ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 285
Offentligt

Betalingsrapport 2024

September

2024

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

Betalingsrapport 2024

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN

978-87-7029-835-3

September

2024

Betalingsrapporten er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

Indhold

Kapitel 1

Resumé.................................................................................................................................................5

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Danskernes brug af betalingsløsninger ....................................................................................... 5

Styrelsens håndhævelse af betalingsloven siden 2022 ........................................................ 8

Undersøgelse af betalingsmarked ............................................................................................... 10

Ny EU-regulering på vej ................................................................................................................... 13

Indledning ............................................................................................................................................... 15

Centrale aktører i et kortsystem .................................................................................................. 15

Betalingsinstrumenter ...................................................................................................................... 16

Mobile betalingsløsninger ............................................................................................................... 17

Gebyrstruktur i et firepartssystem ............................................................................................. 17

Tosidet marked .................................................................................................................................... 18

Kapitel 2

Introduktion til betalingskort og kortsystemer ................................................................ 15

Kapitel 3

Regulering af nationale kortsystemer .................................................................................. 20

3.1 Indledning ............................................................................................................................................... 20

3.2 Regulering af Dankort i fysisk handel ........................................................................................ 20

3.3 Undersøgelse af omkostninger ved drift af Dankort-systemet i fysisk handel i

2022 21

3.4 Dankort-indløsningsgebyr i onlinehandlen ............................................................................ 23

4.1 Indledning ............................................................................................................................................... 26

4.2 Påbud og indskærpelser til pengeinstitutter vedrørende betalingsinstitutters

adgang til betalingskontotjenester.......................................................................................................... 26

4.3 Påbud til virksomheder for at overtræde ”frit valg”-reglerne i

interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6 ................................................................................... 28

4.4 Påbud til pengeinstitutter vedrørende urimeligt høje avancer for valutatillæg .... 28

4.5 Virksomheders opkrævning af betalingskortgebyrer ........................................................ 28

4.6 Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og

interbankgebyrforordningen ..................................................................................................................... 29

4.7 Analyser, undersøgelser og vejledninger ................................................................................. 30

4.8 Internationalt samarbejde .............................................................................................................. 33

4.9 Verserende retssager......................................................................................................................... 34

4.10 Afsluttede retssager ........................................................................................................................ 35

Kapitel 5

Forbrugerundersøgelse om valg af betalingsløsninger.................................................. 36

Kapitel 4

Tilsynsaktiviteter.......................................................................................................................... 26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Bilag 1

Statistik ............................................................................................................................................. 48

Indledning ............................................................................................................................................... 36

Forbrugernes brug af forskellige betalingsløsninger ......................................................... 37

Forklaring på brug/ikke brug af digitale betalingsløsninger.......................................... 41

Anvendelse af flere betalingsinstrumenter ............................................................................. 42

Valg af digitale betalingsløsninger fordelt på alder............................................................. 44

Anvendelse af betalingskort i Apple Pay og Google Pay.................................................... 46

Udstedte betalingskort ..................................................................................................................... 49

Transaktioner med udstedte betalingskort i Danmark ..................................................... 51

Grænseoverskridende transaktioner med betalingskort ................................................. 55

Misbrug med udstedte betalingskort ......................................................................................... 60

Oversigt over Apple Pay og Google Pay .................................................................................... 63

Figurer over Dankorts andel af transaktioner ....................................................................... 64

Bilag 2

Regler på betalingsområdet...................................................................................................... 67

Regulering ........................................................................................................................................................... 67

Lov om betalinger............................................................................................................................................ 67

EU-regulering .................................................................................................................................................... 77

Bekendtgørelser ............................................................................................................................................... 83

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 5

BETALINGSRAPPORT 2024

Kapitel 1

Resumé

Danske forbrugere og virksomheders køb af varer og tjenesteydelser foregår i stor udstræk-

ning med betalingskort og andre betalingsløsninger. Det er derfor afgørende, at betalingsmar-

kedet er velfungerende.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder hvert andet år en rapport, der beskriver reg-

lerne og udviklingen på betalingsområdet. Baggrunden for rapporten er betalingslovens § 145,

stk. 10, hvoraf det fremgår, at erhvervsministeren hvert andet år afgiver en rapport om forhol-

dene på betalingskortmarkedet til Folketinget, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud-

arbejder rapporten.

Udvikling i antal transaktioner med co-bagdede og internationale betalingskort

Der har været et betydelig fald i antallet af transaktioner i danske forretninger med co-badgede

Dankort (dvs. Visa/Dankort eller Mastercard Dankort),

jf. figur 1.1a.

Det co-badgede kort udgør

dog stadig det klart meste benyttede kort, da kortet står for tre ud af fem transaktioner i Dan-

mark 2023. De rene internationale korts andel af de samlede antal transaktioner har derimod

været stigende de senere år, og de står nu for ca. to ud af fem transaktioner.

1.1

Danskernes brug af betalingsløsninger

Figur 1.1

Transaktioner i Danmark

(a) Andel af samlede transaktioner i Danmark efter korttype

(b) Andel af samlede transaktioner med Dankort og internatio-

nale kort

Note:

Co-badgede Dankort er Visa/Dankort eller Mastercard Dankort. I Danmarks

Nationalbanks statistik omtales co-badgede Dankort som ”co-brandede Dankort”.

Hvert år summerer til 100 pct. Internationale kort dækker både over internatio-

nale debetkort og internationale kreditkort.

Anm.:

Eksklusive kontanthævninger.

Kilde: Danmarks Nationalbanks Statistikbank, tabel DNBSUK (februar 2024), og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.

Anm.:

Eksklusive kontanthævninger og selvbetjening.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger på baggrund af oplys-

ninger fra Nationalbankens statistik, tabel DNBSTS, og data leveret af Nets.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 RESUMÉ

Fald i andel Dankort-transaktioner

Stigningen i andelen af internationale betalingskort har været medvirkende til, at der har været

et fald i antal transaktioner med Dankort i Danmark de senere år. Dankort-transaktioner ud-

gjorde knap halvdelen af transaktionerne i 2023, mens de udgjorde næsten 7 ud af 10 transak-

tioner i 2019,

jf. figur 1.1b.

Faldet i andelen af Dankort-transaktioner skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det fortsat kun

er Danske Bank, der giver mulighed for, at brugere af Apple Pay kan betale med Dankort. De

fleste forbrugere betaler derfor med et internationalt kort, når de bruger Apple Pay. Desuden

har det betydning, at pengeinstitutterne har udstedt relativ flere internationale debetkort ift.

co-badgede Dankort.

Dankortets faldende markedsandel skal således bl.a. ses i lyset af, at de digitale løsninger an-

vendes i stigende grad, og at Dankort ikke aktuelt i fuldt omfang indgår i wallet-løsningerne. Det

sidstnævnte kan bl.a. afspejle usikkerhed om regelgrundlaget. Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen har derfor offentliggjort en vejledning om interbankgebyrforordningens artikel 8 til Visa,

Nets og de danske pengeinstitutter med henblik på at sikre, at der fortsat er gode muligheder

for at bruge co-badgede kort i wallet-løsningerne. Styrelsens vejledning handler om reglerne

om ”frit valg af betalingsvaremærke” i den fysiske handel.

Stigning i antal udstedte betalingskort i Danmark

I 2022 og 2023 blev der udstedt flere kort end i de foregående år. Det er de internationale be-

talingskort, der står bag stigningen. Hvad angår de øvrige kort, herunder Dankort, co-bagede

kort og internationale kreditkort, var der derimod et fald fra 2022 til 2023.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har spurgt i alt 44 danske pengeinstitutter om, hvilke be-

talingskort de tilbyder i Apple Pay og Google Pay. Af de 36 pengeinstitutter der har svaret på

spørgsmålet, er det pr. medio april 2024 kun Danske Bank, der giver mulighed for betalinger

med Dankort-delen af Visa/Dankort gennem Apple Pay. Ingen pengeinstitutter giver mulighed

for betaling med Dankort gennem Google Pay. Dog har flere pengeinstitutter indikeret overfor

styrelsen, at de arbejder på at integrere Dankort i wallet-løsningerne frem mod 2025.

Det rene Dankort udgjorde blot 2,6 pct. af det samlede antal udstedte kort i 2023. Det skal ses i

lyset af, at det især er det co-badgede dankort som efterspørges, idet Dankort kun kan bruges i

Danmark, mens det internationale kort kan bruges i udlandet. Knap 50 pct. af de udstedte kort

er således co-badgede Dankort. De internationale debetkort udgjorde lidt over en tredjedel af

de udstedte kort, mens de internationale kreditkort udgjorde knap 17 pct.

Forbrugerundersøgelse om brug af betalingsløsninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i december 2023 gennemført en spørgeskemaunder-

søgelse blandt mere end 2.000 forbrugere om deres anvendelse af betalingsmidler, når de køber

ind i fysiske forretninger og på nettet.

__________________

Pressemeddelelse herom kan findes på styrelsens hjemmeside:

https://kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2024/20240503-ny-

vejledning-frit-valg-af-betalingsvaremaerke-i-fysisk-handel/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 7

BETALINGSRAPPORT 2024

Undersøgelsen viser, at de digitale betalingsløsninger (MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Pay-

Pal og betalingsapps tilhørende forretningen) for mange forbrugere udgør et reelt alternativ til

de traditionelle, fysiske betalingskort. Omkring 80 pct. af forbrugerne svarer, at de har brugt en

digital løsning på nettet mindst én gang i løbet af året.

Samlet set er det fysiske betalingskort dog fortsat den hyppigst anvendte betalingsform blandt

forbrugerne i den fysiske forretning. Samlet svarede næsten tre ud af fire forbrugere, at de be-

nyttede et betalingskort sidste gang de handlede i en fysisk forretning, mens lidt mere end én

ud af fire svarede, at de benyttede en digital betalingsløsning.

Den hyppigste anvendte betalingsform i den sidst gennemførte handel i en

fysisk forretning

var

med Visa/Dankort, mens den næst mest benyttede betalingsform var Apple Pay. I den fysiske

handel er det derfor fortsat de fysiske betalingskort, som er det mest udbredte betalingsmiddel.

Ved handel på

nettet

er billedet lidt anderles. Her var det således MobilePay, der var det hyp-

pigst anvendte betalingsmiddel i undersøgelsen. Lidt under hver anden svarede, at de ved se-

neste køb betalte med MobilePay på nettet,

jf. figur 1.2.

Figur 1.2

Hvilken betalingsløsning brugte forbrugeren ved det seneste køb efter salgska-

nal

Note:

Figuren er baseret på svarene på to spørgsmål:

Anm.:

Kilde:

Styrelsen har spurgt forbrugerne, om de har købt varer eller serviceydelser på nettet i 2023, hvorfor antallet af besva-

relser i henholdsvis fysiske forretninger og på nettet ikke er ens. Ca. 6 pct. svarede, at de ikke havde handlet på nettet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerundersøgelse, december 2023

Tænk tilbage på sidste gang du handlede på nettet. Hvilken betalingsløsning brugte du?

(Antal besvarelser: 1921)

Tænk tilbage på sidste gang du handlede i en fysisk forretning. Hvilken betalingsløsning brugte du?

(Antal besvarelser: 2034)

Digitale betalingsløsninger er således mere udbredt på nettet end i den fysiske handel. Næsten

6 ud af 10 forbrugerne svarede, at de havde benyttet en digital betalingsløsning på nettet, mens

de resterende havde benyttet et betalingskort ved seneste køb.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 8

KAPITEL 1 RESUMÉ

Forbrugerne, der anvender digitale løsninger i den fysiske handel, angiver som den primære

forklaring, at de er hurtige og nemme at anvende. Forbrugerne, der benytter fysiske betalings-

kort svarer derimod typisk, at de er vant til at bruge det fysiske betalingskort.

Næsten alle forbrugerne har svaret, at de benytter flere betalingsløsninger. Omkring hver tredje

forbruger anvender forskellige betalingsløsninger til forskellige formål. Der er også ganske

mange, der har flere løsninger for at sikre, at de har en anden løsning i baghånden, hvis deres

foretrukne løsning ikke kan benyttes.

De digitale betalingsløsninger er især populære hos de 18-24-årige. I denne gruppe var det lidt

over halvdelen, som svarede, at de benyttede de digitale betalingsløsninger ved det seneste køb

i den fysiske handel. For de 65-74-årige svarede de færreste (kun 13 pct.), at de benyttede digi-

tale betalingsløsninger ved seneste køb i en fysisk forretning.

Misbrug er faldet over årene og udgør fortsat en lille andel af den samlede transaktionsværdi

(1,7 promille i 2023). Den andel af transaktionerne, som er ramt af misbrug er også meget lille

(godt 0,5 promille i 2023). Antallet af transaktioner med misbrug steg dog med knap 12 pct. fra

2022 til 2023 (og ca. 31 pct. i værdi). Der foregik mest misbrug på nettet og herefter i forretnin-

ger. Værdien af misbruget er også størst på nettet og herefter ved kontantautomater.

1.2

Styrelsens håndhævelse af betalingsloven siden 2022

De fleste transaktioner – omkring to tredjedele - foregår fortsat i fysiske forretninger, mens om-

kring 20 pct. af handlen foregår på nettet. Endelig sker en ganske stor del af handlen (ca. 13 pct.)

i såkaldte selvbetjeningsløsninger, som har vundet stigende udbredelse i den fysiske handel.

Transaktioner på disse selvbetjeningsløsninger kategoriseres i statistikken som betalinger på

nettet, selv om de altså foregår i fysiske butikker. Værdien af transaktionerne er fortsat størst i

den fysiske handel (foruden selvbetjeningsløsninger), idet denne andel udgør knap 57 pct.

Statistik om brug og misbrug af betalingskort

Værdien og antallet af transaktioner med betalingskort og digitale løsninger var i 2023 på

samme niveau som i 2022.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2023 en undersøgelse af omkostningerne i

2022 ved driften af Dankort-systemet i den fysiske handel. Styrelsen traf afgørelse om, at de

relevante omkostninger til driften udgjorde 315,2 mio. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på

Fysiske forretningers betaling for at tage imod Dankort

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har håndhævet reglerne om nationale betalingskort, hvis

anvendelse omfatter en væsentlig del af det samlede antal transaktioner i Danmark. Dankort er,

i dag, det eneste betalingskort, som falder under denne definition. Reglerne indebærer bl.a., at

fysiske forretningers maksimale betaling til kortindløsere, dvs. Nets, for indløsning af kunder-

nes betalinger med Dankort, fastsættes på baggrund af en omkostningsundersøgelse, som sty-

relsen foretager hvert andet år.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden den seneste betalingsrapport gennemført en

række håndhævelsessager, udarbejdet analyser, givet vejledning i en række spørgsmål og har

haft dialog med aktører på betalingsområdet samt håndteret ankesager ved Konkurrenceanke-

nævnet og domstole.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 9

BETALINGSRAPPORT 2024

123,1 mio. kr. eller 27,8 pct. i forhold til 2020, hvor omkostningerne blev opgjort til 436,4 mio.

kr.

Styrelsen har som noget nyt medtaget driftsomkostninger til mobile betalingsløsninger, hvor

Dankort anvendes, fx Apple Pay, i opgørelsen af de relevante omkostninger til driften af Dan-

kort.

Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af Dankort-systemet er således faldet

betydeligt i 2022. Det tilskrives især, at enhedsomkostningerne pr. transaktion og kort er fal-

det, samt at der har været færre Dankort-transaktioner i fysisk handel.

Forbud mod opkrævning af gebyr hos forbrugerne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget 56 henvendelser vedrørende opkrævning af

gebyrer for anvendelsen af betalingskort i 2022 og 2023. Styrelsen har i 10 af disse sager ud-

stedt påbud til virksomheden om at ophøre med at opkræve gebyrer i strid med betalingslovens

§ 121, stk. 3. Antal udstedte påbud i 2020-2021 er faldet fra 19 til 10 i perioden 2022-2023.

Faldet skyldes blandt andet, at flere henvendelser er blevet afsluttet med generel vejledning om

reglerne i betalingsloven.

Betalingsinstitutters adgang til pengeinstitutter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører også tilsyn med betalingslovens § 63, der forpligter

pengeinstitutter til at give betalingsinstitutter adgang til betalingskontotjenester på objektive,

ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Målet med bestemmelsen er at styrke konkur-

rencen på betalingsmarkedet.

De lavere omkostninger ved driften af Dankort-systemet trækker isoleret set i retning af, at pri-

sen på indløsning af Dankort skulle falde. Nets har imidlertid meldt ud, at priserne sættes op.

Denne stigning kan være forårsaget af, at Nets tidligere har opkrævet for lidt i forhold til det

fastsatte indtægtsloft, og/eller det kan skyldes en forventning om færre Dankort-transaktioner

i de kommende år. Ifølge bekendtgørelsen har Nets mulighed for at kompensere for tidligere

underopkrævninger ved at hæve priserne. Desuden vil en forventning om færre transaktioner

isoleret set lede til en højere pris pr. transaktion for at nå indtægtsloftet.

Strafferetlig forfølgelse af overtrædelser af betalingsloven

Som følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn med betalingsloven er to virksomhe-

der blevet politianmeldt i løbet af de seneste to år. Virksomhederne er blevet anmeldt med hen-

blik på, at de bliver pålagt bødestraf for overtrædelser af betalingsloven, herunder betalingslo-

vens § 63, stk. 1, og § 121, stk. 3. Den ene virksomhed (pengeinstitut) overtrådte betalingslovens

§ 63, stk. 1, idet pengeinstituttet afviste at give et betalingsinstitut adgang til pengeinstituttets

betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår. Den anden

virksomhed blev anmeldt som følge af, at denne forsat opkrævede gebyrer af sine kunders

__________________

Konkurrencerådet har siden sidste rapport truffet afgørelse om, at Sydbank ikke har efterkom-

met rådets påbud af 23. juni 2021. Rådet har samtidig afgjort, at Sydbanks afslag til en agent for

et betalingsinstitut af henholdsvis den 28. januar 2022 og den 21. februar 2022 ikke er i over-

ensstemmelse med betalingslovens § 63, stk. 1.

Se også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 26. januar 2024: https://kfst.dk/afgoerelser-ruling/betalings-

kort/afgoerelser/2024/20240126-omkostningsundersoegelse-af-dankort-i-2023/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 10

KAPITEL 1 RESUMÉ

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en undersøgelse af betalingsmarkedet i

2023 og 2024. En del af undersøgelsen fokuserede på betalingskort og gebyrer mellem mar-

kedsaktører inden for betalingskortsystemer.

Konkurrencerådet har tidligere afgjort, at Arbejdernes Landsbank ulovligt har opsagt betalings-

instituttet Clearhaus som kunde, og at dele af bankens vilkår var i strid med betalingsloven.

Arbejdernes Landsbank overtrådte således betalingslovens § 63, stk. 1, ved den 3. november

2021 at opsige Clearhaus’ kundeforhold med pengeinstituttet. Konkurrencerådet besluttede at

anmelde overtrædelserne til NSK med henblik på bødestraf. Dette har resulteret i en bøde til

Arbejdernes Landsbank på 2 mio. kr.

1.3

Undersøgelse af betalingsmarked

betaling med betalingskort i strid med betalingslovens § 121, stk. 3. I skrivende stund verserer

sagerne fortsat.

Aktive betalingsmodtagere kan spare penge

Kortindløsere sikrer, at betalingsmodtagere, fx forretninger, får indløst korttransaktioner og

dermed, at betalingen for de produkter, de sælger, når frem til deres respektive bankkonti. Be-

talingsmodtagere betaler kortindløsningsgebyrer for dette.

Der er flere indløsere af internationale betalingskort i Danmark. Undersøgelsen viser, at der kan

være relativt store besparelser for betalingsmodtagerne ved køb af kortindløsning hos nogle

udbydere frem for andre, når man kigger på kortindløsningsgebyret isoleret set. En betalings-

modtager kan spare godt 40 pct. på kortindløsningsgebyret ved at vælge den billigste kortind-

løser frem for den dyreste. Betalingsmodtagere kan således opnå lavere kortindløsningsgeby-

rer på transaktioner foretaget med internationale kort, fx VISA og Mastercard, ved at afsøge

markedet for kortindløsning og indhente tilbud fra flere kortindløsere.

Der er derimod én indløser af Dankort i dag. Undersøgelsen viser, at indløsningsgebyret er la-

vere for Dankort end for de internationale debetkort, Visa og Mastercard, for gennemsnitlige

transaktioner foretaget i fysisk handel og e-handel. Dankort er underlagt omkostningsregule-

ring i fysisk handel. Undersøgelsens resultater er baseret på en stikprøve. Styrelsen har indhen-

tet oplysninger fra kortindløsere, der samlede stod for 60-85 pct. værdien af indenlandske

transaktioner foretaget internationale kort.

Betalingsmodtagere har mulighed for at indgå aftale om kortindløsning med flere indløsere, og

er således ikke bundet af at vælge den samme kortindløser til indløsning af transaktioner med

fx Dankort, VISA og Mastercard.

Undersøgelsen afdækker yderligere, at der er relativt stor forskel i indløsningsgebyrer, som be-

talingsmodtagere betaler hos den samme indløser. De mindste betalingsmodtagere betaler

langt mere end de største, jf.

figur 1.3.

Disse prisforskelle synes umiddelbart ikke at kunne for-

klares med forskelle på de produkter, som de små og store betalingsmodtagere køber, idet den

basale tjeneste, kortindløsning, er den samme.

__________________

I præsentationen af de efterfølgende resultater tages det afsæt i beregnede gennemsnitlige indløsningsgebyrer for en inden-

gen til salgskanal, dvs. om transaktionen er initieret i en fysisk forretning, i e-handlen mv. eller i et selvbetjeningsmiljø

landsk transaktion foretaget med et dansk-udstedt VISA eller Mastercard debetkort udstedt til privatkunder, uden hensynta-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 11

BETALINGSRAPPORT 2024

Figur 1.3

De allermindste betalingsmodtagere betaler gennemsnitligt mest for indløs-

ning af indenlandske transaktioner med internationale kort

Note:

Betalingsmodtagere er rubriceret efter kortomsætning med internationale kort:

Mikro & mindre betalingsmodtagere:

Små betalingsmodtagere:

Mellemstore betalingsmodtagere:

Store betalingsmodtagere:

mellem 50-100 mio. kr.

mindre end 5 mio. kr.

Årlig kortomsætning

mellem 5-50 mio. kr.

Anm:

Oplysninger er baseret på en stikprøve, hvor styrelsen har indhentet oplysninger fra en række kortindløsere i Dan-

mark. Deres samlede andel (målt i værdi) i udgjorde mellem 60 - 85 pct.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Af hensyn til fortrolighed har styrelsen beregnet et simpelt gennemsnit på tværs af kortindløsere for hver gruppe-

ringer af betalingsmodtagere og yderligere normeret, så det beregnede simple gennemsnit af indløsningsgebyret

Mikro & mindre

betalingsmodtagere er sat til 1 eller 100 pct.

større end 100 mio. kr.

Kilde:

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 12

KAPITEL 1 RESUMÉ

Fordelen ved en aftale baserede på individuelle, udspecificerede indløsningsgebyr er, at en så-

dan aftale tilbyder fuld gennemsigtighed i indløsningsgebyrets tre bestanddele, som er betaling

til hhv. indløser, kortudsteder og kortselskab En del af det samlede indløsningsgebyr, inter-

bankgebyret, tilfalder kortudsteder, fx et pengeinstitut, en anden del, scheme-gebyret, tilfalder

kortselskabet, typisk, Visa eller Mastercard , og den sidste del, indløser-gebyret beholder kort-

indløser, fx Nets, Worldline, Elavon, Adyen, Swedbank, Clearhaus eller Stripe til sig selv.

Større gennemsigtighed i aftaler om kortindløsning og gebyrer

Betalingsmodtagere indgår typisk i aftaler med kortindløsere, der er baseret på såkaldte grup-

perede indløsningsgebyrer , mens en mindre andel af aftalerne er baseret på individuelt, ud-

specificerede indløsningsgebyrer .

Langt de fleste forretninger, både de største og mindste betalingsmodtagere, har indløsningsaf-

taler, der er ugennemsigtige, da de baseres på grupperede indløsningsgebyrer. Dette er til trods

for, at interbankgebyrforordningen har til hensigt at øge gennemsigtigheden omkring indløs-

ningsgebyrer, jf. figur 1.4.

__________________

Grupperede indløsningsgebyrer kaldes også ”blended

Merchant Service Charges”.

Det koster i udgangspunkt ikke det samme

for en betalingsmodtager at få sin betaling (få indløst en korttransaktion), når kunderne betaler med kort. Prisen (indløs-

ningsgebyret) afhænger af flere dimensioner, fx hvilket kortmærke kunden betaler med, og om betalingskortet er et debet-

eller kreditkort. Betalingsmodtager kan i en kortindløsningsaftale, der er baseret på grupperede indløsningsgebyrer med

kortindløser aftale at gruppere nogle af disse dimensioner. Derved betaler betalingsmodtageren kortindløseren det samme

for at få indløst alle korttransaktioner, der falder inden for den afgrænsede gruppe, fx transaktioner med VISA debet eller

Mastercard debet udstedt til forbrugere uden skelen til salgskanal eller kortudsteder land.

Individuelle, udspecificerede indløsningsgebyr kaldes også ”unblended

Merchant Service Charges”

eller ”IC++-priser”. Når en

aftale om kortindløsning er baseret på individuelle, udspecificerede gebyrer, vil gebyrer, som kortindløser sender videre til

kortudsteder (IC, interbankgebyret) og til kortselskabet (+, scheme-gebyret) blive direkte overvæltet, dvs. til ”kostpris”, på

betalingsmodtageren, mens den sidste del (det sidste +, indløser-gebyret) beholder kortindløser til sig selv. Betalingsmodta-

geren vil opleve, at omkostninger til indløsning i højere grad varierer efter, hvilket kort kunderne benytter end med en kort-

indløsningsaftale, der er baseret på grupperede priser.

Nets (Dankort) opkræver p.t. ikke scheme-gebyr fra kortindløsere.

Interbankgebyrforordningen foreskriver, at betalingsmodtageren selv aktivt skal bede om det, hvis en aftale om kortindløs-

ning skal baseres på grupperede frem for individuelle, udspecificerede indløsningsgebyrer. Betalingsmodtageren skal faktisk

som udgangspunkt tilbydes en aftale, der er baseret på de gennemsigtige gebyrer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 13

BETALINGSRAPPORT 2024

Figur 1.4

Prismodel i aftaler om kortindløsning af internationale kortmærker slører

gennemsigtigheden i indløsningsgebyrer, efter betalingsmodtagers størrelse

Andel, pct.

100

Mikro & mindre

betalingsmodtagere

Små

betalingsmodtagere

Mellemstore

betalingsmodtagere

Store

Betali ngsmodtagere

Note:

Anm:

Om rubricering af betalingsmodtagere se note til figur 1.7

Indiv iduelle, udspeci fi cerede indløsningsgeby rer (IC++-priser)

Grupperede indløsningsgebyrer

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Oplysninger er baseret på en stikprøve, hvor styrelsen har indhentet oplysninger fra en række kortindløsere i Dan-

mark. Deres samlede sandel (målt i værdi) i udgjorde mellem 60 - 85 pct.

Store

betalingsmodtagere

(forretninger) har typisk flere ressourcer end små. De vil således

være i bedre stand til at analysere de udspecificerede gebyrer og sammenligne gebyrer på

tværs af kortmærker, typer af korttransaktioner mv., end de mindste betalingsmodtagere med

færre ressourcer. Alligevel har mindre end hver femte

store betalingsmodtager

indgået en ind-

løsningsaftale, der tilbyder gennemsigtighed.

Betalingsmodtagerne kan bruge gennemsigtighed til at forhandle skarpere priser hos fx kort-

indløsere.

En aftale baseret på individuelle, udspecificerede gebyrer indebærer derudover, at gebyrer til

kortudstedere og kortselskaber overvæltes direkte på betalingsmodtageren. Det betyder om-

vendt også at en eventuel ændring i fx et scheme-gebyr straks har effekt og ikke først, når en

eventuelt genforhandlet aftale eller aftale med ny kortindløser træder i kraft.

1.4

Ny EU-regulering på vej

EU-Kommissionen offentliggjorde den 28. juni 2023 sit forslag til revision af PSD2. Forslaget

præsenterer ændringer til EU’s lovgivning om betalingstjenester med særligt fokus på forbru-

gerbeskyttelse. Ifølge Kommissionen er ny regulering nødvendig for at følge med den hurtige

udviklinger på betalingsmarkedet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 14

KAPITEL 1 RESUMÉ

For Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får lovændringerne den betydning, at styrelsens til-

synsartikler løftes over i PSR.

Forslaget flytter en del af betalingstjenestereguleringen fra direktiv til forordning (PSR) med

henblik på at sikre mere harmoniseret lovgivning på betalingsområdet i EU samt ensartethed i

forhold til håndhævelsen. Forordningen vil være direkte anvendelig i EU, hvilket skal minimere

medlemsstaternes mulighed for forskellige fortolkninger.

Det nuværende direktiv skal i det nye forslag opdeles i to forskellige lovgivningsinstrumenter,

(i) et revideret betalingstjenestedirektiv (PSD3), og (ii) en betalingstjenesteforordning (PSR).

__________________

Se følgende link for Kommissionens forslag: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_3543

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 15

BETALINGSRAPPORT 2024

Kapitel 2

Introduktion til betalingskort og kortsystemer

Når forbrugere skal købe varer eller serviceydelser, tilbyder forretningerne ofte flere forskel-

lige betalingsmuligheder, som forbrugerne kan vælge mellem.

2.1

Indledning

Danske forbrugere vælger i høj grand at benytte et betalingskort, når de skal betale, enten di-

rekte eller gennem en mobilbetalingsløsning. I Danmark er Dankort, Visa og Mastercard de mest

udbredte betalingskort. Når forbrugeren vælger at betale med betalingskort eller mobilebeta-

lingsløsninger, sættes der gang i et sammenspil af processer for at gennemføre betalingen. Pen-

gene skal overføres fra forbrugerens konto til forretningens konto. Processen for dette er fast-

lagt i et net af aftaler mellem kortselskab, kortudsteder, kortindløser, betalingsmodtager og

kortholder. Aftalerne danner grundlag for det betalingssystem, der gør det muligt for aktørerne

på betalingskortområdets to sider at interagere, jf. afsnit 2.6.

De mest udbredte kortsystemer i Danmark er organiseret i et såkaldt firepartsystem, som om-

fatter fire centrale aktører samt kortselskabet. Navnet firepartsystem dækker over de fire cen-

trale aktører, der har det centrale ansvar for en betalingstransaktion. Det er kortholder, kort-

udsteder, kortindløser og betalingsmodtager. Selvom systemet kaldes et firepartsystem, kan

der også være andre aktører, som er med til at facilitere betalingen, for eksempel et kortselskab.

De centrale aktører der indgår i kortsystemet er følgende:

Kortselskab

Kortudsteder

Kortindløser

Betalingsmodtager

Kortholder

2.2

Centrale aktører i et kortsystem

Kortselskabet

ejer kortsystemet og de forbundne rettigheder. De mest kendte kortseleskaber i

Danmark er Visa, Mastercard og Nets. Nets ejer Dankort og Forbrugsforeningen. Kortselska-

berne opstiller de regler, som kortudstedere og -indløsere skal overholde for at være en del af

kortsystemet. Det kan fx være krav til sikkerhedsprocedurer.

Kortudsteder

udsteder betalingskort til kortholder. Kortudsteder køber en licens til at udstede

kortene fra kortselskaberne. Licensen giver tilladelse til at benytte kortselskabets kortsystem

og mærke. Kortudstedere er typisk pengeinstitutter, men de kan også være andre virksomheder

som fx et betalingsinstitut, kreditkortselskab, detailhandelskæder, tankstationer, flyselskaber

etc. Nogle kortudstedere udsteder kun kort, der kan benyttes i kortudstederens egen forretning.

Kortindløser

indløser betalinger på vegne af betalingsmodtager. Nets er den eneste indløser af

Dankort-transaktioner og den største kortindløser i Danmark. Der er en række andre virksom-

heder der også indløser betalingskort, herunder bl.a. Worldline/Bambora, Swedbank, Clear-

haus, Ayden, Elavon og Valitor.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 16

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BETALINGSKORT OG KORTSYSTEMER

Kortholder

er den som betalingskortet er udstedt til. Kortholder kan benytte kortet til at betale

for varer eller tjenester. Kortholder er typisk en almindelig forbruger, men det kan også være

ansatte i en virksomhed eller tilsvarende, der har fået udstedt et erhvervskort til brug for er-

hvervsrelaterede formål.

2.3

Betalingsinstrumenter

Forbrugere har i de fleste tilfælde mulighed for at vælge mellem flere forskellige betalingsme-

toder herunder kontanter, betalingskort, bankoverførsel og indbetalingskort. Disse metoder

har alle forskellige karakteristika og reguleres på forskellig vis.

Figur 2.1

Oversigt over de forskellige korttyper

Betalingsmodtager

er den part, som modtager betalingen. Det vil typisk være forretninger

både i den fysiske handel og på nettet, men det kan også være læger, offentlige myndigheder og

andre institutioner. Betalingsmodtager indgår en aftale med indløser, så forretningen mv. kan

modtage kortbetalinger.

Der er findes flere forskellige typer of betalingskort. Et kort kan være debet eller kredit, forud-

betalt eller efterbetalt, og kortet kan være nationalt, internationalt eller udenlandsk, jf. figur 2.1.

Anm.:

Disse forskellige typer af kort reguleres på forskelligvis jf. beskrivelse i kapitel 2 og 3, samt bilag 2.

Betales med

debetkort,

hæves beløbet fra kortholders konto, umiddelbart efter betalingen er

foregået, og senest næste bankdag. Betales der omvendt med et

kreditkort,

vil der gå et bestemt

stykke tid, før beløbet bliver hævet eller krævet inddækket på kortholders konto (dvs. korthol-

der får kredit). Tidsrummet bestemmes i aftalen mellem kortholder og kortudsteder. Nogle

kortselskaber tilbyder både debet- og kreditkort, mens andre kun tilbyder den ene. Visa og Ma-

stercard kan fx fås som enten debet eller kreditkort, mens Dankort altid er et debetkort, og kort

som forbrugsforeningen, Diners Club og American Express udbydes som kreditkort.

Forud- og efterbetalte kort

er betalingskort. der typisk er begrænset ved, hvordan de kan benyt-

tes. Eksempelvis er gavekort forudbetalt, og de kan benyttes til at betale i den forretning eller

tilsvarende, der har udstedt kortet. Der findes også forudbetalte kort, der kan benyttes på alle

de steder, hvor kortholder ellers kunne benytte et andet helt almindeligt betalingskort. Et godt

eksempel på efterbetalte kort er et kontokort til fx benzinstationer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 17

BETALINGSRAPPORT 2024

Nationale betalingskort

er kort, der kun kan benyttes det land, hvor de er udstedt. I Danmark er

der for eksempel Dankort og Forbrugsforeningens kort, der kun kan benyttes i Danmark.

Inter-

nationale betalingskort

er kort der er udstedt af danske udstedere med en licens fra et interna-

tionalt kortstelskab. Disse kort kan benyttes både i Danmark og i udlandet. Et eksempel på et

internationalt kort er et Visa eller Mastercard udstedt af fx et dansk pengeinstitut.

Udenlandske

betalingskort

er betalingskort, der er udstedt af udenlandske kortudstedere. Kortet kan være

udstedt med licens fra enten internationale eller nationale kortselskaber.

Mobile betalingsløsninger er blevet mere og mere almindelige de seneste år. De mest kendte

løsninger, der benyttes i Danmark, er MobilePay, Apple Pay, Google Pay og PayPal. Disse løsnin-

ger benyttes gennem apps, hvor brugeren kan tilknytte et eller flere betalingskort eller -konti.

2.4

Mobile betalingsløsninger

De mobile betalingsløsninger bygger i forskellig grad oven på den allerede eksisterende beta-

lingsinfrastruktur. Betalinger med fx Apple Pay gennemføres som en helt almindelig korttrans-

aktion. Omvendt bliver betalinger med fx MobilePay hovedsageligt gennemført som konto-til-

konto overførsler gennem MobilePays egen platform, dvs. ikke korttransaktion.

Betalingskortområdet i Danmark er ofte organiseret efter et firepartssystem. Når kortholder

betaler for en vare eller tjenesteydelse, opkræves der i dette system en række gebyrer, jf. figur

2.1. Det er i sidste ende hovedsageligt kortholderen (forbrugeren), der betaler disse gebyrer,

enten direkte eller indirekte. Forretningerne står også for en del af den direkte betaling, men

den regning dækkes helt eller delvist enten via gebyr (for visse kort) eller ved, at de priser, som

forretningen kræver fra forbrugerne, er større end de ellers ville have været.

Figur 2.2

Gebyrer i et firepartssystem

2.5

Gebyrstruktur i et firepartssystem

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 18

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BETALINGSKORT OG KORTSYSTEMER

Kortholder betaler i nogle tilfælde et gebyr (1) til kortudsteder for at kunne få og bruge kortet.

Betalingsmodtager betaler et indløsningsgebyr (2) til kortindløser for at kunne modtage beta-

linger med betalingskort. Kortindløser betaler et interbankgebyr (3) til kortholderens kortud-

steder for at benytte kortsystemet. Kortindløser og kortudsteder betaler begge et licensgebyr

(4) til kortselskabet for hhv. retten til at indløse transaktionerne fortaget med kortselskabets

kort, og for retten til at udstede betalingskortet med kortselskabets mærke. Derudover betaler

kortholder et betalingsgebyr (5) til betalingsmodtager, hvis kortholder betaler med et kort der

ikke er dækket af reglerne for interbankgebyr, det kan fx være et erhvervskort eller et kort ud-

stedt udenfor EU/EØS.

Nogle betalingskort er organiseret i et trepartsystem, hvor kortselskabet både fungerer som

kortudsteder og kortindløser. Interbankgebyret (3) er i den situation ’internaliseret’. Betalings-

modtager kan i trepartsystemet overvælte sit indløsningsgebyr over på kortholder (5), hvis der

ikke er benyttet en licens til at udstede eller indløse transaktioner med betalingskortet.

Betalingskortområdet i Danmark er reguleret ved lov om betalinger og dertilhørende bekendt-

gørelser samt EU-regulering på området. Loven indeholder bl.a. regler for kortindløseres gebyr

fastsættelse og betalingsmodtagers mulighed for at overvælte gebyrer på kortholder. Læs mere

om reglerne på betalingsområdet i bilag 2.

Betalingskortområdet er kendetegnet ved at være et tosidet marked. På den ene side findes

kortholdere og kortudstedere, og på den anden side findes betalingsmodtagere og kortindlø-

sere. Kortselskabets kortsystem optræder som den platform der faciliterer interaktionen mel-

lem de to sider.

2.6

Tosidet marked

Der er (positive) indirekte netværkseffekter på markedet for betalingskort idet der er en ind-

byrdes afhængighed mellem de to sider. Det betyder mere præcist, at betalingsmodtageres ge-

vinst ved at indgå en aftale med en kortindløser stiger jo flere kortholdere, som benytter deres

betalingskort. Samtidigt vil kortholder have en større fordel af kortet, jo flere betalingsmodta-

gere, der kan tage imod kortbetalinger.

Kortselskabet skal derfor forsøge at gøre deres betalingskort attraktivt for både kortholder og

betalingsmodtager. Det betyder også, at den pris som kortselskabet vælger at sætte for hver af

de to sider på markedet typisk vil inddrage disse indirekte netværkseffekter. Prisdannelsen på

én side af markedet afhænger derfor både af efterspørgslen og omkostningerne på den ene side,

men også af efterspørgslen på den anden side af kortsystemsmarkedet.

Hvis kortholdere i Danmark betaler et gebyr til kortudsteder for at havde et kort, så er det typisk

et relativt lavt gebyr. Det resulterer i, at omkostningerne på den side af markedet i høj grad

bæres af betalingsmodtagere på den anden side af markedet. De gebyrer der fastsættes på be-

talingsmarkedet er derfor ikke altid knyttet tæt til de omkostninger, der findes på hver af de to

sider af betalingskortmarkedet.

__________________

Lov nr. 652 af 8. juni 2017 med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 19

BETALINGSRAPPORT 2024

Overordnet er betalingskortområdet præget af en væsentlig koncentration, hvor få store kort-

systemer har en stor andel af markedet. De indirekte netværkseffekter kan gøre det svært for

nye konkurrenter at få fodfæste på markedet, idet det kan være svært at tiltrække nok aktører

på begge sider af betalingskortmarkedet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 20

KAPITEL 3 REGULERING AF NATIONALE KORTSYSTEMER

Kapitel 3

Regulering af nationale kortsystemer

Dette kapitel vedrører regulering af nationale kortsystemer. Hvis et sådant kortsystem har en

tilstrækkelig stor udbredelse i Danmark, er dette system omfattet af nogle særlige regler for

brug af kortet i fysisk handel, dvs. fysiske forretninger. Nationale kort reguleres derved i højere

grad sammenlignet med de internationale kort.

3.1

Indledning

Dankort er i dag det eneste betalingskort, der er omfattet af disse regler. Reglerne fastsætter

bl.a., hvor meget betalingsmodtagere i fysisk handel skal betale for at kunne tage imod betalin-

ger med Dankort, dvs. det gebyr de betaler for at få indløst transaktioner foretaget med Dankort.

Reglerne er nærmere beskrevet i dette kapitel.

De væsentligste konklusioner i kapitlet er angivet i boks 3.1

Den samlede maksimale betaling, som Nets må tage for indløsning af Dankort-transaktioner

Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af Dankort-systemet skønnes for

Boks 3.1

Hovedkonklusioner

i fysisk handel i 2024 og 2025 er fastsat til 315,2 mio. kr. Dette udgør et fald på 123,1 mio.

kr. eller 27,8 pct. sammenlignet med, hvad Nets måtte opkræve for indløsning i 2022 og

2023.

2022 til 0,38 kr. pr. transaktion i fysisk handel. Det er et betydeligt fald i forhold til 2020,

hvor omkostningen pr. transaktion var 0,45 kr.

omkostningsundersøgelsen.

Driftsomkostninger til mobile betalingsløsninger, fx Apple Pay og MobilePay, medregnes i

Nets har efter omkostningsundersøgelsen hævet deres priser, der træder i kraft den 1. april

2024.

For at tage imod Dankort skal betalingsmodtagere have en kortindløsningsaftale med Nets, der

p.t. er den eneste indløser af Dankort-transaktioner. Kortindløseren opkræver altså en betaling

fra forretningerne for brug af deres kort, og det er forbudt for forretningerne at overvælte dette

gebyr på forbrugerne. Det vil sige at forretningen ikke må tage betaling for brug af kortet fra

sine kunder. Når indløser, i dette tilfælde Nets, har modtaget deres betaling, sender de en del af

betalingen videre til kortudstederne, som oftest er pengeinstitutterne. Siden den 1. januar 2010

er den samlede sum fra forretninger og pengeinstitutter, som indløsere, dvs. Nets, må opkræve

for indløsning af transaktioner foretaget i fysisk handel, blevet fastsat på baggrund af de faktiske

omkostninger ved driften af Dankort-systemet i den fysiske handel.

3.2

Regulering af Dankort i fysisk handel

I forbindelse med gennemførelsen af det andet betalingstjenestedirektiv blev der foretaget en-

kelte justeringer i reguleringen af Dankort. Der blev eksempelvis i lov om betalinger ændret en

række bestemmelser vedrørende abonnementsordningen med henblik på at sikre større

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 21

BETALINGSRAPPORT 2024

Bekendtgørelsen fastsætter hvilke typer af omkostninger, der skal indgå i opgørelsen af om-

kostningerne ved driften af Dankort-systemet. I opgørelsen indgår alene omkostninger, der er

forbundet med driften af betalingssystemet i den fysiske handel.

Et betalingssystem er i lov om betalinger, jf. § 7 nr. 13, defineret som:

”Et system til overførsel af

midler med formelle og standardiserede rutiner og fælles regler for behandling, clearing eller af-

vikling af betalingstransaktioner”.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år skal

foretage en undersøgelse af omkostningerne ved driften af Dankort-systemet i fysisk handel.

Undersøgelsen danner grundlaget for fastsættelsen af den samlede maksimale sum af betalin-

ger pr. år, som kortindløsere må opkræve fra betalingsmodtagere (dvs. fra forretningerne) for

indløsning af Dankort i fysisk handel de kommende to år.

teknologineutralitet. Samtidig blev reglerne justeret, så erhvervsministeren i dag har bemyndi-

gelse til at fastsætte hvilke typer af betalingsinstrumenter, der er omfattet af reguleringen.

Denne bemyndigelse er anvendt til at udstede bekendtgørelsen om prismodeller for visse typer

af betalingsinstrumenter (abonnementsbekendtgørelsen) i henhold til § 123, stk. 4 og stk. 5, i

lov om betalinger, hvor det er angivet hvilke betalingsinstrumenter, der er omfattet af bestem-

melsen og de nærmere kriterier.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører med afsæt i afgørelsen om omkostningsundersøgel-

sen løbende tilsyn med, at de af kortindløsere fastsatte abonnements- og procentsatser er i

overensstemmelse med styrelsens afgørelse. Samtidig understøtter omkostningsundersøgel-

sen, at den beregnede maksimale sum af betalinger med en vis forsinkelse følger udviklingen i

de faktiske omkostninger.

3.3

Undersøgelse af omkostninger ved drift af Dankort-systemet i fysisk handel i 2022

De samlede omkostninger ved driften omfatter både pengeinstitutternes omkostninger ved at

udstede og administrere Dankort, samt Nets’ omkostninger ved at indløse transaktioner med

Dankort for betalingsmodtagere i fysisk handel.

Omkostningsundersøgelsen fastsætter et indtægtsloft for Nets, som herefter beregner priser ud

fra virksomhedens forventning til antal Dankort-transaktioner i de kommende to år.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2023 en undersøgelse af omkostningerne i

2022 ved driften af Dankort-systemet i den fysiske handel. Styrelsen traf afgørelse om, at de

relevante omkostninger til driften udgjorde 315,2 mio. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på

123,1 mio. kr. eller 27,8 pct. i forhold til 2020, hvor omkostningerne blev opgjort til 436,4 mio.

kr.

__________________

Det følger af betalingslovens § 123, stk. 4, at ”Erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at udbyderen for visse typer

af betalingsinstrumenter alene kan pålægge betalingsmodtageren at betale et årligt abonnement til dækning af udbyderens om-

kostninger til driften af betalingssystemet.”

Bekendtgørelse nr. 2163 af 18. december 2020 om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter

Jf. prismodelbekendtgørelsens § 8 og 9, smh. § 1, stk. 2

Jf. prismodelbekendtgørelsens § 14

Se også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af 26. januar 2024

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 22

KAPITEL 3 REGULERING AF NATIONALE KORTSYSTEMER

De lavere omkostninger ved driften af Dankort-systemet trækker isoleret set i retning af, at pri-

sen på indløsning af Dankort skulle falde. Nets har efter omkostningsundersøgelsen imidlertid

hævet prisen for indløsning af Dankort med 8,9 pct. Priserne trådte i kraft den 1. april 2024.

Denne stigning kan være forårsaget af, at Nets tidligere har opkrævet for lidt i forhold til det

fastsatte indtægtsloft, og/eller det kan skyldes en forventning om færre Dankort-transaktioner

i de kommende år. Ifølge bekendtgørelsen har Nets mulighed for at kompensere for tidligere

underopkrævninger ved at hæve priserne. Desuden vil en forventning om færre transaktioner

isoleret set lede til en højere pris pr. transaktion for at nå indtægtsloftet.

Den samlede maksimale betaling, som Nets derfor må tage for indløsning af Dankort-transakti-

oner i fysisk handel, blev fastsat til 315,2 mio. kr. for 2024 og 2025, jf. abonnementsbekendtgø-

relsens § 9.

Konkret blev omkostningsundersøgelsen gennemført ved, at styrelsen indhentede oplysninger

om omkostninger knyttet til drift af Dankort-systemet i 2022 fra Nets og fem pengeinstitutter.

De indrapporterede hver især direkte til styrelsen. Metoden følger den fremgangsmåde, der

blev fastlagt i 2015. Styrelsen tilføjede dog i 2023 muligheden for at inkludere driftsomkost-

ninger til mobile betalingsløsninger, hvor Dankort anvendes, fx Apple Pay og MobilePay

Tabel 3.1

Omkostninger ved driften af Dankort-systemet for fysisk handel

2018

470

1084

0,43

2020

436

974

0,45

Samlede omkostninger ved driften

af Dankort-systemet (mio. kr.)

Antal transaktioner i fysisk handel

(mio. stk.)

Gennemsnitlige omkostninger pr.

transaktion

Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af Dankort-systemet udgjorde ifølge

styrelsens beregninger 0,38 kr. pr. transaktion i fysisk handel i 2022. Det er et betydeligt fald i

forhold til 2020, hvor omkostningen pr. transaktion udgjorde 0,45 kr., jf. tabel 3.1. Det tilskrives,

at enhedsomkostningerne pr. transaktion og kort er faldet, mens det forhold at der har været

færre Dankort-transaktioner i fysisk handel har trukket i modsat retning.

2022

315

835

0,38

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger baseret på oplysninger fra pengeinstitutter og Nets.

Kortholdere i de fem udvalgte pengeinstitutter foretog i 2022 samlet ca. 60 pct. af alle Dankort-

transaktioner i fysisk handel. Omkostningerne fra de fem institutter, blev sammen med viden

__________________

Se Nets’ prisliste for fysisk handel: https://assets.ctfas-

sets.net/gxv815mh8y8i/p79JqG2G8gexY4ZqNrr0b/10889c6964cb34bf5bc9407ac6bfb95e/Prisliste_fysisk_handel_Dan-

kort_20240401.pdf

Beskrivelse af den anvendte, og dengang reviderede, metode er beskrevet i afsnit 8.5 i Betalingsrapporten fra 2016.

Se følgende link: https://www.kfst.dk/media/48953/20160427-betalingskortmarkedet-2016.pdf.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 23

BETALINGSRAPPORT 2024

om antal transaktioner, brugt til at opgøre de samlede omkostninger for alle udstedere af Dan-

kort.

Efter indhentning af oplysninger fra pengeinstitutterne er der gennemført en omfattende ana-

lyse og validering af de indberettede oplysninger, herunder undersøgelse af de bagvedliggende

beregninger, samt årsager til eventuelle ændringer i forhold til tilsvarende omkostninger i

2020.

Pengeinstitutterne har, som udstedere af Dankort, en række omkostninger til bl.a. produktion,

transaktionsbehandling samt service og administration. Pengeinstitutternes produktionsom-

kostninger vedrører primært oprettelse af kortstamdata i institutternes systemer samt produk-

tion og fremsendelse af Dankort til kortholdere (kunderne). Omkostninger til transaktionsbe-

handling er hovedsageligt knyttet til bogføring af Dankort-transaktioner og produktion af elek-

troniske kontoudtog. Endelig har institutterne omkostninger til servicering af Dankort-fore-

spørgsler, dvs. henvendelser fra kortholdere, herunder håndtering af kortspærringer og lig-

nende forespørgsler i relation til Dankort.

Kortindløsere har siden april 1999 haft mulighed for at opkræve indløsningsgebyrer fra beta-

lingsmodtagere i den ikke-fysiske handel, fx online handel og selvbetjente automater. Nets’ ind-

løsningsgebyr for transaktioner via en af disse øvrige salgskanaler er ikke omfattet af ovenstå-

ende regulering. Gebyrerne skal imidlertid være i overensstemmelse med betalingslovens §

122, stk. 1, hvorefter gebyrer ikke må være urimeligt høje. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen traf i 2012 og 2013 afgørelser vedrørende Nets’ indløsningsgebyr for Dankort på internet-

tet, jf. nærmere herom i Bilag 2.

I den første afgørelse vurderede styrelsen, at Nets’ indløsningsgebyr for Dankort var for høje og

derved en overtrædelse af betalingstjenestelovens § 79 (nugældende § 122, stk. 1 i lov om

__________________

Særlige problemstillinger i omkostningsundersøgelsen 2023

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i omkostningsundersøgelsen 2023 vurderet, at den

teknologiske udvikling og stigende brug af mobile betalingsløsninger, som fx Apple Pay, inde-

bærer, at mobile betalingsløsninger i dag er blevet en del af infrastrukturen i betalingssystemet

sammen med de fysiske kort i den fysiske handel. Derfor indregnes driftsomkostninger til mo-

bile betalingsløsninger i omkostningsundersøgelser fra og med 2022. Modsat har styrelsen vur-

deret, at markedsføringsomkostninger ikke kan anses som en del af omkostningerne til driften

af infrastrukturen bag Dankort-systemet. Derfor er omkostninger til markedsføring ikke med-

regnet i omkostningsberegningen.

3.4

Dankort-indløsningsgebyr i onlinehandlen

Hvad angår Nets’ omkostninger, består disse primært af it-omkostninger til drift af Dankort-

systemet, herunder omkostninger til netværk og driftspersonale. Derudover har Nets bl.a. om-

kostninger til løbende vedligeholdelse og systemforvaltning af Dankort-systemet og Dankort-

infrastrukturen på Nets’ kortplatform.

Tilsvarende har styrelsen foretaget en analyse af Nets’ indberettede oplysninger og udviklingen

i omkostningerne med henblik på at sikre, at omkostningerne er retvisende og en eventuel om-

kostningsændring er tilstrækkeligt begrundet.

Ved urimeligt høje gebyrer forstås gebyrer, som er højere, end hvad der ville have været tilfældet under virksom konkur-

rence, jf. § 122 i lov om betalinger.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 24

KAPITEL 3 REGULERING AF NATIONALE KORTSYSTEMER

I forbindelse med styrelsens anden afgørelse nedsatte Nets indløsningsgebyret, for Dankort i

online handel, til de satser som er angivet i tabel 3.2. Disse gebyrer gjaldt frem til den 31. januar

2018. Herefter har Nets ændret priserne fire gange. Senest den 1. juli 2023, hvorefter gebyret

nu udgør 0,32 pct. af transaktionsbeløbet.

Tabel 3.2

Priser for indløsning af Dankort i online handel

Gældende til

Før 31. januar 2018

Oprettelse

Ved egen betalingsserver

Årsabonnement

Transaktionsbeløb 0,00-50,00

kr.

Transaktionsbeløb 50,01-

100,00 kr.

250 kr.

1.250 kr.

1.000 kr.

31. januar 2018

250 kr.

1.250 kr.

1.000 kr.

31. december 2021

250 kr.

1.250 kr.

1.100 kr.

1. januar 2022

0 kr.

31. juni 2023

0 kr.

betalinger). Styrelsen påbød Nets at nedsætte indløsningsgebyret for Dankort. På baggrund af

denne afgørelse nedsatte Nets sine gebyrer for indløsning af Dankort-transaktioner i online

handlen. I den anden afgørelse vurderede styrelsen, at indløsningsgebyret fortsat var for højt,

hvorfor Nets igen blev påbudt at nedsætte indløsningsgebyret til et af styrelsen fastlagt niveau.

Påbuddet var gældende frem til den 31. december 2014. Afgørelsen blev den 17. februar 2021,

opretholdt i Østre Landsret, jf. også kapitel 4.

0,70 kr. pr. transaktion

1,10 kr. pr. transaktion

0,54 kr. pr. transaktion +

0,32 pct. af transaktionsbe- 0,32 pct. af transakti-

0,19 pct. af transaktionsbe-

løb

onsbeløb

løb, maks. 2,50 kr.

Transaktionsbeløb over 100,01

1,45 kr. pr. transaktion

1,39 kr. pr. transaktion

kr.

+ 0,10 ptc.

af købsbeløb

Opdatering af gemte kort med

Dankort automatisk kortopda-

tering

Note:

Priserne er ikke momsbelagte

Kilde:

Nets,

www.Dankort.dk/dk/priser

2,68 kr. pr. opdateret

kort

__________________

For en nærmere gengivelse af gebyrsatserne før 2018 henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse vedr.

FDIH’s klage over Dankort gebyrer på internettet. Se følgende link: https://kfst.dk/afgoerelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/20121130-fdihs-klage-dankortgebyrer/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 25

BETALINGSRAPPORT 2024

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 26

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Kapitel 4

Tilsynsaktiviteter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bemyndiget til at føre tilsyn med en række bestemmel-

ser i betalingsloven, tilhørende bekendtgørelser og en række EU-forordninger, jf. Bilag 2.

Det er Konkurrencerådet, der har det overordnede ansvar for styrelsens tilsyn med betalings-

loven, hvorfor de træffer afgørelse i principielle sager og sager af større betydning. Styrelsen

udarbejder ligeledes løbende analyser, artikler og vejledninger inden for området. Derudover

deltager styrelsen i det internationale samarbejde på betalingsområdet gennem Europa-Kom-

missionen.

4.1

Indledning

Boks 4.1

Væsentligste tilsynsaktivi-

teter fra 2022 til 2024

De væsentligste af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsaktiviteter er opsummeret i

Boks 4.1. Derudover er styrelsens undersøgelse af omkostninger ved driften af Dankort, som

led i tilsynet med abonnementsbekendtgørelsen, særskilt behandlet i afsnit 3.3. ovenfor.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bl.a.

Truffet en afgørelse om betalingsinstitutters adgang til betalingskontotjenester

Offentliggjort en vejledning vedr. artikel 8 i interbankgebyrforordningen

Udstedt påbud til ti virksomheder om at ophøre med at opkræve gebyrer i strid med beta-

Offentliggjort en vejledning rettet mod forretninger, der tager imod kortbetalinger

Deltaget i internationalt samarbejde

Politianmeldt tre virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og interbankgebyrfor-

ordningen, hvilket bl.a. resulterede i udstedelsen af en bøde til Arbejdernes Landsbank

lingslovens § 121, stk. 3

Fulgt Mastercard og pengeinstitutternes forhandlinger om Betalingsservice – herunder ho-

Afsluttet en retssag vedrørende Nets’ urimelige høje gebyrer

Arbejdet med retssager om valutatillæg, som fortsat er verserende

norering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingslovens regler om adgang til be-

talingskontotjenester hos pengeinstitutter, jf. nærmere herom i Bilag 2. Det følger af betalings-

lovens § 63, stk. 1, at betalingsinstitutter som udgangspunkt har krav på adgang til betalings-

kontotjenester hos pengeinstitutter på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Efter betalingslovens § 63, stk. 2, er pengeinstitutterne forpligtet til at underrette Konkurrence-

4.2

Påbud og indskærpelser til pengeinstitutter vedrørende betalingsinstitutters ad-

gang til betalingskontotjenester

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 27

BETALINGSRAPPORT 2024

og Forbrugerstyrelsen, når de giver et betalingsinstitut afslag på adgang eller opsiger adgangen

til en betalingskontotjeneste.

Betalingslovens § 63 implementerer det andet betalingsdirektivs artikel 36 (PSD2), hvor for-

målet med bestemmelsen netop er at sikre betalingstjenesteudbydere adgang til betalingskon-

totjenester og dermed styrke konkurrencen.

Konkurrencerådet har siden sidste rapport truffet én afgørelse om, at Sydbank ikke efterkom-

mer rådets påbud af 23. juni 2021. Rådet har samtidig afgjort, at Sydbanks afslag til [en agent

for et betalingsinstitut] af henholdsvis den 28. januar 2022 og den 21. februar 2022 ikke er i

overensstemmelse med betalingslovens § 63.

Sydbank A/S

Konkurrencerådet påbød den 23. juni 2021 Sydbank A/S at sikre, at betalingsinstitutter og dis-

ses agenter, herunder [en agent for et betalingsinstitut], får adgang til Sydbanks betalingskon-

totjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, således at betalingsin-

stituttet kan udbyde betalingstjenester uhindret og effektivt, jf. betalingslovens § 63, stk. 1.

Konkurrencerådet har endvidere afgjort, at Arbejdernes Landsbank ulovligt har opsagt beta-

lingsinstituttet Clearhaus som kunde, og at dele af bankens vilkår er i strid med betalingsloven.

Arbejdernes Landsbank har således overtrådt betalingslovens § 63, stk. 1, ved den 3. november

2021 at opsige Clearhaus’ kundeforhold med pengeinstituttet og således afslå Clearhaus’ ad-

gang til pengeinstituttets betalingskontotjenester. Konkurrencerådet besluttede at anmelde

overtrædelserne til NSK med henblik på bødestraf. Dette resulterede i en bøde til Arbejdernes

Landsbank på 2 mio. kr.

Sydbank gav imidlertid ikke [en agent for et betalingsinstitut] adgang til pengeinstituttets beta-

lingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Konkurrencerådet traf derfor den 28. juni 2023 afgørelse om, at Sydbank ikke efterkommer rå-

dets påbud af 23. juni 2021. Rådet har samtidig afgjort, at Sydbanks afslag til [en agent for et

betalingsinstitut] af henholdsvis den 28. januar 2022 og den 21. februar 2022 ikke er i overens-

stemmelse med betalingslovens § 63.

Sydbank ankede Konkurrencerådets afgørelse til konkurrenceankenævnet, hvorefter konkur-

renceankenævnet i sin kendelse af 22. marts 2024 stadfæstede, at Sydbank ikke har efterlevet

Konkurrencerådets påbud fra 2021.

Rådet har dermed anmeldt overtrædelsen til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) med

henblik på bødestraf. Det er anden gang, at Konkurrencerådet politianmelder en bank for over-

trædelse af betalingslovens § 63.

__________________

Se sidste betalingsrapport fra 2022, der nærmere beskriver indholdet af konkurrencerådets afgørelse den 23. juni 2021.

Konkurrencerådets afgørelse af 28. juni 2023,

Sydbank efterlever ikke Konkurrencerådets påbud af 23.juni 2021,

22/02182.

Afgørelsen kan findes på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/afgoerelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/2023/20230628-sydbank-efterlever-ikke-konkurrenceraadets-paabud-af-23-juni-2021/

Konkurrenceankenævnet: Sydbank har ikke efterlevet Konkurrencerådets påbud: https://www.kfst.dk/pressemeddelel-

ser/kfst/2024/20240326-konkurrenceankenaevnet-sydbank-har-ikke-efterlevet-konkurrenceraadets-paabud/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 28

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en vejledning vedr. interbankgebyrfor-

ordningens artikel 8 til Visa, Nets og de danske pengeinstitutter som følge af Nets og Visas nye

vilkår for co-bagdede betalingskort. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget hen-

vendelser fra aktører, som udtrykker bekymring om, at Visas nye vilkår ikke overholder reg-

lerne i interbankgebyrforordningen. Styrelsen vejledning omhandler derfor reglerne om ”frit

valg af betalingsvaremærke”.

I starten af 2022 traf Konkurrencerådet afgørelser om at Nordeas og Danske Banks valutatillæg

var urimeligt høje for betalinger med Visa/Dankort i udenlandsk valuta. Sagerne verserer ak-

tuelt ved Østre Landsret, jf. afsnit 4.9, og er også omtalt i betalingsrapporten fra 2022. Det kan

herudover nævnes, at Danske Bank umiddelbart efter Konkurrencerådets påbud fjernede sit

valutatillæg, mens Nordea sænkede sine valutatillæg til niveauerne før prisforhøjelserne i 2017.

Styrelsen indledte derfor en undersøgelse af, om Nordea levede op til Konkurrencerådets på-

bud. Nordea har efterfølgende nedsat sit valutatillæg inden for EU til 0,5 proces, mens det før

påbuddet var 1,5 procent. På baggrund af dette valgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen der-

for at stoppe sin undersøgelse og afventer aktuelt udfaldet af sagen ved Østre Landsret.

Konkurrence og forbrugerstyrelsen har desuden aktivt fulgt op om dette ved at informere bran-

chen om sagen, herunder opfordret dem til at sikre, at der ikke fastsættes urimeligt høje valu-

tatillæg.

4.4

Påbud til pengeinstitutter vedrørende urimeligt høje avancer for valutatillæg

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke siden sidste betalingsrapport i 2022 truffet en

afgørelse vedrørende interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører løbende tilsyn med interbankgebyrforordningens

bestemmelser og har navnlig truffet afgørelse i sager om artikel 8, stk. 6, der vedrører ”frit valg”

i betalingsøjeblikket. Interbankgebyrforordningens artikel 8, stk. 6 finder anvendelse på de så-

kaldte co-badgede betalingskort, fx Visa/Dankort, og forpligter visse udbydere og betalings-

modtagere til at lade en kortholder (betaler) vælge, om denne vil betale med enten Visa- eller

Dankort- delen af kortet, jf. nærmere herom i Bilag 2.

4.3

Påbud til virksomheder for at overtræde ”frit valg”-reglerne i interbankgebyrfor-

ordningens artikel 8, stk. 6

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget 56 henvendelser vedrørende opkrævning af

gebyrer for anvendelsen af betalingskort i 2022 og 2023. Styrelsen har i 10 af disse sager ud-

stedt påbud til virksomheden om at ophøre med at opkræve gebyrer i strid med betalingslovens

§ 121, stk. 3. I 21 af disse sager er sagen blevet afsluttet med generel vejledning om reglerne i

betalingsloven, mens 13 sager er blevet lukket grundet ressourcemæssige hensyn. Styrelsen

kan således træffe afgørelse om at indstille sagsbehandlingen af sager efter betalingslovens §

4.5

Virksomheders opkrævning af betalingskortgebyrer

__________________

Pressemeddelelse herom kan findes på styrelsens hjemmeside: https://kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2024/20240206-

konkurrence-og-forbrugerstyrelsen-vil-vejlede-om-reglerne-om-frit-valg-af-betalingsvaremaerke/

Se pressemeddelelsen på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2023/20231026-nordea-

saenker-sine-valutatillaeg/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 29

BETALINGSRAPPORT 2024

Af seneste betalingsrapport fremgår det, at antallet af henvendelser i 2020-2021 var 54, hvilket

giver en stigning med 2 siden sidste rapport.

145 b grundet ressourcemæssige hensyn. Derudover er 3 af sagerne lukket som følge af util-

strækkelig dokumentation, mens 6 sager slet ikke fandtes at ligge indenfor styrelsens tilsyn.

Derimod er der næsten sket en halvering af antal udstedte påbud, idet antallet af udstedte på-

bud er faldet fra 19 til 10. Det er således et fald i påbud på omkring 47 pct. fra perioden

2020/2021 til 2022/2023. Faldet skyldes blandt andet, at størstedelen af henvendelserne er

blevet afsluttet med generel vejledning om reglerne i betalingsloven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennem sit tilsynsarbejde konstateret, at i majoriteten

af sagerne skyldes den ulovlige opkrævning fejl i forretningernes korterminaler eller i deres

udbyders betalingssystem. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også i praksis set et eksem-

pel på, at forretningen ikke var opmærksom på at opdatere deres betalingsterminaler. Styrel-

sen har i disse situationer grebet ind ved at gå i dialog med branchen, herunder ved at vejlede

forretningerne til at kontakte deres leverandører af kortterminaler for at sikre, at deres syste-

mer bliver opdateret.

4.6

Politianmeldelse af virksomheder for overtrædelser af betalingsloven og interbank-

gebyrforordningen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmeldt Sydbank A/S for at overtræde betalingslo-

vens § 63, stk. 1, samt at Sydbank ikke har efterkommet Konkurrencerådets påbud af 23. juni

2021. I denne sag består overtrædelsen af, at Sydbank i to tilfælde har afvist at give Tavex A/S

adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester på objektive, ikke-diskriminerende og pro-

portionale vilkår. Sydbank afslog at give Tavex adgang henholdsvis den 28. januar 2022 og den

21. februar 2022. Overtrædelser af denne bestemmelse straffes med bøde, jf. betalingslovens §

152, stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen besluttede derfor at anmelde Sydbank til Nati-

onal Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) med henblik på strafforfølgelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere anmeldt Lagkagehuset A/S, idet virksom-

heden har overtrådt styrelsens påbud af 19. februar 2020. Styrelsen påbød virksomheden at

ophøre med at opkræve gebyrer af sine kunders betaling med betalingskort i strid med beta-

lingslovens § 121, stk. 3. Lagkagehuset opkrævede efterfølgende ulovlige gebyrer i strid med

I henhold til betalingslovens § 152, stk. 2 og 3, er der hjemmel til at straffe overtrædelser med

bøde af en række bestemmelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med.

Styrelsen har anmeldt to virksomheder til politiet for sådanne overtrædelser med henblik på,

at de bliver pålagt bødestraf.

__________________

Styrelsen tillægges med bestemmelsen en adgang til at prioritere sagerne, således at styrelsen får beføjelser til at behandle en

sag af egen drift og til at afvise at behandle en klage. Styrelsen kan desuden beslutte, at styrelsen ikke vil træffe afgørelse i en

sag, f.eks. hvor styrelsen modtager en klage, og det viser sig, at styrelsen først vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat

betydelige og ressourcekrævende undersøgelser, der ikke vil stå mål med afgørelsens forventede resultat eller betydning.

Konkurrencerådets afgørelse af 28. juni 2023,

Sydbank efterlever ikke Konkurrencerådets påbud af 23.juni 2021,

22/02182.

Afgørelsen kan findes på styrelsens hjemmeside: https://www.kfst.dk/afgoerelser-ruling/betalingskort/afgoerel-

ser/2023/20230628-sydbank-efterlever-ikke-konkurrenceraadets-paabud-af-23-juni-2021/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Orientering vedr. offentliggørelse af Betalingsrapport 2024, fra erhvervsministeren

SIDE 30

KAPITEL 4 TILSYNSAKTIVITETER

styrelsens påbud. Som følge heraf besluttede Konkurrencerådet, at virksomheden skulle anmel-

des til politiet med henblik på strafferetlig forfølgelse.

Vejledning til forretninger, der tager imod kortbetalinger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning rettet mod forretninger, der

tager imod kortbetalinger. Vejledningen blev offentliggjort oktober 2022, og er en opdatering

af styrelsens hidtidige vejledning fra 2017. Opdateringen skal blandt andet ses i lyset af de nye

regler, som trådte i kraft januar 2018. I reglerne om forretningers opkrævning af gebyrer blev

der som noget nyt indført et generelt forbud mod at opkræve gebyrer for kunders brug af de

mest almindelige betalingskort i forretninger. Reglerne følger af det andet europæiske beta-

lingstjenestedirektiv (PSD2), og finder derfor anvendelse i hele EU, Norge, Island og Lichten-

stein. Vejledningen kan læses her

4.7

Analyser, undersøgelser og vejledninger