ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 288
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 288

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af søloven

(Justering af årlig afgift for skibe)

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012,

foretages følgende ændringer:

§ 15 a

affattes således:

»§

15 a.

Registrerede ejere og noterede befragtere af skibe, der er optaget i

skibsregisteret og fartøjsfortegnelsen, skal betale en årlig afgift for hvert

skib, der er registreret.

Stk. 2.

Den årlige afgift beregnes på grundlag af skibets bruttotonnage i

følgende tonnagespænd:

1. For skibe med en bruttotonnage under 30 udgør den årlige afgift

1.025 kr.

2. For skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500 udgør den årlige

afgift 3.075 kr.

3. For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover udgør den år-

lige afgift 9.225 kr.

Stk. 3.

For skibe, der alene er registreret med en målt bruttoregisterton-

nage, fastsættes afgiften efter stk. 2, på baggrund af skibets bruttoregister-

tonnage.

Stk. 4.

For skibe, som hverken er registreret med en bruttotonnage eller

en bruttoregistertonnage fastsættes den årlige afgift som for skibe med en

bruttotonnage under 30, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 5.

Skibe, som er optaget på

Skibsbevaringsfondens oversigt ”Skibe

med bevaringsstatus”, er fritaget for betaling af årlige

afgifter, så længe ski-

bet står på fondens liste.

Stk. 6.

Ejere af skibe, der har været anvendt som passagerskibe i en hel

afgiftsperiode, og som besejler færgeruter, der er omfattet af ordningen i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 21 b, kan an-

mode Skibsregistret om refusion af årlig afgift for disse skibe. Sammen med

anmodningen sendes dokumentation for skibets sejlads omfattet af udlig-

ningsordningen.

Stk. 7.

For skibe hjemmehørende i Grønland, der ejes af en person, der

har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign., der har hjemsted i Grønland,

finder stk. 1-5 ikke anvendelse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 8.

For skibe, der i medfør af § 24 på grundlag af en bareboatbefragt-

ningsaftale er optaget i et udenlandsk skibsregister og midlertidigt fører et

andet nationalitetsflag end det danske, finder stk. 1-6 ikke anvendelse.

Stk. 9.

De årlige afgifter efter stk. 2 pris- og lønreguleres højst en gang

årligt med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og

lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvornår regulering skal finde

sted.

§ 15 b

affattes således:

»§

15 b.

Registrerede ejere eller noterede befragtere af skibe, er forpligtede

til at betale forfalden årlig afgift til Søfartsstyrelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Ejes skibe af partredere, hæfter partrederne solidarisk for afgiftens

betaling. Ejes skibe af kommanditselskaber, interessentskaber, interessent-

skabslignende samejer m.v., hæfter de ansvarlige deltagere eller ejere soli-

darisk for afgiftens betaling.

Stk. 3.Årlig

afgift forfalder hvert år den 1. marts og dækker perioden fra

den 1. marts det pågældende år til den sidste dag i februar det efterfølgende

år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For skibe, som optages i dansk register, eller ændrer anvendelse

eller opnår status som bevaringsværdigt mellem den 1. marts og inden ud-

gangen af februar det følgende år, forfalder en forholdsmæssig afgift for de

hele måneder, skibet er registreret, indtil den førstkommende 1. marts.

Stk. 5.

Udslettes et skib fra dansk register, eller opnår status som beva-

ringsværdigt inden den 1. marts i en afgiftsperiode, tilbagebetaler Søfarts-

styrelsen indbetalt afgift for de hele måneder efter udslettelsestidspunktet

og indtil den 1. marts i det følgende afgiftsår.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om tidspunkt for betaling,

betalingsmåden, frister for indbetaling, frister for tilbagebetaling,

erindringsskrivelser, gebyrer og renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen

kan eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige afgift.«

§2

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love

(Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af

bjærgeløn og skibes hjemsted) foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

§3

I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sø-

mandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring

af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejds-

forhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussej-

lads i grønlandsk farvand m.v.), som ændret ved lov nr. 1773 af 28. decem-

ber 2023, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§4

Loven træder i kraft den 1. februar 2025.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1, kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Justering af årlig afgift for skibe

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om

sikkerhed til søs

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

–

evt. forslag til hø-

ringsparter

Sammenfattende skema

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

10.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det, at den årlige afgift for skibe, som betales af

ejere eller noterede befragtere af skibe, der er optaget i de danske skibsregi-

stre, beløbsmæssigt opjusteret med gennemsnitligt ca. 115 % således at Sø-

fartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af arbejdsopgaver, der på-

hviler en moderne flagstat.

Samtidig foreslås ordningen forenklet, således at de nuværende 4 afgiftstrin

reduceres til 3. Forslaget reducerer samtidig antallet af grupper af skibe, så-

ledes at hvert afgiftstrin udtømmende fastsætter afgiftssatsen for alle skibe

med en given bruttotonnage.

Som noget nyt foreslås, at færger, som besejler ruter omfattet af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. § 21 b, kan opnå

refusion af indbetalt årlig afgift.

Bevaringsværdige skibe forventes fortsat at være undtaget fra ordningen om

årlig afgift. Ved bevaringsværdige skibe forstås skibe, som er optaget på

Skibsbevaringsfondens liste over skibe med bevaringsstatus.

Det foreslås, at tilbagebetaling af forudbetalt årlig afgift for skibe, som ef-

terfølgende udslettes af registret i løbet af en afgiftsperiode, sker automatisk

og for alle hele måneder af den resterende afgiftsperiode. Samtidig foreslås

det, at skibe, som optages i Skibsregistret i en igangværende afgiftsperiode,

betaler en forholdsmæssig afgift for den igangværende afgiftsperiode.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren får mulighed for at lade sat-

serne regulere med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle

pris- og lønindeks.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.1. Justering af årlig afgift for skibe

2.1.1 Gældende ret

Den årlige afgift for at have et skib registreret i henholdsvis Dansk Interna-

tionalt Skibsregister, skibsregistret eller Fartøjsfortegnelsen blev indført i

2013. Afgiften blev indført for at bidrage til finansieringen af de myndig-

hedsopgaver, der er forbundet med, at skibe sejler under dansk flag, herun-

der driften af skibsregistrene.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere af skibe en årlig

afgift for hvert skib, der er registreret i et dansk skibsregister eller fartøjs-

fortegnelsen. Afgiften er fastsat efter skibets størrelse i bruttotonnage og i

visse tilfælde skibets anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende trin:

•

Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om året.

Fritidsfartøjer med en BT på 20 eller mere betaler 1.600 kr. om året.

Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300 kr. om året.

Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler 1.600 kr. om

året.

Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler 2.400 kr. om

året.

Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at betale årlig afgift:

•

Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret,

skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt er bareboat-

registreret til et udenlandsk register på et bareboat certeparti,

skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i Grønland

samt

bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbevaringsfondens li-

ste over skibe, der er erklæret bevaringsværdige.

§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling af årlig afgift, her-

under at den årlige afgift forfalder til betaling hvert år den 1. marts og dæk-

ker perioden fra den 1. marts samme år til den sidste dag i februar det efter-

følgende år.

Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterfølgende udslettes af

registeret i en afgiftsperiode inden den 31. august samme år, kan efter ud-

slettelsen anmode om at få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfarts-

styrelsen foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte årlige af-

gift.

Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om

betalingsmå-

den, frister for indbetaling, erindringsskrivelser, gebyrer og renter samt

regler om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav på betaling

af den årlige afgift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i

kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om registrering af

skibe, herunder bareboat registrering, og rettigheder over skibe i Dansk

Oversigten over ”Skibe med bevaringsstatus” findes for tiden på Skibsbevaringsfondens

hjemmeside her:

https://skibsbevaringsfonden.dk/bevaringsstatus/skibe-med-bevaringssta-

tus/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfor-

tegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark

Efter § 8 a i lov om Dansk Internationalt Skibsregister finder bestemmel-

serne om årlige afgifter for registrerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b

tilsvarende anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsre-

gister.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at der ved ændring af søloven foretages en omlægning af den

eksisterende årsafgift fra 2013, hvor de nuværende takster opjusteres til at

finansiere flere af Søfartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe

under dansk flag, herunder driften af skibsregistrene.

Der er tale om en generel ordning for alle skibe under dansk flag. Med denne

ordning opkræves en årsafgift fra alle skibsejere, som har et fartøj optaget i

et af de danske skibsregistre og fartøjsfortegnelsen. Afgiften opkræves en

gang om året i marts måned. Skibe med hjemsted i Grønland fritages for

betaling af årsafgift, da skibe med hjemsted i Grønland alene opererer i og

omkring Grønland, og ikke er underlagt samme regulering som skibe med

hjemsted i den sydlige del af riget.

Grundmodellen indebærer, at store skibe betaler en forholdsmæssigt større

afgift end mindre skibe, idet myndighedsopgaven hos Søfartsstyrelsen stiger

i takt med skibets størrelse. Bevaringsværdige skibe er af hensyn til ønsket

om bevaring af kulturarv fritaget for den nuværende årlige afgift, og vil også

være det fremover. Derudover vil også færger til småøer med forslaget blive

fritaget for den årlige afgift, i det omfang færgeruterne er omfattet af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 21 b.

Formålet med grundmodellen i ordningen er, at den årlige afgift skal bidrage

til at finansiere de myndighedsopgaver, der er forbundet med, at skibe sejler

under dansk flag, herunder driften af skibsregistrene, under hensyntagen til

skibets størrelse. Den årlige afgift fastlægges på baggrund af fartøjets stør-

relse således, at større fartøjer betaler forholdsmæssigt mere end mindre far-

tøjer, så afgiften afspejler, at myndighedsopgaven øges i takt med skibets

størrelse.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/35

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Da en stor del af Søfartsstyrelsens ydelser kommer alle skibsejere til gavn,

er formålet med ordningen, at både fartøjer, der anvendes til erhvervsmæs-

sigt brug og fritidsfartøjer bidrager til finansieringen af disse ydelser. Op-

krævningen af en årlig afgift mhp. finansiering af myndighedernes udgifter

er en kendt model, som de danske myndigheder har anvendt siden 2013.

Det foreslås, at der ved ændring af søloven fastsættes årsafgifter, således at

erhvervets samlede brugerbetaling af Søfartsstyrelsens udgifter forbundet

med at have skibe under dansk flag stiger. Afgifterne fastsættes med en trin-

deling således, at ejerne af større skibe skal betale mere i årlig afgift end

ejerne af mindre skibe. Trindelingen afspejler, at de administrative omkost-

ninger stiger med skibenes størrelse.

•

Skibe med en bruttotonnage under 30 skal betale 1.025 kr. om året.

Skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500 skal betale 3.075 kr.

om året.

Skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover skal betale 9.225

kr. om året.

Der er tale om en generel ordning for alle ejere af skibe, der er optaget i

skibsregistrene og Fartøjsfortegnelsen. Søfartsstyrelsens ydelser, som er

nærmere beskrevet nedenfor, er udtryk for det generelle serviceniveau, alle

danske skibe er berettiget til at modtage ved at være optaget i danske regi-

stre. Elementerne, der indgår i dette serviceniveau, udgør samlet set en

pakke, der er nødvendig for, at både store og små fritidsfartøjer samt store,

mellemstore og små erhvervsfartøjer samt deres besætninger kan indgå i en

dagligdag til søs.

Myndighedsopgaver i Søfartsstyrelsen som delvist finansieres af afgif-

ten

For alle fartøjer på dansk flag gælder, at der skal foretages skibsregistrering.

Der er behov for sagsbehandling, sikring af ejerrettigheder m.v. i forbindelse

med indregistrering. Alle fartøjer, som anvendes erhvervsmæssigt, herunder

til fiskeri, skal registreres i de danske skibsregistre. Som flagstat er der be-

hov for at have en bagvedliggende regulering, som fastlægger sikkerheds-

niveauet og arbejdsvilkårene for de ombordværende. Arbejdet med regule-

ringen sker i tæt samarbejde med erhvervets parter.

Alle skibe skal synes, og synsintervallerne er kortere, jo større skibene er.

Synsindsatsen kan være rettet mod generelle forhold ved skibet eller være

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

fokuseret på mere specifikke aspekter. Et skib synes efter aftale med Sø-

fartsstyrelsen i forbindelse med et havneanløb, der indgår i skibets sædvan-

lige drift eller i forbindelse med et værftsophold. Der foretages tillige kon-

trolsyn af skibe, hvor der har været en søulykke, fx en kollision, en arbejds-

ulykke eller anden hændelse. Lovpligtige syn er gebyrpålagt, men Søfarts-

styrelsen udfører i tilknytning til disse syn også stikprøvekontroller på ud-

valgte områder og en række myndighedsopgaver, som er forbundet med at

have skibe under dansk flag, herunder ift. skibsregistrering, som der ikke

opkræves særskilt betaling for. Årsafgiften medvirker til at finansiere disse

tilknyttede myndighedsopgaver, som ligger ud over de lovpligtige syn.

Redere, hvis skibe er optaget i danske registre, har en ekstensiv adgang til

at kontakte Søfartsstyrelsen for at indhente rådgivning. Dialogen kan fx tage

udgangspunkt i faktiske forhold, men også angå påtænkte ændringer ved

skibene.

Søfartsstyrelsen har tillige udgifter forbundet med at have skibe under dansk

flag, da styrelsen i tæt samarbejde med erhvervet, forestår en løbende drøf-

telse og udvikling af konventioner i FN’s søfartsorganisation

International

Maritime Organisation

(IMO). IMO-konventionerne fastlægger globale

regler i form af internationale konventioner om sikkerhed, miljøbeskyttelse,

uddannelse, fælles administrative instrumenter m.v. Regler, som er et vigtigt

grundlag for, at de danske skibe, som omfattes af konventionerne, kan ope-

rere og konkurrere internationalt. Der er tale om et højt prioriteret og res-

sourcekrævende indsatsområde, som dels underbygger anerkendelsen og

betydningen af det danske flag, dels fremmer erhvervets interesser på om-

rådet.

En væsentlig, generel myndighedsopgave med internationalt ophæng for-

bundet med at have skibe under dansk flag er de søfartssociale forhold, her-

under eksempelvis vejledning om ansættelsesretlige regler, hviletid m.v.

samt administration af den særlige sygesikringsordning for søfarende, som

ikke finansieres på anden vis. Dertil kommer kommunikation med Anke-

nævnet for Søfartsforhold, erhvervet, herunder rederne og fagforeningerne,

samt de søfarende. Endeligt pågår der løbende regelændringer på området.

Endelig er Søfartsstyrelsens it-systemer centrale for bl.a. skibsregistrering,

styrelsens tilsyn med danske skibe, samt det samlede overblik over handels-

flåden. Udgifter i forbindelse med vedligehold og udvikling af it-systemerne

falder ind under årsafgiftens formål.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Skibe, der er fritaget for betaling af årlig afgift

Den årlige afgift er udformet som en generel ordning, der i finder anvendelse

for alle ejere af fartøjer, der er optaget i skibsregisteret og fartøjsfortegnel-

sen. De tre trin for betaling af afgiften bidrager til at opfylde ordningens

formål om, at alle skibe bidrager til at finansiere de myndighedsopgaver, der

er forbundet med at skibe sejler under dansk flag, ud fra skibets størrelse.

Skibe med hjemsted i Grønland fritages for betaling af årsafgift. Det skyl-

des, at skibe med hjemsted i Grønland alene opererer i og omkring Grønland

og ikke er underlagt samme regulering som skibe med hjemsted i den syd-

lige del af riget. Det vurderes, at disse skibes aktiviteter ikke påvirker kon-

kurrencen og samhandlen i EU.

Fartøjer, som er bareboatet ud af de danske registre fritages ligeledes fra

betaling af årsafgift. Det skyldes, at fartøjet reelt sejler under et andet flag

med de rettigheder og pligter, som tilfalder under det andet flag. Når bare-

boatingen ophører, og skibet igen sejler under dansk flag, vil skibet være

underlagt årsafgiften på linje med alle andre skibe.

Bevaringsværdige skibe fritages fortsat fra årlig afgift. Der er tale om en

begrænset gruppe af skibe, som erklæres bevaringsværdige af Skibsbeva-

ringsfonden. Det forventes, at nogle af fartøjerne udøver erhvervsaktiviteter,

hvorfor fritagelsen kan indebære statsstøtte.

I det omfang det er tilfældet,

vil afgiftsfritagelsen blive ydet i overensstemmelse med EU’s statsstøt-

teregler.

For så vidt angår færger til småøer, kan disse opnå refusion af indbetalt årlig

afgift.

Færger til småøer vil som udgangspunkt have en størrelse på

mellem 30-500 BT. Færger til småøer er i forvejen omfattet af § 21 b i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og frita-

ges indirekte fra den foreslåede afgiftsstigning af hensyn til oprethol-

delse af landevejsprincippet. Når der er tale om indirekte fritagelse

skyldes det, at der vil skulle betales årsafgift for disse færger, men års-

afgiften vil efterfølgende blive refunderet. Fritagelsen kan indebære

statsstøtte. I det omfang det er tilfældet, vil afgiftsfritagelsen blive ydet

i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Trin 1: Erhvervsfartøjer med en bruttotonnage under 30

De mindste erhvervsfartøjer, der er optaget i registrene, modtager den oven-

for beskrevne generelle myndighedsydelse fra Søfartsstyrelsen. Der er tale

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

om fartøjer på op til 30 BT. Der er fortrinsvis tale om fiskefartøjer, og så-

danne fartøjer har typisk færre panthavere og mindre komplicerede ejerfor-

hold end de større skibe.

Årsafgiften for erhvervsfartøjer og fritidsfartøjer på under 30 BT er således

prisen for at være omfattet af disse generelle serviceydelser. Denne afgift

foreslås for de mindste fritidsfartøjer fastsat til 1.025 kr. om året.

Fartøjer under 30 BT skal leve op til et vist niveau af international lovgiv-

ning. Principielt er der tale om at fastholde et sikkerhedsniveau svarende til

det internationale niveau for dette skibssegment.

Der vil for denne fartøjstype typisk være en mere begrænset administration

af spørgsmål om søfartssociale forhold m.v., herunder ift. den særlige syge-

sikringsordning for søfarende, generel håndtering af spørgsmål og henven-

delser i forhold til skibe med højere BT.

Jo mindre skibet er, desto mindre specialisering kræver et syn, ligesom syns-

intervallet er længere for de mindste skibe. Søfartsstyrelsens syn, herunder

kontrolsyn af mindre fartøjer foretages endvidere normalt i Danmark, hvor-

for opgaven med administration, planlægning og tilstedeværelse ved synet

er mere beskeden.

Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre erhvervsfartøjer er

samtidig mere beskeden og begrænser sig i praksis til spørgsmål om almin-

delig drift af søfartsvirksomhed.

Trin 2: Erhvervsfartøjer med en bruttotonnage mellem 30 og 500

Ud over de grundlæggende omkostninger, som er indeholdt i trin 1, er der

en række øgede omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen af

de mellemstore fartøjer.

Årsafgiften for denne gruppe fartøjer foreslås derfor fastsat til 3.075 kr. om

året.

Fartøjer mellem 30 BT og 500 BT har en højere handelsværdi end de små

fartøjer under 30 BT og har dermed almindeligvis flere panthavere og andre

rettighedshavere, hvis rettigheder skal registreres i skibsregistrene.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Fartøjer i denne kategori har som udgangspunkt større besætninger end de

små fartøjer. Dette medfører et øget træk på de ydelser, der relaterer sig di-

rekte til de søfarende. Det omhandler bl.a. spørgsmål om søfartssociale for-

hold, herunder ift. den særlige sygesikringsordning for søfarende samt ge-

nerel håndtering af spørgsmål og henvendelser i forhold til disse skibe.

Fartøjer mellem 30 BT og 500 BT skal derudover leve op til et lidt højere

niveau af international lovgivning, herunder eksempelvis konventionen om

skibes lastelinjer og stabilitet, som til forskel fra størsteparten af internatio-

nale konventioner indbefatter denne kategori af skibe. Principielt er der tale

om at fastholde et sikkerhedsniveau svarende til det internationale niveau

for dette skibssegment. Særligt på området for konstruktion og udstyr af

skibe er der imidlertid et betydeligt behov for at finde ækvivalente løsninger,

som tilgodeser den begrænsede størrelse af disse skibe og tilpasning af re-

gelgrundlaget til deres specifikke arbejdsområder. Dette medfører således

øgede myndighedsopgaver for Søfartsstyrelsen, som skal varetages for disse

skibe.

Synsintervallerne stiger med skibets størrelse, og synsvirksomheden kræver

mere personale jo større skibene er. Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrol-

syn, af fartøjer mellem 30 BT og 500 BT foretages fortrinsvis i Danmark,

men kan ved enkelte tilfælde ske i udlandet, for de skibe, hvor en hændelse

sker i udlandet. Administration, planlægning og tilstedeværelse ved synet

kræver i disse sager en større indsats fra Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre fartøjer stiger med

fartøjets størrelse, idet der bliver behov for at tage stilling til spørgsmål om

ækvivalens, mere specificerede regler, ligesom spørgsmålene ikke nødven-

digvis begrænser sig til spørgsmål om almindelig drift af søfartsvirksomhed.

Trin 3: Erhvervsfartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover

Fartøjer på 500 BT eller derover er væsentligt tungere rent administrativt,

herunder ikke mindst i forbindelse med skibsregistrering, fordi fartøjernes

værdi tilsiger, at der kan være mange panthavere, rådighedsbegrænsninger

m.v., som skal registreres i registrene. I forbindelse med indflagning er god-

kendelsesproceduren i Søfartsstyrelsen mere ressourcekrævende, da regel-

sættene og certifikaterne, der skal håndteres er flere.

Løbende servicering og rådgivning af redere og ansvarshavende for større

skibe er ligeledes komplekst og tidskrævende, hvilket kræver flere ressour-

cer i Søfartsstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Årsafgiften for de største erhvervsfartøjer fastsættes til 9.225 kr. om året.

De meget omfattende konventioner, som eksempelvis SOLAS vedrørende

skibes konstruktion og sikkerhed samt MARPOL-konventionen om fore-

byggelse af forurening, som begge forhandles i IMO, er eksempler på inter-

national regulering, som primært er rettet mod skibe på eller over 500 BT.

Det indebærer for Søfartsstyrelsen et omfattende arbejde forbundet med at

forhandle konventionerne, de tilhørende vejledninger og repræsentation i de

fora, hvor forberedelsesarbejde og forhandling foregår.

Der er herudover tale om en væsentligt større tilsynsindsats for fartøjer på

500 BT eller derover, idet tilsynet retter sig mod langt flere detaljerede krav

om konstruktion, maskineri og udstyr om bord.

Disse fartøjer medtager typisk større besætninger end de mellemstore skibe,

hvorfor Søfartsstyrelsens ressourceforbrug på håndtering af søfartssociale

forhold stiger tilsvarende.

Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn, af fartøjer på 500 BT eller der-

over foretages ofte i udlandet, hvilket bl.a. skyldes, at flere af disse skibe

kun sjældent eller aldrig befinder sig i Danmark. Administration, planlæg-

ning og tilstedeværelse ved synet kræver i disse sager betydelige ressourcer

fra Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens indsats i forbindelse med rådgivning er yderligere forhøjet

ved de største fartøjer, idet der er en forventning om, at styrelsen foretager

konkrete vurderinger af specifikke problemstillinger, gerne med kort aftræk

for at hindre store tab forbundet med forsinkelser og yder en individuelt til-

passet service.

Indførelse af forholdsmæssig afgift for hele måneder

Den forbedrede adgang til data og det ændrede formål for afgiften indebærer

også, at det foreslås, at:

1. Indføre forholdsmæssig betaling af årlig afgift allerede fra den første

hele måned i den igangværende afgiftsperiode skibet registreres i et

dansk register. I dag betales årlig afgift først for den periode i et givet

år, hvor skibet den 1. marts er optaget i dansk register. For indførelse

af betaling for forholdsmæssige dele af en registreringsperiode inde-

bærer også, at der ikke gives mulighed for at spekulere i, hvornår på

året et skib anmeldes til registrering.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

2. Indføre automatisk tilbagebetaling af betalt årlig afgift for hele må-

neder, efter et skib er udslettet i løbet af en afgiftsperiode. I dag til-

bagebetales kun efter anmodning og kun for skibe, som udslettes in-

den udgangen af august. Fremover vil Søfartsstyrelsen på eget initi-

ativ tilbagebetale afgift for skibe, som ikke længere er registreret i

dansk register, og som derfor ikke omfattes af begrundelsen for at

skulle betale afgiften.

2.2. Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om sik-

kerhed til søs

2.2.1. Gældende ret

Søloven blev senest udstedt på ny i 1994 ved lov nr. 170 af 16. marts 1994.

Det fremgår af lovens § 517, at loven ikke gælder for Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser,

som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Loven er siden 1994 ændret et utal af gange, og der er i lovændringerne taget

stilling til, hvorvidt ændringslovene skal kunne sættes i kraft for Grønland.

Det gælder også for lovændringen i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring

af søloven og forskellige andre love.

Det fremgår af § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 526 af 7. juni 2006, at lovens § 1

og § 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. Det betyder, at hver

ændring af en lov, som nævnt i §§ 1 og 2, kan sættes i kraft for Grønland én

gang. Der kan udstedes én kongelig anordning pr. lovændring.

Ændringerne i lov nr. 526 af 7. juni 2006 til søloven er, på nær ændringen

til sølovens § 47, stk. 4-8, sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

nr. 782 af 6. juni 2018 og kongelig anordning nr. 30 af 13. januar 2023 i det

omfang de skal gælde for Grønland.

Lov om sikkerhed til søs blev udstedt i 1998 ved lov nr. 900 af 16. december

1998. Det fremgår af lovens § 36, at loven ved en kongelig anordning kan

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Loven er siden 1998 ændret 33 gange og der er i lovændringerne taget stil-

ling til, hvorvidt ændringslovene skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det

gælder også for lovændringen i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om op-

hævelse af lov om forhyring af skibsmandskab.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, som ændret ved lov

nr. 1773 af 28. december 2023, at §§ 1-5 ved kongelig anordning helt eller

delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønland-

ske forhold tilsiger. Det betyder, at hver ændring af en lov, som er nævnt i

§§ 1-5, kan sættes i kraft for Grønland én gang. Der kan udstedes én konge-

lig anordning pr. lovændring.

Ændringerne i lov nr. 493 af 12. maj 2010 til lov om sikkerhed til søs er, på

nær de ændringer, der er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold

m.v., sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 71 af 29. januar

2013 i det omfang de skal gælde for Grønland.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ændringerne til søloven i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven

og forskellige andre love er, for de bestemmelser, der skal sættes i kraft for

Grønland, sat i kraft. Dette gælder imidlertid ikke ændringen i lovens § 1,

nr. 25, som indsætter stk. 4-8 i sølovens § 47.

Ændringen skulle have været sat i kraft for Grønland ved kongelig anord-

ning nr. 782 af 6. juni 2018, og der er fortsat behov for, at sølovens § 47,

stk. 4-8, kan sættes i kraft for Grønland.

Da anordningshjemlen i lov nr. 526 af 7. juni 2006 allerede er udnyttet én

gang, så er det ikke lovteknisk muligt at sætte sølovens § 47, stk. 4-8, i kraft

for Grønland uden en ændring af anordningshjemlen.

Ændringerne til lov om sikkerhed til søs i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om

ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love

og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af

konventionen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmel-

ser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand m.v.) er, for

de bestemmelser, der skal sættes i kraft for Grønland, sat i kraft. Dette gæl-

der imidlertid ikke ændringerne i lovens § 1, nr. 5, 8 og 16, som er bestem-

melser, der er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Baggrunden for, at ændringerne ikke er sat i kraft for Grønland sammen med

de andre ændringer skyldes, at bestemmelserne har sammenhæng med lov

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og denne lov er endnu ikke sat i

kraft for Grønland.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland

ved en kongelig anordning, hvilket forventes at ske inden for en kortere tids-

horisont. I samme anordning skal ændringerne i lovens § 1, nr. 5, 8 og 16

også sættes i kraft.

Da anordningshjemlen i lov nr. 493 af 12. maj 2010 allerede er udnyttet én

gang, så er det ikke lovteknisk muligt at sætte § 1, nr. 5, 8 og 16 i lov nr.

493 af 12. maj 2010 i kraft for Grønland uden en ændring af anordnings-

hjemlen.

Det vurderes på den baggrund nødvendigt, at der skabes de fornødne hjem-

ler til, at ændringerne til søloven og lov om sikkerhed til søs i henholdsvis

lov nr. 526 af 7. juni 2006 og lov nr. 493 af 12. maj 2010 kan sættes i kraft

for Grønland.

2.2.3. Den foreslåede ordning

For at kunne sætte ændringen til sølovens § 47, stk. 4-8, i lov nr. 526 af 7.

juni 2006 i kraft for Grønland, foreslås det, at anordningshjemlen i § 6, stk.

2, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 ændres.

For at kunne sætte § 1, nr. 5, 8 og 16 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 i kraft for

Grønland, foreslås det, at anordningshjemlen i § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12.

maj 2010 ændres.

De foreslåede ændringer vil således give mulighed for, at sætte lovene i kraft

for Grønland på flere forskellige tidspunkter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forhøjelsen af den årlige afgift vil indebære øgede udgifter for de myndig-

heder, som ejer skibe registret i skibsregistrene og Fartøjsfortegnelsen.

Søfartsstyrelsen vil opnå et større økonomisk råderum til fortsat at kunne

levere det høje serviceniveau, som forventes af en moderne flagstat. Undta-

gelsen af afgiftspligt for færger til småøer vil indebære en mindre økono-

misk fordel for de berørte kommuner. Tilbagebetaling af større dele af betalt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

årlig afgift for skibe som udslettes af registrene vil også komme myndighe-

der, som ejer skibe registreret i skibsregistrene og Fartøjsfortegnelsen til

gode.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forhøjelsen af den årlige afgift indebærer en forhøjelse af omkostningerne

ved at have et skib registreret i et dansk register.

Forslaget om betaling af forholdsmæssig årlig afgift for skibe, som optages

i et skibsregister i perioden 1. marts til 1. februar, indebærer, at betaling af

årlig afgiftspligt indtræder straks og ikke først ved den efter registrering

følgende 1. marts. Forslaget om automatisk tilbagebetaling i tilfælde af et

skibsudslettelse af registret indebærer en mindre administrativ lettelse for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om betaling af forholdsmæssig årlig afgift for skibe, som optages

i et skibsregister i perioden 1. marts til 1. februar, indebærer, at betaling af

årlig afgift indtræder straks og ikke først ved den efter registrering følgende

1. marts. Forslaget om automatisk tilbagebetaling i tilfælde af skibsudslet-

telse af registret forventes at indebære en mindre administrativ lettelse for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Lovforslaget indeholder

statsstøtte for så vidt angår fritagelse fra årsafgiften for visse fartøjer. Frita-

gelsen fra afgiften vil blive tildelet i overensstemmelse med EU’s statsstøt-

teregler.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september til den 4. no-

vember 2024 (42 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Arbejdstilsynet, Assu-

ranceforeningen SKULD (Gjensidig), Beskæftigelsesministeriet, Branche-

foreningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den danske

vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10),

CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pelagi-

ske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejl-

union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski &

Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regio-

ner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Datatil-

synet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-

ring, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sø-

mændene, Fair Maritim, Finansministeriet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fi-

skernes Forbund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen

for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, For-

svarsministeriet, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selv-

styre (Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministe-

riet, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigations-

skole, Martec, Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea Col-

lege, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiote-

legrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannel-

ser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen

af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs-

tilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Statsministeriet, Sølovsudvalget,

Sø- og Handelsretten, Transportministeriet og Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Søfartsstyrelsen vil opnå et økonomi- Forhøjelsen af den årlige afgift vil

konsekvenser for ske råderum til fortsat at kunne levere indebære øgede udgifter for de myn-

stat, kommuner det høje serviceniveau, som forventes digheder, som ejer skibe registret i

og regioner

af en moderne flagstat.

skibsregistrene og Fartøjsfortegnel-

sen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Undtagelsen af afgiftspligt for færger

til småøer vil indebære en mindre

økonomisk fordel for de berørte kom-

muner.

Tilbagebetaling af større dele af be-

talt årlig afgift for skibe som udslettes

af registrene vil også komme myn-

digheder, som ejer skibe registreret i

skibsregistrene og Fartøjsfortegnelsen

til gode.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Forhøjelsen af den årlige afgift inde-

bærer en forhøjelse af omkostnin-

gerne ved at have et skib registreret i

dansk register.

Forslaget om automatisk tilbagebeta- Forslaget om betaling af forholds-

ling i tilfælde af et skibsudslettelse af mæssig årlig afgift for skibe, som

registret indebærer en mindre admini- optages i et skibsregister i perioden

strativ lettelse for erhvervslivet.

1. marts til 1. februar indebærer, at

betaling af årlig afgiftspligt indtræ-

der straks og ikke først ved den efter

registrering følgende 1. marts.

Forslaget om betaling af forholds-

mæssig årlig afgift for skibe, som

optages i et skibsregister i perioden

1. marts til 1. februar indebærer, at

betaling af årlig afgift indtræder

straks og ikke først ved den efter re-

gistrering følgende 1. marts.

Ingen

Administrative Forslaget om automatisk tilbagebeta-

konsekvenser

ling i tilfælde af skibsudslettelse af

for borgerne

registret forventes at indebære en

mindre administrativ lettelse for bor-

gerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

[X]

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere af skibe en årlig

afgift for hvert skib, der er registreret i et dansk skibsregister eller fartøjs-

fortegnelsen. Afgiften er fastsat efter skibets størrelse i bruttotonnage og i

visse tilfælde skibets anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende trin:

•

Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om året.

Fritidsskibe med en BT på 20 eller mere betaler 1.600 kr. om året.

Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300 kr. om året.

Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler 1.600 kr. om

året.

Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler 2.400 kr. om

året.

Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at betale årlig afgift:

•

Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret,

skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt er bare-

boatregistreret til et udenlandsk register på et bareboat certeparti,

skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i Grønland

samt

bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbevaringsfondens li-

ste over skibe, der er erklæret bevaringsværdige.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 1,

at såvel registrerede ejere som noterede befrag-

tere forpligtes til at betale årlig afgift.

Formålet med lovændringen er at bringe ordlyden af, hvem der er forpligtet

til at indbetale årlig afgift, på linje med den faktiske situation efter indførelse

af Det Digitale SkibsRegister

(DSRG), idet der ikke længere sker ”registre-

ring”, men notering af

bareboatbefragteren af et skib, som er registreret i

dansk register på grundlag af en bareboat aftale.

Oversigten over ”Skibe med bevaringsstatus” findes for tiden på Skibsbevaringsfondens

hjemmeside her:

https://skibsbevaringsfonden.dk/bevaringsstatus/skibe-med-bevaringssta-

tus/

Side 21/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring medfører ingen materielle ændringer.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 2,

generelt at hæve satserne for den årlige afgift

ved at forenkle bestemmelsens opbygning, indføre ensartede afgifter for alle

skibe med en given bruttotonnage uden hensyntagen til skibets anvendelse

og begrænse antallet af skibe, for hvilke der ikke skal betales årlig afgift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den årlige afgift fremover for

følgende grupper af skibe vil indebære følgende årlige afgifter:

•

For fritidsskibe med en bruttotonnage under 20 hæves den årlige af-

gift fra 800 kr. til 1.025 kr.

For fritidsskibe med en bruttotonnage på 20 eller mere, men under

30 sænkes den årlige afgift fra 1.600 kr. til 1.025 kr.

For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under 30 hæ-

ves den årlige afgift fra 300 kr. til 1.025 kr.

For skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500 hæves den årlige

afgift fra 1.600 kr. til 3.075 kr.

For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover hæves den år-

lige afgift fra 2.400 kr. til 9.225 kr.

Med henblik på at simplificere afgiftsordningen, skal fritidsskibe med en

BT på 20 eller derover, men under 30, fremover alene betale en årlig afgift

på 1.025 kr. Disse skibe har med de hidtidige satser skullet betale en årlig

afgift på 1.600 kr., men opnår nu en besparelse, fordi bruttotonnagen på det

laveste afgiftstrin hæves fra 20 BT til 30 BT, for at nå målet om en enklere

wordning.

For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under 30 betales der

fremadrettet afgift svarende til skibets tonnage og de ovennævnte takster.

Det betyder, at alle sådanne skibe med en BT under 30 skal betale 1.075 kr.

i årlig afgift, og at sådanne skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500

skal betale 3.075 kr., samt at skibe med en bruttotonnage over 500 skal be-

tale 9.225 kr.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 3,

at afgiften for skibe, der alene er registreret med

en målt bruttoregistertonnage, blive fastsat efter stk. 2 på baggrund af ski-

bets bruttoregistertonnage.

Side 22/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

For at undgå kostbare ommålinger af de ældre fartøjer, der ikke er målt efter

de nye måleregler og derfor ikke har en registreret bruttotonnage, er det

valgt at sidestille bruttoregistertonnage (BRT) med bruttotonnage (BT) i re-

lation til fastsættelsen af de årlige afgifter. Det bemærkes, at det ikke er mu-

ligt at omregne fra BRT til BT uden at foretage en ommåling af skibet.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 4,

at i de tilfælde, hvor Søfartsstyrelsens registre

på nuværende tidspunkt hverken indeholder oplysninger om skibets brutto-

tonnage eller bruttoregistertonnage, fastsættes den årlige afgift som for

skibe med en bruttotonnage på under 30, jf. stk. 2, nr. 1. Fremadrettet vil

alle skibe, der optages i registrene, indeholde oplysninger om BT.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 5.

at skibe, der er optaget på Skibsbevaringsfon-

dens oversigt ”Skibe med bevaringsstatus”, fritages

for betaling af årlige

afgifter efter denne bestemmelse, så længe skibet står på fondens liste

Da Skibsbevaringsfonden på sin hjemmeside fører en offentligt tilgængelig

liste over skibe, som er erklæret bevaringsværdige, foreslås bestemmelsens

ordlyd ændret, således at oplysningen om et skibs bevaringsværdighed au-

toritativt konstateres på listen og ikke ved indkaldelse af bevaringsværdig-

hedserklæring for hvert skib årligt forud og for hver afgiftsperiode. Det er

en løsning, som er administrativt mindre belastende både for ejere af beva-

ringsværdige skibe og for Søfartsstyrelsen. Den foreslåede ændring indebæ-

rer ingen materielle ændringer.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 6,

at give skibe, hvis sejlads er omfattet af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 21 b, mulighed for

at få refunderet betaling af årlig afgift. Refusionen tjener til at understøtte

”Landevejsprincippet”,

således at prisen pr. km for at komme frem og til-

bage til en mindre ø, svarer til hvad det koster at transportere sig ad vej over

en tilsvarende distance.

Det er vurderingen, at selvom det ville være optimalt helt at undtage sådanne

skibe fra årlig afgift, så vurderes det ikke at være muligt ét år i forvejen at

udpege præcist, hvilke skibe, der vil besejle en bestemt rute i den pågæl-

dende periode. Det er hensigten, at ejeren af et skib, som kan opnå refusion

efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 21 b,

Oversigten over

”Skibe med bevaringsstatus” findes for tiden på Skibsbevaringsfondens

hjemmeside her:

https://skibsbevaringsfonden.dk/bevaringsstatus/skibe-med-bevaringsstatus/

Side 23/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

skal betale årlig afgift i forbindelse med den generelle opkrævning. Ejeren

kan så anmode om refusion, evt. forholdsmæssigt, af betalt årlig afgift ved

den næstfølgende periodes start. Anmodning om refusion vil være underlagt

almindelige forældelsesregler og skal vedlægges dokumentation for, at ski-

bet har besejlet en af de i § 21 b nævnte ruter.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 7,

at for skibe hjemmehørende i Grønland, der ejes

af personer, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign., der har

hjemsted i Grønland, finder stk. 1-5 ikke anvendelse.

Forslaget svarer til den gældende § 15 a, stk. 7.

Indtil da foreslås det at fastholde den eksisterende bestemmelse, som mod-

sætningsvist indebærer at skibe, som har hjemsted i Grønland, men hvis ejer

er bosiddende i den sydlige del af riget er omfattet af forpligtelsen til at be-

tale årlig afgift. Aktuelt er der kun ganske få skibe, som i medfør af denne

modsætningsslutning betaler årlig afgift. Imidlertid ville en ophævelse af

bestemmelsen før end årlig afgift sættes i kraft for alle skibe med hjemsted

i Grønland, åbne for omgåelse af pligten til at betale årlig afgift for alle skibe

i FTJ og DAS, som ikke er fiskeskibe, fordi de uden konsekvenser kan vælge

at ændre hjemsted til Grønland og dermed ikke være omfattet af årlig afgift.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 8,

at skibe, der er bareboatede ud af et af de danske

registre, ikke skal betale afgift, så længe skibet i bareboatperioden bærer

fremmed flag. Dette gælder uanset, at skibet i bareboatperioden fortsat vil

være optaget i det danske register, skibet er bareboatet ud fra.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 9,

at afgiftssatserne kan pris- og indeksreguleres

højest en gang årligt. Erhvervsministeren beslutter, hvornår regulering skal

ske, og enhver regulering vil ske ved udstedelse af bekendtgørelse.

Til nr. 2

§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling af årlig afgift, her-

under at den årlige afgift forfalder til betaling hvert år den 1. marts og dæk-

ker perioden fra den 1. marts samme år til den sidste dag i februar det efter-

følgende år.

Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterfølgende udslettes af

registeret i en afgiftsperiode inden den 31. august samme år, kan efter ud-

Side 24/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

slettelsen anmode om at få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfarts-

styrelsen foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte årlige af-

gift.

Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om betalingsmåden,

frister for indbetaling, erindringsskrivelser, gebyrer og renter samt regler

om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav på betaling af den

årlige afgift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i kapitel

14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om registrering af skibe, her-

under bareboat registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister,

Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om

årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 1,

at registrerede ejere eller noterede befragtere af

skibe, er forpligtede til at betale forfalden årlig afgift til Søfartsstyrelsen, jf.

stk. 3.

Ændringen beror på, at efter indførelsen af det digitale skibsregister sker der

ikke længere egentlig registrering af befragtere, men der imod en notering.

Ændringen indebærer også, at det gældende stk. 3 i § 15 b bliver overflødigt

og derfor ikke indgår i nyaffatningen.

Ændringen medfører herudover ingen materielle ændringer.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 2,

at ejes skibe af partredere, hæfter partrederne

solidarisk for afgiftens betaling. Ejes skibe af kommanditselskaber, interes-

sentskaber, interessentskabslignende samejer m.v., hæfter de ansvarlige del-

tagere eller ejere solidarisk for afgiftens betaling.

Der

er alene tale om en sproglig ændring af benævnelsen ”skibet” til det

mere generiske ”skibe”, som i øvrigt anvendes i sølovens bestemmelser om

årlig afgift.

Ændringen indebærer ingen materielle ændringer.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/35

Side 25/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 3

at den årlige afgift forfalder hvert år den 1. marts

og dækker perioden fra den 1. marts samme år til den sidste dag i februar

det efterfølgende år, jf. dog stk. 4.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 4,

at for skibe, som optages i dansk register mellem

1. marts og inden udgangen af februar det følgende år, forfalder en forholds-

mæssig afgift for alle hele måneder, skibet er registret indtil den førstkom-

mende 1. marts.

Formålet med ændringen er at effektivisere ordningen med årlig afgift, så-

ledes at det tidspunkt, hvorfra betaling af årlig afgift skal ske, afspejler hele

den periode, hvor et skib faktisk er registreret i skibsregistret. I dag er det

sådan at ethvert skib, som anmeldes til registrering efter den sidste dag i

februar et givent år, først opkræves årlig afgift for den næstkommende pe-

riode.

Med indførelsen af det digitale skibsregister og den dermed forbedrede ad-

gang til data og træk på data, kan der opkræves

årlig afgift også for ”skæve”

perioder. Endvidere vil det mindske muligheden for at spekulere i, hvornår

et skib anmeldes til registrering med henblik på at undgå at betale årlig afgift

det første år, et skib er registreret.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 5,

at udslettes et skib fra dansk register inden den

1. marts i en afgiftsperiode, tilbagebetaler Søfartsstyrelsen indbetalt afgift

for de hele måneder efter udslettelsestidspunktet og indtil den 1. marts i det

følgende afgiftsår.

Samtidig med forslaget om indførelse af forholdsmæssig betaling af årlig

afgift, som beskrevet ovenfor, forslås den hidtidige ordning for delvis tilba-

gebetaling af indbetalt årlig afgift ændret tilsvarende. Endvidere foreslås til-

bagebetaling ændret fra en ordning, hvor tilbagebetaling sker efter ansøg-

ning, til en ordning hvor Søfartsstyrelsen automatisk gennemfører tilbage-

betaling, når betingelserne er til stede.

Muligheden for delvis tilbagebetaling af årlig afgift vil fortsat gælde, når et

skib udslettes af Skibsregistret. Det er således ikke muligt at få betalt årlig

afgift tilbage, blot fordi skibet skifter ejer i en afgiftsperiode. Da parterne

ved overdragelse af skibet inter partes kan tage højde for betalt den betalte

Side 26/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

årlige afgift, og da det ville medføre øget administration, foreslås det ikke

at lade ejerskifte af skib omfatte af tilbagebetalingsmuligheden.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 6,

at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

tidspunkt for betaling, betalingsmåden, frister for indbetaling, frister for til-

bagebetaling, erindringsskrivelser, gebyrer og renter samt regler om, at Sø-

fartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige af-

gift.

Det foreslås at indsætte mulighed for at fastsætte bestemmelser om ”tids-

punkt for betaling”. Det

foreslås, fordi det erfaringsmæssigt gennem de sid-

ste 11 år, har vist sig, at det er upraktisk at udsende samtlige opkrævninger

nogenlunde samtidig. Dertil kommer, at Søfartsstyrelsen vurderer, at det nu

er muligt at angive ikke alene en generel forfaldsdato for årlig afgift, men

også en generel betalingsdato.

Der er i dag indsat bestemmelser om betaling af årlig afgift i overensstem-

melse med ovenstående i kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar

2023 om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder

over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og op-

tagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Dan-

mark

gældende for skibe med hjemsted i Danmark. Den tilsvarende be-

kendtgørelse for skibe med hjemsted i Grønland

indeholder i dag ikke be-

stemmelser om årlig afgift, fordi sølovens bestemmelser om årlig afgift ikke

er sat i kraft i Grønland.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 526 af 7. juni 2006

om ændring af søloven og forskellige andre love, at lovens § 1 og § 2 ved

kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der

følger af de særlige grønlandske forhold.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/35

https://www.soefartsstyrelsen.dk/Media/638094824446164597/Be-

kendtg%C3%B8relse%20for%20Gr%C3%B8nland%20om%20reistre-

ring%20af%20skibe.pdf

Side 27/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

De ændringer i lov nr. 526 af 7. juni 2006 til søloven, som skal sættes i kraft

for Grønland blev, på nær ændringen i lovens § 1, nr. 25, som vedrører ind-

sættelsen af sølovens § 47, stk. 4-8, sat i kraft ved kongelig anordning nr.

782 af 6. juni 2018 og kongelig anordning nr. 30 af 13. januar 2023.

Ændringen til sølovens § 47 skal også sættes i kraft for Grønland. Det fore-

slås, at § 6, stk. 2, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 ændres således, at loven kan

sættes i kraft for Grønland, med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger, på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2, 3. pkt.,

at sølovens § 47, stk. 4-8, kan sættes i kraft

for Grønland.

Formålet med ændringen er alene at kunne sætte sølovens § 47, stk. 4-8, i

kraft for Grønland.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om

ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love

og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab, som ændret ved

lov nr. 1773 af 28. december 2023, at §§ 1-5 ved kongelig anordning helt

eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

De ændringer i lov nr. 493 af 12. maj 2010 til lov om sikkerhed til søs, som

skal sættes i kraft for Grønland blev, på nær ændringerne i lovens § 1, nr. 5,

8 og 16, som vedrører bestemmelser relateret til lov om søfarendes ansæt-

telsesforhold m.v., sat i kraft ved kongelig anordning nr. 71 af 29. januar

2013.

Ændringerne som er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

skal også sættes i kraft for Grønland. Det foreslås, at § 9, stk. 3, i lov nr. 493

af 12. maj 2010 ændres således, at loven kan sættes i kraft for Grønland,

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, på forskellige tids-

punkter.

Side 28/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslås

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

at ændringer til § 3 og § 14 samt indsættelsen

af § 20 b i lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Grønland.

Formålet med ændringen er alene at kunne sætte disse bestemmelser, som

er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. i kraft for Grøn-

land.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2025.

Med ikrafttræden i februar 2025 kan lovændringerne implementeres, så de

får virkning for de årlige afgifter allerede i 2025, idet disse forfalder 1.

marts, jf.

§ 15 b, stk. 4.

Til § 5

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr.1, ved kongelig anordning helt eller

delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Søloven er fortsat et rigsanliggende for både Færøerne og Grønland, og for-

slaget til ændringer i søloven vil derfor ved kongelige anordninger kunne

sættes i kraft der med de fornødne tilpasninger. Dog er skibsregistrering et

hjemmestyreanliggende på Færøerne, og lovforslaget vil derfor ikke kunne

sættes i kraft for Færøerne.

Lov om Dansk Internationalt Skibsregister er et færøsk særanliggende,

hvorimod området ikke er overtaget af Grønland. Den gældende lov om

Dansk Internationalt Skibsregister er ikke sat i kraft for Grønland. Skibe

hjemmehørende i Grønland kan derfor i dag ikke registreres i Dansk Inter-

nationalt Skibsregister. Såfremt loven sættes i kraft for Grønland, vil denne

ændring også kunne sættes i kraft.

Side 29/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1013 af 29. juni 2023, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni

2006 og § 1 i lov nr. 249 af 21.

marts 2012, foretages følgende

ændringer:

§ 15 a

Ejere af skibe, der er optaget i

skibsregisteret og fartøjsfortegnel-

sen, skal betale en årlig afgift for

hvert skib, der er registreret.

§ 15 a

affattes således:

»§ 15 a.

Registrerede ejere og no-

terede befragtere af skibe, der er

optaget i skibsregisteret og, herun-

der fartøjsfortegnelsen, skal betale

en årlig afgift for hvert skib, der er

registreret.

Stk. 2. Den årlige afgift beregnes på

grundlag af skibets bruttotonnage i

følgende tonnagespænd:

1.For skibe med en bruttotonnage

under 30 udgør den årlige afgift

1.025 kr.

2.For skibe med en bruttotonnage

mellem 30 og 500 udgør den årlige

afgift 3.075 kr.

3.For skibe med en bruttotonnage

på 500 eller derover udgør den år-

lige afgift 9.225 kr.

Stk. 3. For skibe, der alene er regi-

streret med en målt bruttoregister-

ton-nage, fastsættes afgiften efter

stk. 2, på baggrund af skibets brut-

toregister-tonnage.

Stk. 2. For skibe med en bruttoton-

nage under 20 udgør den årlige af-

gift 800 kr., jf. dog stk. 10.

Stk. 3. For skibe med en bruttoton-

nage mellem 20 og 500 udgør den

årlige afgift 1.600 kr., jf. dog stk.

10.

Side 30/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 4. For skibe med en bruttoton- Stk. 4. For skibe, som hverken er

nage på 500 eller derover udgør den registreret med en bruttotonnage el-

årlige afgift 2.400 kr.

ler en bruttoregistertonnage fast-

sættes den årlige afgift som for

skibe med en bruttotonnage under

30, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. For skibe, der alene har en Stk. 5. Skibe, optaget på Skibsbeva-

målt bruttoregistertonnage, fastsæt-

ringsfondens oversigt ”Skibe med

tes afgiften efter stk. 2-4 og 10 på

bevaringsstatus”, er fritaget for be-

baggrund af skibets bruttoregister- taling af årlige afgifter, så længe

tonnage.

skibet står på fondens liste.

Stk. 6. For skibe, der hverken har en Stk. 6. Ejere af skibe, der har været

målt bruttotonnage eller en målt anvendt som passagerskibe i en hel

bruttoregistertonnage, udgør afgif- afgiftsperiode, og som besejler fær-

ten 800 kr.

geruter, der er omfattet af ordnin-

gen i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner §

21 b, kan anmode Skibsregistret om

refusion af årlig afgift for disse

skibe. Sammen med anmodningen

sendes dokumentation for skibets

sejlads omfattet af udligningsord-

ningen.

Stk. 7. For skibe hjemmehørende i Stk. 7. For skibe hjemmehørende i

Grønland, der ejes af personer, der Grønland, der ejes af en person, der

har bopæl i Grønland, eller af sel- har bopæl i Grønland, eller af sel-

skaber el.lign., der har hjemsted i skaber el.lign., der har hjemsted i

Grønland, finder stk. 1-6 og 10 ikke Grønland, finder stk. 1-5 ikke an-

anvendelse.

vendelse.

Stk. 8. For skibe, der i medfør af § Stk. 8. For skibe, der i medfør af §

24 på grundlag af en bareboat- 24 på grundlag af en bareboat-

befragtningsaftale er optaget i et befragtningsaftale er optaget i et

udenlandsk skibsregister og midler- udenlandsk skibsregister og midler-

tidigt fører et andet nationalitetsflag tidigt fører et andet nationalitets-

end det danske, finder stk. 1-6 og flag end det danske, finder stk. 1-6

10 ikke anvendelse.

ikke anvendelse.

Stk. 9. Skibe, der af Skibsbeva- Stk. 9. De årlige afgifter efter stk.

ringsfonden er erklæret bevarings- 2 pris- og lønreguleres højst en

værdige gennem udstedelse af be- gang årligt med den af Finansmini-

Side 31/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

varingsværdighedserklæring, frita- steriet fastsatte sats for det gene-

ges for betaling af årlige afgifter ef- relle pris- og lønindeks. Det heref-

ter denne paragraf.

ter fremkomne beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb. Erhvervsmi-

nisteren bekendtgør, når regulering

skal finde sted.«.

Stk. 10. For handelsskibe og fiske-

skibe med en bruttotonnage under

30 udgør den årlige afgift 300 kr.

§ 15 b

§ 15 b affattes således:

Den registrerede ejer af skibet er »§

15 b.

Registrerede ejere eller no-

forpligtet til at indbetale den skyl- terede befragtere af skibe, er for-

dige afgift til Søfartsstyrelsen.

pligtede til at betale forfalden årlig

afgift til Søfartsstyrelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2. Ejes skibet af partredere,

Stk. 2.

Ejes skibe af partredere,

hæfter partrederne solidarisk for af- hæfter partrederne solidarisk for af-

giftens betaling. Ejes skibet af kom- giftens betaling. Ejes skibe af kom-

manditselskaber, interessentskaber, manditselskaber, interessentskaber,

interessentskabslignende samejer interessentskabslignende samejer

m.v., hæfter de ansvarlige deltagere m.v., hæfter de ansvarlige deltagere

eller ejere solidarisk for afgiftens eller ejere solidarisk for afgiftens

betaling.

Stk. 3. Er skibet registreret på bag-

Stk. 3.Årlig

afgift forfalder hvert

grund af en bareboatbefragtnings- år den 1. marts og dækker perioden

aftale, påhviler afgiften den regi- fra den 1. marts det pågældende år

strerede bareboatbefragter i registe- til den sidste dag i februar det efter-

ret.

følgende år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Den årlige afgift forfalder til

Stk. 4.

For skibe, som optages i

betaling hvert år den 1. marts og dansk register eller ændrer anven-

dækker perioden fra den 1. marts delse eller opnår status som beva-

det pågældende år til den sidste dag ringsværdigt mellem den 1. marts

i februar det efterfølgende år.

og inden udgangen af februar det

følgende år, forfalder en forholds-

mæssig afgift for de hele måneder,

skibet er registreret indtil den først-

kommende 1. marts.

Stk. 5. Slettes et skib, der er betalt

Stk. 5.

Udslettes et skib fra dansk

afgift for, fra registeret inden den register eller opnår status som be-

31. august, vil Søfartsstyrelsen efter varingsværdigt inden den 1. marts i

forudgående ansøgning refundere

Side 32/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

halvdelen af den betalte afgift for

det pågældende år. Ansøgning om

refusion skal være Søfartsstyrelsen

i hænde senest ved udgangen af det

år, hvor skibet er slettet.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om betalingsmåden,

frister for indbetaling, erindrings-

skrivelser, gebyrer og renter samt

regler om, at Søfartsstyrelsen kan

eftergive eller frafalde krav på be-

taling af den årlige afgift.

en afgiftsperiode tilbagebetaler Sø-

fartsstyrelsen indbetalt afgift for de

hele måneder efter udslettelsestids-

punktet og indtil den 1. marts i det

følgende afgiftsår.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om tidspunkt for

betaling, betalingsmåden, frister for

indbetaling, frister for tilbagebeta-

ling, erindringsskrivelser, gebyrer

og renter samt regler om, at Søfarts-

styrelsen kan eftergive eller fra-

falde krav på betaling af den årlige

afgift.«.

§ 6.

---

Stk. 2.

Lovens § 1 og § 2 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft

for Grønland med de ændringer,

der følger af de særlige grønland-

ske forhold. Lovens § 1, nr. 28,

kan sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som følger af

de særlige færøske forhold.

§2

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om

ændring af søloven og forskellige

andre love (Digital skibsregistre-

ring, pant, udlæg m.v. i fiskeriret-

tigheder, fordeling af bjærgeløn og

skibes hjemsted) foretages føl-

gende ændring:

§ 6, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Bestemmelserne kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.«

§3

I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om

ændring af lov om sikkerhed til søs,

sømandsloven og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om

Side 33/34

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 288: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændring søloven (Justering af årlig afgift for skibe), fra erhvervsministeren

UDKAST

forhyring af skibsmandskab (Gen-

nemførelse af konventionen om sø-

farendes arbejdsforhold, moderni-

sering af bestemmelser om tilsyn,

forbud mod spiritussejlads i grøn-

landsk farvand m.v.), som ændret

ved lov nr. 1773 af 28. december

2023, foretages følgende ændring:

§ 9.

---

Stk. 3.

§§ 1, 3, 4 og 5 kan ved kon-

gelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

§ 9, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestemmelserne kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.«

Side 34/34