ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Kopi til orientering: L 54 - høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering af Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 32
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskel-

lige andre love (Fælles opkrævning af ar-

bejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at

fastsætte regler om modregningsadgang, na-

tionale særregler for behandling af personop-

lysninger m.v.)

23. oktober 2023

J.nr. 2023 - 5832

Tilsyn og Pension (TP)

Mira Koldborg Brandt

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring i perioden fra den 28. juni til den 18. august 2023.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP, Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Statsautoriseret Revi-

sionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (herigennem arbejdsmarke-

dets parter), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fag-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområ-

det, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Faglige

Seniorer, FerieKonto, Finanstilsynet, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Foreningen af Kommunal Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Foreningen Dan-

ske Revisorer, FSR – danske revisorer, Frivilligrådet, Grønlands regering - departe-

mentet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,

Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen,

Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribru-

gere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garantifond, Lægeforeningen, Pension Dan-

mark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarke-

det, Rådet for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, SIND, Sundhedskartellet,

Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:

•

Dansk Arbejdsgiverforening

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Kopi til orientering: L 54 - høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering af Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)

•

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Forhandlingsfællesskabet

Skattestyrelsen

Ældre Sagen

Grønlands regering - departementet for Sociale Anliggender, Familier, Ar-

bejdsmarked og Indenrigsanliggender

Følgende myndigheder har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

•

Ankestyrelsen

Ankenævnet for ATP

Arbejdsmarkedets Feriefond

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg

Danske A-kasser

Rigsrevisionen

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Rådet har Socialt Udsatte

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 28. juni 2023

er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforsla-

get.

Generelle bemærkninger

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Forhandlings-

fællesskabet støtter op om lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget vil indebære en lettelse af

de administrative byrder for de private arbejdsgivere gennem en fremadrettet sam-

ling af betalinger til de ordninger, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Dansk Arbejdsgiverforening støtter på det grundlag lovforslaget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lov-

forslaget er af teknisk karakter og har vil formål at forenkle administrationen hos

Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgiverne samt at sikre rammerne

for, at Finanstilsynet kan udstede en ny regnskabsbekendtgørelse for ATP, der vil

styrke ATP på længere sigt til gavn for ATP’s medlemmer og deres pensioner.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om lovforslaget generelt.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig parternes udtrykte tilfredshed med forslaget,

der bl.a. kommer til at lempe administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion og hos arbejdsgiverne.

Datatilsynet har forholdt sig til den del af lovforslag, som angår indførelsen af nati-

onale særregler for behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker, at det

kan overvejes, om dataminimeringsprincippet bør præciseres i lovforslagets lovbe-

mærkninger evt. ved at tilføje et afsnit i bemærkningerne om princippet, der inde-

bærer, at der ikke må behandles, herunder indsamles, flere personoplysninger, end

der konkret er nødvendigt. Derudover bemærker Datatilsynet, at forslaget om en ny

§ 9 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, formentlig skulle have været en ny §

11 a.

Beskæftigelsesministeriet imødekommer Datatilsynets bemærkninger, og har i lov-

forslagets almindelige bemærkninger under afsnit 3 tilføjet, at det vurderes, at lov-

forslagets element om nationale særregler for behandling af personoplysninger, er

i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative lettelser for

erhvervslivet, fordi arbejdsgivere vil modtage halvt så mange opkrævninger. Virk-

somhederne praksis vil forblive den samme. Lovforslaget vurderes ikke at have

væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne. Konsekvenserne

skønnes således at være under 4. mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Beskæftigelsesministeriet er enige i, at lovforslaget vil medføre administrative let-

telser for erhvervslivet og noterer sig i øvrigt Erhvervsstyrelsens bemærkninger.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at lovforslaget bør indeholde en vurdering af,

om forslaget har implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Herud-

over kan det overvejes at redegøre for, hvordan de afledte implementeringsomkost-

ninger og driftsbesparelser udspringer af konkrete implementeringskonsekvenser,

fx behov for udvikling og tilpasning af it- understøttelse, organisatoriske konse-

kvenser i relation til arbejdsgange samt det foreslåedes betydning for borgere, her-

under navnlig de foreslåede nationale særregler om fravigelse af oplysningspligten.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker i øvrigt, at lovforslagets efterlevelse af de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning, bør beskrives i lovbemærkningerne.

De foreslåede bestemmelser synes dog at være udformeret i overensstemmelse med

de syv principper, herunder bidrager lovforslaget til mere enkle og klare regler,

øget sammenhæng på tværs, og reglerne bidrager til at undgå fejl og snyd i admini-

strationen af de berørte ordninger.

Beskæftigelsesministeriet imødekommer Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

og har tilføjet de foreslåede vurderinger til lovforslagets almindelige bemærknin-

ger under afsnit 3.

Ældre Sagen bemærker, at det er en god idé at søge at tilrettelægge administratio-

nen af opkrævning af bidrag, så der kan spares administrationsudgifter, men at lov-

forslagets økonomiske konsekvenser bør beskrives yderligere.

Ældre Sagen finder det sandsynligt, at den likviditetsforskydning, der opstår som

konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at udskyde forfaldstidspunktet for

ATP-bidraget, så det fremover vil have samme forfaldstidspunkt som arbejdsgiver-

bidrag, der indgår i fællesopkrævningsløsningen

Samlet Betaling

med forfaldsdag

to måneder senere, vil have en negativ konsekvens for pensionsoptjeningen dog så-

ledes, at det delvist imødegås af månedlige frivillige indbetalinger af ATP-bidrag.

Ældre Sagen foreslår derfor, at forfaldstidspunktet for de otte nuværende ordninger

med arbejdsgiverindbetalinger, der opkræves i fællesopkrævningsløsningen Samlet

Betaling, flyttes to måneder frem, så de fremover ville få samme forfaldstidspunkt

som indbetalingen af ATP-bidrag.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Ældre Sagens opfordring til at udfolde de

økonomiske konsekvenser af lovforslaget i de almindelige bemærkningerne og ud-

dyber i afsnit 2.1.2 konsekvenserne af udskydningen af forfaldsdagen for ATP-bi-

draget i lovforslaget.

Det fremgår af de tilføjede bemærkninger, at det senere forfaldstidspunkt vil med-

føre en likviditetsmæssig forskydning, idet opgørelsesperiode og grundlag for op-

krævningen vil være uændret, og det blot er forfaldstidspunktet, der ændres. Der

vil derfor – over tid – blive indbetalt samme nominelle beløb, og forskydningen ud-

gør alene en periodisering af udgifterne, som følge af, at ATP-bidrag forfalder til

betaling 2 måneder senere. Derfor vil indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Til-

lægspension blive forrentet i en kortere periode, da Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion modtager indbetalingen senere end efter den gældende model. De indbetalte

ATP-bidrag vil derfor også indgå i optjening af pensionsret to måneder senere end

i dag. Effekten af den senere forrentning vil afhænge af de fremtidige renteniveauer

og medlemmernes indbetalingsperiode, hvorfor effekten ikke kan opgøres her og

nu, men alene skønnes under fastsatte forudsætninger.

Det fremgår af bemærkningerne, at ATP har foretaget en modelberegning af kon-

sekvensen af et udskudt forfaldstidspunkt for ATP-bidraget. Beregningen er forbun-

det med stor usikkerhed, da den afhænger af fremtidige renteniveauer og indbeta-

lingsperioder. Beregningen viser med en rente på 2 pct. og årlige indbetalinger på

13,5 mia. kr. en tabt forrentning på 45 mio. kr. årligt for ATP’s 3 mio. bidragsbeta-

lende medlemmer. Effekten vil være størst for de yngste medlemmer, hvor det for

den enkelte forventeligt, baseret på de gældende fælles samfundsforudsætninger

for beregning af pensionsprognoser, vil svare til et fald i den årlige pensionsudbe-

taling på 0,4 pct. eller ca. 90 kr. om året, mens de ældste medlemmers pensioner

vil være upåvirkede.

Effekten opvejes delvist af administrative besparelser, som på sigt kan komme med-

lemmerne til gavn i form af højere bonusevne. Lovforslaget ændrer ikke på de af

ATP allerede afgivne pensionstilsagn. Det bemærkes desuden, at Ældre Sagens al-

ternative forslag, om at fremrykke forfaldstidspunktet for de otte nuværende ord-

ninger i Samlet Betaling, vil være forbundet med væsentlige omkostninger til ny it-

udvikling og risici i forhold til bl.a. dårlig datakvalitet og dermed fejlberegninger

grundet en for kort frist fra beregningskvartal til forfaldsdato. Herudover bemær-

kes, at det vil forringe arbejdsgivernes likviditet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget, herunder forslaget om udskyd-

ning af forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, er indstillet af ATP’s bestyrelse, der

udgøres af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget bl.a. har til hensigt at lette admini-

strationen for arbejdsgiverne. Nettoeffekten af lovforslaget er en besparelse for of-

fentlige og private arbejdsgivere på 4,4 mio. kr. årligt. Lovforslaget bidrager desu-

den mere generelt til udvikling og forenkling af administrationen i den offentlige

sektor, idet administrationen af ATP’s opkrævninger forenkles og effektiviseres.

Skattestyrelsen bemærker, at virksomheder tilmeldt LetLøn ikke kan deltage i den

fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag. Det kan overvejes, om ATP-bidrag bør

skrives ud af letlønsloven, for at sikre fuld gavn af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslagets intention bl.a. er at lette ad-

ministrationen for ATP og arbejdsgiverne, der går fra 8 til 4 årlige opkrævninger.

Arbejdsgiverne vil med lovforslaget selv kunne vælge indbetaling af ATP-bidraget

enten via LetLøn eller Samlet Betaling.

Øvrige emner

Skattestyrelsen bemærker, at lovforslaget forventes at medføre administrative om-

kostninger i skatteforvaltningen svarende til 0,5 mio. kr. i perioden 2023-2029, her-

under som følge af procesejeropgaver i Skattestyrelsen samt systemtilpasninger i

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med Skatteministeriet, der bekræfter,

at Skatteministeriet i det konkrete tilfælde og henset til beløbets størrelse finansie-

rer de opgjorte afledte udgifter inden for Skatteministeriets egen ramme.