ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Lovudkast - orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af midler på advokaters samleklientbankkonti), fra justitsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 277
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 277

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

(Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af midler på

advokaters samleklientbankkonti)

§1

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

Efter § 38 a indsættes i

kapitel 8:

»§ 38 b.

Advokater skal ved behandling af betroede midler på en

samleklientbankkonto indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle

ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr.

13.

Stk. 2.

Advokater skal endvidere ved behandling af betroede midler på en

samleklientbankkonto gennemføre rimelige foranstaltninger for at

kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med

sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere af midlerne er, uanset om der

ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

Stk. 3.

Advokater skal ved behandling af betroede midler på en

samleklientbankkonto uden ugrundet ophold stille identitetsoplysninger

efter stk. 1 og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 2 til

rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I

særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplysninger og kopi af

dokumenter, data eller oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne

til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen,

forudsat at advokaten giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Lovudkast - orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) (Pengeinstitutters adgang til oplysninger om reelle ejere af midler på advokaters samleklientbankkonti), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Pengeinstitutters behandling af advokaters samleklientbankkonti

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Klientbankkonti

2.1.1.2. Pengeinstitutters kundekendskabsprocedure af advokater

2.1.1.3. Advokaters tavshedspligt

2.1.2. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesretten

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Advokater nyder generelt en stor tillid i samfundet og i retssystemet i

særdeleshed i lyset af det særlige ansvar, der påhviler dem. På baggrund

heraf har advokater mulighed for at forvalte deres klienters betroede midler

på en klientbankkonto, der oprettes og føres i et pengeinstitut.

Klientbankkontosystemet medvirker i det daglige til, at advokater kan

varetage deres klienters interesser på bedste vis og handle på deres

instrukser.

Dog er der kriminelle, som udnytter advokaters klientbankkonti til f.eks. at

hvidvaske penge, der stammer fra kriminalitet, ligesom der også i

advokatbranchen findes brodne kar, der misbruger den tillid og det særlige

ansvar, som deres hverv og klientbankkontosystemet medfører. Senest har

dokumentaren ”Den sorte svane”, der blev vist på landsdækkende TV i

foråret 2024, illustreret misbrugsrisici i forhold til situationer, hvor

advokater bidrager til, at kriminelle kan udøve deres kriminelle virksomhed

ved hjælp af advokaters klientbankkonti.

De problemstillinger, som dokumentaren illustrerer, vedrører ikke i sig selv

spørgsmålet om indhentelse og kontrol af reelle ejeres identitetsoplysninger,

men klare regler for udveksling af identitetsoplysninger om reelle ejere

mellem advokater og pengeinstitutter vurderes at vanskeliggøre misbrug

med samleklientbankkonti. Det skal ses i lyset af, at advokater er pålagt

tavshedspligt, og at advokater ikke har en forpligtelse til at indhente

identitetsoplysninger og kontroldokumenter på deres klienter og stille

oplysningerne samt dokumenterne til rådighed for deres pengeinstitut, hvori

klientbankkontoen føres.

Regeringen ønsker at sætte ind over for den risiko, som navnlig

samleklientbankkontosystemet indebærer. På den baggrund indeholder

lovforslaget en bestemmelse, der fastslår, at en advokat – uden at bryde sin

tavshedspligt – kan indhente nødvendige oplysninger om sine klienters

identitet samt kopi af dokumenter, data eller oplysninger, som advokaten

har indhentet til kontrol heraf, og uden ugrundet ophold stille oplysningerne

og dokumenterne mv. til rådighed for det pengeinstitut, hvori advokatens

samleklientbankkonto føres, så pengeinstituttet med sikkerhed kan vide,

hvem den eller de reelle ejere af midlerne (klienterne) på advokatens

samleklientbankkonto er.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Pengeinstitutters behandling af advokaters samleklientbankkonti

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Klientbankkonti

Det fremgår af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet udarbejder

regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede

midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse

af advokatvirksomhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige

og økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om

iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal

godkendes af justitsministeren.

Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til betroede midler

(klientkontovedtægten) er udstedt i medfør af retsplejelovens § 127.

Klientkontovedtægten er sammenskrevet som bilag 2 til bekendtgørelse nr.

2010 af 25. oktober 2021 om godkendelse af ændringer af vedtægt om

advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler.

Klientkontovedtægten beskriver advokaters forpligtelser med hensyn til

behandlingen af betroede midler.

Af vedtægtens § 7, stk. 1, fremgår det, at en klientbankkonto oprettes i

advokatens eller advokatselskabets navn og er undergivet henholdsvis

advokatens eller advokatselskabets rådighed.

Efter stk. 2 betegnes en klientbankkonto, hvor flere klienters penge indestår,

”samleklientbankkonto”.

Det fremgår af stk. 3, at en advokat eller et advokatselskab kun kan have én

samleklientbankkonto i hver valuta, medmindre advokaten eller

advokatselskabet til enhver tid kan dokumentere, i hvilket pengeinstitut den

enkelte klients midler er indestående.

Endvidere fremgår det af stk. 4, at hvis der kun på en klientbankkonto

indestår penge vedrørende en enkelt klient, betegnes kontoen ”separat

klientbankkonto”. En advokat og et advokatselskab kan have én eller flere

UDKAST

separate klientbankkonti. Separate klientbankkonti skal have vedtegning om

den pågældende klients navn.

Det bemærkes, at midlerne på en klientbankkonto tilhører den enkelte klient.

Klienterne er med andre ord de reelle ejere af indeståenderne på kontoen, jf.

nærmere herom nedenfor under pkt. 2.1.1.2. Som det fremgår af § 7, findes

der to typer af klientbankkonti – samleklientbankkonti og separat

klientbankkonti.

På en samleklientbankkonto kan indestå midler fra flere klienter. På en

separat klientbankkonto står kun midler fra én klient. Kontoen er oprettet i

advokatens navn, men med vedtegning om klientens navn og cvr-/cpr-

nummer.

Efter vedtægtens § 9, stk. 1, må advokaten og advokatselskabet på en

klientbankkonto kun hæve følgende:

1) Beløb som udbetales til en klient eller som led i behandling af klientens

sag.

2) Beløb, som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i

henhold til bogført mellemværende, der berettiger til modregning.

3) Beløb som efter opgørelse og afstemning overstiger advokatens eller

advokatselskabets samlede tilsvar.

Det fremgår af stk. 2, at beløb, som hæves i henhold til stk. 1, nr. 1 eller 2,

ikke må overstige tilsvaret over for klienten.

Af stk. 3 fremgår det, at beløb, som hæves i henhold til stk. 1, nr. 2 eller 3,

skal indsættes på advokatens eller advokatselskabets driftskonto i et

pengeinstitut.

Endvidere fremgår det af stk. 4, at salærer, selv om de er indtjent, ikke må

hæves på klientbankkontoen, uden at salæret samtidig bogføres, og faktura

tilstilles klienten.

2.1.1.2. Pengeinstitutters kundekendskabsprocedure af advokater

UDKAST

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1.1, har en advokat i henhold til

klientkontovedtægten i forbindelse med sit virke mulighed for at oprette

såvel separate klientbankkonti som en samleklientbankkonto, hvor midler

fra flere af advokatens klienter indsættes på én og samme konto.

Hvidvaskloven fastsætter i kapitel 3 en række regler om, hvornår

virksomheder og personer omfattet af loven skal gennemføre såkaldte

kundekendskabsprocedurer. Reglerne har til formål at sikre, at

virksomheder og personer har kendskab til deres kunde. Kendskabet til den

enkelte kunde skal baseres på en risikovurdering af den pågældende kunde,

og virksomheden eller personen skal med udgangspunkt i dette altid være

sikker på, at den kender den pågældende kunde tilstrækkeligt i forhold til

risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 11,

stk. 3. I den forbindelse skal virksomheden eller personen bl.a. indhente

identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere, jf. umiddelbart nærmere

herom nedenfor, og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere

den eller de reelle ejeres identitet, således at virksomheden eller personen

med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er, jf. hvidvasklovens §

11, stk. 1, nr. 3.

I relation til advokaters samleklientbankkonti betyder det, at pengeinstitutter

skal gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer ud fra en

risikovurdering af advokaten, som er pengeinstituttets kunde, og bl.a. kende

advokatens

forretningsmodel

normale

transaktionsmønstre.

Pengeinstitutterne er herudover forpligtet til at holde øje med og undersøge

mistænkelige transaktioner på alle kontotyper, herunder også

samleklientbankkonti, og omgående underrette Hvidvasksekretariatet ved

en formodning eller mistanke om, at en transaktion eller midler har

tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. hvidvasklovens § 26, stk.

I hvidvaskloven defineres reelle ejere som den eller de fysiske personer, der

i sidste ende ejer eller kontrollerer en kunde, eller den eller de fysiske

personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, jf.

hvidvasklovens § 2, nr. 9. I bemærkningerne til loven, jf.

Folketingtingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 77, fremgår

det bl.a. videre, at ved f.eks. en advokats samleklientbankkonto vil klienten

blive betragtet som reel ejer af midlerne på kontoen, da klienten er den

fysiske person, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres. Det

er i den forbindelse ikke afgørende, hvor stor en del af det samlede

UDKAST

indestående klienten repræsenterer på en samleklientbankkonto. Er der flere

klienter, bliver de alle betragtet som reelle ejere.

Det betyder, at der skal indhentes identitetsoplysninger på klienterne (den

eller de reelle ejere) og gennemføres rimelige foranstaltninger for at

kontrollere deres identitet, så pengeinstituttet med sikkerhed ved, hvem den

eller de reelle ejere er.

2.1.1.3. Advokaters tavshedspligt

Det fremgår af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, at hvidvaskloven finder

anvendelse på advokater,

a) når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af

transaktioner for deres klienter i forbindelse med

i) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,

ii) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,

iii) åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter,

iv) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller

ledelse af virksomheder eller

v) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v., eller

b) når de på en klients vegne og for dennes regning foretager en

finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.

Det følger modsætningsvis af § 1, stk. 1, nr. 13, at advokater ikke er omfattet

af hvidvaskloven med hele deres virksomhed, men kun i det omfang de

udfører de opregnede typer af bistand m.v. Advokaters bistand med f.eks.

udførelse af retssager og inkassosager falder således uden for

hvidvasklovens område.

Af hvidvasklovens § 26, stk. 1, fremgår det, at virksomheder og personer

omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet ved bl.a. mistanke om, at

en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme. Efter stk. 2 kan medlemmer af

UDKAST

Advokatsamfundet i tilfælde af mistanke underrette sekretariatet for

Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i

henhold til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive underretningen

til Hvidvasksekretariatet.

Dog fremgår det af hvidvasklovens § 27, stk. 1, der gennemfører artikel 14,

stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj

2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4.

hvidvaskdirektiv), at advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage

underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller

indhenter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den

pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne

under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede

eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres i

Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder,

uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller

sagen, eller i forbindelse med at den pågældende klients retsstilling fastslås.

Baggrunden for denne undtagelse er, at en advokat er underlagt

tavshedspligt vedrørende oplysninger, som er kommet til vedkommendes

kundskab under udførelsen af sit hverv.

Det fremgår således af retsplejelovens § 129, at straffelovens §§ 144, 150-

152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på advokater samt deres

autoriserede fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i øvrigt

beskæftiges i advokatvirksomheden.

Tavshedspligten gælder både, når advokaten yder bistand m.v., som er

omfattet af hvidvaskloven, og når advokaten yder bistand m.v., som ikke er

omfattet af hvidvaskloven. Tavshedspligten omfatter således som

udgangspunkt f.eks. også oplysning om, at en klient i det hele taget har søgt

bistand hos advokaten.

Det er almindeligt antaget, at en advokats klient vil kunne frigøre advokaten

fra advokatens tavshedspligt ved at afgive et samtykke til, at klienten ikke

ønsker, at tavshedspligten skal være gældende. Endvidere er advokaten ikke

bundet af sin tavshedspligt, hvis der er tale om et tilfælde, der er omfattet af

straffelovens § 152 e.

UDKAST

Af straffelovens § 152 e fremgår det således, at bestemmelserne i §§ 152-

152 d ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende:

1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget

eller andres tarv.

Lovgivningen indeholder forskellige steder forpligtelser til at videregive

oplysninger. Sådanne forpligtelser er undtagelser til tavshedspligten efter

straffelovens § 152 e, nr. 1.

En sådan forpligtelse fremgår f.eks. af skatteindberetningslovens § 12. Af

bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at bl.a. advokater, der modtager eller

formidler indskud, hvert år skal indberette til Skatteforvaltningen om

størrelsen af ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til de

enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det forudgående år samt

størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det forudgående år og de

enkelte kontohaveres ejerandel heraf.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om

skatteindberetning m.v. § 3, stk. 1, om identifikation af den, indberetningen

vedrører bl.a., at den, der skal indberettes om, til brug for indberetningen

skal oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse - ved udenlandsk

adresse tillige hjemland - og cpr-nummer.

På baggrund af bestemmelserne i skattelovgivningen har advokater således

en indberetningspligt til Skatteforvaltningen for så vidt angår renter og

indestående vedrørende klienter, som har eller har haft indeståender på en

samleklientbankkonto. Det bemærkes, at indberetningsforpligtelsen i

forhold til separate klientbankkonti påhviler pengeinstitutterne.

Reglen i straffelovens § 152 e, nr. 2, hvor den pågældende handler i

berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres

tarv, er blevet forholdsvis beskedent beskrevet i trykt retspraksis, navnlig i

forhold til advokater. Der ses dog eksempler.

I U 2002.1531 H fandt Højesteret, at advokat A ved sin videregivelse af

fortrolige oplysninger til formanden for Københavns Fondsbørs handlede i

berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse. Dommen omhandlede

UDKAST

entreprenør T’s omfattende direkte og indirekte opkøb af aktier i to

ejendomsselskaber, hvilket gav anledning til betydelig opmærksomhed på

aktiemarkedet og i medierne. Advokat A modtog fra advokat B, der var

advokat for T og tilknyttet samme advokatfirma som A, i fortrolighed

oplysning om, at det var pensionsforsikringsselskabet P, der stod bag

aktieopkøbene, idet disse blev foretaget med midler stillet til rådighed af en

udenlandsk bank, over for hvilken P havde afgivet garanti. I en TV-

udsendelse udtalte T, at ”der ikke er danske penge i det her”. Efter at T og

den direktør i P, som B havde kontakt med, havde fastholdt, at P fortsat ikke

ønskede at stå frem, afbrød B samarbejdet med T, hvilket blev meddelt

offentligheden. På en generalforsamling i det ene ejendomsselskab kort tid

efter fremkom T ikke som bebudet med oplysning om, hvem der stod bag

aktieopkøbene. A rettede herefter henvendelse til bestyrelsesformanden for

Københavns Fondsbørs og fortalte ham, at det var P, som stod bag T. Dette

medførte, at Fondsbørsens direktør rettede henvendelse til den

administrerende direktør for P, hvorefter det blev afsløret, at de af P afgivne

garantier var falske. Advokatrådet rejste efterfølgende en sag mod A for

Advokatnævnet, hvori han blev indklaget for at have tilsidesat god

advokatskik ved at bryde sin tavshedspligt, og Advokatnævnet idømte i

medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, A en bøde på 2.500 kr. A indbragte

Advokatnævnets afgørelse for domstolene. Landsretten ophævede

afgørelsen med henvisning bl.a. til, at T's udtalelser til offentligheden for A

måtte fremstå som løgnagtige, at der forelå risiko for, at T bevidst vildledte

markedet, jf. straffelovens § 296, at der var tale om omfattende aktiehandler,

at henvendelsen skete til bestyrelsesformanden for Fondsbørsen, og at det

på denne baggrund var tilstrækkeligt godtgjort, at A havde handlet i

berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, jf. straffelovens § 152 e,

nr. 2. Højesteret tilføjede i dommen, at advokatfirmaets bistand til T ikke

havde forbindelse med retssager, at henvendelsen til bestyrelsesformanden

for Fondsbørsen måtte sidestilles med en anmeldelse til vedkommende

myndighed, og at det måtte forventes, at Fondsbørsen ville søge forholdet

afklaret ved henvendelse til P, således som det også skete. Højesteret

tiltrådte herefter, at A's anmeldelse til Fondsbørsen ikke efter straffelovens

§ 152, stk. 1, sammenholdt med § 152 e, nr. 2, var uberettiget, og den derfor

heller ikke kunne anses for at være i strid med god advokatskik, jf.

retsplejelovens § 126, stk. 1.

Anderledes i FM 1995.10/1 (VLD, 6. afd., ankesag S-2622-93 - 31.8.1994.

SA Aalborg, j.nr. A 414/93), hvor advokat A blev fundet skyldig i

overtrædelse af straffelovens § 152 ved uberettiget at have videregivet

UDKAST

fortrolige oplysninger, som han havde fået kendskab til som advokat i en

genoptagelsessag ved Den Særlige Klageret. Advokat A havde derved

misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han

til en journalist udleverede kopi af 2 lægeerklæringer udfærdiget af en læge

til brug for genoptagelsessagen. I erklæringerne havde lægen redegjort for

bl.a. undersøgelsen af en pige, som advokat A’s klient var dømt for at have

misbrugt seksuelt. Journalisten offentliggjorde dele af erklæringerne i

dagspressen. Landsretten bemærkede bl.a. i dommen, at der ikke var

grundlag for at statuere, at advokat A havde handlet i berettiget varetagelse

af åbenbar interesse eller af sine klienters tarv, jf. straffelovens § 152 e.

Når en advokats klient benytter advokatens samleklientbankkonto, kan

advokaten således alene stille identifikationsoplysninger m.v. om klienten

til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis

advokaten enten har indhentet et samtykke fra klienten, eller forholdet er

omfattet af tilfældene i straffelovens § 152 e. Hvis der er tale om en separat

klientbankkonto, er pengeinstituttet i besiddelse af klientens navn og cvr-

/cpr-nummer, idet separate klientbankkonti oprettes med en vedtegning

herom.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet og Finanstilsynet har drøftet problemstillingen om

pengeinstitutters ukendskab til advokaters klienters identitet, når advokater

behandler klienters betroede midler på advokaters samleklientbankkonti. I

forbindelse med drøftelserne er udvalgte interessenter inden for henholdsvis

pengeinstitut- og advokatområdet blevet inddraget.

Det er i drøftelserne blevet oplyst, at advokaters klienter i et ikke ubetydeligt

omfang indsætter midler på samleklientbankkonti, som er den type konto,

langt de fleste advokater i dag benytter som indgang for alle betalinger,

navnlig i de situationer hvor det vurderes, at det forhold, som indbetalingen

vedrører, ikke kan vente oprettelsen af en separat klientbankkonto.

Justitsministeriet og Finanstilsynet noterer sig, at hvidvaskloven, herunder

kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer, finder anvendelse på advokater,

når advokater yder bistand m.v., der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13.

En advokat forudsættes således i disse tilfælde at have de fornødne

identitetsoplysninger m.v. på en klient, når klienten har indestående midler

på advokatens samleklientbankkonto.

UDKAST

Omvendt følger det modsætningsvis af § 1, stk. 1, nr. 13, at advokater ikke

er omfattet af hvidvaskloven med hele deres virksomhed, men kun i det

omfang at advokater yder de i § 1, stk. 1, nr. 13, nævnte typer af bistand

m.v. Advokaters bistand med f.eks. udførelse af retssager og inkassosager

falder således uden for hvidvasklovens område, og advokater er derfor ikke

i disse tilfælde forpligtet til at lave kundekendskabsprocedurer i relation til

deres klienter.

Der vil således være tilfælde, hvor en advokats klient har midler stående på

advokatens samleklientbankkonto, men hvor advokaten på den ene side ikke

selv er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer i relation til

klienten, fordi advokatens bistand m.v. ikke er omfattet af hvidvaskloven,

mens advokatens pengeinstitut på den anden side i medfør af hvidvaskloven

er forpligtet til dels at gennemføre kundekendskabsprocedurer i relation til

advokaten, dels at kende identiteten på den reelle ejer (klienten), som har

midler stående på advokatens samleklientbankkonto.

Imidlertid har advokaten – uanset om den bistand m.v., som vedkommende

yder, er omfattet af hvidvaskloven eller ej – i medfør af sin tavshedspligt

som altovervejende hovedregel alene mulighed for at stille de nødvendige

identifikationsoplysninger samt kopi af dokumenter, data eller oplysninger,

som advokaten har indhentet til kontrol heraf, til rådighed for sit

pengeinstitut, hvis advokaten fra klienten indhenter et samtykke, der lever

op til betingelserne i databeskyttelsesreglerne, eller straffelovens § 152 e

finder anvendelse.

Både Justitsministeriet og Finanstilsynet finder, at det er uhensigtsmæssigt,

at en advokat på grund af sin tavshedspligt som udgangspunkt ikke kan stille

klientens identifikationsoplysninger samt kopi af dokumenter, data eller

oplysninger, som advokaten har indhentet til kontrol heraf, til rådighed for

sit pengeinstitut til brug for, at pengeinstituttet anvender oplysningerne i

forbindelse med pengeinstituttets gennemførelse af de nødvendige

kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten på den reelle

ejer (klienten) af midlerne på advokatens samleklientbankkontoen.

Justitsministeriet og Finanstilsynet finder videre, at også i de tilfælde, hvor

advokatens klient har midler stående på samleklientbankkontoen, men hvor

advokaten ikke selv er forpligtet til at foretage kundekendskabsprocedurer

af klienten efter hvidvaskloven, bør advokaten på grund af klientforholdet

UDKAST

kunne indhente identitetsoplysninger fra sin klient og stille disse til rådighed

for sit pengeinstitut til brug for, at pengeinstituttet anvender oplysningerne

i forbindelse med pengeinstituttets gennemførelse af de nødvendige

kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten på den reelle

ejer (klienten) af midlerne på samleklientbankkontoen. Justitsministeriet og

Finanstilsynet har ved afvejningen af, hvem der bør indhente de nødvendige

oplysninger fra klienten i denne sammenhæng, navnlig lagt vægt på, at

advokaten er nærmest til at kende klienten – og at det derfor også bør være

advokaten, der skal kontrollere identiteten på klienten ved hjælp af

dokumenter, data eller oplysninger – ligesom det også er advokatens ansvar,

at advokatens samleklientbankkonto føres efter bestemmelserne i

klientkontovedtægten. Det bemærkes, at lovforslaget ikke i øvrigt berører

pengeinstitutternes forpligtelser efter hvidvaskloven i forhold til reglerne

om reelle ejere, og at de generelle pligter i henhold til hvidvaskloven,

herunder bl.a. kravene i kapitel 2 om risikostyring og kapitel 3 om

kundekendskabsprocedure, fortsat ikke finder anvendelse på de sager, som

advokater behandler, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

På den baggrund foreslås det derfor, at der indføres en lovhjemmel om, at

advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto

skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne,

uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

De oplysninger, der skal indhentes og stilles til rådighed, vil være

sammenfaldende med identitetsoplysningerne nævnt i hvidvasklovens § 11,

stk. 1, nr. 1, litra a, vedrørende fysiske personer.

Identitetsoplysninger skal således omfatte navn og cpr-nummer el.lign., hvis

den pågældende ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-

nummer el.lign., skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.

Af bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, jf. Folketingtingstidende

2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 99, hvortil der også henvises,

fremgår det bl.a., at for personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark,

kan et alternativ til cpr-nummer f.eks. være et lignende nationalt id-nummer

eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning om fødselsdato. Såfremt

virksomheden eller personen anvender en kundes nationale id-nummer, er

det væsentligt, at denne sikrer, at der er tale om et unikt nummer, og at

nummeret er varigt eller i hvert fald kundens aktive nationale nummer, idet

det i enkelte lande er muligt at få et nyt nationalt id-nummer. Fødselsdato

UDKAST

kan alene anvendes i det relativt sjældne tilfælde, hvor der ikke i øvrigt

foreligger et unikt nummer.

Det foreslås endvidere, at advokater ved behandling af betroede midler på

en samleklientbankkonto skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at

kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med

sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er, uanset om der ydes bistand

m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

Det bemærkes, at der ved udtrykket ”reelle ejere” henvises til

hvidvasklovens definition i § 2, nr. 9, hvilket i denne sammenhæng er

advokatens klienter.

Endelig foreslås det, at advokater ved behandling af betroede midler på en

samleklientbankkonto uden ugrundet ophold skal stille de indhentede og

kontrollerede identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller

oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for det

pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan

advokaten stille identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller

oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for

pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at

advokaten giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom.

Det bemærkes, at en advokats indhentelse, kontrol og tilgængeliggørelse af

identitetsoplysninger og kontroldokumenter kan ske forud for, at klientens

midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto, f.eks. hvis klienten

eller evt. dennes modpart er blevet givet en frist til at indbetale midlerne. En

advokat vil således kunne indhente de pågældende oplysninger og

dokumenter allerede ved en sags påtagelse, hvis advokaten på baggrund af

de indledende drøftelser med klienten eller de øvrige foreliggende

oplysninger i sagen vurderer, at der er en mulighed for, at advokatens

samleklientbankkonto kan komme i anvendelse i forbindelse med

advokatens behandling af sagen. Advokaten bør dog først stille de

pågældende identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for

pengeinstituttet inden for en vis tidsmæssig sammenhæng med

indbetalingen. En antagelse om, at en klient sandsynligvis på et senere

tidspunkt vil modtage midler, som skal indsættes på kontoen, vil ikke være

tilstrækkelig til, at et pengeinstitut vil kunne betragte klienten som reel ejer

af midler på samleklientbankkontoen. Der skal således være en vis aktualitet

i advokatens dokumentation over klienter med midler på kontoen, som

UDKAST

advokaten skal stille rådighed for pengeinstituttet. I forbindelse med

tilgængeliggørelsen skal advokaten sikre sig, at identitetsoplysninger og

kontroldokumenter, der er indhentet på et tidligere tidspunkt, forsat er

aktuelle og gyldige, da klientens identitetsoplysninger, f.eks. navn, kan have

ændret sig, og kontroldokumenter kan være udløbet.

Det bemærkes desuden, at en advokats indhentelse, kontrol og

tilgængeliggørelse af identitetsoplysninger og kontroldokumenter skal ske

uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor klientens midler indsættes på

advokatens samleklientbankkonto. Der kan være tilfælde, hvor advokaten

har vanskeligt ved at stille identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne

til rådighed forud for indbetalingen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

klienten har indbetalt midler til advokatens samleklientbankkonto, uden at

advokaten har anmodet herom eller har været bekendt med det, eller at det

er særligt vanskeligt for advokaten at fastslå de reelle ejere, f.eks. i

komplekse selskabskonstruktioner. Da formålet med at indhente

identitetsoplysninger på klienterne (den eller de reelle ejere) og gennemføre

rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet imidlertid er at

sikre øget gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvirke til at hindre

hvidvask og finansiering af terrorisme, anses en hurtig tilgængeliggørelse

for at være nødvendig. Tilgængeliggørelse kan derfor ikke uden særlig

anerkendelsesværdig grund vente flere dage, men skal som udgangspunkt

ske samme dag, som midlerne indbetales på kontoen. Tilgængeliggørelsen

skal foretages uden ugrundet ophold for at sikre aktualitet i pengeinstituttets

oversigt over reelle ejere af midler på advokatens samleklientbankkonto. I

situationer, hvor advokaten har vanskeligt ved at stille identitetsoplysninger

og kontroldokumenter til rådighed i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng

med indbetalingen af midlerne, skal advokaten skriftligt give

pengeinstituttet meddelelse herom med angivelse af de forhold, der ligger

til grund herfor. Hermed sikres, at pengeinstituttet i forbindelse med

Finanstilsynets tilsyn med pengeinstituttets overholdelse af hvidvaskloven

kan godtgøre overfor Finanstilsynet, hvorfor reel ejer-oplysningerne ikke

var til rådighed for pengeinstituttet i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng

med indbetalingen af midlerne.

Af hensyn til retssikkerheden bør et pengeinstitut være påpasselig med at

spærre for enkelte ind- og udbetalinger af midler på en advokats

samleklientbankkonto med henvisning til, at advokaten ikke inden for

rimelig tid har stillet identitetsoplysninger og kontroldokumenter m.v. på en

eller enkelte klienter, der har midler stående på kontoen, til rådighed for

UDKAST

pengeinstituttet. Dette skal dels ses i lyset af de ovenfor nævnte tilfælde,

dels at en advokats samleklientbankkonto bl.a. anvendes til indbetaling af

retsafgifter, og at det hænder, at retssager skal anlægges med meget kort

varsel, eksempelvis samme dag som advokaten modtager henvendelsen fra

klienten, f.eks. i fogedforbudssager eller ved advokatskift i ankesager. Hvis

advokaten omvendt flere gange ikke stiller identitetsoplysninger og

kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid

efter indbetalingen, eller i en konkret sag ikke stiller sådanne oplysninger til

rådighed inden for rimelig tid, selv om der ikke er en egentlig hindring

herfor, bør pengeinstituttet nærmere overveje, hvilken reaktion instituttet

skal iværksætte over for advokaten, herunder om samleklientbankkontoen

skal opsiges eller afvikles i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5, og § 15.

I den forbindelse må pengeinstituttet ikke gennemføre yderligere

transaktioner.

Derudover bemærkes det, at i de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver

indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, f.eks.

en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsafgørelse eller en

inkassodebitor som led i afvikling af skyldforhold, er advokatens klient at

anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den

foreslåede bestemmelse skulle indhente og kontrollere advokatens klients

identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredjemands

identitetsoplysninger – i disse tilfælde, ligesom advokaten vil skulle stille

oplysningerne og kontroldokumentationen m.v. til rådighed for

pengeinstituttet som anført ovenfor.

Forslaget vil samlet set sikre, at en advokat – uden at bryde sin tavshedspligt

– kan indhente identifikationsoplysninger og kontroldokumenter m.v. fra en

klient og stille oplysningerne og dokumenterne til rådighed for det

pengeinstitut, hvori advokatens samleklientbankkonto føres, til brug for, at

pengeinstituttet anvender oplysningerne og dokumenterne i forbindelse med

pengeinstituttets

gennemførelse

nødvendige

kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten på den reelle

ejere (klienten) af midlerne på samleklientbankkontoen.

Forslaget vil vanskeliggøre misbrug, der er forbundet med advokaters

samleklientbankkonti, dels fordi en advokat skal oplyse sit pengeinstitut om

identiteten på de klienter, der har midler stående på

samleklientbankkontoen, dels fordi det sikres, at pengeinstituttet dermed

UDKAST

netop får kendskab til,

samleklientbankkontoen.

hvilke

klienter

der

har

midler

på

3. Forholdet til databeskyttelsesretten

Med lovforslaget forpligtes advokater ved behandling af betroede midler på

en samleklientbankkonto til at indhente identitetsoplysninger (navn og

personnummer) på den reelle ejer af midlerne og kontrollere dokumenter

m.v., der beviser den reelle ejers identitet, ligesom advokater forpligtes til

at stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for relevant

pengeinstitut. Afhængig af, hvilken dokumentation den reelle ejer anvender

til at bevise sin identitet, vil der kunne blive behandlet andre oplysninger

end navn og personnummer.

Den foreslåede § 38 b indebærer således en behandling (indsamling, kontrol

og tilgængeliggørelse) af personoplysninger, som skal leve op til kravene i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum

fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger.

for

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for

at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra

c, hvorefter behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis det

er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige.

Det er vurderingen, at behandlingen af personoplysninger efter den

foreslåede § 38 b kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra c, idet en advokat vil være retligt forpligtet til at indhente

identitetsoplysninger på de reelle ejere, der har midler stående på

advokatens samleklientbankkonto og kontrollere den reelle ejers identitet.

Det samme gælder for den tilgængeliggørelse af identitetsoplysninger og

dokumenter m.v., der beviser den reelle ejers identitet, for advokatens

pengeinstitut med henblik på, at pengeinstituttet anvender oplysningerne i

forbindelse med pengeinstituttets gennemførelse af de nødvendige

kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten på de reelle

UDKAST

ejere af midlerne på samleklientbankkontoen, som følger af den foreslåede

§ 38 b, stk. 3.

For så vidt angår behandling af personnummeroplysninger følger det af

databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, at private må behandle oplysninger

om personnummer, når det følger af lovgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 38 b fastsættes det, at advokater og

pengeinstitutter kan behandle personnummeroplysninger, som en del af de

identitetsoplysninger, der skal indhentes og stilles til rådighed om de reelle

ejere, der har midler stående på advokaters samleklientbankkonti, til brug

for, at pengeinstitutter anvender oplysningerne i forbindelse med

pengeinstitutters

gennemførelse

nødvendige

kundekendskabsprocedurer i relation til de reelle ejere af midlerne på

samleklientbankkontiene.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i sin

helhed er nødvendig for – uden at der opstår tvivl i relation til advokaters

tavshedspligt – at sikre at pengeinstitutter kan identificere den eller de reelle

ejere af midlerne stående på advokaters samleklientbankkonti som led i

pengeinstitutters kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

vurderes

ikke

have

økonomiske

implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget

har

ingen

økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.

eller

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 38 b om advokaters indhentelse og kontrol af

identitetsoplysninger på reelle ejere, der har midler stående på advokatens

samleklientbankkonto, og tilgængeliggørelse for pengeinstituttet af

UDKAST

oplysningerne og dokumentationen forventes at få negative administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Navnlig forventes det, at forslaget i de tilfælde, hvor advokater yder bistand

m.v. uden for hvidvasklovens anvendelsesområde for advokater, jf. § 1, stk.

1, nr. 13, vil medføre negative administrative konsekvenser for

advokatbranchen. I de tilfælde, hvor advokater udfører bistand m.v. omfattet

af bestemmelsen, forventes der ikke at være væsentlige konsekvenser

forbundet hermed. Det skyldes, at en advokat i disse tilfælde forudsættes at

have de fornødne identitetsoplysninger m.v. på de reelle ejere (klienterne)

til brug for udførelsen af advokatens egne kundekendskabsprocedurer, og

som advokaten med lovforslaget skal stille til rådighed for sit pengeinstitut,

hvis klienterne har midler stående på advokatens samleklientbankkonto.

For så vidt angår pengeinstitutterne forventes der ikke administrative

konsekvenser forbundet med lovforslaget, idet pengeinstitutterne allerede

har en forpligtelse til at kende de reelle ejere som led i pengeinstitutternes

kundekendskabsprocedurer.

Vælger pengeinstitutterne og advokatbranchen at udvikle og etablere et

”Application Programming Interface” (API), der muliggør udvekslingen af

de reelle ejeres identitetsoplysninger og kontroldokumenter, som beviser de

reelle ejeres identitet, må det endvidere forventes, at der vil være

økonomiske konsekvenser i form af implementerings- og

driftsomkostninger forbundet med en sådan API-løsning.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede administrative

konsekvenser ikke vil overstige 4 mio. kr. De er derfor ikke kvantificeret

yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har negative administrative konsekvenser for borgerne, idet

borgerne vil skulle afgive identitetsoplysninger og kontroldokumenter, som

beviser deres identitet, til advokater, når borgerne som klienter har midler

stående på advokaters samleklientbankkonti.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den… til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige

byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet,

Advokatnævnet, Business Danmark, Civilstyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Advokater, Danske

Arveretsadvokater, DJØF Advokater, Danske Dødsboadvokater, Danske

Familieadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater,

Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Det

Danske

Advokatsamfund,

Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finans og

Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark,

Finansiel

Stabilitet

A/S,

Finansrådet,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet,

Forbrugerklagenævnet,

Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Foreningen af

Familieretsadvokater, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Institut for Menneskerettigheder,

InvesteringsForeningsRådet, Justitia, Kuratorforeningen, Københavns

Universitet (Juridisk Fakultet), Landsdækkende Banker, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

Pengeinstitutankenævnet, Pension Danmark, Retspolitisk Forening,

SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

11. Sammenfattende skema

UDKAST

Positive

Negative konsekvenser/merudgifter

konsekvenser/mindreudgifter (hvis (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

kommuner og

regioner

Implementering

skonsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for

erhvervslivet

m.v.

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at have

økonomiske eller

implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige.

Ingen

Vælger pengeinstitutterne og

advokatbranchen at udvikle og etablere

et ”Application Programming

Interface” (API), der muliggør

udvekslingen af de reelle ejeres

identitetsoplysninger og

kontroldokumenter, som beviser de

reelle ejeres identitet, må det forventes,

at der vil være økonomiske

konsekvenser i form af

implementerings- og

driftsomkostninger forbundet med en

sådan API-løsning.

De nærmere økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v. er ved at blive

fastslået nærmere.

Administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet

m.v.

Ingen

Lovforslaget har negative

administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet advokater forpligtes

til at indhente og stille

identitetsoplysninger på reelle ejere,

der har midler stående på

UDKAST

samleklientbankkonti, til rådighed for

pengeinstitutter. Endvidere forpligtes

advokater at kontrollere de reelle ejeres

identitet og stille dokumenter, der

beviser identiteten, til rådighed for

pengeinstitutter.

nærmere

administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v. er

ved at blive fastslået nærmere.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget har negative

administrative konsekvenser for

borgerne, idet borgerne vil skulle

afgive identitetsoplysninger og

dokumenter, der beviser deres identitet,

til advokater, når borgerne som klienter

har midler stående på advokaters

samleklientbankkonti.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem

principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

af ikke-

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 38 b)

Hvidvaskloven finder anvendelse for advokater i det omfang advokater

udfører de opregnede typer af bistand m.v., der fremgår af lovens § 1, stk.

1, nr. 13. Når en advokat yder bistand med en sag, der er omfattet af

hvidvaskloven, er advokaten bl.a. forpligtet til at gennemføre såkaldte

kundekendskabsprocedurer efter kapitel 3, hvilket bl.a. indebærer at

indhente klientens identitetsoplysninger. Advokater har dog ikke en generel

forpligtelse til at indhente identitetsoplysninger om deres klienter.

Det følger videre af hvidvaskloven, at når en advokats klient har midler

stående på advokatens samleklientbankkonto, skal pengeinstituttet indhente

identitetsoplysninger på klienten (den eller de reelle ejere) og gennemføre

rimelige foranstaltninger for at kontrollere klientens identitet, så

pengeinstituttet med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er.

Advokater er imidlertid underlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger,

som er kommet til deres kundskab under udførelsen af deres hverv, jf.

retsplejelovens § 129, jf. straffelovens §§ 152-152 e. Tavshedspligten

gælder både, når advokaten yder bistand m.v., som er omfattet af

hvidvaskloven, og når advokaten yder bistand m.v., som ikke er omfattet af

hvidvaskloven. Tavshedspligten omfatter således f.eks. også oplysning om,

at en klient i det hele taget har søgt bistand hos advokaten.

Når en advokats klient har midler stående på advokatens

samleklientbankkonto,

kan

advokaten

således

alene

stille

identifikationsoplysninger m.v. om klienten til rådighed for det

pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis advokaten enten har

indhentet et samtykke fra klienten, eller én af tilfældene omfattet af

straffelovens § 152 e er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 1,

at der indføres en lovhjemmel til, at advokater ved

behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal indhente

identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der

ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

UDKAST

De oplysninger, der skal indhentes, vil være sammenfaldende med

identitetsoplysningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, vedrørende fysiske

personer.

Identitetsoplysninger skal omfatte navn og cpr-nummer el.lign., hvis den

pågældende ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-