Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2769781_0001.png
19.oktober 2023
Erhvervsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om erhvervslivets og samfundets besparelser ved brug af Dankort
Kære Erhvervsudvalg
I forlængelse af kampagne om Dankort har der været debat om en af hovedelementerne, der blev
anvendt i kampagnen; At danske butikker hvert år sparer 500 millioner kr., ved at vi har Dankort.
Det er naturligvis beklageligt, at den amerikanske analysebureau CMSPI ikke vælger at indgå i denne
debat. De står dog stadigved deres beregninger, men ønsker ikke at skulle indgå i et retsligt forløb
i Danmark, som en betalingsudbydere har indledt.
Det skal understreges, at Dansk Erhverv, SMV Danmark samt Forbrugerrådet Tænk fortsat ikke er i
tvivl om besparelsen ved brugen af Dankort, men for at eliminere enhver tvivl, har vi på baggrund
af officielle og tilgængelige tal lavet en beregning af, hvad det vil betyde for detailhandlens
omkostninger, hvis vi ikke havde Dankort (dankort.dk/savings-using-dankort). Disse beregninger
viser, at det er et konservativt tal, Dankort baserer kampagnen på, og viser tydeligt, at Dankort er
det billigste og mest effektive betalingsmiddel for samfundet, og sparer årligt detailhandlen for mere
end en halv milliard kroner årligt
Årlig omsætning med Dankort
Der blev ifølge Nationalbankens
statistikbank
omsat for
292.934 millioner kr.
på Dankort og co-
brandede Dankort i fysisk handel i 2022. Ud fra vores viden om omsætningsfordelingen estimerer
vi, at 25% af alle betalinger med Dankort og co-brandede Dankort afvikles som en international
kortbetaling. Dermed anslås den årlige omsætningen på Dankort at være
220 milliarder kr.
Antal Dankort-transaktioner og gennemsnitlig pris
Hvert andet år foretager Konkurrence og Forbrugerstyrelsen et omkostningsstudie på Dankort. Ifølge
det
seneste omkostningsstudie
fra 2020, så må detailhandlen (maksimalt) betale
436 millioner
om
året i 2022 og 2023. Det giver en gennemsnitspris på
0,2%
for en Dankort-transaktion. Givet den
aktive markedskonkurrence er det svært at estimere, hvad det i gennemsnit koster at gennemføre
en debetkort betaling med et internationalt kort. Det vil typisk afhænge af den enkelte udbyder og
forrentningens forhandlingskraft. Men som udgangspunkt for en sammenligning vil vi som illustration
benytte en gennemsnitspris på
0,5%,
hvilket må betragtes som et meget konservativt estimat.
Difference per transaktion og samlet besparelse
Det betyder, at detailhandlen
pr. transaktion i fysisk handel
sparer
0,3%
af omsætningen, når
man betaler med Dankort. Dermed sparer detailhandlen samlet set
662 millioner kr.
om året.,
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Henvendelse af 19/10-23 fra Nets Danmark om erhvervslivets og samfundets besparelser ved brug af Dankort
2769781_0002.png
19.oktober 2023
hvilket
er
noget
mere
end
de
500
millioner
kr.,
som
kampagnen
baserer
sig
på.
Samfundsmæssige fordele ved Dankort
Udover detailhandlens besparelser har
Nationalbanken
i 2019 beregnet de samfundsmæssige
fordele ved brug af Dankort. Her har Nationalbanken beregnet de samfundsmæssige omkostninger
pr. betaling i fysisk handel:
Dankort 2,4 kr.; internationale debetkort 4,3 kr.
og
internationale
kreditkort 13,7 kr.
Konkurrencemæssige fordele ved Dankort
En mangfoldighed i betalingsalternativer
som vi har i dag i Danmark, som følge af tilstedeværelsen
af Dankort
er en samfundsmæssig styrke. Det er med til at sikre en aktiv konkurrence i forhold til
prissætning og funktionalitet, og at både butikker og forbrugere har relevante betalingsalternativer
i forhold til den måde de fortrækker at betale.
Dankortet er tilmed prisreguleret og priserne er offentliggjorte og transparente tilgængelige for alle,
hvilket er med til at styrke konkurrencen for forbrugere og erhvervslivet.
Langt de fleste terminaler i Danmark kan modtage Dankort ligesom Dankort også er en del af
innovative løsninger, som f.eks. Mobilepay, hvilket også er med til at fremme mangfoldigheden i
betalingsmetoder i Danmark.
Med venlig hilsen
Esben Torpe-Jørgensen
Head of Dankort Scheme, Nets