ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 279: Orienteringsnotat og et samlenotat vedrørende dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet – industri og indre marked den 26. september 2024, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 279
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

12. september 2024

Indhold

Politisk drøftelse af fremtidens europæiske konkurrenceevne

–

Hvordan tackles erhvervslivets udfordringer på det indre marked ............ 2

Politisk drøftelse af statsstøttereglers bidrag til at fremme EU’s

politiske målsætninger ............................................................................... 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 279: Orienteringsnotat og et samlenotat vedrørende dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet – industri og indre marked den 26. september 2024, fra erhvervsministeren

2/9

Politisk drøftelse af fremtidens europæiske konkurrenceevne

–

Hvor-

dan tackles erhvervslivets udfordringer på det indre marked

KOM nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På konkurrenceevnerådsmødet den 26. september 2024 skal der være en

politisk drøftelse af fremtidens europæiske konkurrenceevne. Det forventes,

at der særligt vil være fokus på udfordringerne for europæisk industri og

rammevilkårene for virksomhederne på det indre marked.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-niveau arbejdes aktivt for at

fremme erhvervslivets konkurrencevilkår og produktivitet. Dette skal ske

særligt ved at forbedre virksomheders adgang til investeringer, reduktion

af byrder og fjerne barrierer på det indre marked.

2. Baggrund

EU’s

fremtidige konkurrenceevne er et af de helt centrale emner på den

europæiske dagsorden i øjeblikket. Det skal særligt ses i lyset af, at både

Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres positioner

inden for innovation og produktion af strategiske teknologier, bl.a. ved

brug af statsstøtte.

Forud for møde i det Europæiske Råd den 17. april 2024 præsenterede En-

rico Letta sin rapport "Mere end et marked", som fremførte en lang række

anbefalinger til, hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne.

Konkurrenceevnerådet har i maj 2024 vedtaget rådskonklusioner med fo-

kus på tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne i lyset af klimaforandringer,

den geopolitiske udvikling og stormagtrivalisering.

Ved møde i det Europæiske Råds den 27. juni fastslog EU's stats- og rege-

ringsledere i det strategiske dagsorden for 2024

–

2029, at EU skal arbejde

aktivt for at fremme sin konkurrenceevne, som skal sikre EU's strategiske

autonomi og reducere strategiske afhængigheder ved bl.a. at fremme inve-

steringer i grønne og digitale teknologier og imødegå strategiske afhængig-

heder.

3/9

Ligeledes står fremme af EU's konkurrenceevne også centralt i kommissi-

onsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for 2024-2029.

Reduktion af byrder, bedre regulering, en konkurrencedygtig industripoli-

tik og nye former for finansiering er nogle af de elementer, der indgår i de

politiske retningslinjer.

Derudover er den forhenværende italienske premierminister Mario Draghi

blevet bedt af von der Leyen om at udarbejde en højniveaurapport for for-

bedring af EU's konkurrenceevne, der blev præsenteret d. 09. september.

3. Formål og indhold

Drøftelsen forventes at fokusere på udviklingen for europæisk industri og

rammevilkår for virksomheder på det indre marked. Et stort fokus ventes

at være på byrdereduktion for europæisk erhvervsliv og opfyldelsen af

Kommissionens målsætning om en reduktion af rapporteringsforpligtigel-

ser på 25 pct.

Industripolitisk forventes drøftelsen at have fokus på EU’s adgang til og

udbud af kritiske teknologier,

den grønne omstillings rolle i EU’s konkur-

renceevne samt anvendelsen af nuværende og evt. nye finansieringsinstru-

menter. Der forventes desuden en drøftelse af, hvordan man gør det hurti-

gere at opføre og nemmere at drive industrivirksomhed, og hvordan vilkå-

rene for innovation forbedres.

Drøftelsen vil fungere som indspil til den ’Clean Industrial Deal’, som den

nye Europa-Kommission forventes at præsentere inden for de første 100

dage af sin mandatperiode.

Diskussionen forventes at bygge videre på rådskonklusionerne om fremti-

dens indre marked samt de industripolitiske rådskonklusioner om en ”kon-

kurrencedygtig europæisk industri” fra maj 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

4/9

Den politiske drøftelse ventes ikke at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser, økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne er en høj prioritet på EU-

dagsordenen for de fleste lande. Der er dog forskel på, hvordan konkurren-

ceevnen ønskes styrket i forskellige lande. Flere, primært nordeuropæiske,

lande har et stort fokus på at EU’s konkurrenceevne styrkes gennem for-

bedrede rammevilkår for erhvervslivet i EU. Dette står over for et ønske fra

flere øst og sydeuropæiske landes ønske om mere fælleseuropæisk økono-

misk støtte til bestemte sektorer. Det viser sig også ift., hvordan man ønsker

det indre marked styrket, hvor en gruppe lande særligt fra Central- og Øst-

europa ønsker tiltag for at fjerne barrierer for den frie bevægelighed for

tjenesteydelser, hvilket andre lande, typisk med et højere velstandsniveau,

er mere forbeholdne over for.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder drøftelsen af

EU’s konkurrenceevne

velkommen.

Det er vigtigt for regeringen, at EU sikrer de rette rammevilkår for europæ-

iske virksomheder, så EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation

og produktion af grønne og strategiske teknologier. Det er samtidigt vigtigt,

at der arbejdes aktivt for, at kritiske afhængigheder nedbringes. Regeringen

mener, at udvikling og produktion af grønne og digitale teknologier er helt

centralt for at EU kan forblive globalt konkurrencedygtige på lang sigt,

sikre fremtidens arbejdspladser og indfri klimamålene.

Det er en prioritet for regeringen, at man i EU arbejder for at sikre den

fornødne adgang til finansiering, herunder særligt private investeringer i

strategiske teknologier og at styrke udvikling og produktion af disse.

Regeringen mener, at EU skal gøre en aktiv indsats for at reducere byrder

for europæiske virksomheder som følge af fælleseuropæisk lovgivning.

Herunder vil regeringen deltage aktivt i opnåelsen af Kommissionens am-

bition om at reducere byrder som følge af rapporteringsforpligtigelser med

25 pct. uden at gå på kompromis med de politiske målsætninger. Dette kan

fx gøres ved øget brug af digitale værktøjer og automatisering af admini-

strative processer.

Regeringen ser et stærkt og velfungerende indre marked som et vigtigt red-

skab til at sikre EU’s velstand og globale indflydelse. For fremtidens indre

5/9

marked er det en prioritet for regeringen at sikre effektiv håndhævelse af

EU-reglerne, fjerne barrierer og sikre, at det indre marked understøtter den

grønne og digitale omstilling. Regeringen finder det centralt, at der i EU er

fokus på tiltag der kan fremme europæisk konkurrenceevne gennem styrket

produktivitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6/9

Politisk drøftelse af statsstøttereglers bidrag til at fremme

EU’s poli-

tiske målsætninger

KOM nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resume

På konkurrenceevnerådsmødet den 26. september 2024 vil der være en po-

litisk drøftelse af statsstøttereglerne og deres bidrag til at fremme EU’s

politiske målsætninger. Der forventes særligt fokus på mulighederne for at

bruge statsstøtte til at løse udfordringer for europæisk industri samt til at

understøtte EU’s konkurrenceevne og den grønne omstilling.

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

Regeringen finder, at den geopolitiske situation fordrer, at EU og Danmark

forsvarer og sikrer vores styrkepositioner. Statsstøtte i konkurrenceudsatte

industrier skal som udgangspunkt være midlertidig, målrettet og begrænses

til tilfælde, hvor der kan påvises et konkret behov, og hvor eksisterende

støttemuligheder ikke er tilstrækkelige. Samtidig finder regeringen, at

statsstøtte skal målrettes opfyldelsen af EU’s klimamål og udviklingen af

kritiske produktionsindustrier og teknologier til gavn for

EU’s forsynings-

sikkerhed, konkurrenceevne og kommende generationer.

2. Baggrund

Den europæiske konkurrenceevne og behovet for investeringer i europæisk

industri står højt på den politiske EU-dagsorden. Der har de seneste år væ-

ret øget brug af statsstøtte til at afbøde alvorlige forstyrrelser af medlems-

staternes økonomier, bl.a. som følge af Covid-19 pandemien og Ruslands

krig mod Ukraine. Senest er der indført midlertidige lempelser af statsstøt-

tereglerne for at understøtte europæisk industri, som modsvar til bl.a. den

amerikanske Inflation Reduktion Act (IRA), for at fremskynde den grønne

og digitale omstilling samt sikre europæisk forsyningssikkerhed.

Kommissionen kan alene godkende støtte, som er forenelig med det indre

marked, og som afbøder markedsfejl. Kommissionens ændring og forlæn-

gelse af de nye, midlertidige statsstøtteregler (Temporary Crisis and Tran-

sition Framework (TCTF)) har bl.a. til formål at muliggøre støtte til strate-

giske sektorer, der er afgørende for omstillingen til en nulemissionsøko-

nomi. Reglerne løber indtil den 31. december 2025 og supplerede de stats-

støtteregler, der blev vedtaget den 23. marts 2022 for at understøtte økono-

7/9

mien i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine. Sidstnævnte del af reg-

lerne er nu udløbet med undtagelse af støttemuligheder til landbrugssekto-

ren.

Enrico Letta præsenterede i april 2024 sin rapport for fremtidens indre mar-

ked, der bl.a. adresserer det potentielle dilemma mellem brugen af stats-

støtte til at intensivere investeringer i EU’s strategiske sektorer

og risikoen

for at skabe utilsigtede statsstøttekapløb internt i EU. Derudover er den for-

henværende italienske premierminister Mario Draghi blevet bedt af Kom-

missionsformand, Ursula von der Leyen, om at udarbejde en højniveaurap-

port for forbedring af EU's konkurrenceevne. Denne rapport forventes li-

geledes at adressere brugen af statsstøtte.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelsen på konkurrenceevnerådsmødet særligt vil foku-

sere på rammerne for brugen af statsstøtte til at accelerere den grønne om-

stilling og understøtte

EU’s konkurrenceevne.

Det er forventningen, at frem til udløbet af TCTF i slutningen af 2025, vil

der være et ønske fra flere medlemsstater om at forlænge de midlertidige

statsstøtteregler. Bl.a. finder flere medlemsstater, at der er et fortsat behov

for at kunne yde støtte til allerede konkurrencedygtige industrier for at

sikre, at grønne investeringer ikke flyttes ud af EU. Dette på trods af, at

reglerne udgør en særlig undtagelse, og at Kommissionen har meldt ud, at

formålet med denne midlertidige mulighed er, at medlemsstaterne og virk-

somheder igangsætter investeringer hurtigt. Det ventes at blive en central

del af drøftelserne, hvordan det sikres, at en eventuel forlængelse af de mid-

lertidige regler ikke skaber en ulige konkurrencesituation medlemsstaterne

imellem pga. forskellene i de enkelte medlemsstaternes finansielle råde-

rum.

Det er også forventningen, at Enrico Lettas forslag om brugen af en stats-

støtte-bidragsmekanisme vil være genstand for drøftelse. Forslaget går ud

på, at en vis andel af den statsstøtte de enkelte medlemsstater måtte yde til

virksomheder reserveres til en fælleseuropæisk investeringsordning. Hvor-

dan en sådan ordning skal se ud, er ikke nærmere beskrevet af Letta, men

grundtanken er, at midlerne fra den fælles ordning skal investeres i fælles-

europæiske projekter med henblik på at mindske den mulige fragmentering

af det indre marked som følge af øget brug af statsstøtte i de enkelte lande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

Nærhedsprincippet

8/9

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse ventes ikke at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser, økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

For så vidt angår en forlængelse af den midlertidige statsstøtteramme,

TCTF, har en række medlemslande længe ønsket en mere fleksibilitet om

statsstøtte for at kunne understøtte industripolitiske prioriteter. Modsat er

en række lande mere tilbageholdende ift. lempeligere statsstøtteregler.

Samtidig efterspørger en gruppe lande fælleseuropæisk finansiering til at

understøtte EU's konkurrenceevne mhp. at imødegå den konkurrencefor-

vridende effekt, national støtte kan have på det indre marked.

10. Regeringens generelle holdning

For så vidt angår de midlertidige lempelser af statsstøttereglerne i TCTF,

kræver den nye geopolitiske virkelighed, at vi forholder os åbne over for

instrumenter, der kan gøre EU stærkere og mere konkurrencedygtig. Det

omfatter også statsstøtte, som kan bidrage til at sikre og fremme den euro-

pæiske styrkeposition inden for nøgleteknologier og -sektorer.

Statsstøtte skal dog være midlertidig og begrænset til tilfælde med et påvist

behov, og hvor eksisterende regulerings- og støttemuligheder er utilstræk-

kelige.

Endvidere er det vigtigt, at tildelingen af statsstøtte til konkurrenceudsatte

industrier er målrettet mod at nå EU’s klimamål og udvikling

af kritiske

produktionsindustrier og -teknologier til gavn for fremtidige generationer.

Udviklingen i brugen af statsstøtte skal dog overvåges nøje for ikke at

bringe det indre markeds integritet i fare og for at undgå statsstøttekapløb.

Af samme grund kan statsstøtte ikke være det eneste redskab, og det er ikke

en langsigtet løsning til at forbedre EU's konkurrenceevne. Offentlig finan-

siering kan ikke gøre det alene, hvorfor mobilisering af private investerin-

ger og ekspertise er nøglen til at nå EU’s

strategiske mål. Danmark ønsker

9/9

at se på helt nye metoder for at nå den nødvendige skala og hastighed i

vores investeringer.

Regeringen finder ift. en statsstøttebidragsmekanisme, at der er et behov

for omhyggeligt at analysere de mulige konsekvenser af en mulighed for,

at medlemsstaterne samler ressourcer til at finansiere paneuropæiske initi-

ativer. Herunder for at se, om dette vil være det rigtige middel til at afbøde

den konkurrenceforvridende effekt, national støtte kan have på det indre

marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.