ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om dansk underskrivelse og ratificering af tillægsaftalen til FN's havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse på verdenshavene (BBNJ-aftalen)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 35
Offentligt

24. oktober 2023

Orientering om dansk underskrivelse af tillægsaftale

til FN’s havretskonvention

om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i områder uden for na-

tional jurisdiktion (BBNJ-aftalen)

Tillægsaftalen

til FN’s havretskonvention

om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet i om-

råder uden for national jurisdiktion (den såkaldte BBNJ-aftale) blev vedtaget i FN i New York den 19.

juni 2023.

Danmark underskrev tillægsaftalen den 20. september 2023, som foreløbigt er underskrevet af 81 stater

samt EU. Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at 60 stater har ratificeret den. Den første partskonference

indkaldes senest et år efter ikrafttrædelse. Det er muligt, men usandsynligt, at det sker inden 2025.

Aftalen har til formål at sikre beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion (også kaldet det åbne hav). Det vil sige, at aftalen søger at be-

skytte plante- og dyrelivet på det åbne hav ved f.eks. at give mulighed for udpegning af marine beskyt-

tede områder og at kræve miljøkonsekvensvurdering forud for en række aktiviteter. Eventuelle restrik-

tioner af den globale skibsfart som følge af aftalen vil fortsat skulle fastlægges via Den Internationale

Søfartsorganisation (IMO).

Aftalen

vil kunne bidrage til at opnå målene under FN’s biodiversitetskonvention om

beskyttelse af 30%

af havet globalt og understøtter FN’s bæredygtighedsmål nr. 14 om livet i havet.

I korte træk omhandler aftalen

fire overordnede områder:

1) Områdebaserede forvaltningsredskaber, herunder udpegning af marine beskyttede områder

Aftalen fastsætter en struktur og proces for udpegning af marinebeskyttede områder uden for national

jurisdiktion. Beskyttelsen kan have forskellig karakter. For eksempel kan der i samarbejde med andre

internationale organisationer fastsættes restriktioner i forhold til fiskeri, skibsfart og udvinding af mi-

neraler på det åbne hav.

2) Miljøkonsekvensvurderinger

FN’s havretskonvention

forpligter allerede parterne til at vurdere de potentielle konsekvenser for hav-

miljøet af aktiviteter, som de er ansvarlige for. Aftalen fastsætter i tillæg hertil detaljerede krav til mil-

jøkonsekvensvurdering for aktiviteter på åbent hav.

3) Kapacitetsopbygning og overførsel af marineteknologi

Aftalen støtter kapacitetsopbygning og overførsel af marine teknologier

–

særligt til udviklingslande

med henblik på, at udviklingslandene kan opnå kapacitet og teknologi i forhold til aftalen. Det kan f.eks.

omhandle havforskning, herunder betydningen af klimaforandringer, deling af resultater og data samt

viden og assistance til udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger mv. Der etableres endvidere en sær-

skilt fond til dette formål.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Orientering om dansk underskrivelse og ratificering af tillægsaftalen til FN's havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse på verdenshavene (BBNJ-aftalen)

4) Marine genetiske ressourcer, inklusive udbyttedeling herfra

Marine genetiske ressourcer er f.eks. enzymer, mikrober og små organismer, der potentielt kan have en

forskningsmæssig og/eller erhvervsmæssig værdi. Marine genetiske ressourcer i områder uden for na-

tional jurisdiktion kan have betydelig værdi for visse dele af industrien og stor betydning for forskning

mv. Aftalen indeholder bestemmelser om, hvordan en fair udbyttedeling (dvs. deling af overskuddet) fra

marine genetiske ressourcer kan sikres. Ved tiltrædelse af aftalen skal ilandene foruden det årlige kon-

tingent betale yderligere 50% af kontingentet til en særlig fond, der kan tilgås af ulande.

Udenrigsministeriet har ledt forhandlingerne på vegne af Kongeriget Danmark, Miljøministeriet, Er-

hvervsministeriet, Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut har været med i delegationen. Kongeriget

Danmark har forhandlet gennem EU.

Der følger nu en national ratifikationsproces, der er forankret i Miljøministeriet, og som vil finde sted

med inddragelse af relevante myndigheder samt Færøerne og Grønland. Processen vil indeholde en en-

delig vurdering af aftalens juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder behovet for lovændringer.

Det er Miljøministeriets umiddelbare vurdering, at aftalen er ambitiøs og positiv for beskyttelse af havets

biodiversitet. Langsigtet beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet og økosystemer må såle-

des forventes at have en positiv indvirkning på den marine biodiversitet. Sunde marine økosystemer er

mere modstandsdygtige over for klimaforandringer, ligesom velfungerende verdenshave har en afgø-

rende funktion i forhold til at holde det globale klima stabilt.

Parallelt med den nationale ratifikationsproces pågår en ratifikationsproces for EU.