Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 290
Offentligt
2911252_0001.png
NOTAT
26. september 2024
Orienteringsnotat til Folketinget om den danske regerings svar på
Kommissionens høring om udkast til retningslinjer og gruppefrita-
gelse for statsstøtte til jernbanetransport, transport ad indre vandveje
og multimodal transport.
Kommissionens forslag til revision af reglerne indeholder opdatering af de
eksisterende støttemuligheder til jernbanetransport, herunder for at fremme
den grønne omstilling. Pakken består af et forslag til retningslinjer for stats-
støtte til jernbanetransport, transport ad indre vandveje og multimodal
transport
1
(LMTG) og en ny gruppefritagelsesforordning for jernbanetrans-
port, transport ad indre vandveje og multimodal transport
2
(TBER).
Pakken indeholder således dels udkast til opdaterede retningslinjer for,
hvordan Kommissionen vil vurdere statsstøtte på transportområdet, der an-
meldes til Kommissionen af medlemsstaterne med henblik på en statsstøt-
tegodkendelse, og dels en ny gruppefritagelsesforordning, der giver med-
lemsstaterne øgede muligheder for at yde statsstøtte på transportområdet
uden Kommissionens forudgående anmeldelse og godkendelse, hvis betin-
gelserne i forordningen er opfyldt.
Generelt byder Danmark initiativet om at ajourføre regelsættet for stats-
støtte til bæredygtig transport velkommen. Danmark støtter justeringer af
statsstøttereglerne, når det er nødvendigt for at afspejle markedsudviklin-
gen og EU's strategiske prioriteter, herunder den europæiske grønne pagt.
De foreslåede ændringer sker på baggrund af konklusioner fra Kommissi-
onen fitness check af de eksisterende statsstøtteregler inden for landtrans-
portsektoren, der viste, at de gældende regler på området, som primært ved-
rører statsstøtte til jernbanetransport ikke er tidssvarende.
1
Kommissionens Meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til landtransport og multimodal trans-
port.
2
Kommissionens forordning om forenelighed med det indre marked af visse kategorier af støtte
inden for jernbanetransport, transport ad indre vandveje og multimodal
transport i henhold til traktatens artikel 93, 107 og 108.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 290: Notat om høringssvar af EU-Kommissionens offentlige høring om udkast til retningslinjer og gruppefritagelse for statsstøtte til jernbanetransport, transport ad indre vandveje og multimodal transport, fra erhvervsministeren
2/2
Danmark finder det endvidere positivt, at Kommissionen i udkastet til
LMTG giver yderligere vejledning om rammerne for kompensation til virk-
somheder, der har fået overdraget en forpligtelse til offentlig tjeneste i jern-
banetransportsektoren. Det gælder især Kommissionens bestræbelser på at
afklare definitionen af en public service-forpligtelse på transportområdet.
Det bidrager dels til at vejlede offentlige myndigheder og dels til øget rets-
sikkerhed for støttemodtagere, idet det samtidig er vigtigt at have for øje,
at medlemslandene generelt har et vidt skøn til at afgøre, hvad der udgør
en forpligtelse til offentlig tjeneste i egen jurisdiktion.
For så vidt angår jernbanetransport, udgør forslaget i høj grad en konsoli-
dering af Kommissionens praksis. Derudover introducerer forslaget en ud-
videlse af kredsen af støtteberettigede aktører. Med forslaget vil logistik-
virksomheder, speditører og multimodale transportvirksomheder blive om-
fattet, i det omfang de vælger at anvende jernbanetransport fremfor vej-
transport. Samtidig vil der fremover i højere grad blive skelnet mellem støt-
tekategorierne, hvilket gør det lettere at gennemskue mulighederne for
statsstøtte.
Danmark bemærker, at forslaget til forordningen og LMTG indeholder
flere bestemmelser om statsstøtte til virksomheder, der opererer på indre
vandveje. Da Danmark ikke har indre vandveje, opfordrer Danmark Kom-
missionen til generelt at sikre de samme støttemuligheder for medlemssta-
ternes støtte via TBER til nærskibsfart samt passagertransport til søs (fær-
ger). Dette kunne gavne og støtte den grønne omstilling på samme måde
som statsstøtte til virksomheder, der opererer på indre vandveje.