Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 38
Offentligt
2776992_0001.png
OPHÆV KONTANTREGLEN - GØR DET FRIVILLIGT!
Der har over en lang årrække været snak om muligheden for at ophæve kontantreglen
og indføre en frivillighed om kontantfri betaling. I 2019 kom der en række indrømmelser
ift. problematikken, da der blev indført mulighed for at stoppe med at modtage
kontanter efter klokken 22 og helt at fritage enkelte virksomheder, såsom restauranter
og hoteller i belastede områder, der igennem tiden har været udsat for adskillige
røverier, til fare for både gæster og ansatte.
Under corona har vi igen haft emnet oppe at vende på grund af de hygiejnemæssige
risici for vores ansatte i håndteringen af mad, drikkevarer og kontanter.
Der er argumenter, der taler for kontanter
og der er også uendelig mange imod.
Derfor mener Danmarks Restauranter og Caféer, på vegne af hele branchen, at man
bør revurdere situationen og genoptage forhandlingerne på dette område, samt tage
stilling til følgende udfordringer:
Praktiske hensyn. Afstand er en udfordring for branchens medlemmer uden for
de store byer, hvor det ganske enkelt er svært at finde en bank der modtager
kontanter i dag. De banker der modtager kontanter, tager store gebyrer og ligger
i mange tilfælde placeret langt fra virksomheden.
EU's hvidvaskningsregler. I dag er de danske banker underlagt et øget fokus og
kontrol for hvidvask og vil derfor kun modvilligt modtage kontanter, og oftest
mod et administrativt tungt krav om dokumentation.
Sikkerheden. Der er en grund til at mange banker er glade for
og i øvrigt
skilter med
at de er kontantløse, det er nemlig uhensigtsmæssigt at opbevare
kontanter, da det kan medføre flere indbrud, røverier og tab. I detailhandlen har
vi set, at selv en lav kontantbeholdning kan føre til røverier. Derudover er
transporten med kontanter en usikker vej for medarbejderen
og med meget
forskellige forsikringsmæssig dækning, hvis skaden skulle ske
og over at det
selvfølgelig er utrygt for medarbejdere og ejerledere at cykle, gå eller køre med
større kontantbeløb.
Innovation og fremtid. I Danmark er vi stolte af at skabe rum for iværksættere,
det bør vi også gøre ift. digitale/online banker. Der findes allerede i dag et utal
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Materiale fra DRC til brug ved foretræde for udvalget den 9. november 2023 om kontantreglen
2776992_0002.png
af digitale banker med lave indgangsbarriere for vores iværksættere, som
samtidig sikre måder at foretage en nem digital betaling. Flere af de
medarbejdere som finder beskæftigelse i branchen, er vokset op med digitale
betalingsformer og har svært ved at forstå hvorfor de ikke som iværksættere kan
gøre brug af de samme digitale løsninger.
Af hensyn til de små selvstændige og mindre virksomheder der i dag har svært
ved at få en erhvervskonto, og hvor mange banker afviser dem. Undersøgelser
fra SMV Danmark viser, at hver 10. medlem har haft udfordringer med netop
dette. Derfor vælger flere og flere at oprette en erhvervskonto i en
Neobank/onlinebank, men disse kan selvfølgelig ikke håndtere kontanter.
Erhvervskonto for udlændinge. Det er i dag lovpligtigt at virksomheder (IS og
ApS) opretter en erhvervskonto
en helt ordinær konto beregnet til
virksomheder, hvor de daglige ind- og udbetalinger finder sted. Det burde måske
ikke være så svært, men det er det, fordi bankerne ikke tjener nok penge på små
selvstændige og derfor ikke vil binde an med dem. Derudover tager det omkring
tre måneder at få CPR-nummer, bankkonto og dernæst en erhvervskonto. Det er
positivt at udlændinge kommer hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og at vi
får udenlandske iværksættere til Danmark, men de er oppe imod nogle regler
som i praksis tager pusten fra mange.
Kontanter i form af byttepenge skal bestilles i større partier, dvs. fx for 5000 kr.
af
5’ere,
5000 kr. af
10’ere
etc. Det er en dyr post for små erhvervsdrivende
iværksættere.
Hygiejnen er i centrum når man arbejder med fødevare. Her er håndteringen af
kontanter og fødevarer uhensigtsmæssig, hvilket også viste sin aktualitet
omkring corona. Kontanter er noget af det mest bakteriefyldte og det ønsker vi
selvfølgelig at vores medlemmer kan få muligheden for helt at fravælge.
LAD DET VÆRE OP TIL DEN ENKELTE ERHVERVSDRIVENDE
En adgang til at være kontantfri efter frivillighedsprincippet vil efter
DRC’s
vurdering
være relevant for flere, men for nogle vil det ikke være relevant at blive kontantfri, så
derfor skal virksomheder der ønsker at modtage kontanter selvfølgelig være velkommen
til det. Ved at give adgang til at de erhvervsdrivende må fravælge kontanterne, har
corona vist, at det ikke afskære nogen i betydelig grad for at kunne udøve deres
købekraft, hvis denne udmøntes i kontanter.
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Materiale fra DRC til brug ved foretræde for udvalget den 9. november 2023 om kontantreglen
2776992_0003.png
Derudover har man allerede stor succes med den frivillige ordning i Sverige
og det har
ikke fjernet kontanterne i samfundet, men givet den nødvendige fleksibilitet for
borgerne, de små erhvervsdrivende og bankerne.
Endvidere bemærkes det, at de borgere, som af forskellige årsager, ikke kan få udstedt
et kreditkort, altid kan få udstedt et debetkort, som nok kommer uden mulighed for
kredit, men som stadig vil være gangbart i butikker uden kontanter, under forudsætning
af at der er penge på kortet. Vi kender også fra festivaler mv. at der oprettes steder
hvor man kan veksle kontanter til et kort eller på anden vis få vouchers via automater,
dette kunne med fordel implementeres på fx streetfood markeder og også i restauranter
mv.
Dette og meget mere er årsagerne til at vi igen appellerer til at genbesøge området og
skabe
en
frivillighed
omkring
kontantfri
betaling
og
dermed
modernisere
kontantreglen.
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK