ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 283
Offentligt

17. september 2024

SAMLENOTAT

Forslag om etablering af programmet for den europæiske for-

svarsindustri (EDIP) samt en ramme for foranstaltninger til at

sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter

KOM (2024) 150

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 5. marts 2024 fremsat forslag til en forordning

om at etablere et europæisk forsvarsindustriprogram samt en række til-

tag, der skal sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarspro-

dukter (EDIP). Formålet med forslaget er at styrke konkurrenceevnen og

modstandsdygtigheden i den europæiske forsvarsteknologiske- og -in-

dustrielle base (EDTIB) samt bidrage til genopbygningen og modernise-

ringen af den ukrainske forsvarsteknologiske og -industrielle base

(ukrainske DTIB). Forslaget indeholder i udgangspunktet en finansie-

ringsramme på 1,5 mia. euro fra 2025-2027. Regeringen støtter forsla-

get og ambitionen om at styrke den europæiske forsvarsindustri med

afsæt i behovet for at adressere kapacitetsudfordringerne i den europæ-

iske forsvarsindustri og opfylde medlemsstaternes kapabilitetsbehov. En

leverings- og modstandsdygtig forsvarsindustri er en forudsætning for et

EU og Europa, der er i stand til at tage større ansvar for euro-atlantisk

sikkerhed og for fortsættelsen af den militære støtte til Ukraine. Rege-

ringen finder det vigtigt, at EU’s indsats bidrager til en omkostningsef-

fektiv opskalering af produktionskapaciteten, understøttelse af forsy-

ningssikkerheden og til at skabe øgede incitamenter og styrkede rammer

for fælles udvikling, indkøb og anskaffelse, styrket samarbejde med

NATO samt understøtte integrationen og samarbejdet med den ukrain-

ske forsvarsindustri.

2. Baggrund

EDIP er fremsat som en forordning og vil ved forslagets ikrafttrædelse

have direkte virkning i Danmark. Forordningsforslaget består af fem ho-

vedtiltag: 1) Et tværgående program (herefter: programmet), der skal

styrke konkurrence- og tilpasningsevnen i den europæiske forsvarsindu-

stri, 2) tiltag der skal sikre samarbejde og integration af den ukrainske

forsvarsindustri, 3) en ny ramme for samarbejde om forsvarsmateriel,

4) en ny koordinationsmekanisme samt 5) et nyt forsyningssikkerheds-

regime.

EDIP er tiltænkt som en bro mellem tidligere kortsigtede kriseinstrumen-

ter på det forsvarsindustrielle område og en fortsat EU-indsats på læn-

gere sigt i den næste EU-budgetperiode.

Side 1 af 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

Forordningen har hjemmel i fire artikler i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) – artikel 173, 114, 212 og 322, der hhv.

vedrører EU-industriens konkurrenceevne, tilnærmelse af medlemssta-

ters lovgivning vedrørende det indre markeds funktion, samarbejdsfor-

anstaltninger med tredjelande, der ikke er udviklingslande, og finansielle

regler om EU-budgettet. Hjemlen går på tværs af områder med delt og

supplerende kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Der arbejdes

hen imod en generel indstilling i Rådet i slutningen af det ungarske for-

mandskab (ultimo december 2024).

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at bidrage til EU’s forsvarspa-

rathed (”defence readiness”). Forslagets mere specifikke formål kan ind-

deles i tre søjler. For det første skal forslaget sikre konkurrence- og re-

aktionsevnen i den europæiske forsvarsindustri samt tilpasningen til de

strukturelle ændringer, som er kommet i kølvandet på Ruslands krig i

Ukraine. For det andet skal forslaget understøtte den rettidige tilgænge-

lighed og forsyning af forsvarsprodukter i EU. For det tredje skal forsla-

get medvirke til at genoprette, genopbygge og modernisere Ukraines

DTIB.

Forordningen etablerer to finansielle instrumenter hhv. et forsvarsindu-

striprogram (programmet) og et instrument for støtte til Ukraine (støt-

teinstrumentet for Ukraine). Tilsammen skal instrumenterne bygge bro

fra de tidligere instrumenter (ammunitionsproduktionsstøtte (ASAP) og

instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fæl-

les indkøb (EDIRPA)) og sikre en mere situationsspecifik krisehåndtering

hen imod et robust forsvarsindustrielt beredskab i EU. De støtteberetti-

gede tiltag under forsvarsindustriprogrammet tæller bl.a. styrkelse af

den europæiske forsvarsindustrielle kapacitet, herunder aktiviteter der

indebærer opskalering af eksisterende samt etablering af ny produk-

tionskapacitet. Grænseoverskridende samarbejde om indkøb af forsvars-

materiel og projekter af fælleseuropæisk interesse er et andet støttebe-

retiget tiltag. Forordningen etablerer dertil en ramme af foranstaltninger,

som skal overvåge, planlægge og respondere på forsyningskrisers ind-

virkning på det indre marked for forsvarsprodukter. Forordningen etab-

lerer endvidere et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, der skal sikre

en øget koordination mellem medlemsstaterne og understøtte imple-

menteringen af forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens

vurdering om, at nærhedsprincippet er overholdt. Det skyldes bl.a. et

Sagsnr.: 2024/001752

Dok.nr.: 869783

Side 2 af 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

behov for handling på EU-plan for at sikre EDTIB’s konkurrenceevne og

efterlevelse af EU’s ambitioner om fællesindkøb. Derudover skyldes det,

at forsyningssikkerheden for forsvarsmateriel i Unionen i stigende grad

er en tværgående europæisk udfordring i takt med, at forsyningskæder

strækker sig over EU-landegrænser. Endeligt skyldes det at støtte til

Ukraine, herunder ved genopretning, genopbygning og modernisering af

den ukrainske DTIB, bedst opfyldes på EU-plan.

6. Gældende dansk ret

Generel formueret

Der gælder i dansk ret et grundlæggende princip om aftalefrihed. Efter

almindelig dansk ret vil der alene i tilfælde, hvor der opstår en uforudsi-

gelig og ekstraordinær situation, som aftaleparten er uden skyld i (force

majeure) være tale om, at misligholdelse ikke har konsekvenser. Som

eksempel herpå kan nævnes krig eller naturkatastrofer. Med forslaget

etableres en mekanisme, hvorefter der – hvis de i forordningen fastsatte

betingelser er opfyldt – vil være tale om ansvarsfrihed i tilfælde af mang-

lende opfyldelse af en aftale, hvis en aktør enten pålægges (forsynings-

krise) eller accepterer (sikkerhedskrise) at prioritere en ordre på bekost-

ning af en anden aftale. Dette har karakter af lovbestemt force majeure

og kan eventuelt afspejles i relevant følgelovgivning.

Forslaget er endvidere uklart med hensyn til, hvorvidt udvidelse af en

rammeaftale kræver leverandørens accept. Hvis udvidelse ensidigt kan

pålægges af den ordregivende myndighed, vil det også indebære en

fravigelse fra princippet om aftalefrihed, som vil skulle afspejles i rele-

vant lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat som en forordning og vil derfor være

direkte gældende i medlemsstaterne. Forordningen vil kunne kræve føl-

gelovgivning i form af konsekvensændringer i gældende national lovgiv-

ning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indeholder udgifter under EU-budgettet på i alt ca. 1,5 mia.

euro (løbende priser) i perioden til og med 2027 inden for rammerne af

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. Danmark finansierer

ca. 2. pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel af EDIP på

ca. 224 mio. kr. Da EDIP foreslås finansieret via omprioritering inden for

den gældende MFF, forventes der, alt andet lige, ikke konsekvenser for

det danske EU-bidrag forbundet hermed.

Det vurderes, at et øget dansk myndighedsengagement i relevante fora

vil være instrumental for at sikre varetagelsen af dels danske politiske

Sagsnr.: 2024/001752

Dok.nr.: 869783

Side 3 af 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

prioriteter og dels adgangen og mulighederne for danske virksomheder.

For at understøtte et størst muligt dansk hjemtag vil den nationale im-

plementering forudsætte et dansk set-up. Dette indebærer bl.a. infor-

mationskampagner overfor danske virksomheder, der kan tænkes at an-

søge om midler under instrumentet, afsøgning af muligheder for dansk

deltagelse i konkrete fælleseuropæiske samarbejder, herunder projekter

om udvikling og anskaffelse, og udstedelse af potentielle støtteerklærin-

ger mv. Baseret på erfaring fra lignende EU-instrumenter estimeres den

understøttende nationale implementering at medføre omkostninger for

yderligere ca. 1,4 mio. kr. årligt, svarende til to årsværk, i perioden

2025-2027.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Deltagelse i forsvarsindustriprogrammet er frivilligt for virksomheder.

Samlet set ventes forslaget at have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for deltagende virksomheder, da de vil kunne søge tilskud til

f.eks. opskalering af produktionskapacitet. Forslaget indebærer samti-

digt en omprioritering af midler, der var øremærket andre indsatser, her-

under forskning- og udvikling af forsvarsteknologi- og produkter inden

for Den Europæiske Forsvarsfond (EDF). Forslaget ventes derfor, i en

kortere periode, at kunne medføre negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for danske virksomheder og forskningsinstitutioner som følge af

reduceret mulighed for hjemtag af midler under udmøntningen af EDF.

Størrelsen af de erhvervsøkonomiske omkostninger kan ikke kvantifice-

res på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget kan sikre et større udbud af forsvarsmateriel og bidrage til en

styrket og mere modstandsdygtig europæisk forsvarsindustri. Dette til

gavn for Ukraine og medlemsstaterne og dermed Europas sikkerhed.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelses-

området samt i ekstern høring i regi af Regeringens Rådgivende Gruppe

for dansk forsvarsindustri. Der henvises til høringssvar, som de fremgår

af grund- og nærhedsnotatet for forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er en generel opbakning til forslaget, særligt mhp. at kunne opret-

holde den militære støtte til Ukraine og ift. at sikre medlemsstaternes

forsvarsevne på sigt. Der er særlig bred støtte til at styrke samarbejdet

og integration af den ukrainske forsvarsindustri samt at styrke indsatser

Sagsnr.: 2024/001752

Dok.nr.: 869783

Side 4 af 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

inden for fælles udvikling, indkøb og anskaffelse samt opskalering af pro-

duktionskapacitet. Finansieringsaspekterne har fyldt i drøftelserne, idet

der er medlemsstater, som mener, at budgettet til forslaget er utilstræk-

keligt, mens andre medlemsstater er kritiske over for en forøgelse. Flere

medlemsstater har fremhævet behovet for at sikre finansiering til støt-

teinstrumentet for Ukraine, der ikke har et dedikeret budget.

Dertil har balancen mellem indkøb i den europæiske forsvarsindustri og

samarbejdet med tredjelande fyldt i drøftelserne, herunder i lyset af det

stigende fokus på at understøtte og indkøbe i den europæiske forsvar-

sindustri. Det vejer dog tungt, at forslaget skal kunne bidrage til den

militære støtte til Ukraine på den korte bane, hvorfor et stort flertal af

medlemsstaterne lægger vægt på behovet for fleksibilitet i forsynings-

kæderne til også at indkøbe i tredjelande.

Der er blandt flere medlemsstater fokus på adgangen for SMV’er, og at

styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri ikke må ske på bekostning

af sådanne virksomheder. Elementerne vedrørende forsyningssikkerhed

ventes at være et væsentligt punkt i drøftelserne. Endelig ventes der en

drøftelse af Kommissionens rolle, hvor flere medlemsstater ventes at

lægge vægt på, at forslaget ikke kan ændre på medlemsstaternes kom-

petence på sikkerheds- og forsvarsområdet, idet det dog anerkendes, at

der er behov for at sikre øget koordination og facilitering på forsvarska-

pabilitetsområdet i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget og dermed ambitionen om at styrke den

europæiske forsvarsindustri med afsæt i behovet for at adressere kapa-

citetsudfordringerne og opfylde medlemsstaternes kapabilitetsbehov. En

modstands- og leveringsdygtig europæisk forsvarsindustri er en forud-

sætning for et EU og et Europa, der er i stand til at tage større ansvar

for euro-atlantisk sikkerhed og for fortsættelsen af den militære støtte

til Ukraine. Et mere modstandsdygtigt Europa vil også komme NATO til

gode. Regeringen ser derfor positivt på fælles indsatser på EU-plan, der

kan bidrage til en omkostningseffektiv opskalering af produktionskapa-

citeten i Europa, en øget brug af fælleseuropæiske indkøb og anskaffelse

af forsvarsmateriel samt udvikling heraf i relevant omfang.

Regeringen bakker fuldt ud op om, at EDIP understøtter et øget samar-

bejde med og integration af den ukrainske forsvarsindustri, herunder at

der omprioriteres midler fra EDIP-budgettet til at etablere støtteinstru-

mentet for Ukraine. Samtidigt ses et tæt og stærkt samarbejde mellem

EU og NATO på det forsvarsindustrielle område som en vigtig dansk pri-

oritet.

Regeringen finder, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s

næste flerårige finansielle ramme.

Sagsnr.: 2024/001752

Dok.nr.: 869783

Side 5 af 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 283: Samlenotat vedr. forslag om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), fra forsvarsministeren

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes klarhed over, hvilke kompe-

tencer Kommissionen tildeles, således at det sikres, at medlemsstater-

nes kompetencer inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

respekteres. Dertil ser regeringen behov for større klarhed og afgræns-

ning i forslagets anvendelsesområde, idet udmøntningen skal ske effek-

tivt og i overensstemmelse med sunde budgetprincipper. Ligeledes fin-

der regeringen, at anvendelsesområdet bør fokuseres på de mest kriti-

ske kapabilitetshuller i Europa, og at medlemslandene bør inddrages i

fastlæggelsen af den konkrete anvendelse gennem arbejdsprogram-

merne.

Regeringen støtter generelt initiativer, der skal udvide den koordine-

rende indsats mellem medlemsstaternes forsvarsudviklings- og investe-

ringsplaner. Regeringen finder det derfor positivt, at forslaget indeholder

etablering af et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, som bør bidrage

med en konkret merværdi i tillæg til eksisterende initiativer.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at understøttelsen af fælles ind-

køb fortsættes og udvides, og at EU-udviklingsprojekter løftes hen imod

anskaffelsesfasen. Regeringen er skeptisk over for 100 pct. EU-medfi-

nansiering til projekter og finder det vigtigt, at udmøntningen beror på

national medfinansiering af hensyn til nationalt ejerskab.

Det er en generel dansk prioritet, at konkurrenceevnen samt adgangen

og vilkårene for de små- og mellemstore virksomheder tilgodeses henset

til generelt vanskelige eksportmarkeder. Regeringen finder det derfor

særlig vigtigt, at forslaget i sin helhed tager hensyn til små- og mellem-

store virksomheders vilkår og adgang, samt at der sikres lige muligheder

for adgang for medlemsstaterne på tværs af forslagets tiltag.

Regeringen støtter grundlæggende ideen om, at der kan aktiveres en

krisetilstand på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte rele-

vante foranstaltninger. Regeringen finder det vigtigt, at aktivering af for-

slagets krisetilstande og følgende tiltag i videst muligt omfang sker på

baggrund af en forudgående konsekvensanalyse, på forhånd fastsatte

kriterier og en transparent proces og under tidlig inddragelse af med-

lemsstaterne. Hertil at prioriterede ordrer og anmodninger yder et væ-

sentligt bidrag til håndteringen af en krise, og at der sker tilstrækkelig

involvering af medlemslandet, hvori den økonomiske operatør er place-

ret.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt et udvidet grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 7. maj 2024.

Sagsnr.: 2024/001752

Dok.nr.: 869783

Side 6 af 6