolmyndigheden. Forordningens nævnte bestemmelser skal

således sikre, at der er en repræsentant i EU, når et produkt bringes i omsæt-

ning. Hvis den erhvervsdrivende således ikke selv er hverken fabrikant i EU,

importør i EU eller et mellemled i form af en udbyder af distributionstjene-

ster i EU, skal man have en bemyndiget repræsentant til at varetage forplig-

telserne som nævnt i forordningens artikel 4, stk. 3. Det er centralt, at kon-

trolmyndigheden har et kontaktpunkt placeret inden for EU, og derfor er det

med bestemmelsens i produktlovens § 37, stk. 1, nr. 9, gjort strafbart ikke at

opfylde denne forpligtelse.

Efter nr. 10, er det strafbart som bemyndiget repræsentant at undlade at ud-

levere kopi af fuldmagten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5,

stk. 2. I forbindelse med myndighedens kontrol, i medfør af markedsover-

vågningsforordningen, af varer, der bringes i omsætning, er det væsentligt

at få fastlagt præcis hvilke beføjelser den bemyndigede repræsentant i EU

har fået tillagt fra fabrikanten, da dette har betydning for kontrolmyndighe-

dens sagsbehandling. Det er derfor væsentligt, at fuldmagten ikke kan hol-

des skjult, hvilket er baggrunden for kriminaliseringen efter bestemmelsen

i nr. 10,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Efter nr. 11, følger det af artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og mar-

kedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, at CE-

mærkningen, som gengivet i forordningens bilag II, kun må anbringes på

produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i

Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og at mærkningen ikke må an-

bringes på noget andet produkt. Bestemmelsen i nr. 11 finder herefter an-

vendelse, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket sine produkter, selvom

disse falder uden for det harmoniserede område i direktiver eller forordnin-

ger. Bestemmelsen finder tillige anvendelse i de situationer, hvor hensigten

med mærket f.eks. er økonomisk vinding, men hvor den, der har påsat mær-

ket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer straffes

mærkningen efter denne bestemmelse, uanset at påbuddet er efterkommet.

Produktlovens § 37, stk. 2, fastsætter, at når en overtrædelse, som er nævnt

i § 37, stk. stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet

af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan straffen under

skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det følger herefter

af bestemmelsens nr. 1-5, hvad der anses som værende skærpende omstæn-

digheder.

Efter nr. 1 er det en skærpende omstændighed, når overtrædelsen har frem-

kaldt fare for sikkerhed eller sundhed. Der skal være tale om konkret fare

for brugerens sikkerhed eller sundhed.

Det er en skærpende omstændighed efter nr. 2, når overtrædelsen har med-

ført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Efter nr. 3 er det en skærpende omstændighed, når der er tale om gentagel-

sestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtræ-

delse. Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende

inden for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervs-

drivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensar-

tede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virk-

somheden vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter,

er dette at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om at gen-

tage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere

overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system for at sta-

tuere gentagelse. Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gen-

tagne gange har sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

viser sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne. I gentagelsestil-

fælde er udgangspunktet, at bøden fordobles ved første gentagelse og tre-

dobles ved anden gentagelse.

Nr. 4 fastsætter, at det er en skærpende omstændighed, når overtrædelsen er

begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk

vinding for øje. Bestemmelsen har nær sammenhæng med, at det ikke skal

kunne betale sig at bryde reglerne. Det er derfor en skærpende omstændig-

hed, når den erhvervsdrivende systematisk overtræder reglerne for at opnå

økonomisk vinding. Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse i den type af

sager, hvor kontrolmyndigheden har mistanke om, at den erhvervsdrivendes

forretningsmodel er bygget op omkring at købe billige produkter i Østasien,

sælge dem med stor fortjeneste til danske brugere og, når produktet er udta-

get til kontrol, indvillige i samarbejde med myndigheden og herefter straks

tilbagekalde produktet fra markedet for derefter at starte forfra med et nyt

produkt.

Efter nr. 5, er det en skærpende omstændighed, når den erhvervsdrivende

har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol. Det er

et underliggende og centralt princip på produktområdet, at den erhvervsdri-

vende skal handle ansvarligt og samarbejde med kontrolmyndighederne.

Det anses derfor som en skærpende omstændighed, når den erhvervsdri-

vende ved sin adfærd bryder med dette princip.

I de situationer hvor der foreligger skærpende omstændigheder, kan dom-

stolene således udmåle fængselsstraf op til 2 år. Fængselsstraf forudsætter,

at overtrædelsen eller undladelsen er begået med forsæt eller grov uagtsom-

hed, og skal derfor kunne henføres til en eller flere personers groft uagt-

somme eller forsætlige handlinger, før fængselsstraf kommer på tale. Der er

hidtil ikke eksempler på sager, hvor muligheden for idømmelse af fængsels-

straf er benyttet af domstolene.

Der er efter bestemmelsen i produktlovens § 37, stk. 3, indført et udgangs-

punkt om absolut kumulation. Det følger af bestemmelsen, at har nogen ved

en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved en

eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af

denne lov og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idøm-

melse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædel-

sen af den eller de andre love.

Bestemmelsen indebærer, at der ved samtidig pådømmelse af flere overtræ-

delser og undladelser som udgangspunkt sker sammenlægning af den fulde

straf for de enkelte lovovertrædelser. Dette gælder også i tilfælde, hvor en

eller flere overtrædelser af dette regelsæt er til pådømmelse samtidig med

overtrædelse af anden lovgivning. Det er alene bøder efter produktlovgiv-

ningen inden for lovens anvendelsesområde, der er omfattet af princippet

om absolut kumulation og ikke bøder efter anden lovgivning.

Bestemmelsen er dermed en fravigelse af straffelovens § 88 og strafferettens

almindelige princip om modereret kumulation. Ved modereret kumulation

forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet

straf fastsættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig. Princippet om

absolut kumulation sikrer, at den erhvervsdrivende, der foretager flere over-

trædelser eller undladelser af produktlovgivningen, som pådømmes samti-

dig, ikke slipper billigere end den, der får forskellige overtrædelser eller

undladelser pådømt hver for sig, hvilket navnlig er relevant, hvor de enkelte

sager har værneting i forskellige politikredse med forskellig sagsbehand-

lingstid.

I forlængelse heraf, følger det af produktlovens § 37, stk. 4, at har nogen

ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller

regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører en af overtrædelserne

idømmelse af fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde,

idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det samme gælder,

hvis nogen ved en eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre love og overtrædelsen

af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf og

overtrædelsen af den eller de andre love medfører fængselsstraf.

Efter bestemmelsen er der herefter mulighed for at straffe den juridiske per-

son med bøde, samtidig med, at en fysisk person, typisk en ledende medar-

bejder, ifalder fængselsstraf på grund af en forsætlig eller groft uagtsom

handling eller undladelse begået af pågældende. Samtidig medfører bestem-

melsen, at der idømmes en bøde ved siden af fængselsstraffen, hvis der i

øvrigt idømmes fængselsstraf for overtrædelse af denne lov, regler fastsat i

medfør heraf eller overtrædelse af anden lovgivning.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde fører til et rimeligt

resultat, er der efter produktlovens § 37, stk. 5, mulighed for at fravige prin-

cippet om absolut kumulation, når særlige grunde taler for det. Det er ek-

sempelvis tilfældet, hvis en sammenlægning af de forskyldte bøder fører til

en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til forseelsernes ka-

rakter.

Det følger af produktlovens § 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør

af denne lov, kan der straffes med bøde. Er produktområdet omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan der fastsættes straf af

bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan

tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt

i medfør af denne lov.

Bestemmelsen medfører, at der er mulighed for at fastsætte straffebestem-

melser i bekendtgørelserne, således, at der på samme måde som loven, er

mulighed for at straffe med bøde eller under skærpende omstændigheder

fængsel op til 2 år.

Bestemmelsen medfører, at fastsættelsen af de mere specifikke krav, herun-

der eksempelvis til produkternes dokumentation, mærkning og sikkerhed,

og de erhvervsdrivendes forpligtelser, straffes på samme måde som de krav,

der fremgår af loven. De skærpende omstændigheder, som nævnes i bestem-

melsen, er identiske med de oplistede i lovens § 37, stk. 2, og det kræves

tilsvarende, at overtrædelsen eller undladelsen er begået ved grov uagtsom-

hed eller forsæt.

Straffastsættelsen i bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af produkt-

loven og indeholder de specifikke krav til de forskellige typer af produkter,

følger samme praksis som efter loven. Det er således de samme vurderinger

og betragtninger, der er afgørende for straffastsættelsen ved overtrædelse af

krav i bekendtgørelserne. På samme måde som med loven, er der endnu ikke

eksempler på, at der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af krav fastsat

i medfør af en bekendtgørelse.

Bestemmelsen medfører endvidere, at der er mulighed for fastsættelse af

forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af loven.

For produkter omfattet af loven er udgangspunktet en forældelsesfrist på 2

år. For nogle produkttyper er det hensigtsmæssigt med muligheden for en

højere forældelsesfrist, herunder hvis materiellet eller produktet bygges ind

i en installation og fejl i sådanne installationer ofte først viser sig over tid.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det er endvidere fastsat i produktlovens § 37, stk. 7, at erhvervsministeren

kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse

af produktforordningerne, jf. § 4, nr. 5. De forordninger, der kræver gen-

nemførselsforanstaltninger, stiller ofte krav om, at medlemslandene indfører

passende sanktioner for overtrædelse af forordningerne. Bestemmelsen

medfører, at strafniveauet er det samme på hele lovens anvendelsesområde,

uanset hvordan reglerne er fastsat eller hvilken type retsakt, de udspringer

fra.

Bestemmelsen i produktlovens § 37, stk. 8, fastsætter, at der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel. Bestemmelsen medfører, at det er muligt for juridiske personer at

ifalde et strafansvar, hvilket er essentielt for virkningen af reglerne på om-

rådet. Ligesom fysiske personer, kan juridiske personer straffes med bøde

ved udvist simpel uagtsomhed. For at der kan idømmes fængselsstraf kræ-

ves det, at den juridiske person, i praksis typisk en ledende medarbejder eller

direktøren, har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Bestemmelsen følger

anklagemyndighedens almindelige praksis for strafforfølgning af juridiske

personer, hvorefter udgangspunktet er, at hvis en overtrædelse eller undla-

delse kan tilregnes den juridiske person, vælges denne som strafsubjekt.

Strafniveau

For så vidt angår udmålingen af bødestraffen, følger det af forarbejderne til

loven, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr., jf. bemærk-

ningerne om lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende

2020-2021, A, L 179 som fremsat, side 97. Det fremgår videre af de nævnte

bemærkninger, at bødens størrelse skal afspejle, at produkterne bliver solgt

til bl.a. forbrugere. Overtrædelse af lovens bestemmelser medfører, at der er

risiko for brugernes sikkerhed, eller at brugerne ikke får det produkt, de har

betalt for. Ligeledes vil en overtrædelse af lovens bestemmelser oftest be-

tyde en besparelse for den erhvervsdrivende, der vil medføre, at disse virk-

somheder opnår en konkurrencefordel frem for de virksomheder, som følger

lovens bestemmelser. Overtrædelse af en del af lovens bestemmelser vil des-

uden betyde, at den erhvervsdrivende ikke samarbejder med markedsover-

vågningsmyndighederne, og at der dermed ikke kan føres en effektiv kon-

trol. Bøden fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og general-

præventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen

for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens krav til eksempelvis

sikkerhed.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Sanktionsniveauet har således til formål at fjerne ethvert incitament til at

overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af forbruger-

nes sikkerhed, sundhed og beskyttelse i øvrigt. Samtidig skal de erhvervs-

drivende, der overholder reglerne ikke stilles økonomisk og konkurrence-

mæssigt dårligere, end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene,

ligesom der i det gældende bødeniveau tillige er et hensyn til forbrugerne,

der køber produkter. Forbrugeren skal kunne stole på produktets mærkning,

og at de som købere potentielt kan komme i fare ved køb af et produkt, der

ikke lever op til kravene, hvilket er alvorligt og derfor også afspejles i stør-

relsen på minimumsbøden.

Når Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer et produkt, kan der konstateres fejl af

både formel og af materiel karakter. Formelle mangler gør ikke nødvendig-

vis produktet farligt i sig selv, hvorimod materielle mangler som oftest in-

debærer en risiko ved produktet for forbrugeren. Fejl og mangler af formel

karakter er eksempelvis manglende angivelse af fabrikantens postadresse på

produktet eller manglende brugsanvisning på dansk. Fejl og mangler af ma-

teriel karakter er eksempelvis et produkt, hvis udformning giver forbrugeren

risiko for stød ved en normal anvendelse af produktet eller risiko for, at der

kan opstå brand i produktet ved anvendelse. I forhold til det gældende sank-

tionsniveau er der ikke forskel på, hvorvidt der er konstateret fejl af formel

eller af materiel karakter, jf. ovenfor nævnte bemærkninger til loven, der

ikke skelner mellem type af fejl.

Det er på den baggrund, at Sikkerhedsstyrelsen i indstillingen til bødeudmå-

lingen i de konkrete sager i dag tager udgangspunkt i en bøde på 50.000 kr.

I relation til udmålingen har Sikkerhedsstyrelsen anlagt den praksis, at de

konstaterede formelle fejl som udgangspunkt udmåles samlet til 50.000 kr.,

og tilsvarende med de konstaterede materielle fejl. Konstateres der således

to fejl af formel karakter, vil Sikkerhedsstyrelsen som udgangspunkt ind-

stille til en bøde på 50.000 kr., mens der som udgangspunkt indstilles til en

bøde på 100.000 kr., ved konstatering af to fejl af både formel og materiel

karakter. Er der adskillige fejl og mangler ved et produkt af samme type,

eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, eksempelvis om

den materielle fejl eller mangel af farlig eller grov karakter, indstilles til en

højere bøde, såfremt det efter en konkret vurdering findes proportionalt med

overtrædelsen. Denne praksis er med henblik på at undgå bødeindstillinger,

der er uforholdsmæssigt høje, herunder henset til forseelsernes karakter, jf.

bemærkningerne til lovens § 37, stk. 5.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

På eksempler fra praksis kan nævnes en konkret sag hvor Sikkerhedsstyrel-

sen havde indstillet til en bøde på 100.000 kr. for flere formelle og materielle

mangler ved et farligt produkt. Retten i Helsingør nedsatte bøden, efter en

samlet vurdering af sagens omstændigheder, til 50.000 kr. ved dom af 24.

maj 2023. I en anden konkret sag nedsatte Retten i Odense, ved dom afsagt

19. april 2023, bøden til 25.000 kr., ved et produkt med formelle mangler,

hvor Sikkerhedsstyrelsen havde indstillet til minimumsbøde på 50.000 kr.

Domstolenes praksis illustrerer, i tråd med bemærkningerne til lov om pro-

dukter og markedsovervågning, Folketingstidende 2020-2021, A, L 179

som fremsat, side 97, at strafudmålingen beror på domstolenes konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstændigheder i sa-

gen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10. Det angivne strafniveau kan derfor fraviges i op- eller nedadgå-

ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formil-

dende omstændigheder. Det forudsættes, at bødestørrelserne i øvrigt skal

følge den almindelige prisudvikling i samfundet.

Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre:

Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om

der er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er begået under

skærpende omstændigheder.

Ved tilregnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået forsætligt,

groft eller simpelt uagtsomt. Det almindelige udgangspunkt på særlovsom-

rådet, simpel uagtsomhed, finder anvendelse ved overtrædelse af produkt-

loven. Det er derfor tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende har udvist simpel

uagtsomhed, i forbindelse med overtrædelse af loven. Graden af uagtsom-

hed kan indgå i som et element i den samlede vurdering af bødeindstillingen

i en overtrædelsessag. Som nævnt ovenfor kræves grov uagtsomhed eller

forsæt ved idømmelse af fængselsstraf.

Ved konsekvens (skadevirkning) forstås den mulige konsekvens af den

strafbare handling eller undladelse. Det er således ikke en betingelse, at den

strafbare handling eller undladelse har forårsaget en reel skade eller et tab.

Konsekvensen relaterer sig typisk til den fare, produktet udgør som følge af

den strafbare handling eller undladelse. Det vil sige fare for personskade,

personers død, materiel skade eller økonomisk tab. Der kan tillige være tale

om situationer, hvor den strafbare handling eller undladelse kan vække fo-

restilling hos brugeren, om at det købte produkt har nogle egenskaber, som

ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kan være, hvor et produkt er påført CE-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

mærkning, men reelt ikke lever op til reglerne for at måtte bære CE-mærket.

Konsekvensen kan desuden være bundet op på hensynet til, at kontrolmyn-

dighederne kan føre en effektiv kontrol, ligesom der ligger et væsentligt

hensyn til, at virksomhederne kan konkurrere på fair og lige vilkår.

Ved sandsynlighed forstås, hvor stor sandsynligheden er for, at konsekven-

sen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et skadespotentiale der er

tale om. I denne vurdering indgår særligt, hvor stort kundegrundlag den på-

gældende erhvervsdrivende har, herunder geografisk udbredelse, og hvilke

salgskanaler der anvendes. Er der f.eks. tale om salg i en lukket facebook-

gruppe med få medlemmer eller via en webshop med national, europæisk

eller globalt salg, er det en fysisk butik i en lille by i provinsen eller en stor

landsdækkende eller verdensomspændende kæde af butikker. Antallet af

produkter, der er udbudt til salg, er også et moment, der tillægges vægt, da

det har stor betydning for, hvor mange brugere, der potentielt kunne komme

til skade eller blive ført bag lyset i forhold til produktets forventede egen-

skaber ved den strafbare handling eller undladelse.

Når staffen udmåles, indgår omsætning også som et parameter. Der er tale

om den erhvervsdrivendes samlede omsætning. Omsætningen indikerer dels

hvor stort et kundegrundlag, der er for virksomheden, og dels hvor høj grad

af professionalisme, den erhvervsdrivende har. En virksomhed med stor om-

sætning vil som udgangspunkt indstilles til en højere bøde end en virksom-

hed med en lille omsætning. Det indgår således i vurderingen, hvorvidt der

er tale om en hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre hjemmela-

vede pallemøbler i en lukket Facebookgruppe, frem for en stor landsdæk-

kende virksomhed, der har solgt 30.000 pallemøbler. Sidstnævnte har et

større kundegrundlag, højere grad af professionalisme, ligesom antallet af

solgte produkter indebærer, at der er mange flere brugere, der potentielt kan

lide skade ved produktet, hvilket har betydning for bødeudmålingen.

For så vidt angår gentagelsestilfælde er det situationer, hvor den erhvervs-

drivende inden for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den

erhvervsdrivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er

ensartede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til

virksomheden vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikpro-

dukter, er dette at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om

at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de tidli-

gere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system for

at statuere gentagelse. Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

gentagne gange har sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produk-

ter viser sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne.

Modsat kan der i nogle sager være formildende omstændigheder, der kan

have indflydelse på udmålingen af straffen. Det kan eksempelvis være virk-

somhedens grad af professionalisme. Hvis der eksempelvis er tale om en

hobbyvirksomhed, hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende

driver det som hobby. I den henseende har det også betydning, hvor mange

produkter pågældende har solgt samt hvor stor fortjenesten er. I særlige til-

fælde kan det også anses som formildende omstændighed, at der er tale om

førstegangstilfælde i den forstand, at kontrolmyndigheden ikke tidligere har

udstedt påbud eller forbud til den erhvervsdrivende.

Tvangsbøder

I nogle tilfælde, er der behov for, at det forhold, der fører til straffesagen,

bringes til ophør. Der er derfor mulighed for, at der ved dom fastsættes

tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, der hjemler fortløbende bø-

der som tvangsmiddel til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige.

Formålet med tvangsbøder er således lovliggørelse og ikke straf. Dette er

særligt relevant i tilfælde, hvor et meddelt påbud eller forbud ikke er blevet

efterkommet af den erhvervsdrivende, og produktet er til fare for forbruge-

rens sikkerhed og sundhed. Tvangsbøder bortfalder ved opfyldelsen af for-

pligtigelsen. Såfremt idømte tvangsbøder ikke fører til ophør af forholdet,

kan sagen indbringes for retten på ny med påstand om forhøjelse af de

idømte tvangsbøder. Sikkerhedsstyrelsen indstiller til tvangsbøder i anmel-

delserne til politiet, i de tilfælde hvor det på anmeldelsestidspunktet er rele-

vant.

Anmeldelsespraksis

Størstedelen af de rejste sager sker på baggrund af kontrolmyndighedens

anmeldelse til politiet med ledsagelse af en indstilling til bødens størrelse.

Rejses sagen på anden vis, indstiller kontrolmyndigheden til udmåling, efter

anmodning herom. Det er udgangspunktet for Sikkerhedsstyrelsens praksis

i overtrædelsessager, at der sker anmeldelse til politiet af alle de erhvervs-

drivende, der ikke lever op til sine forpligtigelser, og som har bragt et pro-

dukt i omsætning eller gjort det tilgængelig på markedet, der ikke lever op

til kravene. Udgangspunktet om politianmeldelse gør sig gældende uanset

type, omfang og graden af risiko af de konstaterede fejl og mangler. Et pro-

dukt med en formel fejl sidestilles således, rent anmeldelsesmæssigt, med et

produkt med en materiel fejl. Tilsvarende skelnes der heller ikke mellem de

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

erhvervsdrivende, der frivilligt foretager foranstaltninger til at bringe pro-

duktet i overensstemmelse med reglerne, og de erhvervsdrivende, der ikke

efterkommer et eventuelt påbud eller forbud udstedt af kontrolmyndighe-

den.

Det klare udgangspunkt om politianmeldelse fraviges i særlige tilfælde. En

henlæggelse af sagen forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder,

der helt konkret begrunder, at sagen sluttes uden politianmeldelse. Eksem-

pler på sådanne særlige omstændigheder er fejl i sagsbehandlingen eller til-

sidesættelse af forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

I forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling af overtrædelsessa-

ger, er der med hjemmel i produktlovens nugældende § 14, mulighed for at

kontrolmyndigheden kan udstede påbud til enhver, der har bragt et produkt

i omsætning, eller som har været led i omsætningen af et produkt, i de til-

fælde hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i overensstemmelse med

reglerne, eller den erhvervsdrivende ikke har levet op til sine forpligtelser

efter loven. Påbuddet kan indeholde syv nærmere oplistede muligheder, her-

under eksempelvis påbud om at afhjælpe forhold, som ikke er i overens-

stemmelse med reglerne, eller at advare brugerne om de risici, der er ved

produktet.

Bestemmelsen finder således anvendelse i de tilfælde, hvor det er konstate-

ret, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller hvor en

erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor den erhvervs-

drivendes eventuelle tiltag ikke er tilstrækkelige.

Det er i produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, gjort strafbelagt med bøde ikke at

efterkomme et påbud meddelt i medfør af lovens § 14.

Det følger af produktlovens § 21, at kontrolmyndigheden kan kræve, at den,

som er pålagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 13 og 14, § 15, stk. 2

og 3, § 16, stk. 1, og 2, og §§ 16 a, 17 og 19, oplyser myndigheden om,

hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.

Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden kræve at få oplysninger om,

hvordan den eller de foranstaltninger, den erhvervsdrivende er blevet på-

budt, forløber, eller om et forbud bliver fulgt, uden nødvendigvis at foretage

en opfølgende fysisk kontrol. Det er eksempelvis oplysninger om, hvor

mange enheder af produktet den erhvervsdrivende har fået retur i forbin-

delse med en tilbagekaldelse af et produkt, eller hvordan en destruktion er

udført. Det beror på myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

at kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud, stilles kravet

om oplysningerne sædvanligvis som et led i påbuddet, mens der bliver an-

modet særskilt herom, hvis der er tale om en foranstaltning, som producen-

ten har truffet på egen foranledning.

Oplysningerne er væsentlige for kontrolmyndighedens vurdering af, om ef-

fekten af den foranstaltning, der er truffet, har været tilstrækkelig. Det vil

sige, om der er advaret i behørigt omfang, om de farlige produkter enten er

blevet ændret, fjernet fra markedet, kaldt tilbage fra brugerne eller er blevet

destrueret, hvis det har været nødvendigt. I det omfang det i forbindelse med

myndighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltningerne ikke har været

tilstrækkelige, kan der således iværksættes yderligere tiltag med henblik på

at sikre, at brugerne ikke udsættes for farlige produkter, eller at der sælges

produkter, der ikke lever op til reglerne.

Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering.

Er der konkret mistanke om, at det vil fremgå af oplysningerne, at den på-

gældende har begået en strafbar handling, kan det ikke kræves, at oplysnin-

gerne udleveres. I et sådant tilfælde overlades sagen til politiets efterforsk-

ning. Undladelse af at oplyse myndigheden om de trufne foranstaltninger og

effekten her, er med den gældende § 37 i loven, ikke strafbelagt.

2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det skal som forbruger være sikkert at foretage køb af produkter, der er

bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på markedet, og det skal som for-

bruger være trygt at handle på nettet. Produkter, der ikke lever op til reglerne

i produktloven eller regler fastsat i medfør heraf skal sanktioneres, og straf-

udmålingen skal have en sådan størrelse, at det er egnet til effektivt at få de

erhvervsdrivende til at efterleve reglerne.

Formålet med det gældende sanktionsniveau og den gældende anmeldelses-

praksis, som blev indført ved lovens ikrafttræden i juli 2020, var med hen-

blik på at skærpe straffen betydeligt i forhold til det tidligere gældende ni-

veau. Skærpelsen var overvejende af hensyn til de danske forbrugere og dis-

ses sikkerhed og sundhed, hvilket er et meget væsentligt hensyn. Heroverfor

står hensynet til de erhvervsdrivende, hvor særligt de mindre virksomheder

er blevet hårdt ramt af den nuværende anmeldelsespraksis, og det nugæl-

dende sanktionsniveau.

Erhvervsministeriet har på baggrund af erfaringerne, der er gjort siden pro-

duktloven trådte i kraft den 1. juli 2020, samt på baggrund af evalueringen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

af den gældende retstilstand med den betydeligt indførte skærpelse, overve-

jet, om det gældende sanktionsniveau, og den gældende anmeldelsespraksis,

er den hensigtsmæssige model i forhold til at tilgodese de modsatrettede

hensyn, der gør sig gældende på produktområdet.

Som den gældende bestemmelse i produktlovens § 37 er udformet, finder

Erhvervsministeriet ikke, at der i særlig høj grad er mulighed for at fravige

udgangspunktet om en minimumsbøde på 50.000 kr., og det er begrænset,

hvor meget der kan differentieres fra dette bødeniveau, som forudsat i for-

arbejderne til loven. På baggrund af den nuværende praksis, følger Sikker-

hedsstyrelsen i overvejende grad udgangspunktet på 50.000 kr., når sagerne

anmeldes til politiet med bødeindstilling. Der er dog også eksempler på, at

udgangspunktet er fraveget, både i opadgående såvel som i nedadgående

retning.

Erhvervsministeriet finder, at eksempler fra domstolenes praksis, hvor bø-

der er nedsat væsentligt, indikerer, at det i forarbejderne forudsatte sankti-

onsniveau er for højt og ikke i tilstrækkelig grad afspejler virkelighedens

praksis. Domstolenes foreløbige praksis ligger således ikke i tråd med det i

forarbejderne forudsatte bødeniveau, hvilket blandt andet har den konse-

kvens, at de erhvervsdrivende, der vedtager et af politiet udstedt bødeforlæg,

potentielt ender med en højere bødeudmåling, end de erhvervsdrivende, der

får sagen prøvet for domstolene. Efter Erhvervsministeriets opfattelse, fører

dette ikke blot til en uhensigtsmæssig forskelsbehandling i udmålingen for

sammenlignelige tilfælde, men Erhvervsministeriet finder det ligeledes pro-

blematisk, at de erhvervsdrivende, der ressourcemæssigt og økonomisk ko-

ster samfundet processen igennem retssystemet, får en mildere sanktion end

de erhvervsdrivende, der vedtager et af politiet udstedt bødeforlæg. Er-

hvervsministeriet har derfor overvejet, om den nuværende retstilstand med

fordel kan erstattes af en ny og mere lempelig ordning, uden at det er på

bekostning af forbrugeres sikkerhed, sundhed og tryghed.

Erhvervsministeriet har endvidere overvejet problemstillingen omkring, at

der ved den nugældende praksis, ikke skelnes mellem typerne af fejl. Der

skal som udgangspunkt udmåles samme bøde, uanset om produktet har fejl

og mangler af formel eller materiel karakter. Den erhvervsdrivende, der ek-

sempelvis har bragt et produkt på markedet uden angivelse af fabrikantens

fulde postadresse, eller ikke har angivet produktets materiale på dansk, bli-

ver som udgangspunkt indstillet til samme bøde, som den erhvervsdrivende,

der eksempelvis har bragt et produkt på markedet, hvor der er høj risiko for

elektrisk stød ved forbrugerens anvendelse. Er det et materielt meget farligt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

produkt, kan udgangspunktet om 50.000 kr. øges, men det er modsat ikke

en formildende omstændighed, at der alene er tale om en formel fejl, der

ikke har en direkte risiko for forbrugeren, og udgangspunktet kan som ud-

gangspunkt ikke fraviges nedadgående alene af den årsag.

Dette er efter Erhvervsministeriets opfattelse en uhensigtsmæssig og urime-

lig retsstilling for de erhvervsdrivende. Samtidig tilsiger hensynet til forbru-

gerens retsfølelse, at en erhvervsdrivende, der bringer et materielt farligt

produkt på markedet, bør sanktioneres betydelig hårdere, end den erhvervs-

drivende, der bringer et produkt på markedet, med en mindre formel fejl.

I den nugældende anmeldelsespraksis, samt i det nugældende sanktionsni-

veau, skelnes der som udgangspunkt ikke mellem de erhvervsdrivende, der

udviser samarbejdsvillighed, og dem, der ikke gør. Som reglerne er udfor-

met i dag, skelnes der således ikke mellem den erhvervsdrivende, der frivil-

ligt bringer produktet i overensstemmelse med reglerne, og de erhvervsdri-

vende, der eksempelvis ikke reagerer på Sikkerhedsstyrelsens henvendelser,

eller ikke efterkommer en afgørelse om påbud eller forbud.

Det har som konsekvens, ar den erhvervsdrivende, der eksempelvis frivilligt

stopper salget af et produkt, der fejler, eller bringer produktet i overensstem-

melse med kravene fastsat i loven, anmeldes på samme måde, som den er-

hvervsdrivende, der enten ikke reagerer på Sikkerhedsstyrelsens henvendel-

ser, og som heller ikke efterkommer en meddelt afgørelse, hvilket kræver

langt flere ressourcer for at sikre produktsikkerheden. Erhvervsministeriet

finder det uhensigtsmæssigt, at den nugældende retstilstand ikke i højere

grad giver mulighed for at imødekomme de samarbejdsvillige parter. Til-

svarende anses det heller ikke for en formildende omstændighed, der kan

begrunde en nedsættelse af bøden, at den erhvervsdrivende har udvist sa-

marbejdsvillighed.

Som den gældende praksis er i dag, har det således ikke indvirkning på hver-

ken anmeldelse eller strafudmåling, at den erhvervsdrivende udviser samar-

bejdsvillighed. Denne retsstilling medfører, at der potentielt ikke er incita-

ment hos den erhvervsdrivende for at bringe det pågældende produktet i

overensstemmelse med reglerne, for uanset hvilke foranstaltninger den er-

hvervsdrivende foretager sig, bliver pågældende anmeldt til politiet og ind-

stillet til den i forarbejderne forudsatte, skærpede bøde. Det er Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt med denne retsstilling, hvor

samarbejdsvillighed hos den erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke er et

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

moment i vurderingen af, hvorvidt der skal foretages politianmeldelse, lige-

som det ikke er et moment, der kan have betydning i relation til størrelsen

på den udmålte sanktion.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 2, nr. 3, er det en skær-

pende omstændighed, når der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksom-

heden tidligere har begået en lignende overtrædelse. Som anført ovenfor un-

der pkt. 2.2.1.1. er gentagelsestilfælde efter forarbejderne tilfælde, hvor den

erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har begået en lignende overtræ-

delse. Som led i Erhvervsministeriets overvejelser i relation til lempelse af

retsstillingen, er det overvejet, om det er proportionalt med en 5-årig genta-

gelsesperiode, eller om den bør nedsættes. En nedsættelse af perioden, hvor

der statueres gentagelse, vil tilgodese de erhvervsdrivende i lempelig ret-

ning, uden at det har betydning for forbrugernes sikkerhed ved køb af pro-

dukter.

Hovedformålet med Sikkerhedsstyrelsens kontrol med de erhvervsdrivende

inden for lovens anvendelsesområde, er navnlig at sikre forbrugerens sik-

kerhed, sundhed og tryghed, ved køb og anvendelse af produkter. Som led i

Sikkerhedsstyrelsens kontrol, er det således formålet både at kontrollere og

vejlede de erhvervsdrivende med henblik på at sikre produktsikkerheden.

Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at såvel anmeldelsespraksis som ud-

måling af sanktion, er proportionel, fleksibel og elastisk på baggrund af sa-

gens konkrete omstændigheder, og at der i den praksis tages højde for de

erhvervsdrivendes frivillige foranstaltninger, når disse bidrager til, at ho-

vedformålet sikres.

Med hensyn til sanktionsniveauet, er det Erhvervsministeriets vurdering, at

det i forarbejderne forudsatte udgangspunkt om minimumsbøde på ca.

50.000 kr. skal fastholdes, hvilket har sammenhæng med den nedenfor fo-

reslåede ordning. Det er dog vurderingen, at kontrolmyndighedens bødeind-

stillinger fremadrettet i højere grad skal kunne fraviges i såvel opad- som

nedadgående retning. Det er vurderingen, at der fortsat skal sendes et klart

og stærkt signal til de erhvervsdrivende om, at produktsikkerhed for forbru-

gerne er yderst vigtigt, ligesom det er helt centralt at bidrage til forbrugerens

sikre anvendelse af produkter, hvilket det nuværende udgangspunkt om mi-

nimumsbøde på 50.000 kr. sender et klart signal om. Omvendt er det vurde-

ringen, at der kan være konkrete omstændigheder, der tilsiger en bøde under

dette niveau, herunder eksempelvis karakteren af den pågældende overtræ-

delse, eller størrelsen på virksomheden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Ved kontrolmyndighedens indstilling til bøde, kan der derfor med fordel

inddrages flere momenter i vurderingen af, hvilken udmåling, der konkret

skal indstilles til ud fra sagens konkrete og individuelle omstændigheder.

Det bemærkes dog, at det ikke er Erhvervsministeriets opfattelse, at der skal

være en pligt for kontrolmyndigheden til at inddrage samtlige momenter,

men at det i stedet er momenter, som kontrolmyndigheden med fordel kan

inddrage i den samlede vurdering, afhængigt af sagens nærmere omstæn-

digheder.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for en ju-

stering i den nuværende anmeldelsespraksis. Som reglerne er i dag, anmel-

des alle erhvervsdrivende som udgangspunkt til politiet, hvis der er tale om

en overtrædelse. Erhvervsministeriet har overvejet, om det det er nødven-

digt og hensigtsmæssigt at samtlige sager skal anmeldes, eller om der skal

være mulighed for at undlade dette. Eksempelvis i sager, der har bagatelag-

tig karakter, eller hvor politianmeldelse, ud fra sagens konkrete og indivi-

duelle omstændigheder, ikke nødvendigvis er formålstjenlig, eksempelvis

fordi den erhvervsdrivende har bragt produktet i overensstemmelse med

reglerne, og der ikke har været risiko for forbrugernes sikkerhed eller sund-

hed forbundet med den konstaterede fejl eller mangel.

Det er endelig Erhvervsministeriets vurdering, at det er problematisk, at pro-

duktlovens § 21, ikke er strafbelagt. Med den nuværende retsstilling, hvor

bestemmelsen ikke er sanktioneret, har det ikke nogen konsekvens for den

erhvervsdrivende ikke at oplyse kontrolmyndigheden om de trufne foran-

staltninger i medfør af §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1, og 2, og

§§ 16 a, 17 og 19, og effekten heraf. Når kontrolmyndigheden ikke kan

sanktionere den erhvervsdrivende, for at undlade at oplyse det krævede, ud-

huler det bestemmelsens virke og formål, idet der herved ikke er incitament

hos den erhvervsdrivende til at oplyse det ønskede til kontrolmyndigheden.

På baggrund af ovenstående overvejelser, er det således Erhvervsministeri-

ets vurdering, at der er grundlag for en justering af den gældende anmeldel-

ses- og udmålingspraksis, med henblik på i højere grad at imødekomme de

modsatrettede hensyn, der gør sig gældende på området, uden at gå på kom-

promis med sikkerheden og trygheden i samfundet. Erhvervsministeriet fo-

reslår derfor indførelse af en ny ordning, jf. nærmere nedenfor under pkt.

2.2.1.3.

De foreslåede ændringer har et omfang, der gør, at der lægges op til en ny-

affattelse af produktlovens § 37. I forlængelse af og i sammenhæng hermed,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

lægges der endvidere op til en tilføjelse af et stk. 2, til den gældende pro-

duktlovs § 14. Som konsekvens af forslaget om tilføjelse af et stk. 2 til § 14,

lægges der yderligere op til en tilføjelse til lovens § 21, således at der efter

§ 14, tilføjes stk. 1.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående forslås for det første, at den gældende § 37, stk.

1, nr. 1, om at den der overtræder § 5, stk. 1-4 straffes med bøde, ophæves.

I stedet erstattes bestemmelsen af en ny advarselsordning i § 37, stk. 2.

Det foreslås således i

§ 37, stk. 2,

at kontrolmyndigheden, såfremt der ikke

findes grundlag for at idømme den erhvervsdrivende en bøde for overtræ-

delse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, kan tildele den

erhvervsdrivende en advarsel om, at hvis den pågældende på ny overtræder

denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, vil der ved afgørelse af

det nye strafbare forhold, skulle lægges vægt på, at pågældende tidligere er

meddelt en advarsel. Tildeles den erhvervsdrivende en advarsel efter 1. pkt.,

har denne gentagelsesvirkning.

I stedet for den gældende formulering af produktlovens § 37, stk. 1, nr. 1,

hvor en overtrædelse af produktlovens § 5, stk. 1-4, som udgangspunkt altid

er sanktioneret med straf af bøde, foreslås det således, at kontrolmyndighe-

den i denne situation i stedet kan tildele den erhvervsdrivende en advarsel

som straf for den pågældende overtrædelse. Samtidig ophævelse af produkt-

lovens § 37, stk. 1, nr. 1, indebærer, at anvendelsesområdet for advarsels-

ordningen er de sager, hvor der er sket overtrædelse af produktlovens § 5,

stk. 1-4. Dette indebærer, at det navnlig er tilfælde, hvor den erhvervsdri-

vende har bragt et produkt i omsætning eller gjort det tilgængeligt på mar-

kedet, uden at det opfylder de regler, der er fastsat i denne lov, eller regler

fastsat i medfør af denne lov, eller ikke opfylder regler i produktforordnin-

ger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs

anvendelsesområde, samt hvor produktet har vist sig at indebære en risiko,

der falder ind under den foreslåede ordning.

Det er kontrolmyndigheden, der kan udstede en advarsel i medfør af den

foreslåede bestemmelse. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes et

nyt

stk. 2

til produktlovens § 14, således at kontrolmyndigheden kan udstede

advarsel til enhver, der i medfør af stk. 1, er meddelt påbud. Advarsel ud-

stedes som afslutning på sagen, jf. § 37, stk. 2. Det er en forudsætning for

udstedelse af advarsel, at påbuddet er efterkommet. Ved tildeling af advarsel

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

efter 1. pkt., skal kontrolmyndigheden vejlede den erhvervsdrivende om be-

tydningen heraf.

Den foreslåede ordning medfører, at kontrolmyndigheden kan tildele den

erhvervsdrivende en advarsel for den pågældende overtrædelse, i de til-

fælde, hvor der konkret ikke findes grundlag for idømmelse af bødestraf.

Tildeling af en advarsel kan som sanktion sammenlignes med idømmelse af

en ren betinget dom i det strafferetlige system. En ren betinget dom indebæ-

rer, at den dømte findes skyldig i overtrædelsen, men fritages for afsoning,

hvis domfældte ikke begår ny kriminalitet i en periode, som oftest er et eller

to år. Tilsvarende med den foreslåede ordning, findes den erhvervsdrivende

skyldig i overtrædelse af produktloven, eller regler fastsat i medfør heraf,

men fritages for bødestraf, og i stedet tildeles en advarsel som afslutning på

sagen med vejledning om, at der ikke sker yderligere, såfremt den erhvervs-

drivende ikke begår ny tilsvarende overtrædelse i en periode på 2 år, fra

tidspunktet, hvor advarslen udstedes. Det bemærkes, at den erhvervsdri-

vende ikke risikerer fængselsstraf, såfremt pågældende på ny overtræder lo-

ven i prøveperioden, men risikerer bødestraf, ligesom det vil være at anse

for en skærpende omstændighed, at der på ny sker overtrædelse af loven i

prøveperioden. Den foreslåede ordning medfører endvidere, at der ikke sker

politianmeldelse af den erhvervsdrivende i de sager, hvor der meddeles ad-

varsel i medfør af det foreslåede § 37, stk. 2. Advarsel tildeles således ad-

ministrativt af kontrolmyndigheden som afslutning på sagen.

Det er en forudsætning, at den erhvervsdrivende har efterkommet et even-

tuelt meddelt påbud i medfør af produktlovens § 14, stk. 1. Ved tildeling af

advarsel, skal kontrolmyndigheden vejlede den pågældende erhvervsdri-

vende om betydningen heraf, jf. det foreslåede § 14, stk. 2, sidste punktum.

Dette gøres ved, at den erhvervsdrivende oplyses om, at hvis den pågæl-

dende på ny overtræder denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov,

vil der ved afgørelse af det nye strafbare forhold, skulle lægges vægt på, at

pågældende tidligere er meddelt en advarsel. En advarsel har herved genta-

gelsesvirkning, og det anses som en skærpende omstændighed, såfremt den

erhvervsdrivende efterfølgende begår nyt strafbart forhold. Formålet med

forslaget er dels at sende et tydeligt signal til de erhvervsdrivende om, at det

er alvorligt at overtræde reglerne, men at den erhvervsdrivendes frivillige

foranstaltninger samtidig anerkendes.

Det foreslås, at en tildelt advarsel har gentagelsesvirkning i 2 år, gældende

fra det tidspunkt, hvor advarslen udstedes af kontrolmyndigheden. En tildelt

advarsel foreslås dermed at udløbe efter en 2-årig periode. Efter udløb af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

perioden har en tildelt advarsel således ikke længere gentagelsesvirkning.

Den 2-årige periode stemmer overens med forældelsesfristen efter straffe-

lovens § 93, stk. 1, nr. 1, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Efter produktlo-

vens § 37, stk. 1, er der hjemlet bødestraf, medmindre strengere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning. Den 2-årige periode stemmer tilsvarende

overens med prøveperioden ved idømmelse af betingede domme i det straf-

feretlige system. Selvom den tildelte advarsel og dennes gentagelsesvirk-

ning udløber, er det dog hensigten med den foreslåede bestemmelse, at det

fortsat kan inddrages som moment, at den erhvervsdrivende tidligere er

meddelt en advarsel ved eventuel senere overtrædelse. Eksempelvis hvis

den samme erhvervsdrivende har begået 3 lignende overtrædelser med 2,5

års mellemrum, kan det inddrages som moment i vurderingen af, hvorvidt

der er grundlag for at meddele en ny advarsel i tilfælde af endnu en over-

trædelse.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der med lovforslaget indsættes et nyt

nr.

til den foreslåede affattelse af produktlovens

§ 37, stk. 4,

jf. nærmere ne-

denfor, således at det fastslås, at tildeling af en advarsel anses som en skær-

pende omstændighed. Forslaget medfører, at en tildelt advarsel i medfør af

produktlovens § 37, stk. 2, vil være en skærpende omstændighed, der har

indflydelse på sanktionen i forhøjende retning. Det vil alene være at anse

for en skærpende omstændighed inden for den foreslåede 2-årige periode.

For ensretning af varigheden af gentagelse inden for lovens anvendelsesom-

råde foreslås det, at gentagelsesvirkningen, som nævnt i det foreslåede § 37,

stk. 4, jf. den gældende § 37, stk. 2, nr. 3, nedsættes fra 5 år til 2 år. Forslaget

indebærer, at gentagelsestilfælde er tilfælde, hvor den erhvervsdrivende in-

den for de seneste 2 år har begået en lignende overtrædelse. Ud over hensy-

net til ensretning af retstilstanden, finder Erhvervsministeriet det mere pro-

portionalt med en gentagelsesvirkningsperiode på 2 år, særligt henset til, at

der som udgangspunkt er tale om sanktion af bøde også i gentagelsestil-

fælde. Erhvervsministeriet finder ikke, at det faktum, at der er hjemlet en

strafferamme indtil 2 år, efter den nugældende § 37, stk. 2, 1. pkt., nødven-

diggør en gentagelsesperiode på 5 år for overtrædelse af loven, eller regler

fastsat i medfør heraf, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, hvor forældelses-

fristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

Kontrolmyndigheden kan tildele en advarsel efter den foreslåede ordning,

hvis der ikke findes grundlag for at idømme den erhvervsdrivende en bøde

efter lovens § 37, stk. 1. Med forslagets formulering om, at der ikke findes

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

grundlag for at idømme en bøde, skal det forstås således, at betingelserne

for at idømme den erhvervsdrivende en bøde for den pågældende overtræ-

delse er opfyldt, jf. den gældende § 37, stk. 1, nr. 1, men at det ud fra de

konkrete omstændigheder i sagen ikke vurderes proportionalt, at den er-

hvervsdrivende skal sanktioneres med straf af bøde, men at overtrædelsen i

stedet, som en mere formålstjenlig sanktion, straffes med en advarsel. En

sanktion skal være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

en afskrækkende virkning, og dette vurderes at kunne opfyldes ved tildeling

af advarsel.

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, før en advarsel kan komme

på tale, som der redegøres for i det følgende. De nævnte betingelser er ufra-

vigelige, og skal sammenholdes med sagens øvrige, konkrete omstændighe-

der, når det skal vurderes, om der ikke er grundlag for at idømme en bøde.

Det er hensigten, at tildeling af advarsel som sanktion skal være udgangs-

punktet, såfremt samtlige betingelser er opfyldt.

Det er kontrolmyndigheden, der vurderer, hvorvidt sagen kan afsluttes med

en advarsel. I den vurdering, er der flere betingelser, der skal være opfyldt,

ligesom der er flere relevante momenter, der kan inddrages i vurderingen.

Om en afgørelse kan afsluttes med en advarsel, vil således altid bero på en

samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Det er for det første en betingelse, at den erhvervsdrivende har foretaget de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre produktsikkerheden

ved at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne, og at dette er sket

frivilligt, eller hvor den erhvervsdrivende har efterkommet en afgørelse ud-

stedt af kontrolmyndigheden, som nævnt i produktlovens §§ 13, eller 14

(stk. 1), § 15, stk. 2 eller 3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16 a, eller §§ 17 eller 19.

Dette har sammenhæng med, at en overtrædelse eller undladelse af at efter-

komme en afgørelse, jf. de nævnte bestemmelser ovenfor, fortsat vil være

sanktioneret med bøde, idet den gældende

§ 37, stk. 1, nr. 6,

foreslås vide-

reført i § 37, stk. 1, nr. 5, med en enkelt tilføjelse af § 21, jf. nærmere ne-

denfor, hvor forslaget er beskrevet. Ud over denne tilføjelse, er ikke ingen

indholdsmæssige ændringer. Det er en ufravigelig betingelse, at produktsik-

kerheden er iagttaget, og at produktet således er bragt i overensstemmelse

med reglerne, eller at den erhvervsdrivende har foretaget de nødvendige for-

anstaltninger, således at der ikke længere er en risiko for forbrugernes sik-

kerhed og sundhed. Eksempelvis hvis den erhvervsdrivende fjerner det på-

gældende produkt fra markedet, i stedet for at ændre på produktet, vil pro-

duktsikkerheden være iagttaget.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Hensigten hermed er dels at imødekomme de erhvervsdrivende, der er sam-

arbejdsvillige, og som udviser vilje til at sikre produktsikkerheden for de

danske forbrugere, dels at skabe et større incitament hos de erhvervsdri-

vende til at efterleve reglerne, samt efterkomme et påbud udstedt af kontrol-

myndigheden. Større samarbejdsvillighed hos de erhvervsdrivende er end-

videre ressourcebesparende, ikke kun for kontrolmyndigheden, men også

for politi, anklagemyndighed og domstolene.

For det andet er det en betingelse for at kunne tildele en advarsel efter den

foreslåede ordning, at den erhvervsdrivende ikke tidligere har begået en lig-

nende overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Gentagel-

sestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de se-

neste 2 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervsdrivendes over-

trædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede. Hvis kon-

trolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksomheden ved-

rørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, er dette at be-

tragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om at gentage præcist

samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere overtrædelser

har været til pådømmelse i det strafferetlige system for at statuere genta-

gelse. Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange

har sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter viser sig ikke

at være i overensstemmelse med reglerne. En ny overtrædelse af reglerne

efter udløb af perioden på 2 år vil herefter være at anse for førstegangstil-

fælde i relation til bestemmelsen.

Hensigten med denne betingelse er dels at markere over for de erhvervsdri-

vende, at det ikke kan betale sig at overtræde reglerne, dels at give de er-

hvervsdrivende, der ikke tidligere har begået en lignende overtrædelse en

chance ved at blive gjort opmærksom på reglerne, og for fremadrettet at

iagttage lovens regler. Dette skal sammenholdes med, at den erhvervsdri-

vende har foretaget de nødvendige foranstaltninger i det aktuelle tilfælde.

Hensigten er endvidere at sikre, at de erhvervsdrivende, der gentagende

gange overtræder reglerne, falder uden for ordningen. Denne betingelse er

ligeledes ufravigelig og dermed en forudsætning for, at der kan tildeles en

advarsel.

Efter den foreslåede ordning i produktlovens § 37, stk. 2, vil der således ikke

være grundlag for at sanktionere den erhvervsdrivende med bøde for over-

trædelse af produktlovens § 5, stk. 1-4, i de tilfælde, hvor den erhvervsdri-

vende inden for en periode på 2 år forud for, ikke har begået en lignende

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

overtrædelse, og at den erhvervsdrivende har iagttaget produktsikkerheden,

enten ved frivilligt at have foretaget de nødvendige foranstaltninger for at

bringe produktet i overensstemmelse med reglerne, eller ved at have efter-

kommet et påbud udstedt af kontrolmyndigheden.

Er ovenstående to betingelser opfyldt, er der således som udgangspunkt

grundlag for at tildele den erhvervsdrivende en advarsel som sanktion for

den pågældende overtrædelse, når sagen afsluttes.

Yderligere momenter kan herefter inddrages i relation til, hvorvidt der efter

bestemmelsen ikke er grundlag for at sanktionere med bøde. Det kan ek-

sempelvis være typen af fejl, omfanget af fejl og mangler, samt risikoen, der

har været forbundet med anvendelse af produktet. Derudover kan det ind-

drages som moment, om den erhvervsdrivende tidligere er meddelt en ad-

varsel, som tidsmæssigt er udløbet. Der kan ikke opstilles en udtømmende

liste af disse momenter, og det vil bero på en samlet konkret vurdering af

sagens omstændigheder. Det er som nævnt hensigten, at det er udgangs-

punktet, at der tildeles en advarsel, medmindre der er tale om grovere sager,

jf. nærmere nedenfor.

For at imødegå, at sager med alvorlige og grove fejl potentielt vil kunne

falde ind under den foreslåede ordnings anvendelsesområde, foreslås det, at

der indsættes et nyt

stk. 3

i produktlovens § 37, der fastslår, at stk. 2 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at kontrolmyndigheden

herved har mulighed for at fravige udgangspunktet om tildeling af advarsel,

når særlige grunde tilsiger det. Særlige grunde er eksempelvis tilfælde, hvor

produktet har haft en så alvorlig eller farlig fejl, at det har medført skade på

personer eller ejendom eller medført væsentlig risiko herfor. Hvis eksem-

pelvis et barn falder ud af en lift og har pådraget sig alvorlige kvæstelser, og

dette skyldes produktets konstruktion, og ikke en forkert anvendelse af pro-

duktet, vil det ud fra hensynet til forbrugerne, og deres tillid til produkterne

på markedet, ikke være tilfredsstillende at afslutte en sag af den karakter

med en advarsel, selvom de øvrige betingelser herfor ellers er opfyldt.

Med formuleringen ”særlige grunde” er det imidlertid ikke hensigten, at be-

stemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde, og kun finder anven-

delse i helt ekstraordinære tilfælde. Det er hensigten, at der skal være tale

om grovere fejl og mangler for at bestemmelsen kan anvendes. Det vil altid

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

bero på en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, hvor-

når der foreligger særlige grunde, der kan begrunde en fravigelse af advar-

selsordningen, og der kan derfor ikke gives en udtømmende liste for, hvor-

når dette er tilfældet.

Erhvervsministeriet finder det afgørende for, at den foreslåede ordning i

medfør af produktlovens § 37, stk. 2, kan virke efter hensigten, at det er

kontrolmyndigheden, der kan tildele en advarsel. For at lovfæste kontrol-

myndighedens kompetence, foreslås det derfor, at der tilføjes et

stk. 2

til den

gældende produktlovs § 14, jf. bemærkningerne ovenfor.

Den foreslåede ordning efter produktlovens § 37, stk. 2, vil finde anvendelse

både på danske og udenlandske parter. Kontrolmyndigheden foretager kon-

trol af produkter, hvor parterne i sagsbehandlingen både kan være bosat i

Danmark, inden for EU, eller fra 3. lande. Med forslaget kan kontrolmyn-

digheden således også tildele en advarsel til udenlandske parter med adresse

i og uden for EU, hvis betingelserne herfor ellers er opfyldt.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at i relation til sager rettet mod er-

hvervsdrivende uden for den danske grænse, vil den foreslåede ordning,

lette sagsbehandlingen i sager rettet mod udenlandske parter. Sager med

parter placeret både inden for EU, samt i 3. lande, er meget ressourcetunge

både for kontrolmyndigheden men også for politi- og anklagemyndighed,

da det kræver international retshjælp at sanktionere disse med bøde. Med

den foreslåede ordning, vil sager mod udenlandske parter, både inden for og

uden for EU, kunne afsluttes med en advarsel tildelt af kontrolmyndigheden,

forudsat de nævnte betingelser herfor ellers er opfyldt.

Med lovforslaget foreslås det, at der i produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, sker

tilføjelse af § 21, efter § 19 i bestemmelsen. Forslaget indebærer, at det gøres

strafbelagt at undlade at give kontrolmyndigheden oplysninger om, hvordan

foranstaltningerne er truffet og effekten heraf, jf. de i § 21 nævnte pålagte

bestemmelser. Med den nuværende retsstilling, hvor bestemmelsen ikke er

strafbelagt, har det ikke nogen konsekvens for den erhvervsdrivende ikke at

oplyse kontrolmyndigheden om de trufne foranstaltninger og effekten heraf.

Når kontrolmyndigheden ikke kan sanktionere den erhvervsdrivende for at

undlade at oplyse det krævede, udhuler det bestemmelsens virke og formål,

idet der herved ikke er incitament hos den erhvervsdrivende til at oplyse det

ønskede til kontrolmyndigheden. Det er væsentligt for kontrolmyndigheden

at være i besiddelse af oplysningerne, idet disse er nødvendige i vurderingen

af, om effekten af den foranstaltning, der er truffet, har været tilstrækkelige,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

eller om yderligere tiltag skal iværksættes for at sikre brugerne mod farlige

produkter, eller mod salg af produkter, der ikke lever op til reglerne.

Strafniveau

Det er en forudsætning for pålæggelse af straf, at der foreligger et objektivt

realiseret gerningsindhold, ligesom der skal foreligge subjektiv skyld. Først-

nævnte er realiseret, når der er konstateret en overtrædelse af produktloven,

eller en overtrædelse af regler fastsat i medfør heraf. Når der er konstateret

en objektiv overtrædelse af reglerne, skal det herefter vurderes, hvorvidt der

derudover foreligger subjektiv skyld. Subjektiv skyld er den udviste tilreg-

nelse fra partens side i relation til overtrædelsen.

Det følger af straffelovens § 19, at med mindre andet er bestemt, straffes

overtrædelser af speciallovgivningen, når overtrædelsen er begået af uagt-

somhed. Ved overtrædelse af produktloven, eller af regler fastsat i medfør

heraf, kræves det således alene, at den erhvervsdrivende har udvist uagtsom-

hed, for at der kan pålægges straf, herunder advarsel- eller bødestraf, for den

pågældende overtrædelse. Uagtsomhed er en lavere grad af tilregnelse end

forsæt, og der stilles således lempeligere krav til den udviste tilregnelse ved

overtrædelse af særlovgivningen.

I kontrolmyndighedens vurdering af, hvorvidt der er begået en strafbar over-

trædelse foretages der først en vurdering af, om der er et objektivt realiseret

gerningsindhold, og dernæst om der konkret er udvist uagtsomhed hos den

erhvervsdrivende. Er begge betingelser opfyldt, tages der herefter stilling til

valg af sanktion, herunder udmåling af bøden.

Det foreslås, at udgangspunktet om en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. fast-

holdes. Det foreslås, at der i udmålingen i højere grad end tilfældet er i dag,

skal være mulighed for at fravige dette udgangspunkt både i opad- såvel som

nedadgående retning, baseret på sagens konkrete og individuelle omstæn-

digheder.

Forslaget om en mere fleksibel bødeudmåling har endvidere til hensigt at

afspejle domstolenes praksis på området, således at det ikke skal kunne be-

tale sig at føre sagen igennem retssystemet for at opnå en lavere bødeudmå-

ling kontra at vedtage et af politiet udstedt bødeforlæg. Bødens størrelse skal

fortsat afspejle, at produkterne bliver solgt til bl.a. forbrugere, ligesom en

overtrædelse af lovens bestemmelser medfører, at der er risiko for forbru-

gernes sikkerhed og sundhed. Samtidig skal bødens størrelse afspejle den

begåede overtrædelse og stå i rimeligt forhold hertil. I de tilfælde, hvor der

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

er tale om gentagelsestilfælde, eller hvor der foreligger skærpende omstæn-

digheder, som nævnt i den foreslåede § 37, stk. 4, er det klare udgangspunkt,

at bøden udmåles til ikke under 50.000 kr. En lavere bødeudmåling vil så-

ledes navnlig komme på tale i de tilfælde, hvor der sker overtrædelse af lo-

vens § 37, stk. 1, nr. 1-10, eller hvor kontrolmyndigheden finder grundlag

for at fravige udgangspunktet om tildeling af advarsel, jf. det foreslåede §

37, stk. 3, jf. stk. 2.

Ud over gentagelsestilfælde samt tilstedeværelsen af skærpende omstændig-

heder, påvirkes bødens størrelse i udgangspunktet endvidere af fire forskel-

lige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. For

nærmere beskrivelse af de fire parametre henvises til pkt. 2.1.1.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger. Der er med lovforslaget ikke tiltænkt

ændringer hertil. Erhvervsministeriet finder det dog vigtigt at understrege,

at de fire parametre kan inddrages, i forbindelse med den samlede vurdering

af den endelige udmåling, men at der ikke foreligger en pligt for kontrol-

myndigheden, såvel som domstolene til at inddrage samtlige parametre, og

inddragelsen er således ikke et lovkrav. Det er herved ikke en betingelse, at

alle parametre nødvendigvis inddrages og undersøges i forbindelse med stil-

lingtagen til udmålingen, men at det er momenter, der kan tillægges betyd-

ning. Som forvaltningsmyndighed er kontrolmyndigheden forpligtet til at

oplyse sagen, således at der kan træffes afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst

grundlag.

Fastsættelse af straffens størrelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og den

angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10. Det forudsæt-

tes, at bødestørrelserne i øvrigt skal følge den almindelige prisudvikling i

samfundet.

Gentagelse

Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden

for de seneste 2 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervsdriv-

endes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede.

Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksom-

heden vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, vil

dette være at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om at

gentage præcist samme forhold. Der kan således godt være tale om genta-

gelse, selvom det ikke er samme type produkt eller præcis samme type af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

produktfejl. Det vil være at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er

tale om at gentage præcist samme forhold.

For så vidt angår tildeling af advarsel, er det datoen for den meddelte advar-

sel, der er afgørende for, hvornår den 2-årige periode regnes fra. For de øv-

rige tilfælde, er det som udgangspunkt tidspunktet for, hvornår den er-

hvervsdrivende har gjort produktet tilgængeligt på markedet, der er afgø-

rende for, hvornår den 2-årige gentagelsesperiode regnes fra. Som eksempel

indebærer sidstnævnte, at det vil være kontrolmyndighedens købstidspunkt,

hvis det er et produkt købt online, eller tilsynstidspunktet, hvis det er fejl og

mangler, som er konstateret i forbindelse med et fysisk tilsyn. Dette kommer

endvidere den erhvervsdrivende til gode derved, at eksempelvis lang sags-

behandlingstid ikke har indvirkning på gentagelsesperioden. Dette er endvi-

dere i overensstemmelse med eksempelvis klippekortordningen på færdsels-

området, hvor det afgørende er forseelsestidspunktet, og på strafferetsområ-

det, hvor det afgørende er gerningstidspunktet, eksempelvis i et tilfælde

hvor den tiltalte er over 18 år på domstidspunktet, men 17 år på gernings-

tidspunktet

Det er ikke en forudsætning, at de tidligere overtrædelser har været til på-

dømmelse i det strafferetlige system. Der er udelukkende tale om, at kon-

trolmyndigheden gentagne gange har haft sager, hvor den pågældende er-

hvervsdrivendes produkter har vist sig ikke at være i overensstemmelse med

reglerne. Dette medfører også, at tildeling af advarsel, jf. den foreslåede ord-

ning i lovens § 37 stk. 2, medregnes som gentagelse. Gentagelsestilfælde

anses som en skærpende omstændighed, og bør have indflydelse på bødens

størrelse i opadgående retning.

Ophævelse af stk. 3 om absolut kumulation

Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af produktlovens § 37. Forslaget

indebærer, at princippet om absolut kumulation i produktlovens

§ 37, stk. 3,

ophæves. Ophævelse af bestemmelsen om absolut kumulation indebærer,

at strafferettens almindelige princip om modereret kumulation efter straffe-

lovens § 88, stk. 1, i stedet finder anvendelse. Ved samtidig pådømmelse i

sager vedrørende overtrædelser af produktlovgivningen, omfattet af lovens

anvendelsesområde, indebærer princippet om modereret kumulation, at de

enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal fast-

sættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig. Hensigten med ophævel-

sen af absolut kumulation, er at skabe en mere fleksibel og proportional bø-

deudmåling, og dermed undgå uforholdsmæssigt store bødeindstillinger,

som ikke står i rimeligt forhold til den begåede lovovertrædelse. Samtidig

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

er det hensigten, at kontrolmyndighedens praksis, for så vidt angår bødeind-

stillinger, bringes mere i overensstemmelse med domstolenes praksis.

Strafferettens almindelige princip om modereret kumulation efter straffelo-

vens § 88, stk. 1, finder anvendelse, medmindre andet udtrykkeligt fremgår

af loven, og derfor er det ikke nødvendigt at indføre et nyt stykke i produkt-

lovens § 37 herom.

Den foreslåede nyaffattelse af produktlovens § 37, har endvidere den kon-

sekvens, at bestemmelsen i produktlovens § 37, stk. 4, ophæves. Bestem-

melsens mulighed for at kunne straffe den juridiske person med bøde, sam-

tidig med, at en fysisk person, typisk en ledende medarbejder, ifalder fæng-

selsstraf, på grund af en forsætlig eller groft uagtsom handling eller undla-

delse begået af den pågældende, er efter Erhvervsministeriets vurdering

overflødig, navnlig fordi bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde,

og endnu ikke er benyttet i praksis. Ophævelsen af bestemmelsen er endvi-

dere som konsekvens af ophævelsen af produktlovens § 37, stk. 3, således

at retsstillingen ensartes. Det foreslåede har den virkning, at straffelovens §

88 finder anvendelse ved fastsættelse af straf i de tilfælde, hvor der både er

en lovovertrædelse, der medfører fængsel, og en anden overtrædelse, der

medfører bøde.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 5, at bestemmelserne i

stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af produktlovens § 37, hvorved

den nuværende bestemmelse i § 37, stk. 5, ophæves. Dette foreslås som en

konsekvens af, at lovens gældende § 37, stk. 3 og 4, om anvendelse af ab-

solut kumulation, ophæves ved den foreslåede nyaffattelse, hvorfor bestem-

melsen i stk. 5 er overflødig.

Som konsekvens af ovennævnte ophævelse af produktlovens § 37, stk. 5, i

sin nuværende ordlyd, foreslås det med lovforslaget, at den nuværende be-

stemmelse i § 37, stk. 6, videreføres i et nyt

§ 37, stk. 5.

Derudover foreslås

en tilføjelse af § 21 efter § 19. Ud over denne tilføjelse, er der med forslaget

om videreførelse af bestemmelsen i stk. 5 ikke tiltænkt ændringer i den gæl-

dende retsstilling.

Som konsekvens af nyaffattelsen af lovens § 37, og det forslåede i bestem-

melsens stk. 6, er dette med henblik på at gøre det strafbelagt at undlade at

give kontrolmyndigheden oplysninger om, hvordan foranstaltningerne er

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

truffet og effekten heraf, jf. de i § 21 nævnte pålagte bestemmelser. Med den

nuværende retsstilling, hvor bestemmelsen ikke er strafbelagt, har det ikke

nogen konsekvens for den erhvervsdrivende ikke at oplyse kontrolmyndig-

heden om de trufne foranstaltninger og effekten heraf. Når kontrolmyndig-

heden ikke kan sanktionere den erhvervsdrivende for at undlade at oplyse

det krævede, udhuler det bestemmelsens virke og formål, idet der herved

ikke er incitament hos den erhvervsdrivende til at oplyse det ønskede til

kontrolmyndigheden. Det er væsentligt for kontrolmyndigheden at være i

besiddelse af oplysningerne, idet disse er nødvendige i vurderingen af, om

effekten af den foranstaltning, der er truffet, har været tilstrækkelige, eller

om yderligere tiltag skal iværksættes for at sikre brugerne mod farlige pro-

dukter, eller mod salg af produkter, der ikke lever op til reglerne.

Ligeledes som konsekvens af ovennævnte forslag, foreslås det, at det nuvæ-

rende § 37, stk. 7, videreføres i

§ 37, stk. 6,

med sin nuværende ordlyd.

Forslaget er som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 37, og op-

hævelsen af det gældende § 37, stk. 3, og stk. 4, og dermed konsekvensæn-

dring af den nuværende nummerering. Der er ikke tiltænkt ændringer i for-

hold til den gældende retsstilling, og formålet med forslaget er således en

videreførelse af den gældende regel i sin nuværende udformning.

Det foreslås yderligere, at det nuværende § 37, stk. 8, videreføres som

§ 37,

stk. 7,

i bestemmelsen. Forslaget er som konsekvens af den ovenfor nævnte

ophævelse af det gældende § 37, stk. 3, og stk. 4, og dermed konsekvens-

ændring af den nuværende nummerering. Der er ikke tiltænkt ændringer i

forhold til den gældende retsstilling, og formålet med forslaget er således en

videreførelse af den gældende regel i sin nuværende udformning.

På baggrund af forslaget om at indføre en ny bestemmelse i produktlovens

§ 14, stk. 2, foreslås en tilføjelse af

stk. 1,

efter § 14, i produktlovens § 37,

stk. 1, nr. 5. Tilføjelsen sker henblik på at præcisere, at det er overtrædelse

af produktlovens § 14, stk. 1, der er strafbelagt i medfør af produktlovens §

37, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende, og som konsekvens af ovenstående, foreslås

det, at der ligeledes sker en tilføjelse af

stk. 1,

efter § 14, i produktlovens §

21.

2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader

2.2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, at der

kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 17 ikke er

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller for-

midlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Bestemmelsen om blokering af onlinegrænseflader er fastsat med henblik

på at gennemføre artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervågningsfor-

ordningen. Herefter skal myndigheden tillægges beføjelse til

–

hvis der ikke

findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, og hvis en

anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes

–

udbydere af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til on-

linegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at gen-

nemføre sådanne foranstaltninger.

Det følger af bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende 2019-

2020, A, L 179 som fremsat, side 78, at fjernelse af indhold vedrørende pro-

dukter, der ikke overholder de gældende regler, eller, hvis dette ikke er mu-

ligt, begrænsning af adgangen til sådanne produkter, der tilbydes gennem

deres tjenester, ikke bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, jf. betragtning 16 i mar-

kedsovervågningsforordningens præambel. Det følger endvidere bl.a. af be-

tragtning 41 i markedsovervågningsforordningens præambel, at når en an-

modning om fjernelse af indhold eller visning af advarsel ikke imødekom-

mes, bør den relevante myndighed have beføjelse til at påbyde, at leveran-

dører af informationssamfundstjenester begrænser adgangen til onlinegræn-

sefladen, og derudover at foranstaltningen bør træffes i overensstemmelse

med principperne i direktiv 2000/31/EF. På den baggrund følger det af arti-

kel 2, stk. 4, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel 12-15 i di-

rektiv 2000/31/EF.

Siden vedtagelsen af produktloven er en ny forordning (EU) 2022/2065 om

digitale tjenester trådt i kraft. Forordningen trådte i kraft den 16. november

2022 og forordningen ændrer direktiv 2000/31/EF, som er implementeret i

e-handelsloven. Rammen for fritagelse for formidleransvar er videreført i

forordningen om digitale tjenester. Dette indebærer, at der fortsat vil være

bestemmelser om ansvarsfritagelse for f.eks. hostingtjenester, når forord-

ningen finder endelig anvendelse den 17. februar 2024. Blokeringsbestem-

melsen i produktlovens § 18 berører således ikke anvendelsen af bestem-

melserne i e-handelsloven eller forordningen om digitale tjenester, herunder

bestemmelsen i forordningens artikel 6 om ansvarsfrihed for hostingtjene-

ster.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i § 18 går videre end mar-

kedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1. Det skyldes,

at bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med salg af produkter, der ikke

er i overensstemmelse med reglerne, og således ikke alene produkter, der

udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Dermed tildeles

kontrolmyndigheden en beføjelse, som skal gøre det lettere at håndhæve

reglerne online på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.

Bestemmelsen i § 18, stk. 1, er fastsat med henblik på at sikre, at kontrol-

myndigheden kan foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade bloke-

res i situationer, hvor produktet udgør en alvorlig risiko, og hvor et påbud i

henhold til lovens § 17 ikke er overholdt. Ydermere kan bestemmelsen an-

vendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes

over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet

eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at afgørelse om blokering af en online-

grænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens be-

gæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten,

som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt.

Det følger af § 18, stk. 3, at det påhviler udbydere af informationssamfunds-

tjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter

stk. 2. Kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informationssam-

fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbyderne at foretage.

Det følger af § 18, stk. 4, at kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb

efter en blokering efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor

grundlaget for blokeringen er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen

drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgø-

relse om ophævelse af blokeringen.

Endelig følger det af § 18, stk. 5, at fremsætter den, som indgrebet efter stk.

1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne

anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af online-

grænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten af-

gør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke

til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder

fra kendelsens afsigelse.

2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Siden produktlovens ikrafttrædelse den 1. juli 2020 er bestemmelsen i § 18,

stk. 1, anvendt i begrænset omfang. Indtil videre er det alene i et enkelt til-

fælde endt med en blokering af en onlinegrænseflade, hvor Sikkerhedssty-

relsen i forbindelse med en sag hos domstolene havde nedlagt påstand om

DNS-blokering af hjemmesiden i medfør af produktlovens § 18.

Den konkrete sag, som er endt med en blokering af en onlinegrænseflade,

og andre sammenlignende sager, som dog ikke er endt med en kendelse om

blokering, har medvirket til at identificere visse uhensigtsmæssigheder for

så vidt angår blokeringssager. F.eks. afhænger Sikkerhedsstyrelsens juris-

diktion i blokeringssager af, hvorvidt der er tale om en udenlandske eller

danske hjemmesider, herunder hvorvidt der er tale om .dk-domænenavne.

Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse erfaret, at der er forskellige prak-

tiske udfordringer forbundet med at blokere onlinegrænseflader, der hostes

af både danske og udenlandske webhostingudbydere, og som både kan have

.dk- eller andre domænenavne.

For så vidt angår hjemmesider, der hostes af danske webhostingudbydere,

er det i praksis muligt at foranledige, at hosting af en hjemmeside stoppes.

Dermed afskæres brugere fra at få adgang til hjemmesiden uden mulighed

for omgåelse, idet hjemmesiden ikke længere hostes. Afgørelser over for

danske webhostingudbydere kan håndhæves og sanktioneres. Det samme

gør sig ikke gældende for så vidt angår udenlandske hjemmesider, hvor

webhosten ofte ligeledes ikke er hjemmehørende i Danmark, hvorfor der er

betydelige udfordringer ved at håndhæve afgørelser. Tilsvarende for danske

hjemmesider, som hostes af udenlandske webhosts. Derfor vil det som ud-

gangspunkt være DNS-blokering af et bestemt internetdomæne, der alene

blokerer danske brugeres adgang, som er aktuel i disse tilfælde. Det er såle-

des muligt for brugere at omgå blokeringen, hvis de benytter sig af en uden-

landsk server eller en såkaldt VPN-server. I den forbindelse har interesseor-

ganisationer stillet spørgsmålstegn ved blokeringens effektivitet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer, at der på trods af mulighederne for at omgå

en DNS-blokering, fortsat er tale om den mest effektive mulighed for at blo-

kere, når der er tale om udenlandske hjemmesider eller danske hjemmesider,

hvor webhosten ikke er hjemmehørende i Danmark eller hvor der ikke i øv-

rigt er en udbyder af informationssamfundstjenester, over for hvem en af-

gørelse kan håndhæves. DNS-blokering anvendes tillige på andre områder,

hvor danske myndigheder blokerer for ulovligt indhold på nettet. DNS-blo-

kering foretages af danske internetudbydere, der ligesom andre udbydere af

informationssamfundstjenester er forpligtede til at bistå kontrolmyndighe-

den ved gennemførelsen af kendelser om blokering i henhold til produktlo-

vens § 18, stk. 2.

For så vidt angår sagsanlæg i blokeringssager vil der ofte være tale om uden-

landske parter. Erhvervsministeriet vurderer i den henseende, at der bør

være klarhed over, hvor sager skal anlægges. Det følger af Vestre Landsrets

dom af 28. februar 2023, at sagsanlæg efter produktlovens § 36 skal ske ved

kontrolmyndighedens hjemting, da den part, som forlangte sagen anlagt,

ikke havde hjemting i Danmark. I overensstemmelse hermed, og i overens-

stemmelse med de almindelige regler om værneting, som følger af retsple-

jeloven, Bruxelles I-forordningen og Lugano-konventionen bør der ikke i

produktloven fastsættes særregler om værneting.

For så vidt angår gentagelsestilfælde vurderer Erhvervsministeriet, at det er

nødvendigt at præcisere, at der med gentagelsestilfælde også er tale om si-

tuationer, hvor produkter er gjort tilgængelige på en onlinegrænseflade,

uden at en onlinemarkedsplads nødvendigvis er den juridiske sælger af pro-

dukter. At der på en onlinegrænseflade gentagne gange er solgt eller formid-

let salg bør herudover forstås som forudsat i bemærkningerne til produktlo-

ven, jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L 179 som fremsat, side 79, dvs.

hvor der inden for de en periode på 2 år er begået 3 lignende forseelser. Der

bør være en vis form for tidsmæssig udstrækning for forseelserne, men det

bør afhænge af kontrolmyndighedens konkrete vurdering, hvorvidt tilgæn-

geliggørelse af flere ulovlige produkter udgør forskellige forseelser, som til-

lægges gentagelsesvirkning.

Derudover vurderer Erhvervsministeriet, at det er nødvendigt at fastsætte

nærmere kriterier for ophævelse af blokering, herunder hvilke skridt online-

grænseflader nødvendigvis må foretage for at en blokering kan ophæves.

Som forudsat i forarbejderne til produktloven, jf. Folketingstidende 2020-

2021, A, L 179 som fremsat, side 80, kan afgørelse om ophævelse træffes,

når det er godtgjort, at et påbud er efterkommet, eller den erhvervsdrivende

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at onlinegrænsefla-

den igen sælger eller formidler salg af produkter.

For at imødekomme nogle af de tidsmæssige udfordringer, som er identifi-

ceret i forbindelse med anvendelsen af blokeringsbestemmelsen i § 18, har

Erhvervsministeriet endvidere overvejet, om kontrolmyndighedens admini-

strative påbud om blokering kan erstatte kravet om en domstolskendelse,

som følger af § 18, stk. 2. I den henseende har Erhvervsministeriet overvejet,

om et administrativt påbud i visse tilfælde kan erstatte rettens afgørelse, eller

om rettens afgørelse kan indhentes efterfølgende, hvor der f.eks. er tale om

tilgængeliggørelse af farlige produkter, hvor det er afgørende, at kontrol-

myndigheden reagerer omgående. Erhvervsministeriet finder, at der henset

til karakteren og væsentligheden af det indgreb, som en blokering af en on-

linegrænseflade har, fortsat er nødvendigt at indhente en forudgående dom-

stolskendelse med henblik på at understøtte retssikkerhedsmæssige princip-

per for ejerne af onlinegrænseflader.

2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning

2.2.3.1. Gældende ret

Efter § 9, stk. 1, i produktloven varetager Sikkerhedsstyrelsen opgaven som

kontrolmyndighed på de produktområder, der er omfattet af loven, medmin-

dre der i anden lovgivning er fastsat regler om forebyggelse af specifikke

risici ved særlige produkter, hvormed kontrollen føres af den relevante kon-

trolmyndighed.

Kontrolmyndigheden fører på baggrund af reglerne i produktlovens kapitel

3, §§ 9-25 kontrol med, at reglerne i produktloven eller regler fastsat i med-

før heraf overholdes. Kontrolmyndigheden fører desuden kontrol med, at

regler fastsat i produktforordninger eller markedsovervågningsforordnin-

gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, overholdes, jf. pro-

duktlovens § 9, stk. 3.

Kontrolbestemmelserne finder alene anvendelse på produkter, der er gjort

tilgængelige på det danske marked, samt over for erhvervsdrivende, med

aktiviteter rettet mod det danske marked. Eksempler på aktiviteter rettet mod

det danske marked er tilgængeliggørelse af produktet i danske butikker, eller

markedsføring af produkter online, målrettet danske forbrugere. Et produkt

anses således for at være gjort tilgængeligt på det danske marked, allerede

når en dansk forbruger kan bestille det på en webshop eller via en online-

grænseflade (hjemmesider og apps, mv.).

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Kontrolmyndigheden kontrollerer, om produkterne udtaget til kontrol er be-

hæftede med formelle eller materielle mangler. Kontrollen skal i henhold til

produktlovens § 9, stk. 4, udøves på en sådan måde, at der gribes ind med

de midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver.

I Sikkerhedsstyrelsen føres der i dag flere typer af kontrol. Kontrollen på

produktsikkerhedsområdet tilrettelægges hovedsageligt på baggrund af en

datadrevet risikomodel, hvor data primært indsamles ved Sikkerhedsstyrel-

sens markedsovervågningsindsatser, anmeldelser fra brugere, pressehisto-

rier, indberetninger fra virksomheder, anmeldelser om ulykker med et pro-

dukt og enkelte ulykkesstatistikker. Sikkerhedsstyrelsen anvender risiko-

vurderingsværktøjer i sagsbehandlingen, med henblik på vurdering af et

produkts farlighed og sandsynligheden for, at produktet forvolder skade.

Kontrollen udføres på denne baggrund f.eks. i form af dokumentkontrol,

hvor den ledsagende dokumentation og andre formelle krav til produktet

kontrolleres. Kontrollen kan foretages via besøg i fysiske butikker og over-

vågning af webbutikker, hvor der udtages produkter eller undersøges skilt-

ning m.m. Derudover foretages kontrol, hvor produkter udvælges, inspice-

res visuelt og sendes til fulde eller delvise tests hos uafhængige testlabora-

torier.

Det fremgår af produktlovens § 10, at kontrolmyndigheden fra enhver kan

kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for kontrolmyndighedens

virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under kontrol-

myndighedens kompetence.

Kontrolmyndigheden har, i henhold til § 11, til enhver tid mod behørig le-

gitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter

og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som er omfattet at lovens

anvendelsesområde. Adgangen omfatter private lokaliteter, hvor elevatorer

og andet løfteudstyr, trykbærende udstyr, elektrisk materiel og gasmateriel

måtte være opstillet eller opbevaret, i det omfang det er påkrævet for at føre

kontrol, jf. § 9.

Kontrolmyndigheden kan, jf. § 12, som led i kontrollen med overholdelse

af reglerne, jf. § 9, udtage ethvert produkt, som er omfattet af lovens anven-

delsesområde, herunder ved brug af en skjult identitet. En erhvervsdrivende,

som udgør et led i omsætningen af et produkt, er, jf. stk. 2, forpligtet til at

indsende eller udlevere produktet til kontrol på kontrolmyndighedens an-

modning, jf. stk. 1.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Hvis et produkt vurderes at kunne udgøre en risiko, kan kontrolmyndighe-

den, jf. produktlovens § 13, udstede et midlertidigt forbud mod levering,

markedsføring, udstilling eller anden tilgængeliggørelse af et produkt, hvis

produktet vurderes at kunne udgøre en risiko.

Kontrolmyndigheden kan udstede påbud til enhver der har bragt et produkt

i omsætning, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, såfremt

produktet ikke er i overensstemmelse med eller den erhvervsdrivende ikke

lever op til reglerne i loven, regler fastsat i medfør af loven, produktforord-

ninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår lovens an-

vendelsesområde. Kontrolmyndigheden kan udstede påbud om at advare

brugerne om de risici, der er ved produktet, at standse markedsføring, der

kan vildlede brugerne, at afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse

med reglerne, at standse salg eller udlevering af produktet, at tilbagetrække

produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt, at tilbagekalde produktet

fra brugerne eller at destruere produktet på forsvarlig måde, i henhold til

produktlovens § 14, stk. 1, nr. 1-7.

Kontrolmyndigheden skal vælge den mindst indgribende foranstaltning

nødvendig for at opnå formålet med påbuddet. Der skal derfor ikke udstedes

påbud om at tilbagekalde produktet fra brugerne, hvis produktsikkerheden

kan iagttages blot ved at advare om de risici, der er ved produktet. Der kan

forekomme situationer, hvor flere af bestemmelserne anvendes samtidig.

Kontrolmyndigheden kan, i henhold til § 16, forbyde enhver at bringe et

produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet, udlevere det eller

tage det i brug, hvis produktet eller den erhvervsdrivende ikke lever op til

regler i produktloven, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforord-

ninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs

anvendelsesområde.

Kontrolmyndigheden kan, i henhold til § 17, påbyde ejeren af en online-

grænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der

ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af

denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Hvis et påbud efter § 17 ikke efterkommes, eller onlinegrænsefladen gen-

tagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig

risiko, kan der ske blokering af onlinegrænsefladen, jf. § 18, stk. 1. Frem-

gangsmåden i forbindelse med blokering samt ophævelse heraf følger af stk.

2-5. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Kontrolmyndigheden kan i henhold til § 19 træffe afgørelse over for enhver

anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til produktet, end den, der

har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, om

på relevant måde at bidrage til at begrænse risici og forhindre risici i at opstå.

Bestemmelsen kan anvendes over for erhvervsdrivende der ikke er en del af

afsætningskæden, eksempelvis onlinegrænseflader, der stiller en platform

til rådighed for sælgere, og handelsagenter, der ikke er led i afsætningskæ-

den på linje med fabrikanter, importører og distributører, men understøtter

formidlingen af produktet til forbrugerne på baggrund af deres virke.

Hvis kontrolmyndigheden ikke kan finde den, der har bragt et produkt i om-

sætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, eller efterlever den pågæl-

dende ikke afgørelsen, der er meddelt denne, kan myndigheden, jf. § 20,

træffe de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16,

stk. 1 og 2, og §§ 16 a og 17, på den pågældendes vegne.

2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Produktlovgivningen er bygget op således, at de erhvervsdrivende skal være

ansvarlige aktører på markedet og leve op til forpligtelsen om kun at bringe

produkter på markedet, der er i overensstemmelse med reglerne og som ikke

udgør en fare. Myndighedernes kontrol hverken kan eller skal erstatte virk-

somhedernes egenkontrol og ansvar.

Der er ikke på nuværende tidspunkt en bestemmelse i produktloven som

giver kontrolmyndigheden adgang til virksomheder med henblik på virk-

somhedsbaseret markedsovervågning, som beskrevet ovenfor. Erhvervsmi-

nisteriets vurdering er, at de erhvervsdrivende i vidt omfang lever op til de-

res forpligtelser og generelt ønsker et velfungerende samarbejde med myn-

dighederne. Der er dog også erhvervsdrivende, der ikke kan eller vil efter-

leve reglerne. Der er derfor fortsat et behov for en kontrol, der kan sikre, at

markedsførte produkter er overensstemmende med reglerne. Det betyder, at

der fortsat skal føres kontrol på baggrund af både reaktive og proaktive til-

tag, ligesom der skal foretages forskellige kontroller på tværs af produkter.

Det er ikke intentionen, at der skal ændres på den allerede eksisterende

måde, der praktisk udføres kontrol på. Der kan dog med fordel fokuseres

yderligere på virksomhedsbaseret markedsovervågning, hvor der i forbin-

delse med kontrollen særligt fokuseres på virksomhedernes forpligtelser,

med henblik på at understøtte virksomhederne i at navigere i et komplekst

produkt- og regellandskab.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Virksomhedsbaseret markedsovervågning tager på nuværende tidspunkt ud-

gangspunkt i kontrol med et eller flere produkter udtaget forud for eller i

forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens besøg i virksomheden. Kontrollen

følges op af dialog med virksomheden, eksempelvis omkring virksomhe-

dens processer og procedurer, f.eks. ved tilbagekaldelse af usikre produkter

og orientering af forbrugere og myndigheder, egenkontrolindsatser samt

virksomhedens generelle indsats for at leve op til virksomhedens forpligtel-

ser i forhold til produktsikkerhed. Eftersom virksomhedsbesøget tager ud-

gangspunkt i et eller flere udtagne produkter, begrænses dialogen samt vej-

ledningen til at omhandle de gældende regler for det pågældende produkt.

Tilsynet og vejledningen omkring den pågældende virksomheds ansvar og

forpligtelser, begrænses som følge heraf til at omhandle de gældende regler

der er relevante for det udtagne produkt, selvom virksomheden evt. har et

bredere varesortiment bestående af forskellige produkttyper. På baggrund af

tilsynet kontrolleres det eller de udtagne produkter. Såfremt der konstateres

formelle eller materielle fejl eller mangler træffes der en afgørelse, og virk-

somheden vil som udgangspunkt blive politianmeldt og i sidste ende mod-

tage et bødeforlæg.

Der er således ikke på nuværende tidspunkt mulighed for, at gennemføre

mere overordnede tilsyn med fokus på eftersyn af virksomhedens samlede

procedurer og indsatser i forhold til varetagelsen af produktsikkerheden med

henblik på at sikre, at de varer, der bringes i omsætning eller gøres tilgæn-

gelige på markedet, er overensstemmende med reglerne. Dette som følge af,

at kontrolmyndighedens hjemmel til at gennemføre kontrolbesøg i virksom-

heden, er hægtet op på udtagelsen af et eller flere produkter til kontrol.

Reglerne i produktloven tager udgangspunkt i at produkter skal være lovlige

for at kunne bringes i omsætning, og de erhvervsdrivende har i forlængelse

heraf nogle forpligtelser de skal leve op til. Der er ikke på nuværende tids-

punkt fastsat krav i produktloven om, at virksomhederne har bestemte pro-

cedurer med henblik på varetagelse af produktsikkerheden. Der ses dog en

stigende tendens i EU- retten til, at der bliver stillet krav til egentlige proce-

durer. Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamentet og rådets forordning

(EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed

(GPSR) artikel 14, at en erhvervsdrivende skal sikre, at denne har interne

processer for produktsikkerhed, som sætter vedkommende i stand til at over-

holde de relevante krav i forordningen. Det fremgår endvidere af samme

forordnings præambel betragtning nr. 37, at det med henblik på at forhindre,

at farlige produkter bringes i omsætning, bør være obligatorisk for erhvervs-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

drivende at inkludere interne processer, der sikrer overholdelse af de rele-

vante krav i forordningen, i deres produktions- eller markedsføringsaktivi-

teter. Det fremgår endvidere, at sådanne interne processer bør fastlægges af

de erhvervsdrivende selv i forhold til deres rolle i forsyningskæden og den

pågældende produkttype og f.eks. kan baseres på organisatoriske procedu-

rer, retningslinjer, standarder eller udnævnelsen af en ad hoc-driftsleder,

samt at ansvaret for fastlæggelse af sådanne interne processer og deres for-

mater fortsat alene bør påhvile de relevante erhvervsdrivende. Derudover

følger det af artikel 9, stk. 2, at fabrikanten forpligtes til at foretage en intern

risikoanalyse, inden produkterne bringes i omsætning. Forordningen finder

anvendelse fra den 13. december 2024.

Erhvervsministeriet forventer, at der i nye EU-retsakter, som vedtages i lø-

bet af de kommende år, i stigende grad vil blive indført procedurekrav på

tværs af produktområder. Udgangspunktet forventes også at være, at mang-

lende procedurer skal sanktioneres på lige fod med produkters manglende

overensstemmelse med reglerne.

Generelt er vurderingen, at mængden og kompleksiteten af gældende krav

til produkter samt forpligtelser for virksomhederne er voksende, hvorfor det

bliver stadigt mere udfordrende for virksomhederne at være regelefterle-

vende på produktsikkerhedsområdet. Som offentlig myndighed har Sikker-

hedsstyrelsen vejledningspligt. Det følger af Forvaltningslovens § 7, at en

forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand

til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde. Denne vejledningspligt gælder i henhold til lovens § 2, stk. 1 i

afgørelsessager. Det følger dog af god forvaltningsskik og almindelige rets-

grundsætninger, at myndighederne også bør yde vejledning udenfor ram-

merne af forvaltningsloven § 7, hvorfor der bl.a. også ydes vejledning i for-

bindelse med kontrolbesøg hos virksomhederne.

Med en udvidet adgang til at opsøge virksomheder i forbindelse med virk-

somhedsbaseret markedsovervågning, uden forudgående udtagelse af et

produkt, men med særlig fokus på virksomhedens indsats for alene at bringe

overensstemmende produkter i omsætning samt vejledning herom, vurderes

det at kontrollerne vil blive mere effektive, ligesom den øgede vejledning

vil bidrage til at klæde virksomhederne på til bedre regelefterlevelse. Dette

vurderes på sigt at medvirke til, at der startes færre sager og et mindre behov

for at udtage produkter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Der foreslås en ændring af produktloven, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen i

større omfang kan udføre markedsovervågning, som er virksomhedsbaseret.

Dette indebærer, at der med lovforslaget foreslås at tilføje et nyt stk. 5 til

produktlovens § 9, hvorefter kontrolmyndigheden kan føre kontrol med

virksomheder, som bringer produkter i omsætning og gør produkter tilgæn-

gelige på markedet, herunder med virksomhedernes procedurer for alene at

gøre overensstemmende produkter tilgængelige på markedet. I forlængelse

heraf foreslås i stk. 6, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om den virksomhedsbaserede markedsovervågning.

Ændringen vil give kontrolmyndigheden hjemmel til at føre kontrol med

virksomheder, som bringer produkter i omsætning eller gør dem tilgænge-

lige på markedet, herunder mulighed for at føre kontrol med virksomheder-

nes procedurer for alene at gøre overensstemmende produkter tilgængelige

på markedet.

Det vil således via virksomhedsbaseret markedsovervågning være muligt at

føre kontrol med virksomheder og deres procedurer, uden at der nødvendig-

vis samtidig skal udtages et eller flere produkter til kontrol. Bestemmelsen

vil give kontrolmyndigheden mulighed for at møde op og få adgang til virk-

somheden i forbindelse med den virksomhedsbaserede markedsovervåg-

ning. Der er ikke tale om at pålægge virksomhederne yderligere forpligtel-

ser, men en kontrol af, hvorvidt virksomheden lever op til de forpligtelser,

der allerede fremgår af reglerne. Kontrollen omfatter en gennemgang af,

hvorvidt virksomheden har tilstrækkelige procedurer i forhold til dokumen-

tation, opbevaring heraf i den påkrævede tidsperiode, håndtering af produk-

ter der viser sig at være farlige, håndtering af klager m.v., således at virk-

somheden er i stand til at være regelefterlevende.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning er en vejledningsbaseret metode

til markedsovervågning af produkter, som kombinerer den traditionelle

håndhævelse af reglerne med effektiv vejledning til virksomhederne om-

kring de gældende regler, virksomhedernes ansvar og forpligtelser, af-

hængigt af deres rolle i omsætningsleddet. Formålet med virksomhedsbase-

ret markedsovervågning er at understøtte virksomhedernes regelefterle-

velse, ved at styrke virksomhedernes egen indsats omkring produktsikker-

hed på baggrund af dialog og effektiv vejledning omkring produktsikker-

hedsregler, ansvar og forpligtelser mv.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Virksomhedsbaseret markedsovervågning kan foregå hos de erhvervsdri-

vende såsom fabrikanter, importører og distributører. Der tages udgangs-

punkt i den enkelte virksomheds rolle i omsætningsleddet samt de gældende

krav i love, bekendtgørelser eller forordninger, som vedrører virksomhedens

konkrete produktområde, samt det ansvar og de forpligtelser virksomheden

har som følge heraf.

Den virksomhedsbaserede tilgang vil være relevant i den proaktive mar-

kedsovervågning med henblik på at understøtte regelefterlevelsen, og den

vil tillige være relevant i reaktive sager. Det vil f.eks. være tilfældet hvis der

på baggrund af gentagende forbrugeranmeldelser af farlige eller ikke-

overensstemmende produkter fra samme virksomhed, opstår en formodning

om, at virksomheden ikke har etableret tilstrækkelige procedurer, i det om-

fang de er forpligtet hertil, eller ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at

iagttage produktsikkerheden og leve op til deres forpligtelser.

2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye EU-retsakter om

produktsikkerhed i almindelighed og om maskiner

2.2.4.1. Gældende ret

Produktloven finder anvendelse på mange forskellige produktområder,

hvoraf størstedelen er omfattet af EU-retsakter. Det fremgår således af lo-

vens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på 40 harmoniserede produkt-

områder, herunder også produkter omfattet af direktivet om produktsikker-

hed i almindelighed (produktsikkerhedsdirektivet), jf. stk. 1, nr. 1, og direk-

tivet om maskiner (maskindirektivet), jf. stk. 1, nr. 2.

Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret i dansk ret ved produktloven

og ved bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i al-

mindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder. Maskindirekti-

vet er implementeret ligeledes ved produktloven, ved lov nr. 155 af 20. fe-

bruar 2013 om indretning m.v. af visse produkter og ved bekendtgørelse nr.

1094 af 1. juni 2021 om maskiner.

Produktsikkerhedsdirektivet afløses af forordning (EU) 2023/988 om pro-

duktsikkerhed i almindelighed. Forordningen trådte i kraft den 12. juni 2023

og finder endelig anvendelse den 13. december 2024, hvor forordningen er-

statter det gældende produktsikkerhedsdirektiv, som ophæves i den forbin-

delse.

Maskindirektivet afløses af forordning (EU) 2023/1230 om maskiner, som

trådte i kraft den 19. juli 2023. Forordningen finder delvist anvendelse i de

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

kommende år frem mod endelig anvendelse den 20. januar 2027. Der vil

således være en periode, hvor både direktivet om maskiner og forordningen

om maskiner finder anvendelse, inden direktivet om maskiner ophæves med

virkning fra den 20. januar 2027.

2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Et af de primære formål med produktloven var at samle reguleringen af for-

skellige produkttyper i en hovedlov på Sikkerhedsstyrelsens område. Sik-

kerhedsstyrelsen har ansvaret for en stor del af de produktområder, som er

omfattet af markedsovervågningsforordningen, der danner grundlag for en

fælleseuropæisk markedsovervågning af alle produkter, som gøres tilgæn-

gelige på markedet i EU. Derudover har Sikkerhedsstyrelsen også ansvaret

for områder, som ikke er omfattet af EU-harmoniserede retsakter.

På den baggrund indeholder produktloven en række kontrolbeføjelser, som

kan anvendes med henblik på at sikre en ensartet og effektiv markedsover-

vågning på tværs af produktområder. Erhvervsministeriet finder det vigtigt,

at denne ramme bevares, og at Sikkerhedsstyrelsen fortsat har de nødven-

dige og ensrettede kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder på tværs af

produktområder. Det gælder både, når der introduceres nye krav til hidtil

uregulerede områder, men også når eksisterende regler erstattes af mere tids-

svarende regler, som i højere grad imødekommer nye forretningsmodeller

og ændret brugeradfærd. Dette er f.eks. tilfældet med forordningen om pro-

duktsikkerhed i almindelighed og maskinforordningen, der som ovenfor

nævnt afløser gældende direktiver fra hhv. 2001 og 2006.

I det gældende maskindirektiv og i det gældende produktsikkerhedsdirektiv

følger en række produktkrav. Hensigten med produktloven er tilsvarende, at

der er et klart grundlag for at sikre den nødvendige og korrekte implemen-

tering i Danmark af relevante EU-retsakter. På den baggrund følger produkt-

kravene til produkter, som er omfattet af produktsikkerhedsdirektivet, og

maskiner af bekendtgørelser, som implementerer kravene fra de pågældende

direktiver.

Erhvervsministeriet erfarer, at der i stigende omfang fastsættes produktkrav

i forordninger, som har direkte retsvirkning i Danmark. Som anført i forar-

bejderne til produktloven, jf. lovforslag nr. L 179 om produkter og markeds-

overvågning, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 18, spalte 2, var det

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

forventet ved lovforslagets behandling, at maskindirektivet ville blive er-

stattet af en maskinforordning bl.a. med henblik på at skabe klarhed over de

erhvervsdrivendes forpligtelser som led i forsyningskæden.

Som forventet er det derfor nødvendigt at ændre anvendelsesområdet i pro-

duktloven med henblik på at sikre, at der kan fastsættes de nødvendige sup-

plerende bestemmelser til maskinforordningen såvel som forordningen om

produktsikkerhed i almindelighed. Derudover er det nødvendigt at foretage

ændringer i implementeringen af de gældende direktiver, der på nuværende

tidspunkt er fastsat administrativt, idet størstedelen af reguleringen af pro-

dukter, som omfattes af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, og

maskiner, fremover vil følge af forordninger med direkte virkning i Dan-

mark.

Det foreslås derfor, at produktlovens anvendelsesområde ændres. Da pro-

duktsikkerhedsdirektivet erstattes af produktsikkerhedsforordningen den

13. december 2024 uden en overgangsperiode foreslås det, at § 2, stk. 1, nr.

1, ændres, hvorefter produktloven omfatter produktsikkerhedsforordningen.

For så vidt angår maskinforordningen vil det være nødvendigt at bevare im-

plementeringen af maskindirektivet indtil forordningens endelige anven-

delse den 20. januar 2027. Det skyldes, at maskindirektivet fortsat er gæl-

dende, og maskiner kan derfor lovligt bringes i omsætning indtil 20. januar

2027, hvis maskinerne opfylder kravene i maskindirektivet. Det foreslås

derfor, at tilføje maskinforordningen i et nyt nr. 41 i § 2, stk. 1.

3.3. Ændring af elsikkerhedsloven

2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

2.3.1.1. Gældende ret

I elsikkerhedsloven, jf. lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elek-

triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel, blev Rådet for

El- og Gasteknisk Sikkerhed nedsat som erstatning for det tidligere Tekni-

ske Sikkerhedsråd.

Det tidligere sikkerhedsråd rådgav Sikkerhedsstyrelsen omkring den tekni-

ske sikkerhed indenfor bl.a. el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel pro-

duktsikkerhed. Det Tekniske Sikkerhedsråd var derfor dengang grupperet i

en række underudvalg. Man ønskede ved lovændringen at fokusere rådets

virke, således at rådet fremadrettet alene skulle koncentrere sig om den tek-

niske sikkerhed indenfor el- og gasområdet. Dette henset til at store dele af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsens ressortområdet efterhånden var blevet underlagt EU-

retlig regulering.

Formålet var i den forbindelse at sammensætte ét råd bestående af medlem-

mer, som i kraft af deres forskellige baggrunde skulle repræsentere et højt

strategisk niveau, samt have en bred indsigt og særlig viden om el- og gas-

teknisk sikkerhed i et bredere perspektiv. Rådets sammensætning skulle

medføre en bedre og mere konkret rådgivning og sparring omkring Sikker-

hedsstyrelsens regelarbejde indenfor el- og gasteknisk sikkerhed, og derved

sikre at styrelsen i stigende grad blev i stand til at tilpasse reglerne løbende

i overensstemmelse med den teknologiske udvikling på området. Derudover

var formålet desuden at skabe et råd som tilsvarende kunne rådgive ministe-

ren om, hvordan man skabte de bedste vilkår for erhvervet uden at gå på

kompromis med det tekniske sikkerhedsniveau.

Rådet blev dengang nedsat med hjemmel direkte i elsikkerhedslovens § 25.

De nærmere rammer for rådet blev dernæst fastsat i § 26, herunder bl.a.

medlemssammensætningen.

Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består i dag af 10 medlemmer samt

to permanente observatører, som udpeges af erhvervsministeren efter ind-

stilling fra relevante uddannelses- og brancheorganisationer. Udover antal-

let af medlemmer, er det også i nugældende § 26 fastsat, at formanden og 4

medlemmer skal udpeges fra uddannelses- og rådgivningsverdenen, mens 4

medlemmer skal udnævnes blandt en bred sammensætning af relevante

brancheorganisationer. Derudover skal ét medlem repræsentere forbruger-

interesser.

Medlemmerne er for nuværende udpeget for en 4-årig periode.

2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Danmark står over for en omfattende og accelereret grøn omstilling inden

for både el- og gasområdet. Det betyder blandt andet, at der i energisektoren

imødeses en massiv omlægning af produktions- og anvendelsesformer inden

for energi hos både privatforbrugere og ikke mindst industrien.

Hastigheden af den grønne omstilling stiller derfor ekstraordinære krav til

Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med at etablere rammerne for en sikker-

hedsmæssig forsvarlig produktion og anvendelse af nye energiformer, som

eksempelvis brint.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre i sammen-

sætningen af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed med henblik på at sikre

et råd som afspejler den aktuelle politiske dagsorden på området. Ændringen

vil derfor forventeligt understøtte ønsket om en hurtigere grøn omstilling i

regeringsgrundlaget. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed vil således i en

ny sammensætning kunne yde rådgivning og faglig sparring om, hvilke po-

litiske og lovgivningsmæssige tiltag, der er nødvendige for at kunne gen-

nemføre en sikkerhedsmæssig forsvarlig omstilling på både el- og gasområ-

det.

Sidstnævnte er særligt relevant, idet gasområdet, herunder både biogas og

ikke mindst brint (Power-to-X), forventes at fylde betydeligt mere på den

grønne dagsorden i de kommende år. Her er forventningen, at Rådet for El-

og Gasteknisk sikkerhed i en ny sammensætning vil kunne blive et større

aktiv for erhvervsministeren, og ikke mindst Sikkerhedsstyrelsen med hen-

blik på at sikre, at der opretholdes en høj sikkerhedsteknisk standard i et

foranderligt energibillede. Netop det sikkerhedstekniske aspekt inden for

især brintområdet, kræver tilførsel af ressourcer og ekspertise for ikke at

blive en hindring for den grønne omstilling.

Fokus for rådets arbejde vil fortsat alene være det sikkerhedstekniske aspekt

på el- og gasområdet

–

det vil sige inden for Sikkerhedsstyrelsens ressort.

Der er således ikke lagt op til en ændring eller udvidelse af rådets ministe-

rielle eller styrelsesmæssige forankring.

Det foreslås at ændre § 25 i Elsikkerhedsloven, så bestemmelsen fremover

giver erhvervsministeren mulighed for at nedsætte Rådet for El- og Gastek-

nisk Sikkerhed. Det ønskes samtidigt, at der indsættes et stk. 2 i bestemmel-

sen, hvoraf det fremgår, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for

rådet, dets sammensætning og opgaver.

Bestemmelsen skal derved træde i stedet for den nuværende § 26, som fore-

slås ophævet. Rammerne for rådet skal fremadrettet håndteres på bekendt-

gørelsesniveau, hvilket vil give erhvervsministeren mulighed for at sam-

mensætte et råd, som kan løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopga-

ver, som samtiden måtte kræve, jf. ovenstående.

Indtil nu har bestemmelserne i elsikkerhedsloven både angivet antallet af

medlemmer, samt hvilken organisatorisk baggrund de respektive medlem-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

mer af rådet skulle have. En sådan detaljeret fordeling af rådets repræsen-

tantskab understøtter imidlertid ikke den fleksibilitet, som Erhvervsministe-

riet ønsker i forbindelse med de fremtidige udpegninger til rådet.

Fremadrettet vil der derfor ikke være reserverede pladser i rådet til eksem-

pelvis uddannelses- eller forbrugerinstitutioner. Årsagen hertil skal bl.a. fin-

des i, at især disse organisationers interesser omkring Sikkerhedsstyrelsen i

al væsentlighed varetages uden for rådet. Rådet for El- og Gasteknisk Sik-

kerhed varetager ikke forbrugersikkerhed i gængs forstand. På baggrund af

den generelle udvikling på energiområdet forventer Sikkerhedsstyrelsen

samtidig, at antallet af private gaskunder vil fortsætte med at falde i løbet af

de kommende år, efterhånden som flere forbrugere udskifter forbruget af

gas med fjernvarme, varmepumper eller andre mere miljøvenlige alternati-

ver. På den baggrund er det vurderingen, at den almene forbrugerinteresse i

området tilsvarende vil mindskes fremadrettet.

Som nævnt oven for er det desuden hensigten, at rådet i den kommende ud-

pegningsperiode vil fokusere på etableringen af brintinfrastruktur, samt ud-

rulningen af Power-to-X. Det er for nuværende ikke hensigten, at brint skal

distribueres til private forbrugere, hvorfor deres interesser inden for Sikker-

hedsstyrelsens område vil falde uden for rådets afgrænsede formål i den

kommende udpegningsperiode.

Den foreslåede ændring får imidlertid ingen konsekvenser for Sikkerheds-

styrelsens almene interessenthåndtering. Langt størstedelen af Sikkerheds-

styrelsens interessentvaretagelse foregår således allerede løbende i dag via

direkte dialog uden for Rådet. Sikkerhedsstyrelsen vil fortsat stå til rådighed

for samtlige interessenter, i det omfang der måtte være behov for dialog og

sparring.

Fremadrettet vil medlemmerne i rådet blive indstillet af Sikkerhedsstyrelsen

til ministeren under hensyntagen til den politiske dagsorden. Det afgørende

element bliver derved den strategiske og politiske viden, som de indstil-

lingsberettigede organisationer kan bidrage med i den konkrete situation, og

ikke hvilket organisatorisk baggrund de repræsenterer.

Udover den foreslåede ændring i medlemssammensætningen, er det desu-

den hensigten at ændre antallet af medlemmer i rådet. For nuværende består

rådet af en formand, ni medlemmer samt to permanente observatører. An-

tallet af medlemmer er angivet direkte i den gældende § 26. Med henblik på

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

at gøre rådet mere fleksibelt foreslås det, at antallet af medlemmer fremad-

rettet reguleres på bekendtgørelsesniveau. Ved at regulere antallet af med-

lemmer på bekendtgørelsesniveau vil rådets sammensætning fremadrettet

kunne ændres, hvis der måtte være et egentligt behov herfor. Det kan f.eks.

være i forbindelse med pludseligt opståede nationale eller internationale po-

litiske dilemmaer inden for energisektoren, hvorved der er behov for ind-

dragelse af en bredere kreds af interessenter.

Med henblik på at skabe rammerne for et råd med større politisk og strate-

gisk fokus er det hensigten, at rådet i udgangspunktet skal bestå af en for-

mand og seks medlemmer udpeget af erhvervsministeren. Det er hensigten,

at Sikkerhedsstyrelsen fortsat skal varetage sekretariatsfunktionen for rådet.

I tillæg til dette er det desuden ønsket, at der i den kommende bekendtgø-

relse gives mulighed for, at rådet kan udvides på invitationsbasis. Det skal

være muligt for rådet at invitere organisationer eller virksomheder med sær-

lige fagkundskaber til at deltage i rådets møder på linje med de øvrige med-

lemmer, i det omfang rådets arbejdsområde og formål tilsigter det.

Det helt overordnede formål med den foreslåede ændring er derved at skabe

et råd som kan yde rådgivning til erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen

på et strategisk og sikkerhedsteknisk højt niveau i det omskiftelige energi-

billede, der i stigende grad er båret af den accelererede grønne omstilling,

som er opstået på bagkant af energi- og forsyningskrisen i Europa i 2022.

For nærmere om rådets fremtidige sammensætning henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse af afgørelser

efter elsikkerhedslovens §§ 16-18

2.3.2.1. Gældende ret

Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrolmyndighed på området for sikkerhed for

elektriske anlæg og elektriske installationer, fører kontrol med loven og reg-

ler fastsat i medfør heraf overholdes. Sikkerhedsstyrelsen udfører på bag-

grund heraf næsten to tusinde tilsyn om året på eksempelvis campingplad-

ser, udlejningsejendomme, restauranter og meget mere. På baggrund af

disse fysiske tilsyn træffer Sikkerhedsstyrelsen afgørelse, hvis der er for-

hold, der strider mod loven og regler fastsat i medfør heraf. Når Sikkerheds-

styrelsen har truffet afgørelse efter lovens §§ 16-18, overgår ansvaret for, at

afgørelsen efterkommes til den pågældende part.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter lovens § 16, indebærer det,

at styrelsen påbyder ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg eller en elek-

trisk installation at lade en autoriseret elinstallatørvirksomhed foretage ef-

tersyn af anlægget eller af installationen for ejers eller brugers regning.

Træffer styrelsen derimod afgørelse efter lovens § 17, påbydes ejeren eller

brugeren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk installation at få udbedret

fejl og mangler ved anlægget eller installationen for ejers eller brugers egen

regning. Styrelsen kan, jf. § 17, stk. 2, tillige påbyde ejeren af et elektrisk

anlæg at foretage ændringer i anlæggets kvalitetsledelsessystem for ejerens

regning.

Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter lovens § 18, forbydes brugen

af elektriske anlæg og elektriske installationer, der ikke overholder regler

fastsat i medfør af lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2 (udførelse og drift af elektri-

ske anlæg, og udførelse og drift af elektriske installationer), eller sikker-

hedskravet i § 3. Det følger af lovens § 3, at elektriske anlæg og elektriske

installationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de ikke frem-

byder fare for personer, husdyr eller ejendom.

Sikkerhedsstyrelsen har over den seneste periode erfaret, at enkelte modta-

gere af en afgørelse efter lovens §§ 16-18, ikke vil samarbejde. Dette van-

skeliggør Sikkerhedsstyrelsens arbejde og kontrol med elektriske anlæg og

installationer, eftersom sagerne ikke kan afsluttes med behørig dokumenta-

tion for, at der er truffet de fornødne foranstaltninger. Dette fører i praksis

til, at Sikkerhedsstyrelsen skal genbesøge partens adresse, hvis styrelsen vil

kontrollere, hvorvidt afgørelsen efter lovens §§ 16-18 er efterkommet eller

ej. Alternativt skal den pågældende sag oversendes til politiets nærmere ef-

terforskning af, hvorvidt parten har undladt at efterkomme et påbud eller har

overtrådt et forbud efter lovens §§ 16-18.

2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af den seneste praksis om mang-

lende medvirken fra en part til at bekræfte efterlevelsen af afgørelsen efter

lovens §§ 16-18, at det er nødvendigt at udvide kontrolmyndighedens befø-

jelser efter at styrelsen har truffet afgørelse efter lovens §§ 16-18.

For at sikre en behørig effekt af kontrolmyndighedens kontrol og tilsyn, er

det nødvendigt at give kontrolmyndigheden adgang til at kræve, at den der

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

er pålagt at træffe foranstaltninger efter lovens §§ 16-18, oplyser myndig-

heden om, hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf. Ved

en sådan tilføjelse sikres det, at kontrolmyndigheden af egen drift og uden

behov for politiets nærmere efterforskning, kan vurdere, hvorvidt de kon-

krete forhold er bragt i overensstemmelse med styrelsens afgørelse efter §§

16-18.

Det foreslås at indføre en bestemmelse i elsikkerhedslovens § 19, der giver

kontrolmyndigheden mulighed for at kræve, at den, som er pålagt at træffe

foranstaltninger i medfør af lovens §§ 16-18, oplyser myndigheden om,

hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten af de trufne foranstalt-

ninger.

Den foreslåede ordning vil føre til større effekt af kontrolmyndighedens ar-

bejde, eftersom den pågældende part forpligtes til at oplyse, hvad den på-

gældende har foretaget sig på baggrund af kontrolmyndighedens afgørelse

efter lovens §§ 16-18. Den foreslåede ordning vil i praksis føre til, at kon-

trolmyndigheden efter styrelsens afgørelse efter lovens §§ 16-18, efter en

rum tid har mulighed for at tage kontakt til den pågældende part med henblik

på en opfølgning siden afgørelsen.

En sådan tilføjelse til den gældende lov vil føre til større sikkerhed, eftersom

kontrolmyndigheden af egen drift derved får mulighed for at følge op på en

afgørelse. Ved kontrolmyndighedens konstatering af manglende overhol-

delse af den foreslåede bestemmelse, vil kontrolmyndigheden kunne an-

melde forholdet til den relevante politikreds med henblik på, at der rejses

tiltale for ikke at have dokumenteret, at der er truffet de fornødne foranstalt-

ninger.

På den baggrund foreslås det i

§ 3, nr. 5,

at den, som omgår eller unddrager

sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger at gøre det, kan straffes med

bøde. Det er nødvendigt med en mulighed for at straffe den, der omgår kon-

trol eller forsøger at gøre det, da samarbejde er en forudsætning for kontrol-

myndighedens mulighed for at føre fyldestgørende kontrol med elektriske

anlæg og elektriske installationer.

2.3.3. Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens

§ 27

2.3.3.1. Gældende ret

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det følger af Grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, men at en

ekspropriation kan gennemføres, hvis det er krævet af hensyn til almenvel-

let. Desuden følger det af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, at ekspropriationens formål skal være i

overensstemmelse med samfundets interesser.

Anlægsprojekter i form af veje, jernbaner, luftfartsanlæg og spildevandsan-

læg udgør i visse tilfælde så tungtvejende almene, samfundsmæssige hen-

syn, at det kan retfærdiggøre et indgreb i ejendomsretten. Har en offentlig

myndighed i forbindelse med et sådant anlægsprojekt brug for at råde over

et bestemt areal, kan myndigheden i nogle tilfælde tvinge ejeren af arealet

til at afstå arealet eller rettigheder herover.

Derfor er der i den danske lovgivning fastsat forskellige ekspropriationsbe-

stemmelser, der sikrer, at et anlægsprojekt, som i øvrigt sker i samfundets

interesse, ikke kan bremses af enkelte lodsejere, som modsætter sig projek-

tet. Således er der f.eks. i planloven, vejloven, jernbaneloven, miljøbeskyt-

telsesloven og luftfartsloven fastsat regler om ekspropriation, som regulerer

tvangsmæssig afståelse af arealer og rettigheder herover.

På samme måde er der i elsikkerhedsloven indsat en ekspropriationsbestem-

melse, som muliggør ekspropriation til elektriske anlæg, jf. lov nr. 525 af

29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer

og elektrisk materiel, som ændret ved § 4 i lov nr. 1756 af 27. december

2016 og § 33 i lov nr. 61 af 30. januar 2018.

Ekspropriationsbestemmelsen fremgår af lovens § 27, 1. pkt., hvorefter Sik-

kerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produk-

tion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi.

Selve bestemmelsen indeholder ikke et retssubjekt, herunder regulerer be-

stemmelsen ikke direkte, hvem Sikkerhedsstyrelsen kan give en ekspropri-

ationstilladelse til.

I praksis har det hovedsageligt været Energinet, der har benyttet sig af be-

stemmelsen. Energinet ejer, driver og udbygger på statens vegne den over-

ordnede danske energiinfrastruktur, herunder bl.a. transmissionsnettet på el-

området. Energinets aktiviteter er reguleret i lov om Energinet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022. Energinet er en selvstændig offent-

lig virksomhed oprettet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det er dog almindelig antaget i praksis og i den juridiske litteratur, at ek-

spropriation ikke kun kan ske til fordel for offentlige aktører, men også til

fordel for private aktører, hvis afståelsen i øvrigt tjener almene, samfunds-

mæssige interesser.

Ekspropriation til et elektrisk anlæg kan i bestemte tilfælde anses som et

offentligt formål

–

uagtet at ekspropriationen sker til fordel for selskaber

organiseret

under privatretlige former. Det vil sige, at

ekspropriation også kan indebære areal- eller rettighedsoverførsel mellem

to private aktører.

Med udgangspunkt i ovenstående og i elsikkerhedslovens generelle anven-

delsesområde, som defineret i lovens §§ 1 og 2, er det efter Sikkerhedssty-

relsens flerårige praksis uden betydning for anvendelsen af elsikkerhedslo-

vens § 27, 1. pkt., hvem der realiserer formålet med ekspropriationen, her-

under om det er en virksomhed, der er funderet på et privatretligt grundlag,

eller om det sker i statsligt regi (for staten eller som et egentligt koncessio-

neret selskab). Med andre ord er organisationsformen hos den, der ekspro-

prieres til fordel for, ikke afgørende.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af forarbejderne til elsikkerhedsloven, hvem

der kan anmode Sikkerhedsstyrelsen om en ekspropriationstilladelse. Det

følger af forarbejderne til elsikkerhedslovens § 27, jf. Folketingstidende

2014-15, tillæg A, side 29, at elforsyningsanlæg er omfattet af lovforslagets

definition af elektriske anlæg. Der kan f.eks. være tale om over- og under-

jordiske ledningsanlæg. Loven finder i sin helhed anvendelse på alle elek-

triske anlæg og alle elektriske installationer, og hvor spændingen er så høj

eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare, jf. § 1, stk.1.

Ved elektriske anlæg forstås alle anlæg til produktion, transmission, distri-

bution og lagring af elektrisk energi og de omfattede anlæg er ikke afgrænset

af en spændingsgrænse, jf. § 2, stk. 1.

Det følger af denne bestemmelses forarbejder, jf. Folketingstidende 2014-

15, A, L 119 som fremsat, side 12, at alle former for anlæg, der producerer

el, er omfattet af loven. Et anlæg kan således også være et monteret solcel-

leanlæg, en generator, en vindmølle mv. Både stationære og mobile anlæg

er omfattet af loven, eksempelvis anvendes mobile generatoranlæg på festi-

valpladser og på større byggepladser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Derudover er Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser rettet mod både virk-

somheder og personer, ligesom styrelsen som led heri har adgang til både

offentlige og private ejendomme og lokaliteter, jf. §§ 13 og 15.

Da elsikkerhedsloven således ikke skelner mellem et elektrisk anlægs ejer-

forhold, herunder om det er privatejet, offentligt ejet eller indgår som en del

af et offentligt-privat selskab, er ejer- og tilhørsforholdet i sig selv ekspro-

priationsprøvelsen uvedkommende.

Det fremgår imidlertid af § 27, 2. pkt., at selve ekspropriationsforretningen

skal udføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven).

Ekspropriationsprocesloven finder anvendelse ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i

lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet, jf. § 1, i lovbekendtgø-

relse nr. 386 af 13. april 2023 om lov om fremgangsmåden ved ekspropria-

tion vedrørende fast ejendom.

Efter Sikkerhedsstyrelsens faste praksis fortolkes elsikkerhedslovens § 27,

2. pkt., sådan, at det alene er de rent processuelle regler for ekspropriatio-

nens gennemførelse, der skal findes i ekspropriationsproceslovens kapitel 4,

og at lovens område som defineret i § 1 ikke begrænser anvendelsesområdet

for elsikkerhedsloven, herunder § 27.

Denne praksis er til dels baseret på de historiske ekspropriationsbestemmel-

ser og de tidligere lovbemærkninger.

Den oprindelige lov om elektriske stærkstrømsanlæg, som elsikkerhedslo-

ven afløste i 2016, indeholdte en ekspropriationsbestemmelse i § 10, hvor-

efter tvungen afståelse af rettigheder over offentlig eller privat ejendom

kunne finde sted efter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder og

Elektricitetskommissionen, jf. lov nr. 77 af 19. april 1907.

Senere blev det tilføjet i § 15, at såfremt gennemførelsen af de i § 10 om-

handlede foranstaltninger nødvendiggjorde fjernelse af bygninger, skov el-

ler andre hindringer, kunne ministeren tillade, at der efter reglerne i forord-

ning af 5. marts 1845, jf. lov nr. 6 af 10. januar 1928, foretages den i nævnte

øjemed fornødne ekspropriation, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 30. juli

1949 om elektriske stærkstrømsanlæg.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Da ekspropriationsprocesloven blev vedtaget i 1964, blev det i § 32, stk. 2,

bestemt, at ekspropriationer, der i henhold til den hidtidige lovgivning fore-

tages efter reglerne i forordning af 5. marts 1845 om grundafståelser til jern-

baneanlæg, foretages fra denne lovs ikrafttræden i henhold til denne lovs

bestemmelser.

Det følger af forarbejderne til ekspropriationsproceslovens § 1, jf. Folke-

tingstidende 1963-64, tillæg A, L87, side 798, at da nærværende lov vil af-

løse denne forordning, er det i lovforslagets § 32, stk. 2, bestemt, at ekspro-

priationer, der hidtil er foretaget efter jernbaneforordningens regler, nu skal

gennemføres efter reglerne i dette lovforslag. Ved udformningen af lov-

forslagets bestemmelser har man imidlertid haft en fremtidig videre anven-

delse af disse for øje, idet en række af de principper og synspunkter, som

lovforslagets bestemmelser er udtryk for, må anses for at have gyldighed for

alle ekspropriationer. Det bør derfor i fremtiden påses, at man i den udstræk-

ning, det skønnes praktisk, tilpasser reglerne på andre ekspropriationsområ-

der til de regler, som nærværende forslag indeholder - alt dog forudsat, at

særlige hensyn i det enkelte tilfælde ikke taler imod.

Ved lov om ændring af lov om elektriske stærkstrømsanlæg, som trådte i

kraft den 1. januar 1977, blev der i § 15 tilføjet, at ekspropriation til anlæg

for produktion, transmission og distribution af elektricitet iværksættes efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om elektriske

stærkstrømsanlæg, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg A, L 41 som frem-

sat, side 1038, at begrundelsen for at lade reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finde anvendelse (...) er, at

tyngden af det indgreb i ejendomsforholdene, som et sådant anlæg medfører,

ofte er ligeså stor som tyngden af en række andre ekspropriationsindgreb,

der skal foretages efter reglerne i nævnte lov.

Pr. 1. januar 2004 overgik kompetencen til at træffe afgørelse om ekspro-

priation efter den daværende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elek-

trisk materiel til Sikkerhedsstyrelsen fra økonomi- og erhvervsministeren.

Sikkerhedsstyrelsen har med udgangspunkt i ovennævnte bestemmelser, til-

hørende bemærkninger og tidligere praksis fra Elektricitetsrådet fastlagt en

administrativ praksis, der ikke skelner mellem ansøgninger fra henholdsvis

offentlige og private aktører.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Der er ikke gennem tiden ændret væsentligt i reglens materielle indhold,

herunder prøvelsen af de opregnede betingelser.

2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet vurderer, at der er behov for at tydeliggøre gældende ret

for at imødegå misforståelser om, hvorvidt private aktører har adgang til at

ekspropriere med hjemmel i elsikkerhedsloven. Den mest hensigtsmæssige

løsning vil være, at det indføres i elsikkerhedslovens § 27, at såvel offentlige

som private aktører kan anmode Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ek-

spropriere til elektriske anlæg.

Sikkerhedsstyrelsen har de senere år oplevet et øget antal henvendelser fra

private aktører, der er i tvivl om, hvordan de kan sikre rettighederne over et

elektrisk anlæg i fravær af frivillige aftaler med lodsejere. Ved at indsætte

et retssubjekt i ekspropriationsbestemmelsen, bliver det tydeligt for aktører

og interessenter, hvem der kan anvende hjemlen i elsikkerhedslovens § 27

–

uagtet om anlægget ejes og drives af en offentlig myndighed, en selvstæn-

dig offentlig virksomhed eller et privatretligt selskab.

Flere private aktører udvikler og etablerer løsninger som led i energisekto-

rens grønne omstilling. Som en del af regeringsgrundlaget er det besluttet,

at visse energiprojekter i højere grad skal være markedsdrevne og varetages

af private aktører, og at energiudvinding skal udvikles i form af opdaterede

koncessionsmodeller og konkrete aftaler mellem stat og private virksomhe-

der. Som en konsekvens heraf får også flere private aktører brug for i særlige

tilfælde at tilsidesætte en privat ejendomsret og erhverve rettigheder over

bestemte arealer til brug for elektriske anlæg. Ved at indrette lovgivningen,

så den giver anledning til mindst mulig tvivl, smidiggøres den grønne om-

stilling, som regeringen ønsker skal foregå i et højere tempo. Kodificeringen

bidrager derved også til at understøtte en hurtig og effektiv udbygning af

den vedvarende energi i energisektoren.

Som eksempler på ekspropriationsbestemmelsens anvendelsesområde for

private aktører kan eksempelvis nævnes rettigheder over et kabelanlæg, der

skal føre strøm til et Power-to-X-anlæg, og som i et elektrolyseanlæg om-

danner strøm fra vedvarende energi til brint, der bruges som brændstof. Der

kan på samme måde være tale om at sikre rettighederne over en privat aktørs

kabelanlæg, der fører strøm fra en solcellepark til det kollektive elforsy-

ningsnet, en privat aktørs rettigheder over et varmeværks kabelanlæg, der

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

skal sikre strøm til værkets elkedel, der erstatter flisafbrænding som varme-

kilde eller en privat aktørs virksomhed, der oplagrer brint og trykluft til an-

vendelse i gasturbiner til senere elproduktion, og som kan få den produce-

rede el til hovednettet via anlagte kabler.

For at tage højde for, at antallet af private aktører øges i takt med udbygnin-

gen af en grønnere energisektor og den bæredygtige omstilling accelereres,

foreslås det, at det af elsikkerhedslovens § 27 tydeligt kommer til at fremgå,

at såvel private som offentlige virksomheder, der ejer et elektrisk anlæg, er

omfattet af bestemmelsen og dermed har mulighed for at søge Sikkerheds-

styrelsen om tilladelse til ekspropriation.

Den foreslåede ændring af elsikkerhedslovens § 27 vil medføre, at bran-

chens aktører bedre og hurtigere kan skabe et overblik over, hvilke lovgiv-

ningsmæssige muligheder, der eksisterer for at sikre sig rettighederne over

elektriske anlæg. Derved understøttes en effektiv udbygning af elnettet, så

det kan håndtere, at elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende

energi fremover øges.

Det er ikke hensigten at ændre Sikkerhedsstyrelsens materielle praksis for

tilladelse til ekspropriation til elektriske anlæg, der fastholdes uændret.

Ændringen får ingen betydning for bestemmelsens øvrige indhold, og Sik-

kerhedsstyrelsens materielle prøvelse af ekspropriationsansøgningerne, vil

foregå som hidtil og efter gældende praksis.

Sikkerhedsstyrelsen kan fortsat tillade ekspropriation til nyanlæg, til udvi-

delse og ændring af bestående elforsyningsanlæg, til sikring af et sådant an-

lægs fortsatte beståen, til nødvendige supplerende foranstaltninger samt af

hensyn til udnyttelse, betjening, sikker funktion og hensigtsmæssig drift af

anlæggene.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse til

ekspropriation fortsat foretage både en vurdering af, om hensynet til almen-

vellet kan begrunde, at anlægget etableres, valget af areal samt anlæggets

sikkerhedstekniske forhold.

For så vidt angår almenvellet, må hensynet hertil anses for afklaret ved Ener-

gistyrelsens eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets godkendelse af,

at anlægget etableres med hjemmel i § 4 i lov om Energinet. I dette tilfælde

tager Sikkerhedsstyrelsen alene stilling til det konkrete valg af areal samt

anlæggets sikkerhedstekniske forhold.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Hvis Sikkerhedsstyrelsen giver tilladelse til ekspropriation, sender styrelsen

sin afgørelse til Transportministeriet og fremsætter anmodning om, at der

foretages ekspropriation. Ministeriet henviser efter en hjemmelsprøvelse sa-

gen til behandling ved en ekspropriationskommission efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

For nærmere om prøvelsen efter § 27 henvises til de specielle bemærkninger

til lovforslagets § 3,

nr. 4.

3.4. Ændring af tilgængelighedsloven

2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet

2.4.1.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsdirektivet)

er implementeret i dansk ret ved lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelig-

hedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven).

Tilgængelighedsloven er udtryk for minimumsimplementering af tilgænge-

lighedsdirektivet, og loven fastsætter derfor krav om, at udvalgte produkter

og tjenester skal være tilgængelige, så det sikres, at personer med handicap

eller andre funktionsnedsættelser kan anvende de pågældende produkter og

tjenester. Da der er tale om en række nye krav, som de erhvervsdrivende

skal leve op til, blev det ved lovens vedtagelse forudsat, at der efter lovens

ikrafttrædelse fortsat skulle pågå et arbejde med at udarbejde vejledninger

til brug for opfyldelse af tilgængelighedskravene. Der fremgår således føl-

gende af bemærkningerne til tilgængelighedsloven: »Det er derfor også Er-

hvervsministeriets vurdering, at der, indtil reglernes ikrafttrædelse, fortsat

skal pågå et ministerielt arbejde med henblik på at udarbejde vejledninger

eller lignende til illustration af, hvordan de erhvervsdrivende på de enkelte

områder lever op til kravene. Dette arbejde skal ske i tæt samarbejde med

interesseorganisationerne på de respektive områder, jf. Folketingstidende

2021-22, A, L 131 som fremsat, side 32«. Der er dog ikke fastsat egentlige

bestemmelser i loven, der forpligter ressortministerierne til at udarbejde vej-

ledninger på området.

Tilgængelighedsloven indeholder derudover en række forpligtelser for de

erhvervsdrivende, der handler med produkter, eller udbyder tjenester, kon-

trolbestemmelser til brug for myndighedernes kontrol på området og straf-

febestemmelser m.v.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Blandt tilgængelighedslovens kontrolbestemmelser er bl.a. kontrolmyndig-

hedens mulighed for efter § 49 at give påbud for overtrædelse af tilgænge-

lighedskravene. Det medfører, at kontrolmyndigheden kan påbyde den er-

hvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist at bringe forholdene i

orden for et produkt eller en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med

tilgængelighedskravene. Bringer den erhvervsdrivende ikke forholdene i or-

den inden for fristen, kan kontrolmyndigheden efterfølgende påbyde, at den

erhvervsdrivende skal stoppe salget eller udbuddet af produktet eller tjene-

sten eller at trække produktet tilbage fra markedet.

2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet er siden tilgængelighedslovens ikrafttrædelse blevet

opmærksom på, at der er enkelte af tilgængelighedsdirektivets bestemmel-

ser, der ikke i blevet implementeret i dansk ret i tilstrækkelig grad. Det er

derfor Erhvervsministeriet vurdering, at det er nødvendigt at foretage en-

kelte justeringer af tilgængelighedsloven, som sikrer, at Danmark lever op

til sine forpligtelser over for EU-retten.

Erhvervsministeriet forslår, at ressortmyndighedernes vejledningspligt over

for mikrovirksomheder fastsættes som en forpligtelse i loven. Ved at fast-

sætte forpligtelsen direkte i lovteksten sikres først og fremmest en udtryk-

kelig implementering af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 6, hvoref-

ter medlemsstaterne skal give mikrovirksomheder retningslinjer og redska-

ber til at leve op til tilgængelighedskravene. Samtidig synliggøres det over

for mikrovirksomheder, at de kan få vejledning fra myndighederne til at

gøre deres produkter og tjenester tilgængelige, også selvom de for så vidt

angår tjenester ikke er forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene. På

den måde vil det kunne give nogle mikrovirksomheder et større incitament

til også at gøre deres tjenester tilgængelige, uanset de ikke er forpligtede

hertil.

Erhvervsministeriet foreslår herudover en ændring af tilgængelighedslovens

påbudsbestemmelse, hvorefter det tydeliggøres, at visse overtrædelser af

kravene for produkter omfattet af loven, anses for at være en overtrædelse

af formelle krav. Det gælder f.eks. manglende CE-mærke, fejl i EU-over-

ensstemmelseserklæringen, eller manglende angivelse af fabrikant- eller im-

portøroplysninger på produktet. Desuden foreslås en ændring af tilgænge-

lighedslovens bilag 3, da der i det oprindelig bilag beklageligvis ikke er

medtaget sidste del af tilsvarende bilag til tilgængelighedsdirektivet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Endelig foreslår Erhvervsministeriet, at kontrolmyndigheden skal forplig-

telses til at give visse oplysninger til forbrugerne i et tilgængeligt format,

hvis forbrugerne anmoder herom. Det er på alle måder hensigtsmæssigt, at

personer med handicap eller andre funktionsnedsættelser har adgang til at

få indsigt i de samme væsentlige oplysninger om erhvervsdrivendes over-

holdelse af tilgængelighedskravene, som øvrige personer har efter offentlig-

hedens regler om aktindsigt. Det er derfor også nødvendigt, at kontrolmyn-

dighederne er forpligtede til at levere disse oplysninger i et tilgængeligt for-

mat.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Ændringen af sammensætningen i Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

skal bidrage til en højnet rådgivning af ministeren vedrørende de sikker-

hedsmæssige aspekter af den grønne omstilling. Derved understøtter æn-

dringen af Rådet også indirekte regeringens arbejde med delmål 7.1.2

om andel af befolkning, som primært anvender rene brændstoffer og ren

teknologi og 7.2.1 om andel af vedvarende energi i det samlede, endelige

energiforbrug. Rådet forventes at kunne inddrages i løsningsorienterede til-

tag i forhold til den politiske dagsorden på det grønne område.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt

at have relevante konsekvenser for FN’s

verdensmål.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår lovforslagets ændring af produktloven skønnes det, at for-

slaget kan indebære mindreudgifter for det offentlige. Med introduktionen

af en advarselsordning forventes det således, at et væsentligt antal sager kan

afsluttes med en advarsel fra kontrolmyndigheden i det omfang der er tale

om en mindre alvorlige overtrædelsessager. Dette medfører, at sagerne ikke

skal afgøre med en bødeindstilling, som skal oversendes til anklagemyndig-

heden med henblik på nærmere vurdering. På den baggrund er det således

vurderingen, at færre sager forventes at skulle behandles af anklagemyndig-

heden og eventuelt af domstolene, som hermed forventes at skulle anvende

færre ressourcer på overtrædelser inden for produktlovens anvendelsesom-

råde.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne for di-

gitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er udformet i overensstemmelse med

princip 1 om enkle og klare regler, og i overensstemmelse med princip 2 og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

3 ændrer lovforslaget ikke på udgangspunkt om anvendelse af digital kom-

munikation og mulighed for automatisk sagsbehandling i de love, som lov-

forslaget vedrører.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs, idet der an-

vendes ensartede begreber. I overensstemmelse med princip 5 om tryg og

sikker datahåndtering prioriteres datasikkerhed højt på de eksisterende om-

råder, som lovforslaget vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendelsen

af offentlig infrastruktur, jf. princip 6.

Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og fejl, særligt for så

vidt angår ændringerne af produktloven, hvor det bl.a. foreslås, at kontrol-

myndigheden kan føre en virksomhedsbaseret kontrol med virksomheder,

som gør produkter tilgængelige på markedet. Endvidere lægges der op til en

ændring af bestemmelsen om blokering af onlinegrænseflader, som skal for-

bedre kontrolmyndighedens mulighed for at anvende bestemmelsen i prak-

sis, når ulovlige produkter er gjort tilgængelige på markedet. Ændringerne

foreslås dermed med henblik på at føre en mere effektiv kontrol.

Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

I forhold til lovforslagets del om ændringen af fyrværkeriloven forventes

forslaget at medføre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,

idet indskrænkningen af perioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri

kan føre til en reduktion i forbrugets omfang.

De økonomiske konsekvenser vurderes i den henseende alene at kunne ud-

gøre mindre konsekvenser, da størstedelen af forbrugerne alene anvender

fyrværkeri de dage, hvor anvendelse fortsat er tilladt.

I forhold til lovforslagets del om ændringen af elsikkerhedsloven forventes

lovforslaget at skabe mere lige konkurrenceforhold mellem virksomheder

uanset organisationsformen hos den, der eksproprieres til fordel for.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-

gulering, som vurderer, at forslaget kan medføre negative konsekvenser for

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor

de ikke kvantificeres nærmere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv effekt for miljøet, idet ind-

skrænkningen af anvendelsesperioden for fyrværkeri, beregnet til forbru-

gere, tilsvarende reducerer perioden for støjgener ved anvendelsen.

Lovforslaget forventes ikke at have øvrige klimamæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med den forslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i fyrværkerilo-

vens § 3, nr. 4, sikres det, at der kan fastsættes korrekte aldersgrænser for

salg af pyrotekniske artikler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af med-

lemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på marke-

det (EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 27).

Indskrænkningen af anvendelsesperioden foretages endvidere i overens-

stemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggø-

relse af pyrotekniske artikler på markedet.

Med den foreslåede ændring af produktlovens § 2, stk. 1, nr. 1, sikres det, at

der kan fastsættes de nødvendige supplerende bestemmelser til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produkt-

sikkerhed i almindelighed (EU-Tidende 2023, nr. L 135, side 1).

Med den foreslåede tilføjelse af en ny bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 41, sikres

det, at der kan fastsættes de nødvendige supplerende bestemmelser til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af 14. juni 2023

om maskiner (EU-Tidende 2023, nr. L 165, side 1).

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Med de foreslåede ændringer af tilgængelighedsloven sikres en korrekt im-

plementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af

17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EU-Ti-

dende 2019, nr. L 151, side 70). Ændringerne vedrører direktivets artikel 4,

stk. 6, om myndighedernes forpligtelse til at vejlede mikrovirksomheder,

artikel 19, stk. 3, om oplysninger om erhvervsdrivendes opfyldelse af til-

gængelighedskravene, som skal stilles til rådighed af markedsovervågnings-

myndighederne for forbrugerne, artikel 22 om formel opfyldelse af tilgæn-

gelighedskravene og endelig bilag IV om procedure for overensstemmelses-

vurdering af produkter.

Lovforslaget skal notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(kodifikation).

11. Hørte organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. november 2023 til den 13.

december 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

…

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Mindreudgifter for det offentlige på Ingen

konsekvenser for baggrund af en ny advarselsordning,

stat, kommuner der forventes at indebære, at færre

og regioner

overtrædelsessager i henhold til pro-

duktloven skal oversendes fra kontrol-

myndigheden til politiet og domsto-

lene.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

Ingen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Mindre økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet på under 4 mio. kr.

årligt.

Mindre administrative konsekvenser

for erhvervslivet på under 4 mio. kr.

årligt.

Ingen

Miljø- og natur- Lovforslaget vurderes at kunne have Ingen

mæssige konse- en positiv effekt for miljøet, idet ind-

kvenser

skrænkningen af anvendelsesperioden

for fyrværkeri, beregnet til forbrugere,

tilsvarende reducerer perioden for

støjgener ved anvendelsen.

Forholdet til EU- Lovforslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

retten

rektiv 2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgæn-

geliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet.

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed. Forordningen finder ende-

lig anvendelse 13. december 2024. Den finder anvendelse for forbrugerpro-

dukter som gøres tilgængelige på EU-markedet, for hvilke, der ikke er fast-

sat specifikke regler og sikkerhedskrav i anden EU-regulering. Forordnin-

gen tjener desuden som sikkerhedsnet for harmoniserede produkter i den

forstand at forordningen gælder for de aspekter og risici, der ikke er omfattet

af den mere specifikke regulering i EU-retten.

De største ændringer omfatter, at der i forordningen i højere grad adresseres

hvilke forpligtelser, der er i forbindelse med salg online, og desuden pålæg-

ges online markedspladser visse pligter.

Ydermere sker der en ensretning i reglerne i forhold til de harmoniserede

produktområder, dog med tilføjelse af ekstra forpligtelser, f.eks. krav om

interne procedurer for produktsikkerhed, indrapportering af ulykker og kla-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

gehåndtering. Lige som den ansvarlige person, introduceret i markedsover-

vågningsforordningens (2019/1020) art. 4, kræves for ikke-harmoniserede

produkter.

Desuden kodificerer forordningen, at det allerede anvendte forsigtigheds-

princip, skal anvendes på produktsikkerhedsområdet.

Med forordningen om produktsikkerhed i almindelighed stilles forbrugerne

desuden bedre end tidligere, idet der opstilles formkrav til, hvordan en pro-

dukttilbagekaldelse skal udformes, og at forbrugerne skal tilbydes at vælge

mellem flere beføjelser i forbindelse med at et produkt tilbagekaldes.

Lovforslaget supplerer desuden Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2023/1230 om maskiner. Forordningen har til formål at forbedre, for-

enkle og tilpasse bestemmelserne i det gældende maskindirektiv, og forord-

ningen fastsætter krav til produkter, som rettes mod og anvendes af både

erhvervsdrivende og forbrugere.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 4, i fyrværkeriloven, at fyrværkeri beregnet til an-

vendelse af forbrugere kun må anvendes i perioden 27. december

–

1. januar.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 4,

ændres »i perioden 27. december

–

1. januar« til

»den 31. december og den 1. januar«.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Den foreslåede ændring medfører, at der sker en indskrænkning af den pe-

riode, hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere. Det betyder, at forbrugere

for fremtiden alene må anvende fyrværkeri den 31. december og den 1. ja-

nuar.

Indskrænkningen af anvendelsesperioden har til formål af reducere perioden

med bl.a. støj- og forureningsgener, som anvendelse af fyrværkeri kan have

for mennesker, dyr og natur. Samtidig fastholdes borgernes mulighed for

fortsat at fejre nytår med fyrværkeri. Derudover afspejler den foreslåede an-

vendelsesperiode i høj grad det tidsrum, hvor størstedelen af forbrugerne i

forvejen anvender fyrværkeri. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt.

3.1.2.

Til nr. 2

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotek-

niske artikler på markedet (det pyrotekniske direktiv) er der i artikel 7 fastsat

minimumsaldersgrænser for tilgængeliggørelse på markedet af fyrværkeri

og andre pyrotekniske artikler. Det fremgår således af artikel 7, stk. 1, at

minimumsaldersgrænsen for tilgængeliggørelse af fyrværkeri i kategori F1

er 12 år, F2 er 16 år og 18 år for F3. Herudover fremgår det også, at mini-

mumsaldersgrænsen for tilgængeliggørelse af teaterfyrværkeri i kategori T1

og andre pyrotekniske artikler i P1 er 18 år.

Det fremgår af fyrværkerilovens § 3, nr. 4, at erhvervsministeren kan fast-

sætte bestemmelser om forbud mod salg til personer under 18 år af fyrvær-

keri samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri.

De nærmere regler for forbud mod salg af fyrværkeri til personer under 18

år er fastsat i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel,

fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyr-

værkeri og andre pyrotekniske artikler. Her fremgår det af § 25, stk. 1, at

konsumfyrværkeri kun må sælges til eller på anden måde stilles til rådighed

for personer, der er fyldt 18 år. Af stk. 2 fremgår det dog, at fyrværkeri i

kategori F1 må sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer,

der er fyldt 15 år.

Der er imidlertid ikke fastsat regler om aldersgrænse for salg af andre pyro-

tekniske artikler, hvorved forstås pyrotekniske kategori P1 og P2. Tilsva-

rende er der heller ikke er fastsat en bemyndigelse til, at erhvervsministeren

kan fastsætte bestemmelser herom.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det foreslås, i

§ 3, nr. 4,

at tilføje »og andre pyrotekniske artikler« i forlæn-

gelse af »18 år af fyrværkeri«.

Ændringen af bestemmelsen medfører, at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om, at der skal være en aldersgrænse på op til 18 år for salg af andre

pyrotekniske artikler.

Med ændringen gøres det dermed muligt at implementere hele artikel 7 i det

pyrotekniske direktiv, så der også kan fastsættes en aldersgrænse for salg af

andre pyrotekniske artikler i kategori P1.

Det er intentionen, at udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen skal an-

vendes til at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for salg og rådighed over

andre pyrotekniske artikler i kategori P1. På den måde sikres den fuldstæn-

dige implementering af artikel 7 i det pyrotekniske direktiv.

Aldersgrænsen vil blive fastsat ved udarbejdelse af en bestemmelse herom

i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling,

opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler.

Til nr. 3

Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i fyrværkeriloven, at den, der overtræder §

2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 2 år. Det betyder, at det er strafbart, at opbevare, overdrage,

erhverve eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler uden til-

ladelse, jf. § 2, stk. 1. Det er også strafbart at placere, indrette eller bruge

virksomheder til opbevaring, anvendelse eller fremstilling af fyrværkeri el-

ler andre pyrotekniske artikler uden tilladelse, jf. § 2, stk. 2. Det medfører

endvidere, at det er strafbart at sælge fyrværkeri beregnet til forbrugere i

detailsalg uden for den tilladte salgsperiode fra den 15.-31. december, jf. §

2, stk. 3, mens det også er strafbart at anvende fyrværkeri beregnet til for-

brugere uden for den tilladte anvendelsesperiode fra den 27. december til

den 1. januar.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at foretage en skærpelse af straffen for salg

og anvendelse af fyrværkeri til forbrugere uden for at de fastsatte salgs-og

anvendelsesperioder. Omvendt findes der ikke på nuværende tidspunkt et

incitament for at foretage en generel skærpelse af straffen på fyrværkerilo-

vens område.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Det foreslås på den baggrund, at i

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »1-4, eller« til:

»1 eller 2,«, og efter nr. 2 indsættes et nyt nr.

Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen er at opdele den

pågældende strafbestemmelse, så overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2, hvor der

er tale om, at overtrædelsen skyldes manglende tilladelse, står i numre for

sig selv i strafbestemmelsen, mens overtrædelse af § 2, stk. 3 og 4, hvor der

er tale om overtrædelse af salgs- og anvendelsesperioderne for konsumfyr-

værkeri, også får selvstændige numre i strafbestemmelsen.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på det nugældende

strafniveau for så vidt angår overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2. Det er dog

hensigten med det nye foreslåede nummer, at der skal ske en skærpelse af

sanktionen for overtrædelse heraf. Der henvises til pkt. 2.1.2.1. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Det foreslås som nyt

nr. 3,

at den, der sælger eller anvender fyrværkeri be-

regnet til forbrugere i strid med § 2, stk. 3 eller 4, straffes med bøde eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at straf for at sælge eller anvende

fyrværkeri beregnet til forbrugere uden for de fastsatte salgs- og anvendel-

sesperioder fastsættes i et selvstændigt nummer i lovens strafbestemmelse.

Der er ikke tale om en ny sanktion, idet overtrædelse af salgs-og anvendel-

sesperioderne allerede er stafbelagt efter den nugældende fyrværkerilov.

Med ændringen foreslås det imidlertid også, at der foretages en skærpelse

af strafsanktionen for at overtræde henholdsvis salgs- og anvendelsesperio-

den. Skærpelsen skal være med til at sikre, at sanktionen for ikke at over-

holde de fastsatte perioder har en generalpræventiv effekt og fjerner ethvert

incitament for at sælge eller anvende fyrværkeriet uden for de tilladte peri-

oder. Særligt fsva. angår den fastsatte anvendelsesperiode, der indskrænkes

yderligere med dette lovforslag, er det relevant, at forbrugerne ikke foranle-

diges til at anvende fyrværkeriet tidligere end tilladt, idet forbrugerne har

adgang til at erhverve sig fyrværkeri i en periode forud for den foreslåede

anvendelsesperiode.

Vedrørende overtrædelse af salgsperioden, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 3,

forudsætter det som udgangspunkt en bødestørrelse på ikke under 10.000

kr. i tilfælde, hvor der sælges fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

detailsalg uden for perioden fra den 15.-31. december. Der vil i udgangs-

punktet ikke være grundlag for at fastsætte en lavere bødestørrelse for over-

trædelse af salgsperioden, idet der er tale om, at overtrædelsen foretages af

en erhvervsdrivende, som dels kan opnå økonomiske fordele ved overtræ-

delsen, og dels skal kende til lovgivningen vedrørende de produkter, den

pågældende forhandler.

Vedrørende overtrædelse af anvendelsesperioden, jf. fyrværkerilovens § 2,

stk. 4, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, forudsætter det som

udgangspunkt en bødestørrelse på ikke under 2500 kr. for privatpersoners

anvendelse af fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, uden for den fore-

slåede anvendelsesperiode den 31. december og 1. januar. Denne bødestør-

relse bør anvendes selv ved en forbrugers anvendelse af en beskeden

mængde fyrværkeri, idet anvendelse af selv beskedne mængder kan være til

stor gene for andre personer, dyr og miljøet, f.eks. i form af støjgener og

forurening grundet nedfald m.v.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, at

loven finder anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet af nær-

mere angivne direktiver og forordninger i bestemmelsens nr. 1-40.

Det følger af forarbejderne til § 2, jf. lovforslag nr. L 179 om produkter og

markedsovervågning, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, side 46, spalte

2, at den foreslåede § 2 beskriver, hvilke produkter lovforslaget finder an-

vendelse på. Fælles for produkterne i lovforslagets § 2, stk. 1, er, at de alle

er reguleret af EU-retsakter. Retsakterne indeholder en række krav, herun-

der materielle krav til konstruktion og fremstilling af produkter, men også

formelle krav til mærkning og overensstemmelsesvurdering m.v.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Direk-

tivet om produktsikkerhed i almindelighed afløses af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR), som

trådte i kraft den 12. juni 2023. Forordningen finder endelig anvendelse den

13. december 2024, hvilket er samme dato, som direktivet om produktsik-

kerhed i almindelighed ophæves med virkning fra.

Der foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 1,

at ændre »direktiv« til: »forordning«.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Lovudkast - Høring om forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler m.v.

UDKAST

Forslaget medfører, at produkter, som omfattes af forordningen om produkt-

sikkerhed i almindelighed, bliver omfattet af lov om produkter og markeds-

overvågning.